§ 1. Ved denne lov tilstræbes at

    Stk. 2. Loven skal særlig anvendes til at

    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for

    Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at offentlige og private projekter, anlæg og dispositioner, som vil medføre, at større landbrugsarealer vil blive beslaglagt til ikke-jordbrugsmæssige formål, eller vil medføre væsentlige indgreb i arronderingen eller driften af landbrugsejendomme, skal forelægges for ministeren tidligst muligt, og inden der træffes beslutning om fremme af projektet m.v. Det er herved forudsat, at der ikke tilvejebringes lokalplan, og at der ikke er tale om anlæg, der behandles efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

    Stk. 5. De i stk. 3 og 4 omhandlede regler fastsættes af ministeren efter forhandling med miljø- og energiministeren og vedkommende fagminister.

    § 2. Landbrugsejendomme er undergivet landbrugspligt efter reglerne i denne lov.

    Stk. 2. Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom.

    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri lader på grundlag af den seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi foretage notering af landbrugspligt på arealer, der uden at være omfattet af noteringen i matriklen er vurderet under ejendommen. Der ses dog bort fra arealer, der er tilladt fraskilt ejendommen inden for de seneste 5 år.

    Stk. 4. Ministeren kan fravige reglerne i stk. 3, når særlige forhold taler for det.

    § 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri lader foretage notering i matriklen som angivet i § 2 af ejendomme på 2 ha eller derover, såfremt mindst 2 ha af ejendommens jordtilliggende anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed, og ejendommen er forsynet med beboelsesbygning, hvorfra jorden drives af beboerne.

    Stk. 2. Ministeren kan endvidere efter ansøgning lade foretage notering af gartnerier, specielt væksthusgartnerier, uanset at ejendommens jordtilliggende er under 2 ha. Det forudsættes, at de i stk. 1, sidste led, fastsatte betingelser er opfyldt.

    Stk. 3. Notering kan undlades, når forholdene taler derfor.

    § 3 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foretager klassificering af landbrugsjorden.

    Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte klassificering gennemfører amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne en planlægning til sikring af de i § 1 omhandlede formål, herunder navnlig til sikring af særlig værdifulde landbrugsområder. Planlægningen indgår i region- og kommuneplanlægningen.

    Stk. 3. Amtsrådet skal mindst en gang i hver valgperiode udarbejde og offentliggøre en redegørelse for planlægningen efter stk. 2. Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål amtsrådet vil søge at opnå gennem planlægningen, samt hvorledes disse mål agtes opfyldt.

    Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler for udarbejdelsen og indholdet af planlægningen efter stk. 2 og for fremgangsmåden efter stk. 3.

    § 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade ophævelse af landbrugspligt på en landbrugsejendom eller på en del af en landbrugsejendom ved udstykning eller arealoverførsel. Tilladelsen kan i almindelighed forventes meddelt,

    Stk. 2. Landbrugspligten kan ophæves på skovarealer over 35 ha, der er pålagt fredskovspligt.

    Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt efter stk. 1 kan bl.a. betinges af, at det pågældende areal drives jordbrugsmæssigt, jf. § 7 a, stk. 1, indtil det tages i brug til andet formål, og at arealet på ny pålægges landbrugspligt og afhændes, hvis det ikke inden en nærmere fastsat frist på mindst 18 måneder er taget i brug til formålet. Pålæggelse af landbrugspligt kan i dette tilfælde ske, enten ved at ejendommen genoprettes som landbrugsejendom, eller ved at arealet afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13.

    Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder fraskilles ejendommen og sammenlægges med anden landbrugsejendom. Såfremt jorden agtes anvendt til skov eller til rekreative formål, kan tilladelsen bl.a. betinges af, at jorden tilplantes og pålægges fredskovspligt i henhold til skovloven, eller at jorden pålægges forpligtelser, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier eller tilgodeser ordensmæssige og almene samfundsmæssige hensyn, herunder bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne. Såfremt jorden agtes anvendt til udnyttelse af råstofforekomster, kan der for tilladelsen bl.a. stilles betingelser som angivet i § 7 a, stk. 4, sidste pkt.

    Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom kan bl.a. nægtes, når der ønskes fraskilt beboelses- eller avlsbygninger, der hører til ejendommen, eller når restejendommen vil blive opdelt på uheldig måde for driften.

    Stk. 6. Når en landbrugsejendom ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha, ophæves landbrugspligten, medmindre ejeren ønsker den opretholdt. Hvis ejendommen nedbringes under 0,5 ha, bortfalder landbrugspligten.

    Stk. 7. Ministeren fastsætter regler om, at landbrugspligten kan bortfalde uden tilladelse efter stk. 1 i forbindelse med udstykning m.v.

    § 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tilladelse til ophævelse af landbrugspligt og til omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme samt reglerne i medfør af § 4, stk. 7, og § 13, stk. 9, er grundlaget for forandringer i matriklens notering af ejendomme som landbrugsejendomme.

    § 6. (Ophævet)

    § 7. En landbrugsejendom skal opretholdes som selvstændigt brug og holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorderne drives af beboerne, jf. dog § 8, stk. 4 og 6, § 9, stk. 1 og 2, og § 10.

    Stk. 2. Ejendommen skal drives på forsvarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder, til husdyrsundhedsmæssige forhold samt til natur og miljø.

    Stk. 3. Transport af husdyrgødning ud over en vejafstand på 10 km fra produktionsanlægget kan kun finde sted efter regler, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

    Stk. 4. Den, der som ejer eller forpagter driver ejendommen eller som bestyrer varetager ejendommens drift for ejerens eller forpagterens regning, skal have fast bopæl på ejendommen, jf. § 18b. Ejeren skal selv have fast bopæl på ejendommen og selv drive ejendommen i det omfang, dette følger af betingelserne for erhvervelsen.

    Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for landbrugsejendommes og landbrugsbedrifters forsvarlige drift, herunder om

    Stk. 6. Hvor særlige grunde taler for det, kan ministeren fravige stk. 1, 3 og 4.

    § 7 a. Jorderne til en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig jordbrugsmæssig måde i det omfang, de er egnede hertil. Ved jordbrugsmæssig udnyttelse forstås, at jorderne anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Ingen del af jorderne må tages i brug til anden anvendelse, herunder til udnyttelse af forekomster i jorden, såsom sten, grus, sand, ler, kridt og tørv, jf. dog stk. 2, nr. 1 og 2.

    Stk. 2. Ejeren kan:

    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte særlige regler om skovplantning, herunder regler om, at der ikke må foretages skovplantning inden for områder, hvor skovplantning er uønsket i henhold til en endeligt godkendt regionplan.

    Stk. 4. Hvor særlige forhold taler derfor, kan ministeren gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1. Tilladelse til en ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse kan tidsbegrænses og bl.a. gives på vilkår, der tager sigte på, at jorderne efterbehandles, så de igen kan anvendes jordbrugsmæssigt. Tilladelse til udnyttelse af særlige forekomster i jorden i videre omfang end angivet i stk. 2, nr. 1, kan bl.a. betinges af, at de arealer, der benyttes til gravning og materialeaflægning, ved passende behandling og tilplantning m.m. bringes i en sådan stand, at de ikke virker skæmmende for landskabet, og at der stilles fornøden sikkerhed for opfyldelse af eventuelle betingelser om retablering af det areal, hvorpå råstofudnyttelsen har fundet sted.

    Stk. 5. Ved tinglysning af kontrakter om udnyttelse af landbrugsejendommes jorder eller dele heraf til ikke-jordbrugsmæssige formål finder bestemmelserne i § 26 tilsvarende anvendelse.

    § 7 b. Kravet i § 7 om, at en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig erhvervsmæssig måde, er ikke til hinder for, at der på en landbrugsejendom drives pelsdyrfarm, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug el. lign., såfremt sådan virksomhed indgår som et led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse.

    § 8. Beboelsesbygningen skal holdes forsvarligt ved lige. Såfremt den helt eller delvis ødelægges, skal fornøden beboelse genopføres, eller istandsættelse foretages inden 2 år.

    Stk. 2. Beboelsesbygningen skal holdes forsvarligt brandforsikret. Brandskadeerstatningen må kun udbetales til genopførelse eller istandsættelse af bygningen. Ved afhændelse af en brandlidt landbrugsejendom kan sælgeren ikke forbeholde sig brandskadeerstatningen. Landbrugsejendomme, der tilhører staten, er undtaget fra kravet om forsikring.

    Stk. 3. Når beboelsesbygningen er beliggende på et areal, der fraskilles fra ejendommen, skal der inden 2 år opføres fornøden beboelse på restejendommen, jf. dog stk. 4. Fraskillelsen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for opførelsen. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse ved udstykning til oprettelse af nye landbrugsejendomme.

    Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 7, stk. 1, kan bygningerne på en landbrugsejendom fraskilles uden krav om opførelse af ny beboelse, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. Der kan dog kun fraskilles bygninger på en af de samdrevne ejendomme. Efter fraskillelsen må der ikke uden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tilladelse opføres nye bygninger på ejendommen, og den skal ejes og drives lovligt sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning. Ved ejerskifte skal ejendommen afhændes til sammenlægning eller til samdrift med en landbrugsejendom med beboelsesbygning.

    Stk. 5. Såfremt ubenyttede bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kan ministeren meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist at fjerne bebyggelsen eller bringe den i en sådan stand, at den ikke længere virker stærkt skæmmende. Det samme gælder, hvis en bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde, i et længere tidsrum henstår i en sådan tilstand, at den virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne. Tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på en landbrugsejendom eller på en bebygget restparcel af en landbrugsejendom kan betinges af, at dårligt vedligeholdte bygninger enten fjernes eller bringes i forsvarlig stand.

    Stk. 6. Hvor særlige grunde taler derfor, kan ministeren gøre undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1-4.

    Stk. 7. Hvis beboelsesbygningen på en landbrugsejendom har været ubeboet i over 2 år, eller hvis en landbrugsejendom uden ministerens tilladelse har været uden beboelsesbygning i over 2 år, kan ministeren fravige kravet i § 7, stk. 1, om, at ejendommen skal være forsynet med en beboelsesbygning, og kan bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13. En tilladelse til at fraskille ejendommens beboelsesbygninger efter lovens § 4, stk. 1, eller en tilladelse eller dispensation efter andre bestemmelser i loven kan ligeledes betinges af, at ejendommen ikke bebygges, men afhændes til forening med bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13.

    § 9. Landbrugsejendomme, der tilhører samme ejer, og landbrugsejendomme, der forpagtes, kan uanset § 7, stk. 1, drives sammen, hvis afstanden mellem ejendommenes jorder ikke overstiger 15 km. Det er desuden en betingelse, at

    Stk. 2. Afstanden mellem ejendommene i stk. 1 regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den ejendom, hvor driftslederen bor, til hver enkelt jordlod af de øvrige ejendomme, der indgår i samdriften. Der ses dog bort fra vedvarende græsningsarealer og arealer som anført i § 13, stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 gælder også dele af ejendomme, der forpagtes. Delarealer af en ejendom medregnes som en ejendom i det samlede antal ejendomme, og arealerne medregnes i det samlede areal. Ved arealgrænsen på 375 ha i stk. 1, nr. 2, ses der bort fra arealer som anført i § 13, stk. 7.

    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade samdrift i videre omfang end efter stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Afstandsgrænsen på 15 km i stk. 1 kan fraviges ved udtagning af landbrugsjorder. Betingelserne i stk. 1, nr. 1 eller 2, kan endvidere fraviges i det omfang, der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende.

    Stk. 4. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, 2 og 4, finder anvendelse på den samlede driftsenhed, og § 8, stk. 1 og 2, finder anvendelse for så vidt angår beboelsesbygningerne på samtlige samdrevne ejendomme, jf. dog § 8, stk. 4.

    Stk. 5. Hvis et selskab, en forening, en sammenslutning eller en institution ejer flere end 5 landbrugsejendomme, kan ministeren meddele ejeren påbud om, at ejendomme, der overstiger begrænsningen i stk. 1, nr. 1 eller 2, og som udgør selvstændige driftsenheder, skal bortforpagtes efter lovens regler for en periode, der normalt ikke må være under 8 år. Det er en forudsætning for at meddele påbud, at ejendommene ikke på grund af foretagne fællesinvesteringer, beskæftigelsesmæssige forhold eller lignende må tillægges afgørende betydning for den pågældende institutions økonomi.

    Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med henblik på kontrol og registrering m.v. af samdrift og forpagtning.

    § 10. Landbrugsejendomme kan uanset § 7, stk. 1, helt eller delvis drives i et driftsfællesskab, der opfylder de krav, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, eller som godkendes af denne.

    Stk. 2. Ministeren kan uanset bestemmelserne i §§ 9, 11 og 12 fastsætte regler om adgang til etablering af driftsfællesskaber. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om opfyldelse af kravet om egen drift i § 16 ved deltagelse i et gruppelandbrug.

    § 11. Forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan ske uden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tilladelse, hvis det sker til en person, og hvis

    Stk. 2. Forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan endvidere ske uden ministerens tilladelse, hvis forpagtningen sker til et fællesskab, der opfylder betingelserne i § 18 a, stk. 1-3, eller til et selskab, der opfylder betingelserne i § 20, stk. 1. Er forpagteren i forvejen ejer eller forpagter af en anden landbrugsejendom, skal betingelserne i § 9, stk. 1, jf. stk. 2, være opfyldt, uanset om der finder samdrift sted.

    Stk. 3. En aftale om forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed skal være skriftlig og skal indeholde bestemmelser om forpagtningens varighed, om opsigelsesfristen og om forpagtningsafgiften.

    Stk. 4. Aftale om forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan indgås for et tidsrum af indtil 30 år.

    Stk. 5. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 2, når forholdene taler for det.

    § 12. Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske uden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tilladelse for et tidsrum af indtil 30 år, hvis

    Stk. 2. Ministeren kan tillade forpagtning eller leje i videre omfang end efter stk. 1, når særlige forhold taler for det. Tilladelse for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles.

    Stk. 3. Lejemål vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger kan uanset bestemmelserne i lejelovgivningen og uanset, om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel, opsiges med 6 måneders varsel, når lejligheden ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af ejendommen eller som bolig for personer, der beskæftiges med ejendommens drift. Uanset om der i lejeforholdet er fastsat et kortere varsel, tilkommer der dog lejeren et opsigelsesvarsel af 3 måneder.

    § 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade, at en landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, sammenlægges med en anden landbrugsejendom, når det samlede areal efter sammenlægningen ikke overstiger 125 ha.

    Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til sammenlægning kan meddeles, hvis

    Stk. 3. Hvis ansøgeren efter sammenlægningen vil komme til at eje eller være medejer af mere end 70 ha, kan ministeren nægte sammenlægning, når

    Stk. 4. Hvis suppleringsjorden, jf. stk. 3, er frigjorte arealer efter reglerne i lov om ophørsstøtte til jordbrugere, skal ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-6, tillige opfylde betingelserne til overtagere efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere.

    Stk. 5. Hvis ansøgeren selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion, kan sammenlægning dog kun nægtes efter stk. 3, jf. stk. 4, hvis den, der ønsker fortrinsstilling, har behov for arealet for at skabe harmoni i en bedrift med en animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion.

    Stk. 6. Reglerne om fortrinsstilling i stk. 3-5 finder ikke anvendelse ved jordomlægninger, der gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling mellem landejendomme eller ved ekspropriation, hvis jordomlægningerne sker i forbindelse med afståelse af landbrugsjord til offentlige anlæg m.v.

    Stk. 7. Ved arealgrænserne i stk. 1-3 medregnes ikke skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende samt arealer, der ikke må tilføres gødning.

    Stk. 8. Ministeren kan tillade sammenlægning i videre omfang end efter stk. 1-3.

    Stk. 9. Ministeren kan fastsætte regler om, at udstykning og sammenlægning af landbrugsejendomme kan ske uden tilladelse efter stk. 1 i forbindelse med matrikulære forandringer.

    § 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade udstykning af en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme, jf. § 8, stk. 3 og 4.

    Stk. 2. Ministeren kan tillade, at tidligere nedlagte landbrugsejendomme og fritliggende beboelsesejendomme suppleres og oprettes som nye selvstændige landbrugsejendomme.

    § 15. Sammenlægning efter § 13 skal ske under iagttagelse af reglerne i tinglysningslovens §§ 21 og 23.

    § 16. Adkomst på en landbrugsejendom, der ligger i landzone, og hvis areal overstiger 30 ha, kan erhverves af en person, hvis

    Stk. 2. Adkomst på en landbrugsejendom, hvis areal ikke overstiger 30 ha, kan erhverves, hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-4.

    Stk. 3. Er erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller to landbrugsejendomme, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, kan den pågældende erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom, hvis

    Stk. 4. Ved arealgrænserne i stk. 1-3 medregnes ikke de i § 13, stk. 7, anførte arealer.

    § 17. Uanset bestemmelserne i § 16 kan ejerens ægtefælle erhverve adkomst på en landbrugsejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv, såfremt ejeren har haft lovlig adkomst på ejendommen.

    Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 16 kan andre end ejerens ægtefælle erhverve adkomst på en landbrugsejendom ved arv, såfremt

    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 2, såfremt særlige forhold taler derfor, og kan navnlig meddele tilladelse i tilfælde, hvor ejendommen i længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning. Ministeren kan navnlig dispensere fra bopælskravet i stk. 2, nr. 3, i tilfælde, hvor erhververen på grund af uddannelse er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælskravet. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet i stk. 2, nr. 3, såfremt ejendommen bortforpagtes for en periode, der normalt ikke må være under 8 år, til en forpagter, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 1 og 2, eller såfremt ejendommen drives af en bestyrer, der opfylder tilsvarende krav. Dispensationen fra bopælskravet kan gøres tidsbegrænset og kan normalt ikke gives for et længere tidsrum end 15 år.

    § 17 a. Uanset bestemmelserne i § 16 kan adkomst på en landbrugsejendom overdrages til ejerens ægtefælle eller til en person, der er beslægtet med ejeren i ret op- eller nedstigende linie, hvis:

    Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, såfremt særlige forhold taler derfor, og kan navnlig meddele tilladelse i tilfælde, hvor ejendommen i længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning. Ministeren kan endvidere dispensere fra bopælskravet som angivet i § 17, stk. 3.

    § 17 b. Ved beregning af antal landbrugsejendomme i § 16, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, § 17 a, stk. 1, nr. 3, og § 18 a, stk. 1, nr. 3, bortses fra landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering i henhold til § 11, stk. 1, sidste punktum, i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme eller notering i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme om, at ejendommen er en familieejendom.

    Stk. 2. Notering i henhold til § 17, stk. 3, i lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme skal slettes ved ejerskifte, medmindre erhvervelsen sker som anført i § 17, stk. 1, i nævnte lov, eller erhververen dokumenterer at være beslægtet eller besvogret med overdrageren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Noteringen skal tillige slettes, hvis ejendommens tilliggende forøges efter 1. januar 1965.

    § 18. Bortset fra de i §§ 16, 17 og 17 a omhandlede tilfælde kan adkomst på en landbrugsejendom i landzone kun erhverves med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tilladelse.

    Stk. 2. Ministeren kan meddele tilladelse i særlige tilfælde, hvor erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der kræves i henhold til § 16, stk. 1, nr. 6, må antages at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom, eller når forholdene i øvrigt taler for det.

    Stk. 3. Ministeren kan meddele tilladelse til, at en person erhverver midlertidig adkomst på mere end tre landbrugsejendomme, hvis erhvervelsen sker med henblik på sammenlægning, der kan tillades efter § 13, eller hvis en af ejerens andre landbrugsejendomme afhændes i forbindelse med erhvervelsen.

    Stk. 4. Ministeren kan meddele tilladelse til, at en person erhverver adkomst på en landbrugsejendom, når

    Stk. 5. Tilladelse kan i almindelighed ikke meddeles, hvis

    Stk. 6. Er erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en eller to landbrugsejendomme, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, kan tilladelse til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom normalt ikke meddeles, hvis det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede ejendomme overstiger 70 ha, og ejeren af en landbrugsejendom som omhandlet i § 13, stk. 3 og 4, har ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. dog stk. 7-9.

    Stk. 7. Hvis ansøgeren selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion, gælder fortrinsstillingen kun, hvis den, der ønsker fortrinsstilling, har behov for arealet for at skabe harmoni i en bedrift med en animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion.

    Stk. 8. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom med beboelsesbygning som ejendom nr. 2 finder reglerne i stk. 6 og 7 om fortrinsstilling ikke anvendelse, uanset at det samlede areal af de to ejendomme overstiger 70 ha. Tilladelse meddeles på betingelse af, at reglerne om fortrinsstilling finder anvendelse, hvis ejendommen eller dens jorder sammenlægges med en anden landbrugsejendom, som ejeren, dennes ægtefælle eller børn under 18 år er ejer eller medejer af, eller hvis ejendommens bygninger fraskilles.

    Stk. 9. Reglerne om fortrinsstilling i stk. 6 og 7 kan dog ikke bringes i anvendelse, hvis den eller de ejendomme, der ønskes erhvervet, er under eller vil blive nedbragt under en størrelse, hvor kravet til egen jord, jf. bestemmelser fastsat i medfør af § 7, stk. 5, ikke kan opfyldes.

    § 18 a. En person kan erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom ved deling af fællesbo, ved arv fra ægtefælle eller ved hensidden i uskiftet bo. Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom, hvis

    Stk. 2. Bortset fra de i stk. 1 nævnte tilfælde kan to eller flere personer i forening erhverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis

    Stk. 3. Kredsen af anpartshavere, jf. stk. 2, som i forvejen ejer en eller to landbrugsejendomme, kan uanset bestemmelserne i stk. 2, nr. 1, erhverve adkomst på yderligere en landbrugsejendom, hvis en anpartshaver, der opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 2, også opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom.

    Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 fastsætte regler om fællesskabers erhvervelse af landbrugsejendomme.

    Stk. 5. Ejer en person alene eller sammen med sin ægtefælle eller børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom eller 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, eller ejer en person aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. § 20, stk. 1, anses vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom.

    Stk. 6. Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3.

    § 18 b. Den, der har bopælspligt på en ejendom efter loven, skal have fast og varig bopæl på den pågældende ejendom, der samtidig skal tjene som hovedbopæl i skattemæssig forstand. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter efter forhandling med landbrugsorganisationerne nærmere regler om kravet til fast og varig bopæl.

    Stk. 2. Ministeren fastsætter efter forhandling med landbrugsorganisationerne nærmere regler om lovens krav om egen drift af en landbrugsejendom.

    § 18 c. (Ophævet)

    § 19. De ifølge forordning af 13. maj 1769 § 5, 1. punktum, og senere bestemmelser gældende regler om selvejerbønders testationsret finder anvendelse med hensyn til testamentariske dispositioner over landbrugsejendomme med tilbehør. De nævnte regler finder dog ikke anvendelse i tilfælde, der omfattes af bestemmelserne i forordning af 21. maj 1845 § 27, 2. punktum, jf. lov nr. 563 af 4. oktober 1919 § 5, næstsidste stykke.

    § 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve og forblive ejer af en landbrugsejendom, der er beliggende i landzone, hvis

    Stk. 2. For aktieselskabers vedkommende skal alle aktier noteres på navn.

    Stk. 3. Selskabets vedtægter og aftaler mellem selskabets deltagere må ikke stride mod reglerne i loven.

    Stk. 4. Hvis et selskab ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, skal selskabet inden 6 måneder afhænde ejendommen, medmindre der opnås dispensation efter stk. 7.

    Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af landbrug i selskabsform, herunder regler om afhændelse af aktier eller anparter, bopælspligt m.v., og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der skal tilkomme den person, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a eller b. Disse regler skal ikke kunne tilsidesættes ved aftale mellem deltagerne i selskabet.

    Stk. 6. Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med aktie- og anpartsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.

    Stk. 7. Ministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, såfremt særlige forhold taler for det.

    § 21. Bortset fra de i § 20 omhandlede tilfælde kan et selskab, en forening eller anden sammenslutning eller fællesskab, en offentlig eller privat institution, en fond eller en udenlandsk offentlig myndighed kun med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tilladelse erhverve adkomst på en landbrugsejendom, der er beliggende i landzone, eller på en anpart i en sådan, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2. Ministeren kan meddele tilladelse, såfremt

    Stk. 3. For så vidt angår folkekirkens erhvervelse af landbrugsejendomme meddeles den i stk. 1 omhandlede tilladelse af kirkeministeren.

    § 22. Den ansvarlige ledelse for et selskab m.v. kan uanset bestemmelser i vedtægt, fundats el. lign. afhænde ejendomme eller arealer, der benyttes jordbrugsmæssigt.

    Stk. 2. I det omfang et selskab m.v. som følge af bestemmelserne i denne lov afskæres fra at erhverve landbrugsejendomme, kan ledelsen anvende midlerne til køb af fast ejendom af anden art eller anbringe dem i overensstemmelse med de regler, der af justitsministeriet er fastsat for anbringelse af myndiges båndlagte midler. Det samme gælder om midler, som fremkommer ved salg af ejendomme eller arealer som nævnt i stk. 1.

    Stk. 3. For selskaber m.v. under offentligt eller andet særligt foreskrevet tilsyn kræves tilsynets godkendelse af de i stk. 1 og 2 omtalte fravigelser fra vedtægt, fundats el.lign.

    § 23. Tilladelser i henhold til denne lov kan betinges og tidsbegrænses. Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på ejerens bekostning.

    Stk. 2. En tilladelse, der er meddelt i henhold til denne lov, bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter at være meddelt.

    § 24. Tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom skal søges inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøgning i det enkelte tilfælde beslutter at forlænge fristen.

    Stk. 2. Tilladelse til fortsat at bevare adkomst på en landbrugsejendom eller til at fortsætte en forpagtning af en sådan skal søges inden 4 uger, hvis ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder betingelserne for fortsat at have adkomst på eller for fortsat at kunne forpagte ejendommen. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ejeren eller forpagteren ikke længere opfylder de nævnte betingelser.

    § 25. En ejendom, der er overtaget på auktion eller til brugeligt pant, skal inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person eller et selskab, der opfylder erhvervelsesbetingelserne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog forlænge fristen eller tillade, at ejendommen afhændes til anden side.

    § 26. Såfremt der ikke ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom eller ved anmeldelse til tinglysning af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom forevises tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller fornøden dokumentation for, at erhvervelsen eller forpagtningen kan ske uden tilladelse, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation. I de i § 21, stk. 3, omhandlede tilfælde skal der forevises tilladelse fra kirkeministeren.

    Stk. 2. Vilkår, der er optaget i ministerens tilladelse, er ikke til hinder for dokumentets lysning uden frist.

    Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om den dokumentation, der skal forevises tinglysningsdommeren.

    § 27. Hvis erhververen ikke opfylder betingelserne for at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller anpart i en sådan ejendom, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele den pågældende påbud om at afhænde ejendommen inden en frist på mindst 6 måneder og højst 1 år.

    Stk. 2. Hvis ansøgning om tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom eller ansøgning om tilladelse til forpagtning af en landbrugsejendom ikke indgives rettidigt, kan ministeren meddele ejeren påbud om at afhænde ejendommen inden en frist på mindst 6 måneder og højst 1 år eller meddele forpagteren eller lejeren påbud om inden en tilsvarende frist at fratræde brugsforholdet. Det samme gælder, hvis tilladelse nægtes eller bortfalder, eller de for tilladelsen stillede vilkår ikke opfyldes. I tilfælde af en ejendoms overtagelse til brugeligt pant kan der under samme omstændigheder meddeles panthaveren pålæg om inden nævnte frist at lade ejendommen sælge ved tvangsauktion eller fravige pantet.

    § 28. De kommunale myndigheder skal give indberetning til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, såfremt de får kendskab til overtrædelser af denne lovs bestemmelser. De kommunale myndigheder skal på begæring af ministeren, anklagemyndigheden eller domstolene foretage syn og afgive udtalelser om landbrugsejendommes bygninger og driftsforhold.

    § 29. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og vedkommende politimester eller kommunale myndighed kan forlange at få forevist dokumenter, som kan have betydning for bedømmelse af, om der foreligger overtrædelse af lovens bestemmelser.

    Stk. 2. Tinglysnings-, lignings-, vurderingsmyndighederne og de kommunale myndigheder skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

    § 30. Der nedsættes for hver amtskommune en jordbrugskommission bestående af en formand og yderligere to medlemmer. Medlemmerne udpeges af amtskommunen. For hvert medlem udpeges en suppleant.

    Stk. 2. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. De to øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra de stedlige foreninger under henholdsvis De Danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug.

    Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler for nedsættelsen af jordbrugskommissionerne.

    Stk. 4. Amtskommunen yder jordbrugskommissionen sekretariatsmæssig bistand og afholder de med jordbrugskommissionens virke forbundne omkostninger. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for jordbrugskommissionernes virksomhed og amts- og primærkommunernes opgaver i forbindelse hermed.

    § 30 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bemyndige jordbrugskommissionerne, de kommunale og amtskommunale myndigheder samt styrelser under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at udøve beføjelser efter denne lov.

    Stk. 2. Hvis afgørelse træffes af en jordbrugskommission, kan tilladelse ikke meddeles, når et medlem modsætter sig dette.

    Stk. 3. Klage over de i stk. 1 nævnte myndigheders afgørelse efter bemyndigelse kan indgives til ministeren jf. dog stk. 5. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over afgørelsen af retlige spørgsmål.

    Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med jordbrugskommissionerne, herunder om kommissionernes behandling af ansøgninger, varetagelse af tilsyn og kontrol, indberetning om afgørelser og statistiske oplysninger herom samt om, at afgørelser i sager af større betydning eller principiel karakter skal træffes af ministeren.

    Stk. 5. Ministeren kan henlægge sin beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager til en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser truffet af en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke kan påklages yderligere.

    § 30 b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, påser, at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes, herunder at påbud og vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

    Stk. 2. Til kontrol med overholdelse af loven og af regler og vilkår, der er udstedt efter loven, kan ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, besigtige landbrugsejendomme. Besigtigelsen kan gennemføres uden retskendelse, men mod legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

    § 30 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.

    § 30 d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fritage de regionale jordkøbsnævn m.v., der udøver beføjelser efter § 30 a i jordkøbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997, for i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom efter reglerne i § 18 i fornævnte lov at overholde reglerne i landbrugsloven.

    § 31. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger og erklæringer der skal foreligge ved ansøgninger om tilladelser m.v. i henhold til loven.

    § 32. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på aftaler, hvorved denne lovs bestemmelser søges omgået.

    § 33. Med bøde straffes den, der

    Stk. 2. På samme måde straffes den, der

    Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

    Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

    § 34. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. Lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme og lov nr. 127 af 16. april 1957 om sammenslutningers og institutioners landbrugsjord ophæves.

    § 35. Et brugsforhold angående en landbrugsejendom, der er lovligt efter den hidtidige lovgivning, kan, selv om det er i strid med bestemmelserne i denne lov, vedvare, indtil kontraktforholdet udløber.

    Stk. 2. Samdriftsforhold, der er etableret efter den hidtidige lovgivning, men som ikke kunne være etableret efter denne lov, kan fortsætte indtil 8 år fra samdriftens begyndelse.

    Stk. 3. Bestemmelsen i § 11, stk. 2, om adgangen til opsigelse af et lejeforhold med 6 måneders varsel, uanset om der i lejeforholdet er fastsat længere varsel, finder ikke anvendelse på lejeaftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden.

    Stk. 4. Udstykning af en landbrugsejendom og ophævelse af landbrugspligten skal tillades i det omfang, det ved tvangsauktion måtte vise sig nødvendigt af hensyn til panterettigheder, der alene hviler på en del af ejendommen.

    Stk. 5. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gør undtagelse herfra.

    Stk. 6. Bestemmelserne i § 3, jf. § 7, i lov nr. 127 af 16. april 1957 om sammenslutningers og institutioners landbrugsjord opretholdes, for så vidt angår landbrugsejendomme, der er erhvervet før nærværende lovs ikrafttræden.

    Stk. 7. Bestemmelserne i § 11 i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme opretholdes, for så vidt angår ansøgninger, der er rettidigt indgivet.

    § 36. Loven gælder ikke for Københavns og Frederiksberg kommuner, Færøerne og Grønland.

    § 37. (Ophævet)

    Lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme er trådt i kraft den 21. april 1967.

    Lov nr. 230 af 19. maj 1971 om ændring af lov om landbrugsejendomme § 2 indeholder følgende bestemmelser:

    § 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1971.

    Stk. 2. Lov nr. 240 af 7. juni 1952 om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje ophæves. De brugskontrakter, der er indgået i henhold til lov om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje, bevarer gyldighed, indtil de lovligt opsiges, eller den ved lovens ikrafttræden værende bruger, henholdsvis dennes ægtefælle, dør. De i § 2, stk. 2-9, og §§ 3-14 i lov om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje indeholdte bestemmelser gælder fremdeles for disse brugsforhold.

    Stk. 3. Landbrugsministeriet foretager inden udgangen af 1973 notering i tingbogen om, at de nuværende brugeres og ægtefællers ret til kontraktfornyelse bevares, indtil brugeren, henholdsvis dennes ægtefælle, dør, og foranlediger den i § 1, stk. 5, i lov om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje nævnte notering slettet, når betingelserne for ejendommens frigørelse er opfyldt.

    Stk. 4. Lov nr. 241 af 7. juni 1952 om brug af visse ejendomme og boliger på landet ophæves. Brugsforhold, som er indgået i henhold til nævnte lov, og som består ved lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed, indtil brugsforholdet lovligt ophører. For disse brugsforhold gælder fremdeles §§ 2-6 og § 7 i lov om brug af visse ejendomme og boliger på landet.

    Lov nr. 300 af 6. juni 1973 § 3 indeholder følgende bestemmelser:

    § 3. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af landbrugsministeren. Bestemmelserne i § 13, stk. 2, og § 16, stk. 3 og 4, træder dog i kraft straks.

    Stk. 2. Den nye affattelse af landbrugslovens § 9 har virkning for samdriftsforhold, der begyndes efter lovens ikrafttræden, eller som efter lovens ikrafttræden fortsættes af andre end den hidtidige ejers eller forpagters pårørende efter § 16, stk. 1.

    Stk. 3. Den nye affattelse af landbrugslovens § 11 har virkning for aftaler om bortforpagtning eller udleje, der indgås, ændres eller forlænges efter lovens ikrafttræden med andre end den hidtidige forpagters eller lejers efterlevende ægtefælle eller livsarvinger.

    Stk. 4. Den nye affattelse af landbrugslovens §§ 4 og 13 har virkning for ansøgninger, der indkommer til matrikelmyndighederne efter lovens ikrafttræden.

    De ændringer, der er en følge af lov nr. 300 af 6. juni 1973, er trådt i kraft den 15. august 1973. Bestemmelserne i landbrugslovens § 13, stk. 2, og § 16, stk. 3 og 4, er dog trådt i kraft den 15. juni 1973.

    Lov nr. 263 af 8. juni 1978 § 2 indeholder følgende bestemmelser:

    § 2. Bestemmelserne i lovens § 1, § 3 a og § 9, stk. 1, 3. pkt., træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Lovens øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1979, dog træder bestemmelserne i § 9, stk. 2, først i kraft den 1. januar 1984.

    Stk. 2. Den nye affattelse af § 9, stk. 3 og 4, har virkning for samdriftsforhold, der iværksættes efter lovens ikrafttræden, eller som efter lovens ikrafttræden fortsættes af andre end den hidtidige ejers eller forpagters pårørende efter § 16, stk. 1, nr. 2.

    Stk. 3. Den nye affattelse af § 11 og § 12, stk. 1, nr. 1, har virkning for forpagtningsaftaler, der indgås, ændres eller forlænges efter lovens ikrafttræden med andre end den hidtidige forpagters ægtefælle eller livsarvinger.

    Stk. 4. Den nye affattelse af § 4, § 13, § 16, § 17, § 17 a og § 17 b har virkning for ansøgninger, der indkommer til Landbrugsministeriet, matrikelmyndighederne eller Statens Jordlovsudvalg efter lovens ikrafttræden. Ansøgninger om tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden, behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt det dokumenteres, at ansøgningen støtter sig på aftaler, der er indgået inden for 6 måneder inden lovens ikrafttræden, eller Landbrugsministeriet finder, at særlige grunde taler for, at sagen behandles efter de hidtil gældende regler.

    Stk. 5. Den nye affattelse af § 24 finder anvendelse på aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

    Lov nr. 206 af 25. maj 1983 § 2 indeholder følgende bestemmelse:

    § 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

    Lov nr. 583 af 19. december 1985 § 2 indeholder følgende bestemmelse:

    § 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

    Lov nr. 327 af 4. juni 1986 § 2 indeholder følgende bestemmelser:

    § 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

    Stk. 2. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter dens ikrafttræden, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Loven har virkning for ansøgninger, der indkommer til Landbrugsministeriet, Matrikeldirektoratet, Jordbrugsdirektoratet, Jordlovsudvalget eller jordbrugskommissionerne efter dens ikrafttræden. Ansøgninger om tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden, behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt det dokumenteres, at ansøgningen støtter sig på retshandler, der er indgået inden for 6 måneder inden lovens ikrafttræden, eller landbrugsministeren finder, at særlige grunde taler for, at sagen behandles efter de hidtil gældende regler.

    Stk. 4. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.

    Stk. 5. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17 a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode.

    Lov nr. 327 af 4. juni 1986 er trådt i kraft den 15. juli 1986.

    Lov nr. 381 af 7. juni 1989 § 5 indeholder følgende bestemmelser:

    § 5. Loven træder i kraft den 1. september 1989, jf. dog stk. 2 og 3. Bestemmelserne i § 3 a, stk. 2 og 3, i den hidtidige affattelse og bestemmelserne i lov om frikommuner § 22, stk. 1, nr. 2, i den hidtidige affattelse finder dog fortsat anvendelse for de amtskommuner, inden for hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, der ikke har udarbejdet en plan for sikring af særlig værdifulde landbrugsområder.

    Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 37 og nr. 38, og § 2 fastsættes af landbrugsministeren. Tidspunktet for ophævelse af §§ 31-34 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983, fastsættes ligeledes af landbrugsministeren.

    Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler for Jordlovsudvalgets og de i medfør af lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. nedsatte jordbrugskommissioners sammensætning og virke samt om Jordfondens dækning af deres udgifter, indtil afslutningen af de opgaver, der har påhvilet disse myndigheder. Landbrugsministeren kan herunder fravige bestemmelserne i den pågældende lovs §§ 31-35. Nærværende stykke træder i kraft ved lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

    Stk. 4. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter dens ikrafttræden, jf. dog stk. 5.

    Stk. 5. Lovens bestemmelser kan efter ansøgning anvendes på retshandler, der er indgået før dens ikrafttræden, hvis forholdene taler for det.

    Stk. 6. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder de vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.

    Stk. 7. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17 a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode.

    Lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser, der angår § 4, § 8 og § 12, træder i kraft den 1. april 1991.

    Lov nr. 1106 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til jordbrugere, der angår § 9 og § 13, træder i kraft den 1. august 1994.

    Lov nr. 436 af 1. juni 1994 § 3 indeholder følgende bestemmelser:

    § 3. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

    Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2, fastsættes af landbrugsministeren. § 7, stk. 5, i lov om landbrugsejendomme som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

    Stk. 3. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

    Stk. 4. § 8, stk. 4, og § 13, i lov om landbrugsejendomme som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7 og nr. 11-18, har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne eller Kort- og Matrikelstyrelsen efter lovens ikrafttræden. Ansøgninger om tilladelse, der indkommer inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden, behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt det dokumenteres, at ansøgningen støtter sig på aftaler, der er indgået inden lovens ikrafttræden, eller jordbrugskommissionen finder, at særlige grunde taler for, at sagen behandles efter de hidtil gældende regler.

    Stk. 5. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.

    Stk. 6. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17 a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode.

    Bortset fra § 1, nr. 2, som sættes i kraft senere efter landbrugsministerens bestemmelse, og § 1, nr. 5, som er trådt i kraft den 2. juni 1994, træder loven i kraft den 1. september 1994.

    Lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, der angår § 7, stk. 5, er trådt i kraft den 1. august 1998.

    Lov nr. 350 af 2. juni 1999 § 2 indeholder følgende bestemmelser:

    § 2. Loven træder i kraft den 1. september 1999, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Bestemmelserne i landbrugslovens § 7, stk. 5, nr. 1 og 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6, og § 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 3. Loven har virkning for retshandler, der indgås efter den 1. september 1999, jf. dog stk. 2 og 4.

    Stk. 4. Landbrugslovens § 13 som ændret ved denne lovs nr. 14-23 har virkning for ansøgninger, der indkommer til jordbrugskommissionerne eller Kort & Matrikelstyrelsen efter den 1. september 1999. Ansøgninger om tilladelse, der indkommer inden den 1. december 1999, behandles dog efter de hidtil gældende regler, såfremt det dokumenteres, at ansøgningen støtter sig på aftaler, der er indgået inden den 1. september 1999, eller jordbrugskommissionen finder, at særlige grunde taler for, at sagen behandles efter de hidtil gældende regler.

    Stk. 5. Tilladelser, der er meddelt efter den hidtidige lovgivning, bevarer deres gyldighed. Det samme gælder vilkår, der er fastsat i tilladelserne, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemmer andet.

    Stk. 6. Samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden den 1. september 1999, kan fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter landbrugslovens § 17a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode.

    De ændrede bestemmelser i lovens § 7, stk. 5, nr. 1 og 2, og § 20 er trådt i kraft den 4. juni 1999.