Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække - Ændring af beregningsfaktoren ved type 2 korrektion for malkekøer m.m.

BEK nr 1092 af 06/09/2013 Gældende

Offentliggørelsesdato: 10-09-2013
Fødevareministeriet

Vis mere...

Senere ændringer til forskriften

Ændrer i/ophæver

BEK nr 975 af 29/07/2013

Yderligere dokumenter:

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække

(Ændring af beregningsfaktoren ved type 2 korrektion for malkekøer m.m.)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække foretages følgende ændringer:

1. § 17, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) Hvert parti eller slæt af fodermidler, der udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af råprotein. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration kan standardværdier for gram råprotein pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4 anvendes.«

2. § 57 ophæves.

3. Bilag 1, Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

4. Bilag 1, Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

5. Bilag 2 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

6. Bilag 4, Tabel 4: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder mellem to virksomheder,

affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. september 2013.

NaturErhvervstyrelsen, den 6. september 2013

Jette Petersen

/ Pernille Balslev-Erichsen

Bilag 1

»Tabel 1: Kvælstofnormer

Afgrøde	Forfrugtsværdi	Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm	Uvandet grovsand JB 1+3		Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1)		Vandet sandjord JB 1-4		Sandet lerjord JB 5-6		Lerjord JB 7-9		Korrektion for udbytte
	kg N/ha	Ja/nej	Udbyttenorm	Kvælstofnorm	Udbyttenorm	Kvælstofnorm	Udbyttenorm	Kvælstofnorm	Udbyttenorm	Kvælstofnorm	Udbyttenorm	Kvælstofnorm	kg N/hkg
			hkg/ha	kg N/ha	hkg/ha	kg N/ha	hkg/ha	kg N/ha	hkg/ha	kg N/ha	hkg/ha	kg N/ha
1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14
Vårsæd til modenhed
Vårhvede2)	0	Ja	36 (40)	110	42 (46)	103	47 (52)	122	53 (58)	108	57 (63)	120	1,3
Vårhvede, brødhvede2)	0	Ja	36 (40)	166	42 (46)	161	47 (52)	185	53 (58)	170	57 (63)	187	1,7
Havre	0	Ja	42	90	49	86	54	105	55	85	58	98	1,5
Andre kornarter, vårsået	0	Ja	43	91	50	87	55	106	55	85	59	98	1,5
Anden bredbladet afgrøde	9	Ja	0	114	0	105	0	120	0	101	0	110	0,0
Majs til modenhed	0	Ja	66	147	66	135	74	160	73	137	77	152	1,5
Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd	8	Ja	39	64	42	52	46	66	49	47	51	56	0,5
Vintersæd til modenhed
Vinterbyg2)	0	Ja	47 (52)	141	51 (56)	133	55 (61)	150	70 (77)	144	75 (83)	157	1,2
Vinterhvede2)	0	Ja	48 (53)	139	62 (68)	142	66 (73)	159	80 (88)	153	85 (94)	167	1,3
Vinterhvede, brødhvede2)	0	Ja	48 (53)	206	62 (68)	215	66 (73)	237	80 (88)	236	85 (94)	254	1,7
Vinterrug2)	0	Ja	42 (46)	120	55 (61)	121	54 (59)	133	67 (74)	124	71 (78)	137	1,2
Hybridrug2)	0	Ja	52 (54)	131	67 (74)	134	67 (74)	146	78 (86)	136	83 (91)	150	1,2
Vintertriticale2)	0	Ja	42 (46)	137	54 (59)	137	54 (59)	150	62 (68)	136	66 (73)	149	1,2
Andre kornarter, efterårssået2)	0	Ja	42 (46)	120	54 (59)	119	51 (56)	130	64 (70)	121	68 (75)	134	1,2
Oliefrø og bælgsæd
Vårraps	9	Ja	20	118	23	109	25	124	26	104	27	114	1,5
Vinterraps	9	Ja	27	174	35	184	35	184	40	190	42	193	1,5
Rybs	9	Ja	18	114	20	104	22	119	23	100	24	109	1,5
Solsikke	9	Ja	18	156	20	143	22	156	23	135	24	143	0
Sojabønner	9	Nej	45	0	45	0	45	0	45	0	45	0	0
Gul sennep	9	Ja	19	116	21	106	23	121	23	100	24	109	1,5
Anden oliefrøart	9	Ja	19	115	21	105	23	120	23	99	24	109	1,5
Ærter	14	Nej	46	0	46	0	46	0	46	0	46	0	0
Hestebønner	9	Nej	46	0	46	0	46	0	46	0	46	0	0
Sødlupin	9	Nej	30	0	30	0	30	0	30	0	30	0	0
Bælgsæd, flerårig	9	Nej	46	0	46	0	46	0	46	0	46	0	0
Bælgsæd, andre typer til modenhed	9	Nej	46	0	46	0	46	0	46	0	46	0	0
Hør og hamp
Oliehør	9	Ja	15	85	15	72	15	85	15	64	15	72	0
Spindhør	9	Ja	91	53	91	40	91	53	91	32	91	40	0
Hamp	9	Ja	122	130	122	118	122	130	122	109	122	118	0
Frøgræs og andet markfrø
Rajgræs, alm.	9	Nej	12	143	12	143	12	143	12	143	12	143	0
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt	9	Nej	12	177	12	177	12	177	12	177	12	177	0
Rajgræsfrø, ital.	9	Nej	12	105	12	105	12	105	12	105	12	105	0
Rajgræsfrø, ital. 1. års efterårsudlagt	9	Nej	12	139	12	139	12	139	12	139	12	139	0
Rajgræs, hybrid	9	Nej	12	118	12	118	12	118	12	118	12	118	0
Rajgræs, efterårsudl. , hybrid	9	Nej	12	151	12	151	12	151	12	151	12	151	0
Timothefrø (Knoldrottehale)	9	Nej	5	93	5	93	5	93	5	93	5	93	0
Hundegræsfrø	9	Nej	9	168	9	168	9	168	9	168	9	168	0
Engsvingelfrø	9	Nej	8	101	8	101	8	101	8	101	8	101	0
Rødsvingelfrø (Fåresvingel)	9	Nej	8	118	8	118	8	118	8	118	8	118	0
Rajsvingelfrø	9	Nej	10	135	10	135	10	135	10	135	10	135	0
Rajsvingelfrø, efterårsudlagt	9	Nej	10	168	10	168	10	168	10	168	10	168	0
Svingelfrø, stivbladet	9	Nej	8	118	8	118	8	118	8	118	8	118	0
Svingelfrø, strand	9	Nej	8	160	8	160	8	160	8	160	8	160	0
Engrapgræsfrø (marktype)	9	Nej	11	126	11	126	11	126	11	126	11	126	0
Engrapgræsfrø (plænetype)	9	Nej	8	135	8	135	8	135	8	135	8	135	0
Rapgræsfrø, alm.	9	Nej	8	109	8	109	8	109	8	109	8	109	0
Hvenefrø alm. og krybende	9	Nej	6	101	6	101	6	101	6	101	6	101	0
Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke)	86	Nej	4	0	4	0	4	0	4	0	4	0	0
Græsmarksbælgplanter	9	Nej	4	0	4	0	4	0	4	0	4	0	0
Kommenfrø	9	Nej	11	110	11	110	11	110	11	110	11	110	4
Valmuefrø	9	Ja	5	113	8	110	9	126	9	105	9	114	4
Spinatfrø	9	Ja	12	123	15	133	17	140	17	140	17	140	4
Bederoefrø	9	Ja	20	177	20	177	20	177	20	177	20	177	0
Markfrø til udsæd, andre typer	9	Nej	0	101	0	101	0	101	0	101	0	101	0
Kartofler 12)
Kartofler, lægge-	0	Ja	290	110	316	103	341	119	341	98	341	107	0,2
Kartofler, stivelse-	0	Ja	427	176	478	172	529	193	529	172	529	181	0,2
Kartofler, spise-	0	Ja	298	138	375	138	400	155	400	134	400	142	0,2
Kartofler, andre	0	Ja	441	187	492	183	543	204	543	183	543	192	0,2
Rodfrugter til fabrik
Roer til fabrik	9	Ja	416	110	466	102	466	114	586	103	646	117	0,1
Cikorierødder	9	Ja	157	126	208	118	273	136	273	115	292	125	0,1
Andre industriafgrøder, herunder rodfrugter	9	Ja	0	101	0	101	0	101	0	101	0	101	0
Helsæd, vår
Vårbyg, helsæd	0	Ja	4500	112	5400	109	6000	127	6800	115	7300	129	0
Vårhvede, helsæd	0	Ja	4200	110	4900	103	5500	122	6200	108	6700	120	0
Havre, helsæd	0	Ja	4600	90	5500	86	6100	105	6200	85	6600	98	0
Blandkorn, vårsået, helsæd	0	Ja	4800	91	5600	87	6200	106	6200	85	6700	98	0
Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd	5	Ja	4800	64	5600	52	6200	66	6200	47	6700	56	0
Ærtehelsæd	9	Nej	5100	0	5100	0	5100	0	5100	0	5100	0	0
Silomajs	0	Ja	9500	147	9500	135	10500	160	10400	137	10900	152	0
Helsæd, vinter
Vinterbyg, helsæd	0	Ja	5800	141	6300	133	6800	150	8600	144	9200	157	0
Vinterhvede, helsæd	0	Ja	6000	139	7700	142	8200	159	9900	153	10400	167	0
Vinterrug, helsæd	0	Ja	4700	120	6300	121	6100	133	7700	124	8200	137	0
Vintertriticale, helsæd	0	Ja	4900	137	6300	137	6300	150	7300	136	7700	149	0
Blandkorn, efterårssået, helsæd	0	Ja	4800	120	6200	119	5800	130	7400	121	7900	134	0
Grønkorn
Vårkorn, grønkorn13)	0	Ja	2700	100	3500	99	3500	112	3800	96	3800	104	0
Korn og bælgsæd, grønkorn u. 50% bælgsæd	9	Ja	2700	62	3500	61	3500	74	3800	58	3800	66	0
Vinterkorn, grønkorn14)	0	Ja	3700	123	4800	129	4800	141	5800	137	5800	146	0
Græs, permanent
Permanent græs, meget lavt udbytte4)	19	Nej	800	25	800	25	800	25	800	25	800	25	0
Permanent græs, lavt udbytte4)	19	Nej	1800	67	1800	67	1800	67	1800	67	1800	67	0
Permanent græs, normalt udbytte4)	19	Nej	3000	130	3000	130	3000	130	3000	130	3000	130	0
Permanent græs, fabrik, over 6 tons3)	19	Nej	6	179	6	179	6	179	6	179	6	179	30
Permanent græs og kløver uden norm6)	19	Nej	-	0	-	0	-	0	-	0	-	0	0
Græs, permanent (omlagt min. hvert 5. år)16)
Permanent græs, under 50% kløver4) 7) 16)	86	Nej	6200	230	6400	231	7700	242	6700	234	6700	234	0
Permanent græs, over 50% kløver4) 7) 16)	86	Nej	5300	63	5800	63	6900	63	6900	63	6900	63	0
Permanent græs, uden kløver4) 16)	19	Nej	6700	307	7200	315	8700	341	7700	324	7700	324	0
Permanent græs til fabrik3) 16)	19	Nej	11	267	12	288	14	351	13	309	13	309	30
Permanent lucerne til fabrik3) 16)	86	Nej	11	0	13	0	15	0	14	0	14	0	0
Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik3) 16)	86	Nej	12	63	14	63	16	63	15	63	15	63	0
Permanent rullegræs16)	0	Nej	0	177	0	177	0	177	0	177	0	177	0
Permanent kløver til fabrik3) 16)	86	Nej	12	0	14	0	16	0	15	0	15	0	0
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne4) 16)	86	Nej	5300	63	5800	63	6900	63	6900	63	6900	63	0
Permanent kløvergræs til fabrik3) 16)	86	Nej	10	194	11	198	13	225	11	205	11	205	15
Græsmarksplanter, omdrift
Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte4) 7)	19	Nej	600	25	600	25	600	25	600	25	600	25	0
Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte4) 7)	19	Nej	1500	67	1500	67	1500	67	1500	67	1500	67	0
Græs under 50% kløver, lavt udbytte4) 7)	19	Nej	2600	130	2600	130	2600	130	2600	130	2600	130	0
Kløver- og lucernegræs over 50% græs (omdrift)4) 19)	86	Nej	6200	230	6400	231	7700	242	6700	234	6700	234	0
Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter, over 50% græs (omdrift)4)	86	Nej	620	230	6400	231	7700	242	6700	234	6700	234	0
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)4) 7)	86	Nej	5400	63	5900	63	7000	63	7000	63	7000	63	0
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)4)	86	Nej	5400	63	5900	63	6900	63	6900	63	6900	65	0
Græs uden kløvergræs (omdrift)4)	19	Nej	6700	307	7200	315	8700	341	7700	324	7700	324	0
Græs, slæt før vårsået afg. /ital.rajgræs til frø4) 8)	0	Nej	2300	89	2300	89	2300	89	2300	89	2300	89	0
Græs, rullegræs (omdrift)	0	Nej	0	210	0	210	0	210	0	210	0	210	0
Græs til udegrise	82	Nej		180		180		180		180		180	0
Græs og kløvergræs uden norm6)	19	Nej		0		0		0		0		0	0
Græs til fabrik (omdrift)3)	19	Nej	11	267	12	288	14	351	13	309	13	309	30
Lucerne, slæt inkl. eget foder3)	86	Nej	11	0	12	0	14	0	13	0	13	0	0
Lucerne, over 25 % græs til slæt inkl. eget foder3)	86	Nej	11	63	12	63	15	63	13	63	13	63	0
Kløver til slæt inkl. eget foder3)	86	Nej	11	0	11	0	13	0	11	0	11	0	0
Kløvergræs til fabrik3)	86	Nej	10	194	11	198	13	225	11	205	11	205	15
Andre foderafgrøder
Fodersukkerroer	14	Ja	8900	155	12000	168	12000	181	13000	168	13000	177	0
Kålroer	14	Ja	7000	151	8500	151	8500	164	8500	143	8500	151	0
Fodermarvkål	14	Ja	7000	108	7500	101	8500	126	8500	105	8500	114	0
Fodergulerødder	14	Ja	7000	139	8500	139	8500	151	8500	130	8500	139	0
Udlæg og efterafgrøder
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4) 9)	0	Nej	4100	161	4400	166	5600	186	4000	159	4000	159	0
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august4) 9)	0	Nej	2400	109	2600	113	2700	114	2300	108	2300	108	0
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4) 9)	0	Nej	1100	52	1100	52	1200	54	1100	52	1100	52	0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4) 10)	0	Nej	3700	120	4000	123	5200	133	3600	119	3600	119	0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4) 10)	0	Nej	1800	75	2000	77	2100	77	1700	74	1700	74	0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l. 4) 10)	0	Nej	1100	32	1100	32	1200	32	1100	32	1100	32	0
Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3)	0	Nej	6	204	7	229	7	229	6	204	6	204	30
Efterafgrøder11)	17/25	Nej	0	0		0		0		0		0	0
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning	0	Nej		0		0		0		0		0	0
Mellemafgrøder	0	Nej		0		0		0		0		0	0
Grøntsager på friland og krydderurter
Asier	25	Ja	0	135	0	120	0	135	0	110	0	120	0
Asparges	25	Nej	0	150	0	150	0	150	0	150	0	150	0
Bladselleri	25	Ja	0	215	0	200	0	215	0	190	0	200	0
Blomkål	25	Ja	0	255	0	240	0	255	0	230	0	240	0
Broccoli	25	Ja	0	215	0	200	0	215	0	190	0	200	0
Courgette, squash	25	Ja	0	150	0	135	0	150	0	125	0	135	0
Grønkål	50	Ja	0	185	0	170	0	185	0	160	0	170	0
Gulerod	25	Ja	400	125	400	110	400	125	400	100	400	110	0,1
Hvidkål	50	Ja	0	285	0	270	0	285	0	260	0	270	0
Kinakål	25	Ja	0	195	0	180	0	195	0	170	0	180	0
Knoldselleri	50	Ja	0	235	0	220	0	235	0	210	0	220	0
Løg	0	Ja	0	165	0	150	0	165	0	140	0	150	0
Pastinak	25	Ja	0	165	0	150	0	165	0	140	0	150	0
Rodpersille	25	Ja	0	165	0	150	0	165	0	140	0	150	0
Porre	25	Ja	0	225	0	210	0	225	0	200	0	210	0
Rosenkål	50	Ja	0	240	0	225	0	240	0	215	0	225	0
Rødbede	25	Ja	0	180	0	165	0	180	0	155	0	165	0
Rødkål	50	Ja	0	265	0	250	0	265	0	240	0	250	0
Salat	25	Ja	0	165	0	150	0	165	0	140	0	150	0
Savoykål, spidskål	25	Ja	0	265	0	250	0	265	0	240	0	250	0
Spinat	25	Ja	0	120	0	105	0	120	0	95	0	105	0
Sukkermajs	25	Ja	0	155	0	140	0	155	0	130	0	140	0
Ærter, konsum	17	Nej	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Jordskok, konsum	25	Nej	0	150	0	150	0	150	0	150	0	150	0
Grønsager, andre	25	Ja	0	265	0	250	0	265	0	240	0	250	0
Bladpersille	25	Ja	0	205	0	190	0	205	0	180	0	190	-
Purløg	50	Ja	0	300	0	285	0	300	0	275	0	285	-
Krydderurter, støtteberettigede	25	Ja	0	205	0	190	0	205	0	180	0	190	-
Krydderurter, andre	25	Ja	0	205	0	190	0	205	0	180	0	190	-
Udyrkede arealer
Udyrkede landbrugsarealer	0	Nej	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-
Rekreative formål15)	0	Nej	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-
Tagetes, sygdomssanerende plante	0	Nej	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Randzoner jf. randzoneloven 17)
Arealer med tilsagn under miljøordningerne
Miljøgræs med N-kvote5)	19	Nej		0		0		0		0		0	-
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)4) 5)	22	Nej	2200	80	2200	80	2200	80	2200	80	2200	80	-
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N)4) 5) 18)	22	Nej	800	0	800	0	800	0	800	0	800	0	-
Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag
Perm. græs, ø-støtte	19	Nej	800	19	800	19	800	19	800	19	800	19	-
Privat skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1)	0	Nej		0		0		0		0		0	-
20-årig udtagning	0	Nej		0		0		0		0		0	-
20-årig udtagning med skov	0	Nej		0		0		0		0		0	-
Miljøgræs med udtagning	0	Nej		0		0		0		0		0	-
Vådområder med udtagning	0	Nej		0		0		0		0		0	-
MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord	0	Nej	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	-
MVJ udtagning, ej landbrugsjord	0	Nej		0		0		0		0		0	-
Braklagte randzoner	0	Nej		0		0		0		0		0	0
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer	0	Nej		0		0		0		0		0	0

Noter til tabel 1
1)	JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2)	Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.
3)	Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.
4)	For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
5)	Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE.
6)	Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Oversigtstabellen.
7)	Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
8)	Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som fx silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9)	Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.
10)	Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor.
11)	»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 29, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2013 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2013/14. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
12)	For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
13)	Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
14)	Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
15)	Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
16)	Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min. 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen ”Græs, permanent”.
17)	Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
18)	Randzoneloven medfører at der d. 1. september 2012 skal udlægges randzoner, hvor der vil være forbud mod at sprøjte, gødske og dyrke jorden. Randzonen skal derfor ikke tildeles norm i forbindelse med gødningsplanlægningen for 2013/2014.
19)	Denne afgrøde kode skal bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 2,3 DE/ha.

Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Jordtype:
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

Udbytter:
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Normer for grovfoderafgrøder:
Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha. salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

Normer for græs i omdrift og græsudlæg:
Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Normer for permanent græs:
Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder:
Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.

Oversigtstabel til tabel 1
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha (for at normerne for græskategorien kan anvendes)5)

Græskategori 5)		Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) 5)	Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2) 5)
Permanent græs, meget lavt udbytte3)		1	0,2
Permanent græs, lavt udbytte		1	0,5
Permanent græs, normalt udbytte4)		0,5	0,9
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N)		0,5	0,7
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N)3)		1	0,2
Permanent græs, under 50% kløver4)		0,33	1,9
Permanent græs, over 50% kløver		0,33	1,7
Permanent græs, uden kløver		0,33	2,1
Permanent græs, ø-støtte		1	0,2
Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne		0,33	1,7
Kløver- og lucernegræs, over 50% græs (omdrift)		0,33	1,9
Græs med vikke og andre græsmarksbælgplanter over 50% græs (omdrift)		0,33	1,9
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)		0,33	1,7
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)		0,33	1,7
Græs uden kløvergræs (omdrift)		0,33	2,1
Græs, slæt før vårsået afg. /ital.rajgræs til frø		1	-
Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte3)		1	0,2
Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte3)		1	0,5
Græs under 50% kløver, lavt udbytte3)		0,5	0,9
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni		0,33	1,3
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august		1	0,8
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs		1	0,3
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni		0,33	1,1
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august		1	0,6
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.		1	0,3

Noter til oversigtstabellen
1)	Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2)	Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes
	som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE.
3)	Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet
	fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes.
4)	På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år,
	kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
5)	Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring
	på egen bedrift.

Bilag 2

»Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde	Forfrugtsværdi	Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm	Alle jordtyper, N-norm
Afgrøde	Kg N/ha	Ja/ nej	Kg N/ha

1	2	3	4
Medicinplanter
Solhat	0	Nej	75
Medicinplanter, en- og toårige	0	Nej	80
Medicinplanter, stauder og vedplanter	0	Nej	80
Havefrø
Chrysanthemum Garland, frø	27	Ja	60
Dildfrø	27	Ja	90
Kinesisk kålfrø	27	Ja	140
Karsefrø	27	Ja	120
Roquettefrø	27	Ja	110
Radisfrø	27	Ja	120
Bladbede-, rødbedefrø	27	Ja	210
Grønkålfrø	27	Ja	160
Gulerodsfrø	27	Ja	160
Kålfrø (hvid- og rødkål)	27	Ja	200
Persillefrø	27	Ja	210
Kørvelfrø	27	Ja	180
Majroefrø	27	Ja	160
Pastinakfrø	27	Ja	120
Skorzonerrodfrø	27	Nej	150
Havrerodfrø	27	Ja	150
Purløgfrø	27	Nej	120
Timianfrø	27	Nej	120
Blomsterfrø	27	Ja	60
Andet havefrø	27	Ja	100
Planteskoleplanter og væksthuse
Buske og træer	0	Nej	150
Stauder	0	Nej	300
Blomsterløg	0	Nej	300
En- og toårige planter	0	Nej	300
Solbær, stiklingeopformering	0	Nej	100
Ribs, stiklingeopformering	0	Nej	100
Stikkelsbær, stiklingeopformering	0	Nej	100
Hindbær, stiklingeopformering	0	Nej	100
Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium	0	Nej	100
Kvæde	0	Nej	100
Tomater2)	0	Nej	2350
Agurker2)	0	Nej	2100
Salat2)	0	Nej	900
Andre grøntsager2)	0	Nej	800
Snitblomster og snitgrønt2)	0	Nej	1100
Potteplanter2)	0	Nej	950
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter)2)	0	Nej	300
Småplanter (en-årige)2)	0	Nej	300
Lukket system 1 (en-årige)3)	0	Nej	Udbragt mængde
Lukket system 2 (stauder og vedplanter)3	0	Nej	Udbragt mængde
Containerplads 1 (frugtbuske)4)	0	Nej	550
Containerplads 2 (en-årige)4)	0	Nej	550
Containerplads 3 (stauder og vedplanter)4)	0	Nej	550
Svampe, champignon	0	Nej	Udbragt mængde
Humle	0	Nej	175
Frugt og bær
Melon	25	Ja	135
Græskar	25	Ja	135
Rabarber	50	Nej	100
Jordbær7)	0	Nej	80
Solbær	0	Nej	160
Ribs	0	Nej	160
Stikkelsbær	0	Nej	100
Brombær	0	Nej	100
Hindbær	0	Nej	100
Blåbær	0	Nej	160
Surkirsebær uden undervækst af græs	0	Nej	150
Surkirsebær med undervækst af græs1)	0	Nej	200
Sødkirsebær uden undervækst af græs	0	Nej	150
Sødkirsebær med undervækst af græs1)	0	Nej	200
Anden buskfrugt	0	Nej	85
Blomme uden undervækst af græs	0	Nej	150
Blomme med undervækst af græs1)	0	Nej	200
Hyld	0	Nej	200
Hassel (Valnød)	0	Nej	85
Æbler	0	Nej	140
Pærer	0	Nej	140
Vindruer	0	Nej	140
Spisedruer	0	Nej	140
Rønnebær	0	Nej	100
Hyben	0	Nej	100
Mispel	0	Nej	100
Blandet støtteberettiget frugt	0	Nej	100
Anden træfrugt	0	Nej	100
Trækulturer
Skovdrift, alm.	0	Nej	0
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter	0	Nej	15
Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12	0	Nej	90
Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3	0	Nej	110
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 2+4-12	0	Nej	90
Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord, JB 1+3	0	Nej	110
Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn	0	Nej	0
Offentlig skovrejsning	0	Nej	0
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3	0	Nej	0
Statslig skovrejsning	0	Nej	0
Bæredygtig skovdrift	0	Nej	0
Energiafgrøder og anden særlig produktion
Lavskov6)	0	Nej	100
Pil5)	0	Nej	120
Poppel6)	0	Nej	120
El6)	0	Nej	75
Elefantgræs	0	Nej	75
Rørgræs	0	Nej	75
Sorrel	0	Nej	150
Øvrige afgrøder
Øvrige afgrøder	0	Nej	60
Lysåbne arealer, fredskovspligtige	0	Nej	0
Nye tilsagn uden råderet ved ansøgningsfristen	0	Nej	0
Anden anvendelse på tilsagnsarealer	0	Nej	0
Afmeldte arealer	0	Nej	0
Økologiske naturarealer8)	0	Nej	0
Naturarealer - ansøgning om miljøtilsagn	0	Nej	0

Noter til tabel 3
1)	Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2)	Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.
	For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3)	Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
4)	En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
5)	Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.
6)	Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.
7)	Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde).
8)	Anvendes jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
Beregning af norm:
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Bilag 3

»Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart	Opgørelse
1 årsko uden opdræt	Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsko svarer til 365 foderdage
1 årsammeko uden opdræt	Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsko svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))	Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))	Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey

1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.	*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

	* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen
1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning* *Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey	Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)
1 årsso med 28,8 grise til 7,2 kg	Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,2–32 kg	En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg	Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
1000 stk. producerede slagtekyllinger	Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner	Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder	Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs	Salgsbilag i perioden
100 årshøns	Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker	Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink	Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
1 årshest	Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage.
1 årsmoderfår eller -ged med kid	Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Kvælstofindholdet i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Der henvises til tabel 3.

Husdyrart og staldtype	Gødningstype	Indhold kg N (ab lager)
1 årsko (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	66,1 57,1
Bindestald med riste	Gylle	136,7
Sengestald med fast gulv	Gylle	126,6
Sengestald med spalter (kanal, linespil)	Gylle	131,7
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	129,1
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)	Gylle	134,2
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	146,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	92,3 50,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	92,3 52,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	92,3 51,4
1 årsko (malkekvæg, jersey)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	56,2 48,6
Bindestald med riste	Gylle	116,3
Sengestald med fast gulv	Gylle	107,6
Sengestald med spalter (kanal, linespil)	Gylle	112,0
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	109,8
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)	Gylle	114,1
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	124,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	77,8 42,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	77,8 44,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	77,8 43,7
1 årsammeko (under 400 kg) 1)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	14,5 23,7
Bindestald med riste	Gylle	41,3
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	44,4
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)	Dybstrøelse	43,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	27,3 14,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)	Dybstrøelse + gylle	27,3 15,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	27,3 15,2
1 årsammeko (400-600 kg) 1)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	20,6 35,2
Bindestald med riste	Gylle	60,2
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	64,1
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)	Dybstrøelse	63,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	39,4 21,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	39,4 22,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	39,4 22,1
1 årsammeko (over 600 kg) 1)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	22,7 40,8
Bindestald med riste	Gylle	68,4
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	72,1
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)	Dybstrøelse	71,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	44,2 24,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	44,2 26,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	44,2 25,2
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , tung race) 2) 3)
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	26,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	26,7
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr. )/slagtning, tung race) 2) 3)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	21,1 23,3
Bindestald med riste	Gylle	48,1
Sengestald med fast gulv	Gylle	43,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)	Gylle	45,7
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	44,4
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)	Gylle	47,0
Dybstrøelse, hele arealet	Dybstrøelse	52,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	51,5
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	33,1 17,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	33,1 18,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	33,1 17,6
Spaltegulvbokse	Gylle	44,0
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , Jersey) 2) 3)
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	20,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	20,1
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr. ) / slagtning, Jersey) 2) 3)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	16,3 17,1
Bindestald med riste	Gylle	36,2
Sengestald med fast gulv	Gylle	32,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)	Gylle	34,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	33,3
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)	Gylle	35,3
Dybstrøelse, hele arealet	Dybstrøelse	40,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	39,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	25,1 12,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	25,1 13,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	25,1 13,2
Spaltegulvbokse	Gylle	33,1
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr. , tung race 2) 4)
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	11,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	11,7
1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2) 4)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	12,4 9,1
Bindestald med riste	Gylle	23,5
Dybstrøelse, hele arealet	Dybstrøelse	25,3
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	24,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	15,9 8,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	15,9 8,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	15,9 8,5
Spaltegulvbokse	Gylle	21,3
Sengestald med fast gulv	Gylle	20,9
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)	Gylle	22,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	21,5
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)	Gylle	22,8
1 stk. tyrekalv, 0 - 6 mdr. , Jersey 2) 5)
Dybstrøelse (hele arealet)	Dybstrøelse	8,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	8,7
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2) 5)
Bindestald med grebning	Fast gødning + ajle	9,7 7,0
Bindestald med riste	Gylle	18,3
Sengestald med fast gulv	Gylle	16,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)	Gylle	17,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Gylle	16,7
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb14)	Gylle	17,7
Dybstrøelse, hele arealet	Dybstrøelse	19,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse	19,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv	Dybstrøelse + gylle	12,3 6,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)	Dybstrøelse + gylle	12,3 6,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)	Dybstrøelse + gylle	12,3 6,6
Spaltegulvbokse	Gylle	16,5
1 årsso m. 28,8 grise til 7,2 kg 6) 7)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv	Gylle	15,9
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv	Gylle	15,1
Individuel opstaldning, fast gulv	Fast gødning + ajle	4,57 8,08
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv	Dybstrøelse + gylle	4,83 10,4
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv	Dybstrøelse + gylle	4,83 10,1
Løsgående, dybstrøelse	Dybstrøelse	14,2
Løsgående, delvis spaltegulv	Gylle	15,7
Bidrag fra farestald 6)
Kassestier, delvis spaltegulv	Gylle	6,80
Kassestier, fuldspaltegulv	Gylle	6,08
Friland8)	Anden husdyrgødning	8,37
10 smågrise, 7,2 - 32 kg 9) 12)
Toklimastald, delvis spaltegulv	Gylle	4,76
Fuldspaltegulv	Gylle	4,30
Drænet gulv + spalter (50/50)	Gylle	4,44
Fast gulv	Fast gødning + ajle	1,71 1,32
Dybstrøelse	Dybstrøelse	3,15
10 producerede slagtesvin, 32 – 107 kg 9) 13)
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv	Gylle	25,7
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv	Gylle	24,9
Fuldspaltegulv	Gylle	23,5
Drænet gulv + spalter (33/67)	Gylle	24,1
Fast gulv	Fast gødning + ajle	9,22 9,27
Dybstrøelse, opdelt lejeareal	Dybstrøelse + gylle	9,58 12,3
Dybstrøelse	Dybstrøelse	19,2
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,63 kg)	Dybstrøelse	23,8
Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,81 kg)	Dybstrøelse	27,5
Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,08 kg)	Dybstrøelse	33,1
Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,54 kg)	Dybstrøelse	44,0
Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,00 kg)	Dybstrøelse	55,8
Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg)	Dybstrøelse	40,7
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagt. 2,15 kg)	Dybstrøelse	77,8
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage	Dybstrøelse	31,8
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage	Dybstrøelse	57,8
Ænder, produktionstid 52 dage	Dybstrøelse	12,2
Gæs, produktionstid 91 dage	Dybstrøelse	37,7
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)
Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer	Dybstrøelse + fast gødning	15,5 24,6
Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer	Dybstrøelse	46,4
Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd	Dybstrøelse + fast gødning	10,4 43,0
Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningsbånd	Dybstrøelse + fast gødning	11,4 47,6
Økologiske, konsumæg, gulvdrift	Dybstrøelse	49,5
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer	Dybstrøelse + fast gødning	17,3 27,7
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd	Dybstrøelse + fast gødning	13,1 46,5
Burhøns, konsumæg, gødningskælder	Fast gødning	49,9
Burhøns, konsumæg, bånd	Fast gødning	51,1
Burhøns, konsumæg, bånd	Gylle	58,9
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer	Dybstrøelse + fast gødning	38,4 15,0
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 112 dage	Fast gødning	5,44
Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage	Dybstrøelse	6,95
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage	Dybstrøelse	5,70
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning	Gylle	3,5
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende15)	Anden husdyrgødning	2,7
Heste
1 voksen årshest, under 300 kg	Dybstrøelse	21,1
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg	Dybstrøelse	34,8
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg	Dybstrøelse	43,7
1 voksen årshest, 700 kg og derover	Dybstrøelse	53,3
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får	Dybstrøelse	14,6
Mohairgeder	Dybstrøelse	15,7
Kødgeder	Dybstrøelse	14,1
Malkegeder	Dybstrøelse	14,6
Andre dyrearter eller staldsystemer 11)		Kg N pr. DE
Kvæg, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Svin, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Fjerkræ (æglægning), andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Fjerkræ (slagte), andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Kalkuner, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Gæs, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Ænder, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Strudsefugle, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Pelsdyr, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Får, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Geder, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Heste, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Hjortedyr, andre arter eller andre staldsystemer		100,0
Andre dyrearter		100,0

Noter til tabel 2
1)	For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.
2)	Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
3)	1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.
4)	For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
5)	For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre.
6)	Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7)	Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstofmængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8)	Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9)	Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
10)	Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange lægge periodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
11)	Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
12)	For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.
13)	For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.
14)	Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.
15)	Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og – sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.

Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk × (383×fedt% + 242×protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.

Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Malkekøer, tung race:
Type 1:	For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9517 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,55 % af kvælstoffet i gødningen.
Type2:	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
Type2:	((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 140,91 ((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 140,91
Malkekøer, Jersey:
Type 1:	For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8594 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,67 pct. af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af én af følgende formler:
Type 2:	((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 119,89 ((kg fodertørstof pr. årsko × g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 119,89
Ammekøer (under 400 kg):
Type 2:	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64
Ammekøer (400-600 kg):
Type 2:	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62
Ammekøer (over 600 kg):
Type 2:	Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , tung race):
Type 1:	Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37
Type 2:	Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73
Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr. , Jersey):
Type 1:	Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81
Type 2.	Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr. )/slagtning, tung race):
	Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. . Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. .
Type 1:	Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34
Type 2:	Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr. )/slagtning, Jersey):
	Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. . Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. .
Type 1:	Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25
Type 2:	Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86 ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86
1 tyrekalv (0-6 mdr. , tung race):
Type 1*:	Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2– (vægt, ind) 2 )) / 612 *) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr.
Type 2:	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst 0,0285))/11,6
I tyrekalv (0-6 mdr. , Jersey):
Type 1*:	Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2– (vægt, ind) 2)) / 415 *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr.
Type 2:	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælpe af én af følgende formler: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 ((kg fodertørstof pr. produceret tyrekalv fra 0 til 6 mdr. × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0285))/8,5
Ungtyre, tung race, 220-440 kg*):
	) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. *) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr. ).
Type 1:**)	Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang2 – vægt, ind2) )/ 1280
Type 2:	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245))/24,3.
Ungtyre, Jersey, 145-328 kg*):
	*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.
Type 1:**)	Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang2 – vægt, ind2)) / 1008 **) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr. ).
Type 2:	Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af én af følgende formler: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9 ((kg fodertørstof pr. produceret ungtyr fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst × 0,0245))/18,9
Søer
Type 2:	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25, 561)) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).
Smågrise
Type 1:	Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,77 + 0,1733 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 510
Type 2:	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,510
Slagtesvin
Type 1:	Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,77 + 0,1733 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2838
Type 2:	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,838
Slagtefjerkræ:
Type 1- alder:
Slagtekyllinger, 30 dage:	Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,079)
Slagtekyllinger, 32 dage:	Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,069)
Slagtekyllinger, 35 dage:	Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,067)
Slagtekyllinger, 40 dage:	Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,054)
Type 1 – vægt:
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,63 kg	Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,63 og indtil 1,81 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,63 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,63 kg) × 0,878)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,81 kg	Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,81 og indtil 2,08 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,81 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,81 kg) × 0,767)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,08 kg	Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,08 og indtil 2,54 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,08 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,08 kg) × 0,729)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,54 kg	Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,54 skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,54 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,54 kg) × 0,587)
Type 2:
	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 30 dage	((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,54
Slagtekyllinger, 32 dage	((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/40,01
Slagtekyllinger, 35 dage:	((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/48,28
Slagtekyllinger, 40 dage:	((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/64,46
Slagtekyllinger, 45 dage:	((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/81,86
Skrabekyllinger, 56 dage:	((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage:	((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/126,61
Kalkuner, hunner:	((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11
Kalkuner, hanner:	((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82
Ænder:	((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26
Gæs:	((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08
Høns og hønniker:
Type 2:
	Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne:
Fritgående høns:	((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/80,2
Økologiske høns:	((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,8
Skrabehøns:	((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/81,1
Burhøns:	((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/66,8
HPR-høner:	((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/89,0
Hønniker, konsum:	((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/10,7
Hønniker, HPR:	((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/8,72
Mink:
Type 2:	Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/244,9

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Afgrøder	Gram råprotein pr. foderenhed 1)
Roer, rod + top
Foderroer	74 (74)
Sukkerroer	60 (59)
Kålroer	102 (101)
Turnips	115 (112)
Rod + top	127 (119)
Roetop, frisk	190 (164)
Roetop, ensilage	226 (180)
Kålroetop	241 (190)
Top + pulpetter	180 (150)
Top + halm	205 (130)
Top + halm + pulpetter	200 (150)
Helsæd + top	155 (120)
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter	148 (120)
Ensilerede roer + halm	112 (75)
Gulerødder og kartofler
Gulerødder	108 (105)
Kartofler	91 (92)
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring	231 (193)
Lucerne i blomst	238 (153)
Lucerne efter blomstring	267 (124)
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver	190 (184)
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver	185 (176)
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver	178 (160)
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver	198 (193)
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver	192 (184)
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver	185 (168)
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver	204 (200)
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver	198 (192)
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver	192 (176)
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding	180 (188)
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding	201 (192)
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding	219 (203)
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding	181 (188)
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding	190 (175)
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding	213 (196)
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding	194 (200)
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding	195 (184)
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding	214 (196)
Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, ingen vanding	174 (179)
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding	189 (173)
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding	214 (196)
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.	210 (220)
Italiensk rajgræs, forår, midt	190 (184)
Italiensk rajgræs, forår, sen	179 (158)
Italiensk rajgræs, efter helsæd	186 (150)
Italiensk rajgræs, efter korn	196 (163)
Enggræs
Varigt enggræs	182 (156)
Græs
Græs, 6-8 cm	200 (191)
Græs, 12-15 cm	194 (183)
Græs, 20-25 cm	186 (165)
Helsæd, frisk
Galega	279 (175)
Hvidkløver, begyndende blomstring	239 (250)
Rødkløver, begyndende blomstring	196 (170)
Fodermarvkål	149 (129)
Hestebønner	209 (165)
Sød lupin	264 (177)
Havre, ærter, vikker	206 (140)
Grønbyg før skridning	196 (156)
Byghelsæd	140 (102)
Havrehelsæd	167 (105)
Majs, frisk	128 (100)
Rug, frisk	175 (143)
Ærter	207 (171)
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK	254 (202)
Lucerneensilage, lav FK	307 (185)
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver	168 (155)
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver	190 (161)
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver	207 (156)
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver	171 (157)
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver	194 (161)
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver	212 (156)
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver	193 (177)
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver	210 (175)
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver	224 (165)
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage	191 (154)
Efterafgrøde, helsæd, ensilage	214 (166)
Efterafgrøde, korn, ensilage	223 (168)
Hundegræs, ensilage	190 (114)
Varigt enggræs, ensilage	190 (136)
Græsensilage, høj FK	172 (155)
Græsensilage, midl. FK	194 (160)
Græsensilage, lav FK	197 (147)
Græsensilage, meget lav FK	200 (124)
NH3- og NaOH-behandlet halm 2)
Byghalm, NaOH-behandlet	103 (45)
Byghalm, NH3- behandlet, høj ford.	173 (83)
Byghalm, NH3- behandlet, lav ford.	173 (69)
Havrehalm, NH3- behandlet	184 (80)
Hvedehalm, NH3- behandlet	194 (80)
Rughalm, NH3- behandlet	255 (80)
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage mv.
Galega, ensilage	289 (180)
Hvidkløver, beg. blomstring, ensilage	264 (264)
Rødkløver, beg. blomstring, ensilage	208 (180)
Fodermarvkål, ensilage	171 (113)
Hestebønne, ensilage	247 (190)
Lupin, ensilage	227 (156)
Havre + ærter + vikker, ensilage	200 (129)
Frø
Hestebønner	265 (311)
Hørfrø	141 (238)
Rapsfrø, dobbeltlav	103 (194)
Ærter	188 (240)
Sojabønner	281 (411)
Lupin, gul	304 (419)
Lupin, smalbladet	266 (355)
Solsikkefrø	143 (184)
Helsædensilage
Grønbygensilage	201 (160)
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed	134 (104)
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed	149 (109)
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed	186 (125)
Vinterbyghelsæd, ensilage	156 (115)
Havrehelsæd, ensilage	195 (121)
Hvede-græs, ensilage	167 (123)
Hvede-ært, ensilage	157 (121)
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed	116 (96)
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed	120 (92)
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed	146 (101)
Majskolbe ensilage	77 (83)
Majsensilage, høj fordøjelighed	86 (79)
Majsensilage, middel fordøjelighed	88 (77)
Majsensilage, lav fordøjelighed	92 (76)
Triticalehelsæd, ensilage	158 (113)
Grønrug, ensilage	160 (129)
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter	177 (136)
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter	217 (166)
Grønært, ensilage	217 (170)
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter	150 (114)
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter	175 (135)
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter	206 (162)
Ærtehelsæd, ensilage	210 (167)
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår	175 (40)
Byghalm, vinter	189 (40)
Havrehalm	173 (37)
Hvedehalm	152 (33)
Rughalm	244 (38)
Ærtehalm	222 (72)
Rajgræshalm	163 (65)
Hvidkløverhalm	318 (145)
Rødsvingelhalm	486 (38)
Korn
Vinterbyg	90 (101)
Vårbyg	92 (103)
Havre	112 (102)
Hvede	83 (100)
Rug	82 (96)
Triticale	89 (105)
Majs	79 (96)
Milo	94 (115)
Ris	94 (97)
Havre, nøgen	134 (146)
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst	235 (144)
Kløverhø, høj fordøjelighed	184 (140)
Kløverhø, lav fordøjelighed	164 (100)
Græshø	151 (99)
Grønhø, Ekstra	229 (192)
Grønhø, Plus	257 (193)
Grønhø, Standard	278 (182)
Grønhø, lucerne	307 (182)
Grønpiller, høj fordøjelighed	218 (180)
Grønpiller, middel fordøjelighed	247 (180)
Grønpiller, lav fordøjelighed	270 (170)
Lucernepiller, høj fordøjelighed	195 (152)
Lucernepiller, lav fordøjelighed	221 (129)

1) Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg. tørstof.

2) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde,

der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 5: Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. kg. i fodermidler til svin

Fodermidler	Gram råprotein pr. kg 1)	FE sv 2) pr. kg	FE so 3) pr. kg.

Vårbyg 2011	89	1,05	1,05
Vårbyg 2012	84	1,04	1,04
Vinterbyg 2011	91	1,04	1,04
Vinterbyg 2012	82	1,01	1,02
Hvede 2011	91	1,15	1,13
Hvede 2012	89	1,15	1,13
Rug	82	1,10	1,09
Havre	87	0,87	0,89
Triticale	93	1,13	1,12
Rapsfrø DL	179	2,07	2,05
Rapsskrå	345	0,74	0,80
Rapskage, 5 % fedt	346	0,81	0,86
Rapskage, 9 % fedt	311	0,89	0,95
Rapskage, 11,4 % fedt	292	0,92	0,99
Sojaskrå	427	0,88	0,91
Sojaskrå, afskallet	470	0,95	0,97
Sojaprotein, HP 300	554	0,95	0,98
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof	371	0,71	0,77
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof	371	0,68	0,75
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof	317	0,54	0,63
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof	364	0,95	1,01
Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof	298	0,75	0,83
Ærter	204	1,01	1,02
Valle, kategori A (Perlac 5,5)	6	0,06	0,06
Valle, kategori B (Perlac 7)	3	0,08	0,08
Fiskemel, standard	704	1,13	1,10
Fiskemel, Island	683	1,34	1,29
Svinefedt 92/10	0	3,79	3,64
Sojaolie	0	4,04	3,88
Rapsolie	0	3,81	3,66
Palmeolie	0	4,04	3,88
PFAD	0	3,77	3,62
Gærfløde, Novo	74	0,16	0,16
Gærfløde, sprit	109	0,22	0,24

1) Tallene i parentes angiver indhold af råprotein pr. kg. tørstof

2) FEsv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin.

3) FEso angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt

Bilag 4

Tabel 4: Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder mellem to virksomheder
Overdragelse:	Omregningsfaktor:
Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha	0,7
Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha	1,5
Ens bedrifter	1

Antallet af ha, der skal overdrages til en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget.