Oversigt (indholdsfortegnelse)
| Kapitel
1 |
Generel regulering |
| Kapitel
2 |
Generelle begrænsninger |
| Kapitel
3 |
Fartøjskategorier og forskellige
reguleringsformer |
| Kapitel
4 |
Generelle regler om tildeling på
grundlag af kvoteandele (FKA og IOK) og overførelse af årsmængder |
| Kapitel
5 |
Formål og andele til Fiskefonden og
rationsfiskeri for FKA-arter for FKA-fartøjer |
| Kapitel
6 |
Særlig ordning for
kystfiskeriet |
| Kapitel
7 |
Førstegangsetablering med
FKA-fartøjer eller IOK-industriarter |
| Kapitel
8 |
Bytte af årsmængder af kvoter
omfattet af IOK og FKA |
| Kapitel
9 |
Overførelse af FKA |
| Kapitel
10 |
Puljefiskeri |
| Kapitel
11 |
Fælles bestemmelser for fiskerier med
IOK |
| Kapitel
12 |
Makrel i Nordsøen, Skagerrak,
Kattegat, Østersøen og i norsk fiskerizone nord for 62º N |
| Kapitel
13 |
Sild i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat samt atlantoskandisk sild |
| Kapitel
14 |
Tobis i EU-farvande i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat samt norsk zone i Nordsøen, blåhvilling i
EU-farvande og internationale farvand, blåhvilling i færøsk zone,
hestemakrel i ICES områderne IIa, IVa, Vb, VI, VIIa-c og e-k, VIIIa, b, d
og e, XII og XIV, havgalt i EU-farvande og internationale farvande i
ICES-områderne VI, VII og VIII og sperling i Nordsøen (EU-farvande) samt
Skagerrak og Kattegat |
| Kapitel
15 |
Industrifiskeri |
| Kapitel
16 |
Rationsfiskeri |
| Kapitel
17 |
Indsatsregulering generelt |
| Kapitel
18 |
KW-dage i forbindelse med
genopretning af visse bestande i ICES område III a, IC, VI a, VII a, VII
dog i EU-farvande inden for område II a og V b |
| Kapitel
19 |
KW-fonden m.v. |
| Kapitel
20 |
Tildeling af kW-andele til
førstegangsetablerede, der har fået tildelt låne-FKA eller låne-IOK |
| Kapitel
21 |
Overførelse af kW-andele til andre
fartøjer |
| Kapitel
22 |
Maksimumskapaciteten målt i kW for
fartøjer med tilladelse til at fiske i et indsatsområde (kW-loft) |
| Kapitel
23 |
Fiskeri reguleret ved
fangstkvoter |
| Kapitel
24 |
Kontrolbestemmelser, klageadgang,
straf m.v. |
| Bilag
1 |
Farvande i Nordsøen, Den Engelske
Kanal, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne med
ICES-underområder |
| Bilag
2 |
Ansøgning om tilladelse og framelding
af tilladelse |
| Bilag
3 |
Tilladelser |
| Bilag
4 |
Omregningsfaktorer ved opgørelse af
mængder |
| Bilag
5a |
Melding om ankomst og losning til
NaturErvhervstyrelsen |
| Bilag
5b |
Melding om farvandsskifte til
NaturErhvervstyrelsen |
| Bilag
6 |
Udsendelse af meddelelser om ændrede
regler og vilkår for fiskeriet |
| Bilag
7 |
Fiskearter, det er forbudt at
genudsætte, hvis de kan landes lovligt |
| Bilag
8 |
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen
i forbindelse med overdragelse af IOK-andele og årsmængder |
| Bilag
9 |
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen
i forbindelse med overdragelse af FKA og årsmængder for visse arter |
| Bilag
10 |
Landinger af torsk, kulmule, sild,
makrel og hestemakrel over en vis mængde i udpegede havne |
| Bilag
11 |
Liste over dybhavsarter |
| Bilag
12 |
Den procentvise fordeling af de
enkelte kvoter, som garn eller trawlfartøjer tildeles låne-FKA i forhold
til, jf. § 73 med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for det enkelte
fartøj, jf. § 72 |
| Bilag
13 |
Fiskeri med trawl og/eller andet
slæbende redskab i Kattegat |
| Bilag
14 |
Krav til de selektive fangstposer,
der skal anvendes, når der fiskes med trawl og/eller andet slæbende
redskab i Kattegat med en maskestørrelse på 90 mm og derover, jf. § 35,
stk. 2 |
| Bilag
15 |
Krav til de selektive redskaber, der
skal anvendes, når der fiskes med trawl og/eller andet slæbende redskab i
Skagerrak, jf. § 36. |
| Bilag
16 |
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen
i forbindelse med overdragelse af kW-dage |
| Bilag
17 |
Maksimale satser for ejerandele og
kvoteandele jf. § 86 og § 90 |
| Bilag
18 |
Liste over redskaber, som udløser 50
% ekstra årsmænde pr. kvoteandel, hvis et fartøj fisker udelukkende med
disse redskaber, jf. § 65 |
| Bilag
19 |
Indholdsfortegnelse |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020
I medfør af § 10, stk. 1 og 2, §§ 10d -10 j, §
22, § 30, §§ 34-36, § 37, stk. 1, § 38, stk. 2,
§ 110, stk. 2, § 112 a, § 112 b, § 121, stk. 2,
§ 122, stk. 4, § 124, stk. 1, og § 130, stk. 2, i
lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af
26. september 2008, som ændret ved lov nr. 604 af 14. juni 2011 og lov nr. 388
af 2. maj 2012, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Generel regulering
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter aktiviteter i forbindelse med erhvervsmæssigt fiskeri,
samt danske fiskeres og dansk indregistrerede fiskerfartøjers erhvervsmæssige
udnyttelse af fisk i alle farvande. Bekendtgørelsen omfatter desuden landinger,
omsætning m.v. i Danmark, der stammer fra udenlandske indregistrerede
fiskerfartøjer.
Stk. 2. Uanset hvor
fiskeriet har fundet sted, skal føreren af et fartøj, der er indregistreret i et
medlemsland af Den Europæiske Union, ved landing i dansk havn overholde de
bestemmelser for fangstsammensætningen om procentvise andele af målarter og
andre arter for de anvendte fiskeredskaber og intervaller af maskestørrelser i
de enkelte regioner eller geografiske områder, der er fastsat i Den Europæiske
Unions forordninger om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske
foranstaltninger til beskyttelse af de marine ressourcer.
Ændring af vilkår for
fiskeriet
§ 2.
NaturErhvervstyrelsen kan i overensstemmelse med bilag 6 udsende meddelelse om
regler for fiskeriet, herunder indstilling af og ændrede vilkår for nærmere
angivne fiskerier. Ikrafttrædelsestidspunktet fremgår af meddelelsen.
§ 3.
Når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart eller den fiskeriindsats
m.v., der er tildelt Danmark i henhold til Den Europæiske Unions forordninger,
eller der er afsat til en bestemt periode, fartøjskategori m.v., er opfisket
eller opbrugt, eller dette skønnes nært forestående, indstiller
NaturErhvervstyrelsen det pågældende fiskeri. Meddelelse herom udsendes i
overensstemmelse med bilag 6.
Stk. 2. Der kan i
meddelelsen fastsættes særlige vilkår for fiskeriet efter tidspunktet for
udsendelsen af meddelelsen, herunder at kun fartøjer, der har påbegyndt en
fangstrejse, kan fiske, efter at meddelelsen er oplæst over Lyngby Radio.
Stk. 3. Forbud mod at
medbringe fisk fra det pågældende fiskeri træder i kraft 2 døgn efter
tidspunktet for fiskeriforbuddets ikrafttræden, medmindre der er fastsat andet i
meddelelsen.
§ 4.
NaturErhvervstyrelsen kan efter høring af Erhvervsfiskeriudvalget, og i lyset af
størrelsen af de mængder, der er til rådighed, fangst, forsynings- og
afsætningssituationen for de mængder, der landes i en given periode, og
forbruget af fangstindsats, fastsætte ændrede regler for fiskeriet. Der udsendes
meddelelse om vilkårene i overensstemmelse med bilag 6.
Stk. 2. Der kan blandt
andet fastsættes ændringer vedrørende følgende:
1) De
disponible mængder for bestemte perioder.
2) Rationer
eller antal havdage, kW-dage m.v. i bestemt angivne fiskerier.
3) Overgang
til krav om særlig tilladelse i bestemte fiskerier.
4) Krav om,
at fiskeriet forbeholdes nærmere angivne typer eller grupper af fartøjer.
5) Krav om,
at fiskeri og landing foregår på særlige vilkår, herunder i nærmere angivne
geografiske områder.
6)
Anvendelse af fangsten.
7)
Indstilling af bestemte angivne fiskerier.
8) Krav om,
at landing i en periode begrænses som led i en fiskeplan, der skal medvirke til,
at de landede mængder løbende kan afsættes.
9) Ændrede
vilkår for allerede udstedte tilladelser.
10) Vilkår
for tildelingen af fiskerimuligheder for Fiskefonden og kW-fonden til
enkeltfartøjer.
Generelle
bestemmelser
§ 5.
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra og træffe
afgørelser om fiskerimuligheder m.v. for grupper af fartøjer eller enkelte
fartøjer under hensyn til særlige forhold.
Stk. 2. En afgørelse
efter denne bekendtgørelse kan betinges af overholdelse af vilkår, herunder om
omfanget af fiskeriaktivitet, personlig deltagelse i fiskeriet, begrænsning i
mulighederne for at overføre kvoteandele til andre fartøjer samt deltagelse i
puljefiskeri. Hvis et vilkår, der er stillet som betingelse for tildeling af
kvoteandele, kW-andele eller årsmængder, ikke overholdes, kan
NaturErhvervstyrelsen overføre de tildelte kvoteandele til Fiskefonden eller
kW-fonden.
§ 6.
I det omfang, der i beregningsgrundlaget i forbindelse med tildeling af
rettigheder lægges vægt på landinger fra et fartøj, fradrages landinger, der kan
henføres til ulovligt fiskeri, som er konstateret ved:
1) Endelig
dom.
2) Vedtaget
bødeforlæg.
3) Vedtaget
konfiskationsforlæg.
4) Endelig
afgørelse om administrativ tilbagekaldelse af fiskeritilladelse i henhold til §
37, stk. 2 og 3, i fiskeriloven.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan senere foretage fradrag i tildelte FKA og IOK i det
omfang, at landinger, der indgår i beregningsgrundlaget, efter tildelingen
konstateres at kunne henføres til ulovligt fiskeri ifølge afgørelser, herunder
bøde og konfiskationsforlæg, som er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. I det omfang
der foretages fradrag i kvoteandele, foretages samtidig tilsvarende fradrag i
udmeldte årsmængder.
Stk. 4. Fradrag efter
stk. 1-3 kan foretages, uanset om fartøjet har skiftet ejer, kvoteandelene er
overført, eller fartøjet er udgået som registreret fiskerfartøj, efter at det
ulovlige fiskeri har fundet sted.
Stk. 5. Fradragne
kvoteandele og årsmængder indgår i Fiskefonden.
Stk. 6. I det omfang,
der i beregningsgrundlaget i forbindelse med tildeling af rettigheder lægges
vægt på indsats i form af havdage med anvendelse af bestemte redskaber,
fradrages dage, der ikke er lovligt anvendt, hvis dette er konstateret ved de i
stk. 1, nr. 1-3, nævnte afgørelser.
Stk. 7.
NaturErhvervstyrelsen kan senere foretage fradrag i tildelte rettigheder i det
omfang, at havdage, der indgår i beregningsgrundlaget, efter tildelingen
konstateres ikke at være lovligt anvendt, jf. stk. 1.
Stk. 8. I det omfang,
der i medfør af stk. 7, foretages fradrag i kW-andele, foretages samtidig
tilsvarende fradrag i udmeldte årsmængder af kW-dage.
Stk. 9. Fradrag efter
stk. 6-8 kan foretages, uanset om fartøjet har skiftet ejer, rettighederne er
overført, eller fartøjet er udgået som registreret fiskerfartøj, efter at det
ulovlige fiskeri har fundet sted.
Stk. 10. Fradragne
kW-andele og årsmængder indgår i kW-fonden.
§ 7.
Et fartøjs ejerkreds kan disponere over fartøjets kvoteandele og kW-andele og de
dertil knyttede årsmængder efter de regler, der gælder for FKA, IOK og
kW-andele.
Stk. 2. Kvoteandelene
og kW-andelene og de dertil knyttede årsmængder må kun anvendes af fartøjer, der
er registreret i NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister, og som ejes af personer
eller selskaber, der er berettiget til at udøve erhvervsmæssigt fiskeri, jf. §
39 i fiskeriloven. Kvoteandele og kW-andele må kun overdrages til personer eller
selskaber, der er berettiget til at udøve erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 16 i
fiskeriloven.
Stk. 3. Hvis der er
mere end en ejer af et fartøj, udpeger og anmelder ejerkredsen over for
NaturErhvervstyrelsen en fuldmægtig, som er bemyndiget til på hele ejerkredsens
vegne at give og modtage bindende meddelelser i forhold til styrelsen.
Stk. 4. Hvis der sker
ændringer i ejerkredsen, skal det over for NaturErhvervstyrelsen oplyses, om der
er udpeget en ny fuldmægtig. Indtil NaturErhvervstyrelsen har modtaget
meddelelse fra ejerkredsen om udskiftning af fuldmægtigen, er den person, der er
udpeget som fuldmægtig, fortsat legitimeret til at give og modtage meddelelser i
forhold til styrelsen.
§ 8.
For fuldmagt i forbindelse med puljefiskeri gælder reglerne i bekendtgørelsen om
puljefiskeri.
§ 9.
Farvandene Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og
Bælterne med ICES-underområder afgrænses i bilag 1.
§
10. Uanset hvilke reguleringsformer, der anvendes, er alle angivne
mængder af fisk i denne bekendtgørelse, i meddelelser i overensstemmelse med
bilag 6 samt i tilladelser udstedt i medfør af bekendtgørelsen, angivet i
levende vægt. For laks opgøres mængder dog i styk (antal laks).
Stk. 2. Hvis fisken
landes med en anden behandlingsgrad end levende vægt, anvendes de i bilag 4
anførte omregningsfaktorer for omregning til levende vægt. Landing af fisk i en
behandlingsgrad, der ikke er anført behandlingsgrad for i bilag 4, må kun finde
sted efter forudgående tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 3. For laks, der
fiskes i Østersøen og Bælterne, skal fangsten angives i fartøjets logbog både i
styk (antal laks) og i levende vægt. I tilladelser til fiskeriet kan også
stilles krav om opdeling og angivelse af fangsten i størrelseskategorier.
§
11. Retten til at råde over FKA og IOK kan opsiges med 8 års varsel.
Opsigelse vil blive fastsat ved bekendtgørelse samt meddelt ejerne af de
fartøjer for hvilke, det er noteret i NaturErhvervstyrelsen, at fartøjet
disponerer over kvoteandele.
Stk. 2. Dispositioner
over tildelte FKA og IOK, udøvelse af fiskeriet og tildelinger af
fiskerirettigheder i det enkelte år skal være i overensstemmelse med de til
enhver tid gældende regler, som udstedes i perioden af Den Europæiske Union og
af danske myndigheder.
Stk. 3. For råderet
og dispositioner over kW-andele gælder reglerne i stk. 1 og 2 i det omfang, Den
Europæiske Unions regler om indsatsregulering for anvendelse af bestemte
redskabstyper i de berørte farvandsområder, jf. § 156, fortsat er gældende.
Offentligt tilgængelige
oplysninger om FKA og IOK
§
12. NaturErhvervstyrelsen fører edb-register over overdragelige
kvoteandele (FKA og IOK), jf. § 37, stk. 1, i fiskeriloven. Registret er
offentligt tilgængeligt, jf. § 112 a, stk. 1, i fiskeriloven.
Stk. 2. Oplysninger i
NaturErhvervstyrelsens registre over indehavere af rettigheder til kW-andele med
angivelse af de tilknyttede kW-andele og årsmængder samt det til enhver tid
værende forbrug af årsmængder er offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Oplysninger i
NaturErhvervstyrelsens registre over fartøjers årsmængder af havdage i
Østersøen, samt det til enhver tid værende forbrug for disse årsmængder, er
offentligt tilgængelige.
§
13. Samtidig med oplysning om overdragelse af kvoteandele skal
fartøjsejeren eller kontaktpersonen indberette salgsprisen for de IOK andele,
der overdrages, jf. bilag 8. Salgsprisen indgår i de offentligt tilgængelige
registre, jf. § 12.
Definitioner
§
14. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Arter
omfattet af flerårige planer: Torsk i ICES-område III, IV, VIa, VIIa og VIId,
kulmule i ICES-område IIIa, IV, Vb, VIa, VII og VIIIa,b,d og e, rødspætte i
ICES-område IV, tunge i ICES-område IV og VIIe samt laks i ICES-underområde
22-32.
2)
Atlantoskandisk sild: Sild i ICES-underområde I, II, V og XIV.
3)
Beregningsgrundlaget: Landinger i bestemte dele af referenceperioden, der
henføres til et konkret fartøj og de mængder, som det i øvrigt er besluttet at
indlægge i beregningsgrundlaget ved tildeling af andele af den enkelte kvote
eller fangstindsats.
4)
Bruttoomsætning: Den værdi af landingerne for et fartøj, der er registreret i
NaturErhvervstyrelsens registre.
5)
Disponibel kapacitet: Bruttotonnage målt i BT og motoreffekt målt i kW, som kan
henføres til et bestemt fartøj, der er slettet i Søfartsstyrelsens registre og i
NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister, og som kan genanvendes helt eller
delvist til indsættelse af et registreret fiskerfartøj eller kapacitetsudvidende
modernisering.
6)
Ejerandele: De samlede andele i promille af de kvoter, som afsættes til
fordeling som FKA eller IOK, som en person råder over via helt eller delvist
ejerskab af fiskefartøjer, helt eller delvist ejerskab af selskaber som ejer
fiskefartøjer, eller via helt eller delvist ejerskab af selskaber, som ejer
selskaber, der ejer fiskefartøjer.
7) En halv
kalendermåned: Perioden fra den 1. til og med den 15. i en måned eller fra den
16. til månedens udløb.
8)
EU-farvande: De områder, der er omfattet af EU-medlemslandenes
fiskeriterritorium.
9)
Erhvervsfiskeriudvalget: Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. § 6, i
fiskeriloven.
10)
Fangstrejse: En fangstrejses varighed regnes fra tidspunktet, hvor fartøjet
forlader havn, til tidspunktet for fartøjets ankomst til havn.
11) Fangst
pr. indsatsenhed: Mængden af torsk, udtrykt i levende vægt, fanget pr. år pr.
fiskeriindsatsenhed udtrykt i kW-dage.
12)
Fartøjsejeren: Et fartøjs samlede ejerkreds, som denne fremgår af
Søfartsstyrelsens registre og NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister.
13)
Fartøjskategorier: FKA-fartøj, MAF-fartøj eller Øvrigt Fartøj.
14)
Fartøjskvoteandele (FKA): Kvoteandele, der kan fiskes, medbringes og landes af
et konkret fartøj, og som et fartøjs samlede ejerkreds kan overføre helt, eller
under visse betingelser delvist, til andre fartøjer.
15)
Fartøjets længde: Fartøjets længde overalt, og for fartøjer, hvor fartøjets
længde overalt ikke er opgjort, fartøjets kendingslængde. Længden overalt eller
kendingslængden skal være i overensstemmelse med registreringen i
NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister.
16)
Fiskefonden: Reserveandele af kvoterne, der permanent eller i det enkelte år
holdes uden for tildelingen som FKA eller IOK.
17) Fiske,
medbringe og lande: Enhver fiskeriaktivitet fra fangstredskaber udsættes i
vandet, til fisken er landet.
18)
Fiskeriindsats: Et fartøjs fiskeri, sejlads og andre fiskerirelaterede
aktiviteter under nærmere angivne vilkår.
19)
FKA-fartøj: Et fartøj, der i 2006 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri er indplaceret som FKA-fartøj med ret til at fiske visse kvoter med FKA,
eller som har fået overført FKA, og hvor NaturErhvervstyrelsen har bekræftet
overførslen.
20) FKA-FE
fartøj: Et fartøj, der på baggrund af, at en eller flere førstegangsetablerede
er ejer eller medejer af fartøjet, har opnået NaturErhvervstyrelsens godkendelse
af, at fartøjet for en periode har status som FKA-fartøj på særlige vilkår.
21)
Forvaltningsperiode: Periode på et år i EU’s kW-dage regulering. Perioden går
fra 1. februar til 31. januar i det følgende kalenderår.
22)
Havdage: Antal dage, hvor et fartøj, der benytter bestemte redskabstyper, må
være til havs i visse farvande i henhold til regler fastsat af Den Europæiske
Union.
23)
Individuelle kvotebytter: Overførelse af retten til at anvende årsmængder til
fartøjer fra andre EU-lande imod overførelse af fangstmængder, der stilles til
rådighed for bestemte dansk indregistrerede enkeltfartøjer.
24)
Individuelle overdragelige kvoteandele (IOK): Kvoteandele, der kan fiskes,
medbringes og landes af et konkret fartøj, og som et fartøjs samlede ejerkreds
kan overføre helt eller delvist til et eller flere fartøjer.
25)
Industrifisk: Fisk, der landes til andre formål end konsum.
26)
Industrifiskeri: Fiskeri, hvor et fartøj fisker, medbringer eller lander fisk
til andre formål end konsum.
27)
Kalenderuge: En uge, der påbegyndes midnat natten mellem søndag og mandag.
28)
Kalendermåned: Perioden fra den 1. til månedens udløb.
29) Kvote:
Den mængde af en bestand i et nærmere angivet farvandsområde, som står til
rådighed for dansk fiskeri i et kalenderår.
30)
Kvoteandele: De andele i promille, som et fartøj er tildelt eller har fået
overført af den del af en given dansk kvote, der afsættes til fordeling som FKA
eller IOK. Kvoteandele danner grundlag for tildeling af årsmængde af dele af
kvoterne i de enkelte år.
31)
Kystfiskerfartøj: Et fartøj, der opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse
for at indgå i kystfiskerordningen, og som er optaget i ordningen.
32)
KW-andele: De andele af de kW-dage, som et fartøj tildeles eller har fået
overført fra et andet fartøj af den mængde kW-dage, der afsættes til fordeling i
den enkelte redskabskategori i det enkelte farvandsområde.
33)
KW-dage: Det antal dage, som et fartøj må være til havs ganget med den effekt i
kW, som er registreret i NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister for
fartøjet.
34)
KW-fonden: Reserveandele af kW-dage, der permanent eller i det enkelte år holdes
uden for tildelingen af årsmængder på grundlag af kW-andele.
35)
Landinger, som ligger til grund for tildeling af fangstrettigheder: Mængder af
fisk af de forskellige kvoter i levende vægt, for laks dog i styk, som er
indrapporteret til NaturErhvervstyrelsen som landet af det enkelte fartøj og
registreret i NaturErhvervstyrelsens registre.
36)
MAF-fartøj: Et fartøj, der i 2006 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri er indplaceret som Mindre Aktivt Fartøj, eller som har opnået
godkendelse som MAF-fartøj senere, fordi det erstatter et MAF-fartøj.
37)
MAF-ekstra fartøj: Et MAF-fartøj, der i 2012 gennem overførelse af årsmængde fra
et eller flere FKA-fartøjer, har adgang til ekstra fangstmængder.
38)
MAF-kapacitet: Disponibel kapacitet, der kan henføres til MAF-fartøj.
39)
Medejer: Person, der ejer en andel af et fartøj eller er aktionær, anpartshaver
eller lignende i et selskab, som ejer et fartøj, jf. § 16 i fiskeriloven.
40)
Motorkraft: Den motoreffekt, der er anført af Søfartsstyrelsen i fartøjets
farttilladelse eller tilsynsbog, og som ikke efterfølgende er ændret.
41)
Omladning: Hel eller delvis afgivelse af fangsten fra et fiskerfartøj eller dets
fangstredskab til et andet fartøj. Der sker ikke omladning ved afgivelse af
fangst mellem to fartøjer, som udøver parfiskeri, eller hvis en fangst afgives
direkte fra et fangstredskab til et andet dansk fartøj, der også lovligt kan
deltage i det pågældende fiskeri.
42)
Parfiskeri: Fiskeri, som udøves fra to fartøjer, som i forbindelse hermed
anvender og trækker samme fangstredskab.
43)
Puljefiskeri: Fiskeri, der udøves i fællesskab mellem selvstændige
erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber med fartøjer, som de er ejere
eller medejere af, således at en deltager med sit fartøj kan benytte de
fangstrettigheder, som er tilknyttet en anden puljedeltagers fartøj.
44)
Rationsfiskeri: Fiskeri på en fastsat fællesmængde, som flere fartøjer har
adgang til i en nærmere angivet periode på baggrund af det enkelte fartøjs
indplacering eller en tilladelse.
45)
Referenceår: Fiskeri med et fartøj i et forudgående år, som danner grundlag for
tildeling af fangstrettigheder eller en fiskeriindsats.
46)
Regulerede arter: Arter, hvor der er fastsat en højst tilladt fangstmængde til
det enkelte fartøj i en given periode.
47)
Søfartsstyrelsens registre: Skibsregistrets særregistre over fiskerfartøjer og
Skibsregistrets Fartøjsfortegnelse.
48)
Tonnage: Bruttotonnage, som er knyttet til et fartøj, der er registreret som
fiskerfartøj, eller som er knyttet til disponibel kapacitet.
49)
Vestkvoten: Kvoter af bestemte arter i Østersøen og Bælterne, ICES-underområder
22-24.
50)
Østkvoten: Kvoter af bestemte arter i Østersøen, ICES-underområder 25-32
(EU-farvande).
51) Øvrigt
Fartøj: Et fartøj, der i 2006 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
er indplaceret som Øvrigt Fartøj, eller et fartøj, der indsættes som registreret
fiskerfartøj senere, uden at fartøjet får FKA-status eller MAF-status. Et FKA
eller MAF-fartøj kan desuden efter afgørelse af NaturErhvervstyrelsen eller
regler herom ændre status til Øvrigt Fartøj.
52)
Årsmængde: Mængde for et kalenderår af de enkelte kvoter, som må fiskes,
medbringes og landes af et konkret fartøj.
53)
Årsmængde af kW-dage: Mængde af kW-dage, som må anvendes af et konkret fartøj i
en forvaltningsperiode, hvor der gælder regler om, at der udstedes årsmængder på
grundlag af kW-andele, der gælder i henhold til EU-regler herom.
Tilladelser
§
15. Fiskeri kan gøres betinget af en tilladelse. Tilladelser udstedes af
NaturErhvervstyrelsen i overensstemmelse med bilag 3. Oplysning om hvilke
tilladelser, der er udstedt til et fartøj, er offentligt tilgængelig.
Stk. 2. En tilladelse
for et fartøj kan omfatte nærmere vilkår for udøvelse af fiskeriet, jf. bilag
3.
Stk. 3. Uanset efter
hvilken reguleringsform et fiskeri udøves, kan indstilling af fiskeri, jf. § 3,
stk. 1, forhøjelse eller reduktion i tildelte fangstmængder eller højst tilladte
indsats samt ændring af vilkårene for tilladelsen, omfatte fiskeri i henhold til
allerede udstedte tilladelser.
Stk. 4. Ved
beslutning om udstedelse af og indholdet af tilladelser, herunder antallet af
tilladelser i det enkelte fiskeri, lægger NaturErhvervstyrelsen vægt på de
hensyn, der er nævnt i § 34, stk. 2, i fiskeriloven, herunder på
forsyningssituationen og rationel udnyttelse af de mængder, der er til rådighed
på et givent tidspunkt. I tilfælde, hvor der skal foretages udvælgelse blandt
ansøgere, kan NaturErhvervstyrelsen foretage en prioritering, hvor der bl.a. kan
tages hensyn til ansøgernes afhængighed af det pågældende fiskeri og mulighed
for at afsætte fangsten til konsum. Der kan endvidere lægges vægt på rådgivning
fra organisationerne, der er repræsenteret i Erhvervsfiskeriudvalget.
§
16. NaturErhvervstyrelsen kan, jf. § 37, stk. 2, i fiskeriloven,
tilbagekalde en tilladelse, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller
gentagen overtrædelse af de vilkår, der er fastsat i tilladelsen.
Stk. 2. Det skal
indgå i vilkårene for en tilladelse, at tilladelsen kan inddrages, når vilkårene
for en anden tilladelse til samme fartøj overtrædes på en måde, der griber ind i
bestanden for den fiskeart, som tilladelsen vedrører.
§
17. Tilladelse udstedes efter ansøgning fra fartøjsejeren i
overensstemmelse med bilag 2 til berettigede fartøjer. Dog udstedes ved
begyndelsen af et kalenderår uden ansøgning tilladelse til at fiske, medbringe
og lande årsmængder på grundlag af de FKA-andele og IOK-andele, som er
tilknyttet et fartøj, og som kan uddeles på det pågældende tidspunkt, samt
kW-dage tilladelse gældende fra 1. februar for fartøjer, som har tilknyttet
kW-andele.
§
18. Tilladelser skal altid opbevares om bord, jf. dog stk. 2, § 19, stk.
2, og § 49, stk. 2.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan ved meddelelse udstedt i overensstemmelse med bilag 6
fastlægge, at fiskeri, som er betinget af en tilladelse, indtil en nærmere
angiven dato kan udøves, uden at tilladelsen er udstedt og er om bord på
fartøjet. Enhver mængde, der fanges og landes med fartøjet efter den 1. januar i
et givent år, vil fragå i de mængder, der kan fanges og landes med fartøjet i
tilladelsesperioden i henhold til den tilladelse, der senere udstedes.
§
19. Uanset efter hvilken reguleringsform et fiskeri udøves, er det en
betingelse for at fiske, medbringe og lande i følgende fiskerier, at fartøjets
ejer har en særlig tilladelse til at udøve dette med fartøjet:
1) Torsk i
Østersøen og Bælterne.
2) Sild i
Østersøen og Bælterne.
3) Brisling
i Østersøen og Bælterne.
4) Laks i
Østersøen og Bælterne.
5)
Industrifiskeri i alle farvande.
6) Brisling
i Limfjorden.
Stk. 2. I perioden
fra 1. januar indtil 18. januar i et givent år må fiskeri i Østersøen og
industrifiskeri dog udøves, selv om der ikke er udstedt tilladelse i henhold til
stk. 1, hvis fartøjet havde tilladelse til det pågældende fiskeri den 10.
december i det forudgående år, eller fartøjsejeren har søgt om, at der udstedes
tilladelse for det pågældende år.
§
20. Tilladelserne i § 19, stk. 1, gælder hele kalenderåret, medmindre de
inddrages, eller fartøjsejeren framelder dem. Tilladelserne i § 19, stk. 1, nr.
1-4, skal i løbet af året frameldes midlertidigt, inden der påbegyndes fiskeri i
andre farvande med fartøjet. Hvis en tilladelse er frameldt, skal der ske ny
tilmelding, før der påbegyndes fiskeri med fartøjet i Østersøen.
Stk. 2. Tilmelding og
framelding efter stk. 1 skal ske senest kl. 16.00 dagen før, fiskeriet i eller
uden for Østersøen kan påbegyndes fra midnat. Tilmelding og framelding afgives i
henhold til reglerne i bilag 2.
Meldinger
§
21. Alle fartøjer uanset længde, der fører logbog, skal melde ankomst til
havn, når fartøjet medbringer mere end 300 kg om bord af en art omfattet af en
flerårig plan, dog for laks gælder kravet, når fartøjet medbringer 10 stk. eller
derover. Tilsvarende gælder fartøjer, der medbringer industrifisk, sild, makrel
eller hestemakrel. For ål skal melding angives, når der ilandbringes 100 kg
eller derover pr. kalenderdøgn.
Stk. 2. Ved krav om
melding om ankomst til havn eller ilandbringelse skal dette ske i
overensstemmelse med bilag 5a eller vilkår i tilladelsen. I fiskerier, hvor der
ikke er regler om losningspligt i forbindelse med ankomst til havn, gælder, at
enhver ankomst skal meldes, uanset om der påtænkes losning eller ej. I meldingen
skal angives lossetidspunktet, såfremt dette afviger fra ankomsttidspunktet.
Stk. 3. Reglerne i
stk. 2 gælder både dansk og udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer, der
ankommer til dansk havn. Medmindre der i henhold til Den Europæiske Unions
retsakter er fastsat længere tidsfrister for melding om ankomst end angivet i
bilagene, skal tidsfristerne i bilag 5a overholdes af dansk indregistrerede
fiskerfartøjer.
Stk. 4. Mængden af
fisk udtrykt i levende vægt pr. art, som oplyses ved meldingen, skal svare til
de mængder, der er registreret i logbogen ved ankomst til havn.
Stk. 5. Virksomheder
må ikke modtage industrifisk fra dansk og udenlandsk registrerede fartøjer, hvis
der ikke er foretaget melding inden ankomst og losning, jf. bilag 5a.
Stk. 6.
Fartøjsføreren er undtaget fra pligten til at foretage melding til
NaturErhvervstyrelsen, hvis landing og losning sker direkte til en virksomhed,
som foretager den forudgående melding om landing og losning på fartøjsførerens
vegne i overensstemmelse med bilag 5a.
Stk. 7.
Fartøjsføreren skal i alle tilfælde, hvor der er pligt til melding om ankomst og
losning forud for ankomst, påføre logbogen det i bilag 5a nævnte
kvitteringsnummer. Ankomst og losning må ikke finde sted inden det anmeldte
tidspunkt.
§
22. NaturErhvervstyrelsen kan i overensstemmelse med bilag 6 eller ved
vilkår i tilladelser for nærmere angivne fiskerier fastsætte, at der inden
indsejling i det farvand, hvor fiskeriet finder sted, og inden udsejlingen fra
dette farvand, skal foretages melding i overensstemmelse med bilag 5b.
Stk. 2. Ved enhver
udsejling fra et farvandsområde til et andet farvandsområde skal den
elektroniske logbog opdateres og sendes til NaturErhvervsstyrelsen inden
udsejling fra farvandsområdet, når fartøjet forlader et farvand, hvor det har
fisket, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved udsejling
fra område a, b eller c i Østersøen skal melding om farvandsskifte ske som
angivet i fartøjets tilladelse vedrørende fiskeri efter torsk i Østersøen.
Omladning
§
23. Omladning må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra
NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgningen
om omladning skal indeholde følgende oplysninger:
1) Position
og tidspunkt for omladningen eller afgivelsen af fisken.
2) Art og
mængde, der er omfattet.
3)
Fartøjsnavn.
4)
Havnekendingsnummer.
5)
Radiokaldesignal og nationalitet på det afgivende og det modtagende fartøj.
6)
Svaradresse (e-post eller telefonnummer).
Stk. 3. Udover de i
stk. 2 nævnte oplysninger kan NaturErhvervstyrelsen kræve yderligere
oplysninger, når dette er nødvendigt for at vurdere de konkrete forhold omkring
omladningen samt for at fastsætte vilkår for en tilladelse hertil.
Stk. 4. Hvis
omladning sker efter direkte påbud fra den norske kystvagt, skal oplysningerne i
stk. 2 sendes pr. fax eller e-post på adressen fmc@naturerhverv.dk til
NaturErhvervstyrelsen, inden omladningen foretages.
Kapitel 2
Generelle begrænsninger
Fiskeri- og
landingsbegrænsninger
§
24. Hvis en fartøjsejer er ejer eller medejer af flere fartøjer, som har
ret til at deltage i fiskeri af regulerede arter, skal der for samtlige af disse
fartøjer uanset fartøjernes længde føres logbog, medmindre fartøjerne anvendes
til bundgarnsfiskeri og i NaturErhvervstyrelsen er registreret i samme
bundgarnsbedrift. Pligten til at føre logbog gælder, selv om de fartøjer, som
den pågældende er ejer eller medejer af, er indplaceret i forskellige
fartøjskategorier.
§
25. NaturErhvervstyrelsen kan påbyde, at et fartøj, der danner grundlag
for en tilladelse, eller som anvendes til fiskeri, forevises i en nærmere
angiven landingsplads på et nærmere angivet tidspunkt, før fartøjet igen
anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk.
§
26. I alle tilfælde, hvor der ved tilladelse er tildelt et fartøj en
årsmængde, må den samlede landede mængde ikke overstige den tildelte mængde
efter opgørelse af den sidste fangstrejse. Dette gælder både for det enkelte
fartøj og de samlede landinger i det par- og puljefiskeri, som fartøjet deltager
i. Dette gælder, uanset at der ifølge reglerne for logbogsføring er tilladt en
tolerance for overslaget af de mængder, der er om bord.
Stk. 2. Hvis der i
sidste træk på en fangstrejse imidlertid fiskes mere end den mængde, der
resterer i henhold til tilladelsen, skal fartøjsføreren umiddelbart efter
fangsten foretage anmeldelse heraf til NaturErhvervstyrelsen. Anmeldelse skal
gives enten telefonisk på 7218 5609 eller via e-post på adressen
fmc@naturerhverv.dk. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om fartøjets
havnekendingsbogstaver og -nummer, art og mængde af fisk om bord, den mængde,
der er fisket ud over den i tilladelsen angivne fangstmængde samt farvand, hvor
fiskeriet er foregået. Ved anmeldelsen modtager fartøjsføreren et
registreringsnummer, som straks skal indføres i logbogen. Fartøjsføreren eller
dennes fuldmægtig skal desuden snarest muligt og senest 5 dage efter landing
indsende dokumentation til NaturErhvervstyrelsen for, at fartøjet har erhvervet
kvoteandel eller årsmængde for den del af fangsten, der på fangsttidspunktet var
fisket ud over den tilladte fangstmængde.
Parfiskeri
§
27. Ved parfiskeri er begge fartøjsførere ansvarlige for, at hele
fiskeriet er lovligt, dvs. at der fiskes, medbringes og landes i
overensstemmelse med fiskerilovgivningen.
§
28. Ved parfiskeri må den samlede mængde fisk, der fiskes, medbringes og
landes, ikke overstige summen af, hvad det er tilladt at fiske, medbringe og
lande med begge de fartøjer, der deltager i parfiskeriet.
Stk. 2. Parfiskeri må
kun udøves af fartøjer, der er indplaceret i samme fartøjskategori.
NaturErhvervstyrelsen har mulighed for at give dispensation til fartøjer, der
ønsker at udøve parfiskeri med et fartøj indregistreret i et andet EU-land.
Fartøjer, der indgår i en pulje, må ikke udøve parfiskeri med fartøjer uden for
puljen på kvoter, der indgår i puljen. NaturErhvervstyrelsen kan dog efter
ansøgning meddele tilladelse til, at et fartøj driver parfiskeri med et fartøj
uden for puljefiskeriet på de kvoter, som fremgår af § 89, stk. 3.
Forbud imod genudsætning
af fisk
§
29. Alle arter, der er nævnt i bilag 7, og som kan landes i
overensstemmelse med gældende regler for fiskeriet, herunder om mindstemål,
sammensætning af fangsterne og tilladte fangstmængder, skal ilandbringes og må
derfor ikke genudsættes.
Fartøjs- og
redskabsbegrænsninger og regler for fiskeri og landing af torsk m.m.
§
30. Det er forbudt at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri i
ICES-underområde 22 i Østersøen og Bælterne, hvis fartøjets motorkraft
overstiger 221 kW/300 HK. Det er desuden forbudt, at fartøjet har en længde
overalt på 17 meter eller derover, og samtidig må længden udtrykt i meter gange
bredden udtrykt i meter ikke overstige 100.
Stk. 2. Fartøjer, for
hvilke der i 2007 på grundlag af § 29, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1535 af 18.
december 2006 blev givet tilladelse hertil, kan anvendes i underområde 22,
selvom fartøjet er større end de grænser, der er angivet i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Tilladelse,
jf. stk. 2, er udelukkende udstedt til de fartøjer, som identificeret ved
EU-identifikationsnummer opfylder betingelserne. Der kan ikke udstedes
tilladelse til andre fartøjer, f.eks. på grund af fartøjsudskiftning.
§
31. I tilladelser til fiskeri efter sild og brisling i Østersøen og
Bælterne kan der indføres forbud mod at anvende fartøjer, hvis motorkraft
overstiger 588 kW/800 HK, når fiskeriet foregår inden for 12 sømil af den tyske
basislinje.
§
32. I ICES-underområde 22 i Østersøen og Bælterne er parfiskeri
forbudt.
Stk. 2. Fartøjer, med
hvilke der fiskes efter sild og hvilling eller industrifisk, er undtaget fra det
i stk. 1 nævnte forbud.
Stk. 3. I
ICES-underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det ikke tilladt at fiske med
trawl og snurrevod fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00.
§
33. I ICES-underområde 23 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at fiske
med snurrevod. Undtaget er dog fiskeri med snurrevod i området beliggende mere
end 3 sømil fra land og afgrænset mod nord af linjen fra Gilbjerg Hoved til
Kullen Fyr og mod syd af linjen fra Ellekilde Hage til Lerberget.
§
34. Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til §
15, må fiske, medbringe og lande fisk, når fartøjet om bord har automatisk
klassifikationsudstyr til sortering af fisk og kan indfryse fisk om bord.
§
35. Det er ikke tilladt at fiske med not i Kattegat, Østersøen og
Bælterne.
Stk. 2. Ved fiskeri
med trawl og/eller andet slæbende redskab i Kattegat, som skal foregå med
maskestørrelser på 90 mm og derover, skal redskabet for fartøjer med en længde
overalt på 10 meter og derover være påmonteret en selektiv fangstpose af en af
de 3 typer, der er beskrevet i bilag 14.
Stk. 3. Fra 1.
oktober til 31. december kan i stedet for de fangstposer, der er beskrevet i
stk. 2, jf. bilag 14 anvendes det sorteringspanel, der er beskrevet i bilag 13
samt i bilag 15, punkt 3, dog er perioden for fartøjer, der fisker med
snurrevod, fra 1. august til 31. oktober.
Stk. 4. I stedet for
de fangstposer, der er beskrevet i bilag 14, kan anvendes de selektive redskaber
der er beskrevet i bekendtgørelse nr. 391 af 16. april 2010 om forbud mod visse
former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af
Øresund, bilag 4.
Stk. 5. For fartøjer,
hvor der føres papirlogbog eller e-logbog, skal det fremgå af logbogen, hvilke
af de i bilag 14 nævnte redskaber, der anvendes. Redskaberne benævnes
henholdsvis 1, 2 eller 3 i rubrikken om redskabsstørrelse for så vidt angår
papirlogbog og i rubrikken panel for så vidt angår e-logbog.
§
36. Ved fiskeri i Skagerrak med trawl, snurrevod og/eller andet slæbende
redskab skal redskaberne være udformet i overensstemmelse med bestemmelserne i
stk. 2-6.
Stk. 2. Ved målrettet
fiskeri af dybvandsrejer skal
1) anvendes
diagonalmaske med mindste maskestørrelse på 35 mm,
2) anvendes
en rektangulær sorteringsrist med en maksimal afstand mellem tremmerne på 19 mm,
hvor ristens tremmer er parallelle med ristens længdeakse, og
3) trawlens
overpanel indeholder et fiskeudslip foran sorteringsristens overkant.
Stk. 3. Fartøjer, der
fisker i henhold til stk. 2 og som har passende kvoter af de arter, som
redskabet kan forventes at fange, kan ved fiskeudslippet montere en
tunnel/opsamlingspose, der er beskrevet i bilag 15, for at tilbageholde større
fisk.
Stk. 4. Ved målrettet
fiskeri af jomfruhummer skal anvendes en sorteringsrist og redskab konstrueret,
som beskrevet i bilag 15, nr. 2.
Stk. 5. Ved blandet
demersalt fiskeri skal anvendes diagonalmaske på mindst 120 mm på fangstposen og
forlængerstykket, dog minimum på 8 meter af fangstredskabet.
Stk. 6. Uanset stk.
5, kan der fiskes med trawl eller andet slæbende redskab med en maskestørrelse
på minimum 90 mm, hvis der anvendes et af de i bilag 15 beskrevne paneler.
Stk. 7. For fartøjer,
hvor der føres papirlogbog eller e-logbog, skal det fremgå af logbogen, hvilke
af de i bilag 15, nr. 3 nævnte redskaber, der anvendes. Redskaberne benævnes
henholdsvis 7, 8 og 9 i rubrikken om redskabsstørrelse for så vidt angår
papirlogbog og i rubrikken panel for så vidt angår e-logbog.
§
37. Landinger af mere end 2.000 kg torsk og/eller 2.000 kg kulmule
(levende vægt) fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat må kun foretages i de havne,
der fremgår af bilag 10. Det samme gælder landinger, der overstiger 10.000 kg
sild, makrel og hestemakrel eller en kombination deraf, som for silds
vedkommende er fanget i ICES-område I, II, IIIa, IV, Vb, VI og VII, for makrels
vedkommende er fanget i ICES-område IIa, IIIa, IV, Vb, VI, VII, VIII, IX, X, XII
og XIV samt for heste-makrels vedkommende er fanget i ICES-område IIa, IV, Vb,
VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV.
Kapitel 3
Fartøjskategorier og forskellige
reguleringsformer
Fartøjskategorier
§
38. I forhold til reguleringen er fartøjer, der er optaget i
NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister, indplaceret i følgende
fartøjskategorier:
1)
FKA-fartøjer.
2)
MAF-fartøjer.
3) Øvrige
Fartøjer.
Stk. 2. Et fartøj,
der registreres i NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister, indplaceres som Øvrigt
Fartøj. Dette gælder, uanset om fartøjet som identificeret ved
EU-identifikationsnummer tidligere har været registreret i
NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister med status som FKA- eller MAF-fartøj.
Stk. 3. Et Øvrigt
Fartøj kan få status som
1)
FKA-fartøj, hvis der overføres FKA-andele til fartøjet, jf. § 39, stk. 2,
2)
MAF-fartøj, hvis det erstatter et andet MAF-fartøj og indføres med MAF-kapacitet
med tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen efter §§ 41 og 42, eller
3) FKA-FE
fartøj, jf. § 70.
FKA-fartøjer
§
39. Et FKA-fartøj bevarer sin status som FKA-fartøj, uanset ejerskifte og
uanset om samtlige FKA-andele overføres til andre fartøjer, indtil fartøjet
slettes i NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister.
Stk. 2. Et fartøj kan
kun opnå status af FKA-fartøj, hvis der overføres FKA-andele til fartøjet, og
NaturErhvervstyrelsen bekræfter overførelsen. Et fartøj bliver ikke et
FKA-fartøj, selvom det er indført med disponibel kapacitet fra et FKA-fartøj,
medmindre der overføres FKA-andele til fartøjet.
MAF-fartøjer
§
40. Et MAF-fartøj ændrer status til Øvrigt Fartøj, hvis fartøjet ved et
ejerskifte erhverves af personer eller selskaber, der i 2006 eller senere har
været ejere eller medejere af fartøjer, der er indplaceret som FKA-fartøjer.
NaturErhvervstyrelsen kan dog tillade, at en førstegangsetableret, der har været
ejer eller medejer af et FKA-FE fartøj, erhverver et MAF-fartøj, uden at dette
ændrer status til Øvrigt Fartøj
Stk. 2. Hvis der
foretages modernisering eller anden ændring af et MAF-fartøj, uden at
betingelserne i § 43 er opfyldt, ændrer fartøjet status til Øvrigt Fartøj.
§
41. Efter ansøgning kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at et MAF-fartøj
udskiftes, jf. § 42, eller moderniseres, jf. § 43. Der kan kun meddeles
tilladelse til forøgelse af bruttotonnage og motorkraft, hvis hele forøgelsen
stammer fra udgåede MAF-fartøjer.
Stk. 2. Der kan kun
meddeles tilladelse til fartøjsudskiftning eller modernisering eller anden
ændring i henhold til de i stk. 1 nævnte bestemmelser, hvis der i MAF-fartøjets
ejerkreds ikke indgår en person eller et selskab, der i 2006 eller senere har
været ejer eller medejer af et fartøj, der er indplaceret som FKA-fartøj.
§
42. For at et fartøj i forbindelse med fartøjsudskiftning kan opnå
MAF-status, skal nedenstående betingelser opfyldes:
1) Der skal
udgå et MAF-fartøj, hvorfra det nye MAF-fartøjs bruttotonnage og motorkraft
stammer.
2)
MAF-fartøjet må som følge af udskiftningen maksimalt have en længde, der
indplacerer fartøjet i samme rationsmæssige længdekategori, som det fartøj det
erstatter.
Stk. 2. For at et
fartøj kan indplaceres som MAF-fartøj på baggrund af opkøbt disponibel
MAF-kapacitet, skal fartøjsejeren opkøbe hele den disponible kapacitet fra det
udgåede MAF-fartøj.
§
43. For at et MAF-fartøj i forbindelse med modernisering eller anden
ændring, hvortil der kræves tilladelse i henhold til den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand,
fortsat kan bevare sin MAF-status, skal nedenstående betingelser opfyldes:
1) Hele
bruttotonnagen og motorkraften, der anvendes i forbindelse med tilladelsen til
modernisering eller anden ændring, skal stamme fra MAF-fartøjer.
2)
MAF-fartøjet må som følge af moderniseringen eller ændringen maksimalt have en
længde, der indplacerer fartøjet i samme rationsmæssige længdekategori, som det
havde inden moderniseringen.
Oversigt over kvoter
fordelt på reguleringsformer
§
44. Følgende kvoter reguleres enten med FKA eller rationsfiskeri:
1) Torsk i
Nordsøen.
2) Torsk i
Kattegat.
3) Torsk i
Skagerrak
4) Torsk i
Østersøen og Bælterne, ICES-underområder 22-24.
5) Torsk i
Østersøen, ICES-underområder 25-32 (EU-farvande).
6) Tunge i
Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
7) Tunge i
Nordsøen (EU-farvande).
8)
Rødspætte i Nordsøen.
9)
Rødspætte i Kattegat.
10)
Rødspætte i Skagerrak.
11)
Rødspætte i Østersøen og Bælterne.
12)
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
13)
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande).
14)
Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone).
15)
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
16) Kuller
i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
17) Kuller
i Nordsøen.
18)
Dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat.
19)
Dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande).
20)
Dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone).
21)
Kulmule i Nordsøen (EU-farvande).
22)
Pighvar og slethvar i Nordsøen (EU-farvande).
23)
Havtaske i Nordsøen (norsk zone).
24) Laks i
Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
Stk. 2. Følgende
kvoter reguleres med IOK eller rationsfiskeri:
1) Sild i
Nordsøen.
2) Sild i
Skagerrak og Kattegat.
3) Sild i
Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
4) Brisling
i Skagerrak og Kattegat.
5) Brisling
i Nordsøen (EU-farvand).
6) Brisling
i Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
7) Makrel i
alle farvande.
8) Tobis i
Nordsøen (EU-farvande og norsk zone) samt Skagerrak og Kattegat
(EU-farvande).
9)
Blåhvilling i EU-farvande og internationale farvande.
10)
Sperling i Nordsøen (EU-farvande) samt Skagerrak og Kattegat.
Stk. 3. Følgende
kvoter reguleres med IOK:
1)
Atlantoskandisk sild (nord for 62o N).
2)
Hestemakrel i ICES områderne IIa, IVa, Vb, VI, VIIa-c og e-k, VIIIa, b, d og e,
XII og XIV.
3)
Blåhvilling i færøsk zone.
4) Havgalt
i EU-farvande og internationale farvande i ICES-områderne VI, VII og VIII.
Stk. 4. Øvrige
fiskerier, der står til rådighed for danske fartøjer, herunder fiskeri i
tredjelandes fiskerizoner og i internationalt farvand, reguleres med
rationsfiskeri.
Kapitel 4
Generelle regler om tildeling på grundlag af
kvoteandele (FKA og IOK) og overførelse af årsmængder
Opdeling af
kvoterne
§
45. For de kvoter, der er omfattet af FKA, jf. § 44, stk. 1, samt for
kvoterne for sild og brisling i Østersøen og brisling i Skagerrak og Kattegat og
brisling i Nordsøen, afsættes før tildelingen af årsmængde på baggrund af
fartøjskvoteandele pr. 1. januar i et givent år:
1) Andele
til Fiskefonden.
2) Andele
af de kvoter, hvor kvoten hidtil ikke har været opfisket, jf. § 59.
3) Andele
til rationsfiskeri til MAF-fartøjer, jf. stk. 2.
4) Ekstra
mængde af torsk og tunge til kystfiskerfartøjer, jf. § 61.
5) Andele
til landing af uundgåelige bifangster for fartøjer, der ikke har FKA på disse
arter, jf. § 47, stk. 2.
6) Andele
af brisling i Nordsøen.
7) Andele
af torsk og sild i Østersøen til fiskeri på rationsvilkår for fartøjer, der
udelukkende udøver fiskeri med bundgarn hele året. Der afsættes 1,3 % af
initialkvoten for den samlede kvote af torsk i Østersøen (øst- og vestkvoten) og
2,5 % af de samlede kvoter af sild i Østersøen og Bælterne (øst- og
vestkvote).
Stk. 2. Til
MAF-fartøjer, jf. stk. 1, nr. 3, afsættes de andele af kvoterne, som ved
indplacering af fartøjer i 2006 er beregnet som MAF-fartøjernes samlede andele
af de kvoter, der er nævnt i § 44, stk. 1.
§
46. Før tildeling af årsmængder reduceres de danske kvoter med de
mængder, der som følge af eventuelt overfiskeri af en kvote i det forudgående
år, må forventes at blive fradraget den danske kvote i det pågældende år.
Stk. 2. Reduktion i
individuelle årsmængder tildelt på basis af IOK kan ske i forbindelse med et
fartøjs overskridelse af dets årsmængde, jf. § 49, stk. 5.
§
47. Ved tildeling af kvoteandele i promille er der nedrundet til 2
decimaler.
Stk. 2. De
promilleandele, der som følge af nedrundingen efter stk. 1, ikke er tildelt
konkrete fartøjer, stilles i lyset af fangst- og kvotesituationen til rådighed
for fiskeri af uundgåelige bifangster for fartøjer, der ikke har ret til at
fiske på disse arter. Regler herom kan i lyset af fangst- og kvotesituationen
udstedes i medfør af bilag 6.
§
48. Hvis de danske kvoter forøges eller reduceres i løbet af året,
fordeles ændringerne som udgangspunkt proportionalt til de forskellige
reguleringsformer. Dette gælder dog ikke, hvis ændringerne sker som følge af
individuelle kvotebytter med andre lande.
Årsmængdefiskeri på
grundlag af kvoteandele
§
49. Fartøjer, der er tildelt kvoteandele, må fiske, medbringe og lande
den årsmængde, som fremgår af tilladelse udstedt af NaturErhvervstyrelsen.
NaturErhvervstyrelsen udsteder tilladelse til, at der med fartøjet må fiskes,
medbringes og landes årsmængder af de kvoter, i forhold til de kvoteandele, som
fartøjet disponerer over på tidspunktet for udmeldingen. Hvis der fra årets
start på grundlag af EU-reglerne er tildelt medlemslandene rådighedsmængde af de
enkelte kvoter, der ikke dækker hele året, udstedes mængder i forhold til de
mængder, Danmark til enhver tid har adgang til.
Stk. 2. I perioden
fra 1. januar til 18. januar i et givent år kan fartøjer, der disponerer over
kvoteandele, uanset stk. 1, udøve fiskeri på de pågældende kvoter, selv om
fartøjsejeren endnu ikke har modtaget tilladelse med årsmængder fra
NaturErhvervstyrelsen. Fiskeriet skal foregå inden for de mængder af kvoterne,
som kvoteandelene giver adgang til. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan
det meddeles i overensstemmelse med bilag 6, at fiskeriet fortsættes på grundlag
af tilladelsen for det forudgående år også efter den 18. januar i det følgende
år.
Stk. 3. Ved
tildelingen af årsmængde vil NaturErhvervstyrelsen kunne reservere andele af
kvoterne som reserve, bl.a. under hensyn til mulige justeringer af kvoterne. De
reserverede andele uddeles som tillæg til årsmængderne, såfremt kvoterne ikke
reduceres.
Stk. 4. I det omfang,
der i medfør af EU-lovgivningen bliver mulighed for at videreføre uopfiskede
mængder af de enkelte kvoter fra det pågældende år til det følgende år, kan der
via meddelelse udsendt i medfør af bilag 6 fastsættes regler, der tillader, at
uopfiskede mængder, der er uddelt på grundlag af kvoteandele, som et fartøj
råder over ved udgangen af det pågældende år, videreføres, så mængden kan fiskes
af det samme fartøj i det følgende år.
Stk. 5. I det omfang,
der i medfør af EU-lovgivningen bliver mulighed for at fiske på dele af
årsmængderne for det følgende år allerede i det pågældende år, kan der via
meddelelse udsendt i medfør af bilag 6 fastsættes regler, der tillader, at
fartøjer efter forudgående godkendelse i NaturErhvervstyrelsen overskriver deres
årsmængde i det pågældende år. Denne mængde modregnes forlods i fartøjets mængde
for det følgende år, uanset om fartøjet har skiftet ejer.
§
50. Hvis den danske kvote reduceres efter udstedelse af tilladelse til at
fiske årsmængder, eller et fiskeri i øvrigt indstilles, før de tildelte
årsmængder er opfisket, kan NaturErhvervstyrelsen udstede justerede tilladelser,
hvor årsmængderne reduceres i et sådan omfang, at overfiskeri af den danske
kvote modvirkes mest muligt. Uopfiskede mængder inddrages i forhold til de
kvoteandele, som det enkelte fartøj eller pulje disponerer over på det
tidspunkt, hvor kvoten reduceres. Fartøjer, der ikke får mulighed for at lande
en mængde af den endelige kvote, der svarer til fartøjets kvoteandel, kan året
efter tildeles en større årsmængde.
Stk. 2. Efter
eventuel forhøjelse af den danske kvote kan der ligeledes udstedes nye
tilladelser til at fiske, medbringe og lande årsmængder.
Stk. 3. Der kan
indføres et midlertidigt forbud i fiskeriet med henblik på udstedelse af nye
årsmængdetilladelser, jf. stk. 1 og 2. Forbud i fiskeriet for den pågældende
kvote meddeles i overensstemmelse med bilag 6.
Overførelse af årsmængder
til andre fartøjer
§
51. For de årsmængder, der er uddelt på grundlag af FKA, kan et fartøjs
samlede ejerkreds i det pågældende år overdrage retten til at fiske op til 25 %
af værdien af fartøjets samlede årsmængde af disse kvoter til andre fartøjer,
jf. stk. 2. For de kvoter, der er omfattet af § 44, stk. 1, kan der kun ske
overførelse af årsmængder til fartøjer, der er indplaceret som FKA-fartøjer
eller til MAF-fartøjer i overensstemmelse med § 134.
Stk. 2. Opgørelsen af
størrelsen af den årsmængde, der højst kan overføres, jf. stk. 1, foretages i
forhold til den årsmængde, som det afgivende fartøj råder over af de pågældende
kvoter på tidspunktet for overdragelsen. Værdien af de overførte mængder
beregnes i medfør af § 83, stk. 3. Der kan gives tilladelse til, at de
årsmængder på IOK for sild og brisling i Østersøen, brisling i Skagerrak og
Kattegat samt brisling i Nordsøen, som et fartøj råder over, kan medtages ved
beregningen.
Stk. 3. Uanset stk. 1
kan NaturErhvervstyrelsen give tilladelse til, at et fartøj i tilfælde af havari
eller sygdom kan overdrage en mængde, der er større end den mængde, der er nævnt
i stk. 1 i det pågældende år.
Stk. 4. For et fartøj
med kystfiskerstatus kan den ekstra årsmængde, der er tildelt fartøjet, jf. §
65, kun overdrages til et fartøj med kystfiskerstatus.
§
52. For de årsmængder, der er uddelt på grundlag af IOK, kan et fartøjs
samlede ejerkreds i det pågældende år overdrage retten til at fiske op til 25 %
af fartøjets samlede årsmængder på disse kvoter til andre fartøjer.
Stk. 2. Opgørelsen af
størrelsen af de årsmængder, der højst kan overføres, foretages i forhold til
den årsmængde, som det afgivende fartøj råder over på tidspunktet for
overdragelsen.
Stk. 3. Uanset stk. 1
kan NaturErhvervstyrelsen give tilladelse til, at et fartøj i tilfælde af havari
eller sygdom kan overdrage en mængde, der svarer til en større mængde end 25 %,
samt overdrage den resterende del af fartøjets årsmængde af sild tildelt fra
generationsskiftepuljen i det pågældende år.
Stk. 4. Uanset stk. 1
kan et fartøjs samlede ejerkreds, når der er ansøgt om tilladelse til
fartøjsudskiftning, overdrage retten til at fiske fartøjets samlede årsmængder
til et andet fartøj, i perioden fra fartøjet er slettet af
NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister, til det erstattes af et andet fartøj,
dog højst 18 måneder.
Kapitel 5
Formål og andele til Fiskefonden og rationsfiskeri
for FKA-arter for FKA-fartøjer
Kvoteandele, der afsættes
til andre formål forud for tildeling af årsmængder af FKA og IOK
§
53. Fiskefonden kan varetage følgende formål:
1)
Gennemførelse af kvotebytte med andre lande.
2)
Udvikling af fiskeriet.
3) Fremme
af førstegangsetablerede og yngre fiskeres deltagelse i fiskeriet, jf. kapitel
7.
4) Dækning
af uundgåelige bifangster i det omfang, der fastsættes regler herfor.
5) Dækning
af eventuelt overfiskeri.
6) Øvrige
formål, for hvilke der fastlægges regler, herunder øgede fiskerimuligheder til
mindre øsamfund, jf. § 60.
Stk. 2. Regler for
tildeling af fiskerimuligheder i medfør af stk. 1 fastlægges efter høring af
Erhvervsfiskeriudvalget, i det omfang reglerne ikke er fastlagt i
bekendtgørelsen. Reglerne offentliggøres i overensstemmelse med bilag 6.
Stk. 3. Af de
kvoteandele, der er afsat i Fiskefonden, udstedes årsmængder i forhold til de
forøgelser af kvoteandele, der i tidligere år er tildelt fartøjer på baggrund af
Fiskefonden, og som fortsat er gældende, jf. § 55.
§
54. Forud for tildeling af kvoteandele afsættes følgende promilleandele
og mængder af de danske kvoter til Fiskefonden:
1) 45 ‰
torsk i Nordsøen.
2) 55 ‰ af
torsk i Kattegat.
3) 55 ‰ af
torsk i Skagerrak.
4) 30 ‰ af
torsk i Østersøen og Bælterne, ICES-underområder 22-24.
5) 353 ‰ af
torsk i Østersøen, ICES-underområder 25-32 (EU-farvande).
6) 80 ‰ af
tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
7) 35 ‰ af
tunge i Nordsøen (EU-farvande).
8) 40 ‰ af
rødspætte i Nordsøen.
9) 85 ‰ af
rødspætte i Kattegat.
10) 65 ‰
af rødspætte i Skagerrak.
11) 55 ‰
af rødspætte i Østersøen og Bælterne.
12) 100 ‰
af jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne + 50 tons.
13) 60 ‰
af jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande).
14) 90 ‰
af jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone).
15) 70 ‰)
af mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
16) 80 ‰)
af kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
17) 460 ‰)
af kuller i Nordsøen.
18) 70 ‰)
af dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat.
19) 50 ‰)
af dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande).
20) 50 ‰)
af dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone).
21) 55 ‰)
af kulmule i Nordsøen (EU-farvande).
22) 40 ‰)
af pighvar og slethvar i Nordsøen + 100 tons.
23) 25 ‰)
af havtaske i Nordsøen (norsk zone).
24) 120 ‰)
af brisling i Nordsøen (EU-farvande).
25) 70 ‰)
af brisling i Skagerrak og Kattegat.
26) 70 ‰)
af brisling i Østersøen og Bælterne.
27) 70 ‰)
af sild i Østersøen og Bælterne.
28) 100 ‰)
af laks i Østersøen og Bælterne.
Stk. 2. Ufordelte
årsmængder, der har baggrund i de kvoteandele, der indgår i Fiskefonden, kan i
løbet af kvoteåret tildeles forholdsmæssigt til fartøjer med kvoteandele eller
til de øvrige formål, der er nævnt i § 53.
§
55. Af de samlede andele til Fiskefonden, der er afsat i § 54, anvendes
fra årets start følgende promilleandele i forbindelse med udstedelse af
årsmængder til de fartøjer, der i tidligere år har fået forøget kvoteandele på
baggrund af Fiskefonden, jf. § 53, stk. 3. Disse promilleandele udgør:
1) 21,3 ‰
torsk i Nordsøen.
2) 32,2 ‰
af torsk i Kattegat.
3) 30,6 ‰
af torsk i Skagerrak.
4) 23,1 ‰
af torsk i Østersøen og Bælterne, ICES-underområder 25-32 (EU-farvande).
5) 58,7 ‰
af tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
6) 10,8 ‰
af tunge i Nordsøen (EU-farvande).
7) 10,8 ‰
af rødspætte i Nordsøen.
8) 32,3 ‰
af rødspætte i Kattegat.
9) 12,7 ‰
af rødspætte i Skagerrak.
10) 45,4 ‰
af jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
11) 8,1 ‰
af jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande).
12) 37,8 ‰
af jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone).
13) 47,0 ‰
af mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
14) 26,2 ‰
af kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
15) 8,2 ‰
af kuller i Nordsøen.
16) 4,4 ‰
af kulmule i Nordsøen (EU-farvande).
17) 18,9 ‰
af pighvar og slethvar i Nordsøen.
18) 4,9 ‰
af havtaske i Nordsøen (norsk zone).
19) 50,0 ‰
af brisling i Nordsøen (EU-farvande).
§
56. Udover de andele, der er afsat i henhold til § 54, kan bl.a. under
hensyn til usikkerheden om de endelige danske kvoter afsættes andele af hver
kvote som reserve ved uddelingen af årsmængder pr. 1. januar i et givent år.
Stk. 2. Ændring af de
andele af kvoterne, der er afsat i § 54, kan meddeles i overensstemmelse med
bilag 6.
Stk. 3. Efter
rådgivning fra Erhvervsfiskeriudvalget tages mindst en gang i kvartalet stilling
til, om der skal frigives mængder fra Fiskefonden.
Stk. 4. Årsmængder,
som fartøjsejerne meddeler NaturErhvervstyrelsen, at de ikke ønsker at fiske det
pågældende år, indgår i Fiskefonden.
§
57. De mængder, der er afsat til reserve af sild og makrel og øvrige
kvoter omfattet af IOK, kan anvendes til dispositioner inden for de formål, der
er nævnt i § 53.
§
58. Af de afsatte promiller til Fiskefonden af torsk i den østlige
Østersø på 353 ‰, jf. § 54, stk. 1, nr. 5, anvendes 303 ‰, til fleksibilitets-
og bytteårsmængde og 50 ‰ til øvrige formål i Fiskefonden, jf. § 53, stk. 1.
Andele af kvoter, der
ikke hidtil har været fisket op eller i øvrigt er reserveret.
§
59. Af følgende kvoter, der er omfattet af § 44, stk. 1, som ikke hidtil
har været opfisket, afsættes, udover reserveandele til Fiskefonden m.v.,
følgende promilleandele af de danske kvoter, der holdes uden for tildelingerne
af årsmængder til fartøjer med kvoteandele. Andelene anvendes som angivet i stk.
2:
1) 200 ‰ af
rødspætte i Østersøen.
2) 100 ‰ af
rødspætte i Kattegat.
3) 100 ‰ af
rødspætte i Skagerrak.
4) 500 ‰ af
kuller i Skagerrak.
5) 750 ‰ af
dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande).
6) 300 ‰ af
laks i Østersøen.
7) 50 ‰ af
tunge i Nordsøen (EU-farvande).
8) 100 ‰ af
kulmule i Nordsøen (EU-farvande).
9) 100 ‰ af
pighvar og slethvar i Nordsøen.
Stk. 2. De andele af
de enkelte kvoter, der afsættes i medfør af stk. 1, kan stilles til rådighed for
rationsfiskeri eller indgå i Fiskefonden. Vilkårene for rationsfiskeri
fastlægges ved meddelelse i overensstemmelse med bilag 6, jf. kapitel 16,
herunder hvilke fartøjskategorier, der har adgang til at deltage i
fiskeriet.
Øvrige formål
§
60. Der kan via Fiskefonden i begrænset omfang etableres mulighed for, at
fartøjsejere, der efter § 19 i fiskeriloven får tilladelse til at udøve
bierhvervsfiskeri, får mulighed for at deltage i rationsfiskeri.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan tildele ekstra fangstmængder af torsk og brisling til
fartøjer med basishavn på Agersø, Fejø, Sejerø, Omø og Årø, og som har haft
dette siden 1. januar 2005. Det er dog tilladt at foretage en fartøjsudskiftning
uden dermed at miste muligheden for tildeling af ekstra fangstmængder.
Fartøjerne skal opfylde betingelserne i stk. 2-7. Der kan tildeles ekstra
fangstmængder inden for en samlet mængde af 60 tons torsk og 100 tons
brisling.
Stk. 3. Fartøjerne,
jf. stk. 1, skal ifølge NaturErhvervstyrelsens fangstregistreringer i hvert af
årene fra 2005 og frem, have landet konsumfisk svarende til mindst 80 % af
værdien af fartøjets samlede konsumlandinger på den ø, hvor fartøjet har
basishavn. Fartøjerne skal råde over en fartøjskvoteandel af enten torsk i
underområde 22-24 eller brisling i underområde 22-32 i Østersøen og
Bælterne.
Stk. 4. Hvis der for
et berettiget fartøj, jf. stk. 2 og 3, ifølge NaturErhvervstyrelsens
fangstregistreringer resterer mindre end 500 kg af fartøjets tildelte årsmængde
af en af ovennævnte kvoter, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning første
gang den 1. marts og indtil 22. juli i samme år uddele tillægsmængder af
henholdsvis torsk eller brisling. Uddeling sker løbende i tildelingsperioden, så
længe der er mængder til rådighed. NaturErhvervstyrelsen kan dog i lyset af
antallet af indkomne ansøgninger i forhold til de mængder, der er til rådighed,
beslutte, at tildelingerne sker samlet. Der kan for et fartøj ansøges på ny,
hvis den tildelte tillægsmængde er opfisket inden 15. juli.
Stk. 5. Der kan i
perioden som udgangspunkt højst tildeles samme fartøj 4 tons torsk og 30 tons
brisling i medfør af stk. 2. I det omfang, der ved udløbet af ansøgningsfristen
den 22. juli fortsat er mængder til rådighed, er der dog ingen øvre grænse for,
hvilke mængder der kan tildeles samme fartøj. Hvis et fartøj indgår i en pulje,
kan der kun ske tildeling af tillægsmængde, hvis der for hvert af fartøjerne i
puljen højst resterer 500 kg af den årsmængde, der søges tillægsmængde for.
Stk. 6. Hvis der
efter den 22. juli er uuddelte mængder, indgår disse i Fiskefonden med henblik
på de øvrige formål.
Stk. 7.
Tillægsmængder af torsk, jf. stk. 2, skal landes på den ø, hvor fartøjet har
basishavn. Tillægsmængden må kun fiskes, medbringes og landes med det fartøj,
som mængden er tildelt.
Stk. 8. Hvis
fartøjsejeren, jf. stk. 2, skønner, at en tillægsmængde ikke kan opfiskes, skal
dette meddeles NaturErhvervstyrelsen, og mængden tilbageføres Fiskefonden. Hvis
dette ikke sker så tidligt, at mængden kan stilles til rådighed for andre
fartøjer i det pågældende år, vil fartøjet i de følgende år ikke være berettiget
til at modtage tillægsmængde, uanset fartøjet opfylder de betingelser, der
fastsættes for det enkelte år.
Kapitel 6
Særlig ordning for kystfiskeriet
§
61. Til kystfiskerordningen afsættes følgende promilleandele af de danske
kvoter til fiskeri i de nævnte farvande:
1) 22,4 ‰
af torsk i Nordsøen.
2) 30,8 ‰
af torsk i Kattegat.
3) 47,7 ‰
af torsk i Skagerrak.
4) 58,1 ‰
af torsk i Østersøen og Bælterne.
5) 44,0 ‰
af tunge i Skagerrak og Kattegat.
6) 21,3 ‰
af tunge i Nordsøen (EU-farvande).
7) 40,0 ‰
af rødspætte i Østersøen.
8) 25,9 ‰
af rødspætte i Kattegat.
9) 22,0 ‰
af rødspætte i Skagerrak.
§
62. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning fra den pågældende
fartøjsejer tillade, at et fartøj, der er indplaceret som FKA-fartøj, og som
maksimalt har en længde på 17 meter overalt, kan fiske på de vilkår, der gælder
for kystfiskerfartøjer. Fartøjsejeren kan vælge, hvilke af fartøjets kvoter af
torsk, tunge og rødspætte, som ønskes tilmeldt ordningen. Ansøgning herom skal
være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 31. januar i det pågældende
år.
Stk. 2. Hvis ejeren
af et kystfiskerfartøj, i medfør af §§ 82 og 83 overfører FKA til et eller flere
fartøjer med en længde på maksimalt 17 m, som vedkommende selv ejer, indgår det
eller de fartøjer i kystfiskerordningen i stedet for det oprindelige fartøj.
§
63. Et fartøj, som har fået tilladelse efter § 62, vil være omfattet af
de vilkår, der gælder for kystfiskerfartøjer, jf. §§ 64-66, til og med den 31.
december 2016.
Stk. 2. Uanset stk.
1, kan fartøjsejeren framelde fartøjet fra kystfiskerordningen indtil den 1. maj
2014, hvis fartøjet indtil da ikke har fisket mere end de årsmængder, der svarer
til fartøjets FKA uden tildeling af ekstra mængde som følge af fartøjets status
som kystfiskerfartøj.
§
64. Fartøjer med kystfiskerstatus kan kun overføre de FKA-andele, som
kystfiskerfartøjet disponerer over, til andre kystfiskerfartøjer, jf. §§ 82 og
83.
Stk. 2. For det
enkelte fartøj med kystfiskerstatus, for hvilket der føres logbog, skal 80 % af
fangstrejserne i et kalenderår, første gang i 2014, være på 2 døgn eller
derunder.
Stk. 3. Fartøjer, for
hvilke vilkåret i stk. 2, om fangstrejsernes længde ikke er opfyldt i det
forudgående år, kan ikke få del i de ekstra årsmængder i det følgende år.
§
65. Fartøjer med kystfiskertilladelse tildeles hvert år en ekstra
årsmængde på baggrund af de andele af torsk, tunge og rødspætter, der er afsat i
§ 61.
Stk. 2. Mængderne
efter stk. 1 fordeles forholdsmæssigt i forhold til det enkelte fartøjs
kvoteandele af torsk, tunge og rødspætter af de enkelte kvoter.
Stk. 3. Ved tildeling
af ekstra årsmængder differentieres størrelsen på tillægget i forhold til
hvilken type redskab, som fartøjet fisker med. Fartøjer, som udelukkende fisker
med de redskaber, som fremgår af bilag 18, tildeles 50 % større tillæg pr.
kvoteandel end fartøjer, som ikke fisker med disse redskaber.
Stk. 4. De ekstra
årsmængder tildeles af NaturErhvervstyrelsen i løbet af 1. kvartal til de
enkelte kystfiskerfartøjer. Fra 2014 sker tildelingerne kun, hvis vilkårene i §
64, stk. 2-3, og § 66, stk. 1-2, er opfyldt for fartøjet i det forudgående
år.
§
66. Et fartøj med kystfiskertilladelse kan få tildelt de ekstra
årsmængder, hvis mindst 50 % af fartøjets samlede årsmængde i det forudgående år
er fisket med det pågældende fartøj.
Stk. 2. Hvis et
fartøj med kystfiskertilladelse ejet af et puljeselskab eller et laug ikke
opfylder stk. 1, kan det få tildelt de ekstra årsmængder af torsk, tunge og
rødspætter, hvis mindst 50 % af fartøjets samlede årsmængde for alle arter i det
forudgående år er fisket af andre kystfiskerfartøjer i puljeselskabet eller
lauget.
Stk. 3. Det er en
betingelse for tildeling af kystfiskertillæg, at fartøjer med
kystfiskertilladelse ikke overfører årsmængder af de kvoter, som de har tilmeldt
ordningen, til fartøjer, som ikke er tilmeldt kystfiskerordningen.
Stk. 4. Opgørelse af
fartøjets samlede årsmængde for alle arter efter stk. 1 og 2 kan tillige
foretages på grundlag af værdien af fartøjets samlede årsmængder for alle arter
beregnet efter § 83, stk. 3-4.
Kapitel 7
Førstegangsetablering med FKA-fartøjer eller
IOK-industriarter
Godkendelse af FKA-fartøj
for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøjer) eller godkendelse af fartøj som
førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE)
§
67. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning fra yngre fartøjsejere, der
er etableret med et fartøj efter den 30. marts 2007, godkende, at fartøjet får
status som FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj), eller status
som fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE).
Stk. 2. Ansøgninger,
der ønskes behandlet i det pågældende år, skal være NaturErhvervstyrelsen i
hænde senest 1. november i det pågældende år.
Stk. 3. Et fartøj kan
godkendes som IOKINDUSTRI-FE fartøj, uanset at det allerede er godkendt som
FKA-FE fartøj, eller omvendt, hvis den førstegangsetablerede lever op til de
angivne krav for begge ordninger.
§
68. Et fartøj kan opnå status som FKA-FE fartøj eller IOKINDUSTRI-FE
fartøj, hvis følgende er opfyldt:
1)
Ansøgeren skal være erhvervsfisker med A-status og må ikke være over 40 år på
ansøgningstidspunktet. Hvis ejerforholdet er etableret før ansøgningen indgives,
kan godkendelse dog ske, hvis ansøgeren ikke var over 40 år på tidspunktet for
etableringen, jf. nr. 2.
2)
Ansøgeren har efter den 30. marts 2007 etableret sig som ejer eller medejer af
det fartøj, der søges om FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE status til med en ejerandel
på mindst 10 %.
3)
Ansøgeren må ikke i forvejen være eller have været ejer eller medejer af et
fartøj, hvor den pågældendes ejerandel har udgjort mere end 1.000.000 kr. af
forsikringsværdien.
4) Fartøjet
er i NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister noteret med en længde overalt på 7,5
m og derover hvis der søges om FKA-FE status. Søges der om IOKINDUSTRI-FE
status, skal fartøjet være noteret med en længde overalt på 17 m og derover.
5)
Ansøgeren må ikke tidligere have ejet eller været medejer af et fartøj, som har
haft status som FKA-FE fartøj, hvis der søges om FKA-FE status. Søges der om
IOKINDUSTRI-FE status, må ansøgeren ikke tidligere have ejet et fartøj, som har
haft status som IOKINDUSTRI-FE status.
Stk. 2. Hvis
ansøgeren har etableret sig som eneejer, skal forsikringsværdien af det fartøj,
der søges FKA-FE status til, være mindst 250.000 kr., og for ansøgninger om
status som IOKINDUSTRI-FE fartøj, være mindst 500.000 kr.
Stk. 3. Hvis
ansøgeren har etableret sig som medejer af et fartøj, der også ejes af personer
eller selskaber, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal den nyetablerede
ansøger mindst eje en andel af fartøjet, der søges FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE
status til, der svarer til mindst 1.000.000 kr. af fartøjets
forsikringsværdi.
Stk. 4. Hvis flere
ansøgere, der alle opfylder betingelserne i stk. 1, sammen har etableret sig som
ejer af et fartøj, skal forsikringsværdien af det fartøj, der søges FKA-FE
status til, være mindst 250.000 kr., og for ansøgninger om status som
IOKINDUSTRI-FE fartøj, være mindst 500.000 kr. Hvis flere ansøgere etablerer sig
som medejere af et fartøj, der også ejes af personer eller selskaber, der ikke
opfylder betingelserne i stk. 1, skal hver af de nyetablerede etablere sig med
en ejerandel, der svarer til mindst 1.000.000 kr. af fartøjets
forsikringsværdi.
§
69. Ansøgere, der endnu ikke har erhvervet fartøj, kan ansøge om, at
fartøjet, den eller de pågældende planlægger at erhverve, forhåndsgodkendes som
FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE fartøj. I ansøgningen skal dokumenteres, at
betingelserne i § 68 vil være opfyldt i forbindelse med den planlagte
etablering.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan meddele endelig godkendelse til ansøgningerne, når
ansøgerens erhvervelse er registreret i Søfartsstyrelsens skibsregister og
NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister. Ejerforholdet skal være registreret
senest 6 måneder efter NaturErhvervstyrelsens forhåndsgodkendelse. Opfyldes
dette ikke, bortfalder forhåndsgodkendelsen og alle rettigheder, der er knyttet
hertil.
§
70. Et fartøj kan godkendes som FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE fartøj
uanset, i hvilken fartøjskategori fartøjet er indplaceret. Fra det tidspunkt,
hvor et MAF-fartøj får status som FKA-FE fartøj, kan fartøjet ikke anvendes til
rationsfiskeri på de andele af kvoterne, der er afsat til MAF-fartøjer. Et
FKA-fartøj, der får status som FKA-FE fartøj, kan fortsat disponere over de
FKA-andele og IOK-andele, der er knyttet til fartøjet på almindelige vilkår. Et
fartøj, der får status som IOKINDUSTRI-FE fartøj, kan fortsat disponere over de
FKA-andele og IOK-andele, der er knyttet til fartøjet på almindelige vilkår.
Stk. 2. Efter endelig
godkendelse eller forhåndsgodkendelse som FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE fartøj kan
ejerne af fartøjet ansøge om låne-FKA, hvis fartøjet har status som FKA-FE
fartøj,
Stk. 3. Et FKA-FE
eller IOKINDUSTRI-FE fartøj kan deltage i puljefiskeri efter de til enhver tid
gældende regler for puljefiskeri med de FKA eller IOK-fiskerirettigheder, der er
knyttet til fartøjet, herunder den låne-FKA eller låne-IOK, der står til
rådighed for fartøjet.
§
71. Fartøjer får status som FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE fartøjer fra den
endelige godkendelse.
Stk. 2. For fartøjer,
der er godkendt med FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE status, ophører denne status
efter 8 år. Fartøjer, som havde FKA-FE status, er herefter indplaceret som
FKA-fartøj med disposition over de FKA andele, der er knyttet til fartøjet,
bortset fra låne-FKA. Fartøjer, som havde IOKINDUSTRI-FE status, er herefter
indplaceret som FKA-fartøj, hvis det har tilknyttet FKA-andele, eller som et
Øvrigt Fartøj, hvis det ikke har nogen FKA-andele tilknyttet. Retten til at
fiske på tildelte låne-FKA eller låne-IOK ophører samtidig endeligt for både
FKA-FE og IOKINDUSTRI-FE fartøjer.
Stk. 3. Hvis den
eller de førstegangsetablerede, jf. § 68, stk. 1, ophører med at være ejere
eller medejere af fartøjet inden 8 år, ophører fartøjets status som FKA-FE eller
IOKINDUSTRI-FE fartøj fra ejerskiftet, og tildelte årsmængder på grundlag af
låne-FKA eller låne-IOK bortfalder ved årets udgang.
Stk. 4. Hvis den
eller de førstegangsetableredes ejerandel i fartøjet bliver mindre end på
godkendelsestidspunktet, reduceres tildelingen af låne-FKA eller låne-IOK
tilsvarende. Hvis den eller de nyetableredes ejerandel af fartøjet reduceres til
en ejerandel på mindre end 10 %, ophører fartøjets status som FKA-FE eller
IOKINDUSTRI-FE fartøj.
Stk. 5. Det er en
betingelse for opretholdelse af godkendelsen som FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE
fartøj, at fartøjet og den eller de nyetablerede deltager aktivt i fiskeriet.
Den pågældende skal i løbet af hvert kalenderår deltage i fiskeriet i mindst
halvdelen af de dage, hvor fartøjet er på havet.
Låne-FKA til FKA-FE
fartøj og låne-IOK til IOKINDUSTRI-FE fartøj
§
72. Førstegangsetablerede, der er ejere eller medejere af fartøjer, som
er godkendt som FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE fartøj, eller som er
forhåndsgodkendt, kan senest den 31. marts ansøge om låne kvoteandele (låne-FKA
eller låne-IOK) fra de andele af kvoterne, der er afsat til dette formål.
Tildeling af låne-FKA og låne-IOK sker kun en gang om året på baggrund af
rettidigt indkomne ansøgninger.
Stk. 2. Det er muligt
at søge både låne-FKA og låne-IOK, hvis den førstegangsetablerede er godkendt
eller forhåndsgodkendt som både FKA-FE fartøj og IOKINDUSTRI-FE fartøj jf. § 67,
stk. 3.
Stk. 3. I § 74
afsættes de andele af kvoterne, der indtil videre er afsat til de ansøgere, der
vil være berettiget til låne-FKA, og de andele af kvoterne, der indtil videre er
afsat til de ansøgere, der vil være berettiget til låne-IOK. Låne-FKA og
låne-IOK tildeles for en periode på 8 år, dog således at der efter 4 år
påbegyndes en reduktion i tildelingen. Reduktionen sker med 25 % om året.
Stk. 4. Til hvert
godkendt FKA-FE fartøj tildeles låne-FKA på grundlag af et beregningsgrundlag,
der fastlægges med udgangspunkt i FKA-fartøjers gennemsnitsbruttoomsætning af
FKA-kvoter i det forudgående år. Til hvert godkendt IOKINDUSTRI-FE fartøj
tildeles låne-IOK på grundlag af et beregningsgrundlag, der fastsættes med
udgangspunkt i IOK-fartøjers gennemsnitlige landingsværdi i det forudgående år
af industriarter omfattet af IOK. De omsætningstal, der skal anvendes pr. fartøj
i de angivne længdekategorier, vil blive offentliggjort på
NaturErhvervstyrelsens hjemmeside i løbet af 1. kvartal i et givent år.
Stk. 5. Til fartøjer,
hvor en eller flere førstegangsetablerede jf. § 68, stk. 1, ejer 100 % af
fartøjet, er beregningsgrundlaget 20 % af omsætningstallene jf. stk. 4.
Stk. 6. Hvis en eller
flere førstegangsetablerede har etableret sig som medejere af et fartøj, som
også ejes af andre fiskere, nedsættes beregningsgrundlaget, jf. stk. 5, i
forhold til den eller de førstegangsetableredes ejerandele af fartøjet.
Stk. 7. I den
periode, hvor et fartøj har FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE status, kan der højst
tildeles låne-FKA eller låne-IOK svarende til 20 % af omsætningstallene pr.
fartøj, jf. stk. 4, uanset hvor mange førstegangsetablerede, der er som
medejere.
Stk. 8. Den tildelte
mængde låne-FKA eller låne-IOK kan forøges ved, at den eller de
førstegangsetablerede erhverver en større ejerandel af FKA-FE eller
IOKINDUSTRI-FE fartøjet. Dette forlænger dog ikke den periode, som den
oprindelige låne-FKA eller låne-IOK blev tildelt for.
§
73. På grundlag af det beregningsgrundlag, den eller de
førstegangsetablerede som FKA-FE fartøj er berettiget til for det pågældende
fartøj i medfør af § 72, stk. 4-6, tildeles låne-FKA, der sammensættes i forhold
til, om fartøjet skal anvendes til garn eller trawlfiskeri og fartøjets
hjemhavn. På grundlag af det beregningsgrundlag, den eller de
førstegangsetablerede som IOKINDUSTRI-FE fartøj er berettiget til for det
pågældende fartøj i medfør af § 72, stk.4-6, tildeles låne-IOK.
Stk. 2. I bilag 12 er
for FKA-FE fartøjer angivet den procentvise fordeling af de enkelte kvoter, som
garn eller trawlfartøjer tildeles afhængig af, om fartøjets hjemhavn er
beliggende ud til Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen (område 22-24) eller
Østersøen (område 25-32). For fartøjer med hjemhavn i Hanstholm eller Skagen er
angivet særskilte procentdele af kvoterne. Uanset fartøjets hjemhavn kan
ansøgeren ansøge om, at tildelingen sker på grundlag af et af de andre
farvandsområder, der er angivet i bilag 12, eller på grundlag af de
procentandele af kvoterne, der gælder for fartøjer med hjemhavn i Hanstholm
eller Skagen.
Stk. 3. Der tildeles
for både FKA-FE og IOKINDUSTRI-FE fartøjer kvoteandele svarende til
beregningsgrundlaget omregnet til andele af de kvoter, fartøjet er berettiget
til, jf. stk. 1 og 2. Ved tildelingen sker omregningen på grundlag af de
gennemsnitlige afregningspriser i året før, jf. meddelelse, der udsendes efter
reglerne i bilag 6, og de danske kvoter pr. 1. januar i det pågældende år.
Stk. 4. Ansøgere om
låne-FKA kan ansøge om, at tildelingen sker med en anden procentvis fordeling af
de enkelte kvoter end angivet i bilag 12. For torsk og tunge kan dog ikke
ansøges om højere samlede andele af disse fiskearter i alle farvande end angivet
i bilaget.
Stk. 5. Der kan højst
tildeles låne-IOK svarende til en værdi af 200 tons sild i Nordsøen. Beregningen
heraf baseres på de gennemsnitlige afregningspriser i året forud for tildelingen
af låne-IOK.
Stk. 6. Ansøgningerne
om låne-FKA eller låne-IOK kan imødekommes i det omfang, der er tilstrækkelige
kvoteandele til rådighed af de enkelte kvoter, ellers sker tildelingerne i
medfør af § 75.
Stk. 7.
NaturErhvervstyrelsen kan under særlige omstændigheder og efter ansøgning fra
den førstegangsetablerede give tilladelse til, at den tildelte låne-FKA eller
låne-IOK sker med en anden procentvis fordeling af de enkelte kvoter end
oprindelig tildelt. Tilladelse til ændring i låne-FKA eller låne-IOK vil først
træde i kraft året efter, at tilladelsen er meddelt.
§
74. Der afsættes inden for de andele af kvoterne, der er afsat i
Fiskefonden, jf. § 54, indtil videre følgende promilleandele af de danske kvoter
til låne-FKA til FKA-FE fartøjer:
1) 20 ‰
torsk i Nordsøen.
2) 20 ‰ af
torsk i Kattegat.
3) 20 ‰ af
torsk i Skagerrak.
4) 20 ‰ af
torsk i Østersøen og Bælterne, ICES-underområder 22-24.
5) 20 ‰ af
torsk i Østersøen, ICES-underområder 25-32 (EU-farvande).
6) 20 ‰ af
tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
7) 20 ‰ af
tunge i Nordsøen (EU-farvande).
8) 20 ‰ af
rødspætte i Nordsøen.
9) 50 ‰ af
rødspætte i Kattegat.
10) 50 ‰
af rødspætte i Skagerrak.
11) 50 ‰
af rødspætte i Østersøen og Bælterne.
12) 50 ‰
af jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
13) 50 ‰
af jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande).
14) 50 ‰
af jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone).
15) 20 ‰
af mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
16) 50 ‰
af kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
17) 50 ‰
af kuller i Nordsøen.
18) 50 ‰
af dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat.
19) 50 ‰
af dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande).
20) 50 ‰
af dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone).
21) 50 ‰
af kulmule i Nordsøen (EU-farvande).
22) 20 ‰
af pighvar og slethvar i Nordsøen.
23) 20 ‰
af havtaske i Nordsøen (norsk zone).
24) 50 ‰
af brisling i Nordsøen (EU-farvande).
25) 50 ‰
af brisling i Skagerrak og Kattegat.
26) 50 ‰
af brisling i Østersøen og Bælterne.
27) 50 ‰
af sild i Østersøen og Bælterne.
28) 50 ‰
af laks i Østersøen og Bælterne.
Stk. 2. Der afsættes
inden for de andele af kvoterne, der er afsat i fiskefonden, jf. § 54, samt de
andele af kvoterne, der er afsat til reserve, jf. § 118, stk.3, indtil videre
følgende promilleandele af de danske kvoter til låne-IOK til IOKINDUSTRI-FE
fartøjer:
1) 10 ‰ af
tobis i Nordsøen (EU-farvande og norsk zone) samt Skagerrak og Kattegat.
2) 10 ‰ af
sperling i Nordsøen (EU-farvande) samt Skagerrak og Kattegat.
3) 10 ‰ af
brisling i Nordsøen (EU-farvande).
Stk. 3. I ansøgningen
om låne-IOK skal ansøgeren angive, hvilken fordeling af de nævnte kvoter, der
ønskes tildelt.
§
75. I det omfang der inden for de andele af de enkelte kvoter til de
forskellige farvandsområder, der er afsat henhold til § 74, ikke er
tilstrækkelige mængder til at imødekomme alle ansøgninger, nedsættes
tildelingerne for de enkelte kvoter forholdsmæssigt. I det omfang, der fortsat
er andele af andre kvoter til rådighed, kan disse tildeles i stedet for.
§
76. Låne-FKA og låne-IOK indgår, i den periode de står til rådighed for
fartøjet, i de samlede årsmængder, der kan fiskes af fartøjet. Op til 25 % af
fartøjets samlede årsmængde inklusive de mængder, der er tildelt på grundlag af
låne-FKA, kan overføres til andre FKA-fartøjer, jf. § 51.
Stk. 2. Låne-FKA og
låne-IOK kan ikke overføres til andre fartøjer i medfør af §§ 82-83.
NaturErhvervstyrelsen vil dog kunne tillade, at den eller de nyetablerede i den
periode, jf. § 71, hvor låne-FKA eller låne-IOK står til rådighed for den eller
de nyetablerede, foretager en fartøjsudskiftning. Retten til låne-FKA kan kun
videreføres, hvis den eller de nyetablerede har mindst samme ejerandel i det
fartøj, der skiftes til, som i det udskiftede fartøj. Det er desuden en
betingelse for godkendelse, at det fartøj, der skiftes til, er i mindst samme
længdekategori, jf. § 72, stk. 4.
Kapitel 8
Bytte af årsmængder af kvoter omfattet af IOK og
FKA
Bytte mellem dansk
indregistrerede fartøjer
§
77. Fartøjsejere kan efter ansøgning bytte årsmængder inden for det
enkelte kvoteår.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan meddele tilladelse til, at årsmængde flyttes fra et
fartøj (det afgivende fartøj) til et andet fartøj (modtagerfartøjet) samtidig
med, at der flyttes årsmængde fra modtagerfartøjet til det afgivende fartøj.
Bytterne skal foregå inden for en ramme i forhold til værdien af de mængder, der
byttes, jf. stk. 4.
Stk. 3. Efter at
NaturErhvervstyrelsen har meddelt tilladelse efter stk. 2, registrerer styrelsen
de foretagne bytter af årsmængde.
Stk. 4.
NaturErhvervstyrelsen kan kun meddele tilladelse til og registrere bytter efter
stk.1, hvis der højst er en difference på 10 % mellem værdien af de mængder, der
byttes. Værdien opgøres i forhold til de gennemsnitlige afregningspriser for det
forudgående år for de kvoter, der byttes mængder for. De gennemsnitlige
afregningspriser for det forudgående år vil fremgå af en tabel, der
offentliggøres i henhold til bilag 6.
Stk. 5. Ansøgning
skal indgives som en fælles ansøgning fra ejerne af de berørte fartøjer.
Bytte af retten til at
anvende årsmængde til fartøjer fra andre EU-lande (individuelle
kvotebytter)
§
78. Fra Fiskefonden anvendes 303 ‰ af de i § 54, stk. 1, nr. 5, afsatte
353 ‰ således, at disse promiller uddeles som en årsmængde til alle fartøjer,
der disponerer over FKA på vestkvoten. Fordelingen sker i forhold til de FKA,
som fartøjerne disponerer over på vestkvoten. Fartøjerne kan fiske årsmængden i
den østlige Østersø eller meddele NaturErhvervstyrelsen, at mængden står til
rådighed for bytter med andre lande, som Danmark foretager af torsk mellem de to
kvoter i Østersøen. Hvis Danmark gennemfører bytte af torsk fra østkvoten til
vestkvoten, får fartøjet rådighed over mængder på vestkvoten, der
forholdsmæssigt svarer til den mængde af torsk fra østkvoten, som fartøjsejeren
har stillet til rådighed for kvotebytte. Hvis forholdet i byttet mellem landene
er et andet end 1:1, kan den mængde vesttorsk, som fartøjet får rådighed over,
tilsvarende reduceres eller forøges. Hvis der ikke opnås bytter for hele den
mængde, som fartøjsejerne har stillet til rådighed for bytter, stiller
NaturErhvervstyrelsen forholdsmæssigt de mængder, der er byttet, til rådighed
for de fartøjer, der har stillet mængder til rådighed for bytte.
Stk. 2. Fartøjer, som
råder over kvoteandele af torsk i Østersøen fra vestkvoten, og som maksimalt
råder over kvoteandele svarende til 500 kg årsmængder af torsk pr.
farvandsområde i andre farvande end den vestlige Østersø og som meddeler
NaturErhvervstyrelsen, at der står mængder til rådighed for bytte inden den 1.
februar i et givent år, har fortrinsret til torsk, der bliver til rådighed på
vestkvoten gennem bytter. For mængder, der stilles til rådighed for bytte efter
den 1. februar i et givent år, fordeles de vesttorsk, der indkommer via bytter,
til samtlige fartøjer.
Stk. 3. De nærmere
vilkår for bytte i medfør af stk. 1 og 2 kan fastsættes ved meddelelse i henhold
til bilag 6. Desuden kan det fastsættes, at
1)
fartøjsejerne kan stille en større andel af fartøjets årsmængde af torsk fra
østkvoten til rådighed for bytter end den del af årsmængden, der er uddelt som
fleksibilitets- og bytteårsmængde, og
2)
fartøjsejere, der disponerer over årsmængde af torsk på vestkvoten, kan stille
mængder til rådighed for NaturErhvervstyrelsen med henblik på, at disse kan
indgå i bytter, som Danmark foretager af torsk mellem de to kvoter i
Østersøen.
§
79. Fartøjsejere kan på samme måde, som angivet for torsk, jf. § 78,
meddele NaturErhvervstyrelsen, at mængder, som fartøjet råder over af sild på
østkvoten, står til rådighed for bytte med sild på vestkvoten. Nærmere regler
kan udstedes i medfør af bilag 6.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan udsende bilag 6 meddelelse om mulighed for, at
fartøjsejere kan stille årsmængde af en bestemt kvote til rådighed for
bytte.
§
80. Et fartøjs samlede ejerkreds kan overdrage retten til at fiske en del
af fartøjets samlede årsmængde af sild og makrel omfattet af IOK og
industriarter omfattet af IOK til et nærmere angivet EF-fartøj mod at få
overført mængder, herunder i andre farvande, af andre kvoter fra det pågældende
EF-fartøj, der kan fiskes i samme år eller det følgende kalenderår.
Stk. 2. Individuelt
kvotebytte efter stk. 1-3 gennemføres mellem fiskerimyndighederne i Danmark og
det pågældende medlemsland efter de gældende regler herom. NaturErhvervstyrelsen
kan afslå at gennemføre byttet på grundlag af en vurdering af, at dette ikke
bidrager til de samlede muligheder for fiskerierhvervet i Danmark. Ejere af et
dansk indregistreret fartøj, der ønsker at få gennemført et individuelt
kvotebytte, skal indsende ansøgning til NaturErhvervstyrelsen herom med følgende
oplysninger:
1) Dato for
indgåelse af aftale om individuelt kvotebytte.
2)
Fartøjernes navne og havnekendingsnummer samt det udenlandske fartøjs
nationalitet eller navn og adresse på udenlandsk producentorganisation, med
hvilken der er indgået aftale om individuelt kvotebytte, hvis det udenlandske
fartøj ikke er kendt.
3)
Størrelsen af de kvoter af de pågældende arter, der byttes, og angivelse af de
farvande, hvor kvoterne er tildelt.
4)
Erklæring om at parterne forpligter sig ved den indgåede handel.
Stk. 3. Hvis
NaturErhvervstyrelsen kan godkende ansøgningen om kvotebytter, og når
kvotebyttet er gennemført med det pågældende medlemslands fiskerimyndigheder, og
notificeret over for den Europæiske Kommission, registrerer
NaturErhvervstyrelsen de overførte mængder for det pågældende danske fartøj og
udsteder tilladelse til, at mængden af den tilførte kvote kan fiskes med dette
fartøj.
Kapitel 9
Overførelse af FKA
§
81. Hvis et fartøj skifter ejer, er de FKA, der på tidspunktet for
ejerskifte er knyttet til fartøjet, efter ejerskifte fortsat knyttet til
fartøjet.
Overførelse af FKA
§
82. Ejerkredsen af et fartøj kan overføre fartøjets samlede FKA til op
til 10 andre fartøjer. Overførslen skal ske på en gang, således at det afgivende
fartøj efter overførslen ikke disponerer over FKA. Meddelelse om overførsel skal
gives til NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Efter
overførslen må ejerkredsen ikke anvende det afgivende fartøj identificeret ved
EU-ident. nr. til rationsfiskeri.
Stk. 3.
NaturErhvervstyrelsen kan tillade, at det afgivende fartøj identificeret ved
EU-ident. nr. efter udskiftning af hele ejerkredsen, kan anvendes til
rationsfiskeri.
Stk. 4. Stk. 3 gælder
også FKA-fartøjer, hvorfra der er overdraget FKA-andele, jf. stk. 1. Fartøjerne
kan anvendes til rationsfiskeri, hvis ejerkredsen er udskiftet i forhold til den
ejerkreds, der overførte fartøjets samlede FKA-andele.
§
83. Uanset § 82 kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at der et givent år
overføres op til 25 % af de FKA-andele, det afgivende fartøj disponerer over på
overdragelsestidspunktet, til andre fartøjer. Opgørelse af størrelsen af de
fartøjskvoteandele, som det afgivende fartøj højst kan overføre, foretages på
grundlag af værdien af de FKA-andele, som det afgivende fartøj disponerer over
på tidspunktet, hvor første overdragelse finder sted, jf. stk. 2. Hvis der efter
første overdragelse tilføres fartøjet kvoteandele, kan der overdrages op til 25
% af disse senere tilførte kvoteandele.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan tillade, at et fartøjs kvoteandel af dybvandsrejer i
Nordsøen (norsk zone) overføres, uanset at denne udgør mere end 25 % af
fartøjets samlede FKA.
Stk. 3. Beregning af
værdien af de FKA-andele, der overføres fra det enkelte fartøj, jf. stk. 1, sker
på grundlag af de danske kvoter pr. 1. januar i det år, hvor overførslen finder
sted, fratrukket de mængder, der for den enkelte kvote i det pågældende år er
afsat til fiskeri efter andre ordninger end med FKA. Disse tal for den enkelte
kvote offentliggøres i en tabel. Desuden offentliggøres i henhold til bilag 6 en
tabel med de gennemsnitlige afregningspriser for det forudgående år.
Stk. 4. De andele af
de enkelte kvoter, som det enkelte fartøj har overført, omregnes til mængder.
Værdien af den overførte kvoteandel opgøres på dette grundlag i forhold til de
gennemsnitlige afregningspriser for det forudgående år.
§
84. I perioden fra den 15. november til 31. december modtager
NaturErhvervstyrelsen ikke meddelelse om overførsel af FKA til andre fartøjer i
medfør af §§ 82-83. Overførelse og bytte af årsmængde efter §§ 51, 52 og 77 kan
fortsat finde sted i denne periode.
§
85. Hvis et fartøj, hvortil der er knyttet FKA, udgår som registreret
fiskerfartøj, uden at fartøjsejeren har givet NaturErhvervstyrelsen meddelelse
om, til hvilket fartøj FKA-andelene ønskes overført, bortfalder retten til
FKA-andelene, og disse overføres til Fiskefonden.
Stk. 2. Uanset stk.
1, kan retten til FKA dog efter ansøgning bevares inden for et kalenderår, efter
at et fartøj er slettet i NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister.
NaturErhvervstyrelsen kan endvidere efter ansøgning tillade, at FKA-andelene
bevares i en længere periode, dog i højst 18 måneder, hvis fartøjsejeren, inden
fartøjet er slettet, har ansøgt om, at FKA-andelene overføres til et andet
fartøj, som ejerne har indgået bindende kontrakt om at erhverve.
§
86. Det er en betingelse for overførsel af FKA fra et fartøj og
registrering heraf i NaturErhvervstyrelsen, at der ikke blandt ejerne eller
medejerne af det modtagne fartøj er personer, som ved overførslen af FKA vil
komme til at overskride én eller flere af de maksimale satser for ejerandele,
som fremgår af bilag 17. Der er desuden en betingelse, at det modtagende fartøj
ikke herved kommer til at overskride én eller flere af de maksimale satser for
kvoteandele som fremgår af bilag 17, samt de betingelser som fremgår af stk.
3-4.
Stk. 2. Det er
desuden en betingelse for registrering af ejerskifte af et fartøj i
NaturErhvervstyrelsens registre, at der ikke blandt ejerne eller medejerne er
personer, som ved registrering af ejerskiftet vil komme til at overskride én
eller flere af de maksimale satser for ejerandele, som fremgår af bilag 17, samt
de betingelser som fremgår af stk. 4.
Stk. 3. Det er en
betingelse for overførsel af FKA fra et fartøj og registrering heraf i
NaturErhvervstyrelsen, at der ikke blandt ejerne eller medejerne af det
modtagende fartøj er personer, der ejer andele i et fartøj med IOK-andele, og
som på personniveau ejer årsmængder af IOK-kvoter svarende til mere end 2% af de
samlede danske IOK-kvoter, som vil komme til at overskride 25% af de anførte
satser for maksimale ejerandele for FKA-kvoter, som fremgår af bilag 17.
Beregningen sker på grundlag af Danmarks initialkvote pr. 1. januar, dog
benyttes et gennemsnit af de foregående 3 års kvoter, hvis kvoten ikke er
fastsat pr. 1. januar.
Stk. 4. Der er
desuden en betingelse for registrering af et ejerskifte af et fartøj i
NaturErhvervstyrelsens registre, at der ikke blandt ejerne eller medejerne er
personer, der ejer andele i et fartøj med IOK-andele, og som på personniveau
ejer årsmængder af IOK-kvoter svarende til mere end 2% af de samlede danske
IOK-kvoter, som ved registrering af ejerskiftet vil komme til at overskride 25%
af de anførte satser for maksimale ejerandele for FKA-kvoter, som fremgår af
bilag 17. Beregningen sker på grundlag af Danmarks initialkvote pr. 1. januar,
dog benyttes et gennemsnit af de foregående 3 års kvoter, hvis kvoten ikke er
fastsat pr. 1. januar.
Stk. 5. Hvis de
disponible danske kvoter ændres fra et fangstår til et andet, og en persons
samlede årsmængde af IOK-kvoter af denne grund overstiger de 2%, som fremgår af
stk. 3-4, må ejerkredsen i hvert fangstår, hvor dette er tilfældet, ikke tilkøbe
yderligere kvoteandele til fartøjet for de FKA-kvoter, hvor de overskrider 25%
af de maksimale satser, jf. stk. 3-4.
Stk. 6. Hvis
betingelserne i stk. 1-5 ikke er overholdt, vil NaturErhvervstyrelsen pålægge de
personer, der ikke overholder betingelserne, at opfylde betingelserne senest
efter 3 måneder. Dette gælder, uanset om NaturErhvervstyrelsen har udstedt
tilladelse til fiskeri med andelene.
Stk. 7. Er
betingelserne nævnt i stk. 1-2 ikke opfyldt senest efter 3 måneder, jf. stk. 6,
bortfalder retten til de kvoteandele på fartøjet, som ved overførslen af FKA,
jf. stk. 1, eller ved registrering af ejerskifte, jf. stk. 2, overskrider de
maksimale satser, som fremgår af bilag 17, og disse kvoteandele overføres til
Fiskefonden. Er betingelserne nævnt i stk. 3-5 ikke opfyldt senest efter 3
måneder, jf. stk. 6, vil NaturErhvervstyrelsen reducere de af det pågældende
fartøjs FKA-andele, som overskrider betingelserne, så personen efter reduktionen
ejer 25% af de maksimale satser for ejerandele af FKA-kvoter, som fremgår af
bilag 17, jf. stk. 3-4, og de inddragede kvoteandele overføres til
Fiskefonden.
Stk. 8. Personer
eller fartøjer, som den 23. april 2012 overskred de maksimale satser for
ejerandele eller kvoteandele, som fremgår af bilag 17, jf. stk. 1-2, eller
personer, som ikke opfyldte betingelserne i stk. 3-4, er undtaget fra stk. 6-7.
Det er ikke tilladt for disse personer eller fartøjer at øge ejerandelene eller
kvoteandelene for de kvoter, hvor de overskrider de maksimale satser, jf. bilag
17, og jf. stk. 3-4.
Overførsel af FKA i
særlige situationer
§
87. Hvis et fartøj overtages ved tvangsauktion af et pengeinstitut,
Økonomistyrelsen (tidl. Kongeriget Danmarks Fiskeribank), Danmarks
Skibskreditfond eller til pantesikrede kreditorer, kan panthaver sælge fartøjet
med tilhørende FKA til en person eller et selskab, der opfylder betingelserne i
fiskeriloven for at udøve erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at en efterlevende ægtefælle
eller andre arvinger, der disponerer over fartøjet, sælger fartøjet med
tilhørende FKA til en person eller et selskab, der er berettiget til at udøve
erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 3. Når fartøjet
er solgt, jf. stk. 1 og 2, kan den ny ejerkreds disponere over fartøjet og de
dertil knyttede FKA i overensstemmelse med reglerne i §§ 82-86.
§
88. NaturErhvervstyrelsen kan i de tilfælde, hvor et fartøj overtages ved
tvangsauktion af et pengeinstitut, Økonomistyrelsen (tidl. Kongeriget Danmarks
Fiskeribank), Danmarks Skibskreditfond eller til pantesikrede kreditorer, og
hvor NaturErhvervstyrelsen i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om
fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, giver tilladelse
til, at fartøjet kan udlejes, samtidig give tilladelse til, at fartøjet udøver
fiskeri i henhold til tilladelse til at fiske en årsmængde i den periode, hvor
fartøjet er udlejet.
Stk. 2. Hvis et
fartøj overtages af en efterlevende ægtefælle eller andre arvinger i
overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om fartøjer, der anvendes til
erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, overtages fartøjets FKA samtidig.
NaturErhvervstyrelsen kan efter overtagelsen udstede tilladelse til, at fartøjet
udøver fiskeri i henhold til tilladelse til at fiske en årsmængde i den periode,
hvor fartøjet er udlejet.
Kapitel 10
Puljefiskeri
§
89. En fartøjsejers fangstrettigheder kan kun indgå i et puljefiskeri,
hvis NaturErhvervstyrelsen har meddelt tilladelse hertil efter reglerne i
bekendtgørelse om puljefiskeri. Et puljefiskeri skal udøves i overensstemmelse
med regler og vilkår herfor.
Stk. 2. I et
puljefiskeri indgår årsmængder, som på grundlag af FKA modtages til de til
puljefiskeriet knyttede fartøjer i den periode, tilladelsen til puljefiskeri er
givet for.
Stk. 3. For fartøjer,
der er tilmeldt en pulje, indgår også de årsmængder fartøjerne råder over af de
følgende kvoter i puljefiskeriet:
1)
Årsmængder, der er tildelt på grundlag af IOK for brisling i Nordsøen.
2)
Årsmængder, der er tildelt på grundlag af IOK for sild og brisling i
Østersøen.
3)
Årsmængder, der er tildelt på grundlag af IOK på brisling i Skagerrak og
Kattegat.
4)
Årsmængder, der er tildelt på grundlag af IOK på tobis i Nordsøen (EU-farvande
og norsk zone) samt Skagerrak og Kattegat (EU-farvande), blåhvilling i
EU-farvande og internationale farvande, sperling i Nordsøen (EU-farvande) samt
Skagerrak og Kattegat, og blåhvilling i Færøsk zone.
5)
Årsmængder, der er tildelt på grundlag af IOK på hestemakrel i ICES områderne
IIa, IVa, Vb, VI, VIIa-c og e-k, VIIIa, b, d og e, XII og XIV.
Stk. 4. En
fartøjsejer skal senest den 1. marts i et givent år give meddelelse til
NaturErhvervstyrelsen, hvis en eller flere af de i stk. 3, nr. 1-5 anførte
fangstrettigheder på en eller flere af de nævnte kvoter ikke skal indgå i det
puljefiskeri, som et fartøj er tilknyttet. Meddelelsen skal være medunderskrevet
af puljebestyreren eller dennes stedfortræder, jf. bekendtgørelsen om
puljefiskeri.
Stk. 5. Hvis et
puljefiskeri ved udgangen af et år har landet mere end de årsmængder som
puljefiskeriet råder over, har puljefiskeriet indtil den 6. januar i det
følgende år mulighed for at tilkøbe kvoteandele eller årsmængder af andre
fartøjer eller puljefiskerier for at dække overskridelsen. Hvis puljefiskeriet
efter den 6. januar stadig har landet mere end de årsmængder som puljefiskeriet
råder over, betragter NaturErhvervstyrelsen det som et overfiskeri.
Kapitel 11
Fælles bestemmelser for fiskerier med IOK
Ejerforhold og maksimal
kvotekoncentration
§
90. Det er en betingelse for overførsel af IOK fra et fartøj og
registrering heraf i NaturErhvervstyrelsen, at der ikke blandt ejerne eller
medejerne af det modtagende fartøj er personer, som ved overførslen af IOK vil
komme til at overskride én eller flere af de maksimale satser for ejerandele,
som fremgår af bilag 17. Det er desuden en betingelse, at det modtagende fartøj
ikke herved overskrider én eller flere af de maksimale satser for kvoteandele,
som fremgår af bilag 17, samt de betingelser som fremgår af stk. 3-5.
Stk. 2. Det er
desuden en betingelse for registrering af ejerskifte af et fartøj i
NaturErhvervstyrelsens registre, at der ikke blandt ejerne eller medejerne er
personer, som ved registrering af ejerskiftet vil komme til at overskride én
eller flere af de maksimale satser for ejerandele, som fremgår af bilag 17, samt
de betingelser som fremgår af stk. 5.
Stk. 3. Et fartøjs og
en persons samlede årsmængder af IOK-kvoter må højst udgøre 10 % af de samlede
danske IOK-kvoter. Beregningen sker på grundlag af Danmarks initialkvote pr. 1.
januar, dog benyttes et gennemsnit af de foregående 3 års kvoter, hvis kvoten
ikke er fastsat pr. 1. januar.
Stk. 4. Det er en
betingelse for overførsel af IOK fra et fartøj og registrering heraf i
NaturErhvervstyrelsen, at der ikke blandt ejerne eller medejerne af det fartøj,
som kvoteandelene overføres til, er personer, der ejer andele i et FKA-fartøj,
og som på personniveau ejer mere end 25 % af én eller flere af de satser for
maksimale ejerandele for FKA-kvoter, som fremgår af bilag 17, som ved
overførslen af IOK vil komme til at eje årsmængder af IOK-kvoter, som svarer til
2 % eller mere af de samlede danske IOK-kvoter. Beregningen sker på grundlag af
Danmarks initialkvote pr. 1. januar, dog benyttes et gennemsnit af de foregående
3 års kvoter, hvis kvoten ikke er fastsat pr. 1. januar.
Stk. 5. Det er
desuden en betingelse for registrering af et ejerskifte af et fartøj i
NaturErhvervstyrelsens registre, at der ikke blandt ejerne eller medejerne er
personer, der ejer andele i et FKA-fartøj, og som på personniveau ejer mere end
25 % af én eller flere af de satser for maksimale ejerandele for FKA-kvoter, som
fremgår af bilag 17, som ved registreringen af ejerskiftet vil komme til at eje
årsmængder af IOK-kvoter, som svarer til 2 % eller mere af de samlede danske
IOK-kvoter. Beregningen sker på grundlag af Danmarks initialkvote pr. 1. januar,
dog benyttes et gennemsnit af de foregående 3 års kvoter, hvis kvoten ikke er
fastsat pr. 1. januar.
Stk. 6. En person,
som ejer IOK-kvoter, må ikke eje fartøjer, som tilsammen repræsenterer mere end
6000 BT. Hvis denne betingelse ikke overholdes, kan NaturErhvervstyrelsen
pålægge en person at frasælge ét eller flere fartøjer.
Stk. 7. Hvis de
disponible danske kvoter ændres fra et fangstår til et andet, og et fartøjs
eller en persons samlede årsmængder af IOK-kvoter af denne grund overstiger de
10 %, som fremgår af stk. 3, eller en persons samlede årsmængder af IOK-kvoter
af denne grund overstiger de 2 %, som fremgår af stk. 4-5, må ejerkredsen i
hvert fangstår, hvor dette er tilfældet, ikke tilkøbe yderligere IOK-kvoteandele
til fartøjet.
Stk. 8. Hvis
betingelserne i stk. 1-5 og stk. 7 ikke er overholdt, kan NaturErhvervstyrelsen
pålægge de personer, der ikke overholder betingelserne, at opfylde betingelserne
senest efter 3 måneder. Dette gælder, uanset om NaturErhvervstyrelsen har
udstedt tilladelse til fiskeri med andelene.
Stk. 9. Er
betingelserne nævnt i stk. 1-3 ikke opfyldt senest efter 3 måneder, jf. stk. 8,
bortfalder retten til de kvoteandele på fartøjet, som ved overførslen af IOK,
jf. stk. 1, eller ved registrering af ejerskifte, jf. stk. 2, overskrider de
maksimale satser, som fremgår af bilag 17, og disse kvoteandele overføres til
Fiskefonden. Er betingelserne nævnt i stk. 4-5 og stk. 7 ikke opfyldt senest
efter 3 måneder, jf. stk. 8, vil NaturErhvervstyrelsen reducere samtlige af den
pågældende persons IOK-andele på fartøjet forholdsmæssigt, så personen efter
reduktionen maksimalt ejer årsmængder af IOK-kvoter, som svarer til 2 % af de
samlede danske IOK-kvoter, og de inddragede kvoteandele overføres til
Fiskefonden.
Stk. 10. Personer
eller fartøjer, som den 23. april 2012 overskred de maksimale satser for
ejerandele eller kvoteandele, som fremgår af bilag 17, jf. stk. 1-2, eller
personer, som den 23. april 2012 ikke opfyldte betingelserne i stk. 3-6, vil
være undtaget fra stk. 8 og 9. Det er ikke tilladt for disse personer eller
fartøjer at øge ejerandelene eller kvoteandelene for de kvoter, hvor de
overskrider de maksimale satser, jf. bilag 17, og jf. stk. 4-5.
Registrering af
kvoteandele og årsmængder
§
91. Hvis et fartøj skifter ejer, er de IOK, der på tidspunktet for
ejerskifte er knyttet til fartøjet efter ejerskifte, fortsat knyttet til
fartøjet.
Stk. 2. Et fartøjs
samlede ejerkreds kan overdrage fartøjets (det afgivende fartøj) kvoteandel helt
eller delvist til ejere af andre fartøjer (modtagerfartøjer), der opfylder
betingelserne i §§ 7 og 90.
Stk. 3. Overføres
kvoteandele til et fartøj eller en ejerkreds, der ikke opfylder kravene, jf.
stk. 1, udsteder NaturErhvervstyrelsen ikke revideret tilladelse til fiskeri med
modtagerfartøjet.
Stk. 4. Den
fartøjsejer, der har erhvervet kvoteandele eller årsmængder, skal skriftligt
dokumentere over for NaturErhvervstyrelsen, at overdragelse har fundet sted.
Stk. 5. Meddelelse om
ejerskifte registreres i NaturErhvervstyrelsens register.
Stk. 6. Ved
overdragelse af kvoteandele skal de i bilag 8 nævnte oplysninger, herunder
salgsprisen, gives til NaturErhvervstyrelsen.
§
92. NaturErhvervstyrelsen beregner de reviderede kvoteandele og de
tilsvarende årsmængder for de pågældende fartøjer.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen udsteder herefter tilladelse til, at modtagerfartøjet kan
fiske den samlede årsmængde. Den mængde, som allerede er fisket i det pågældende
fangstår, fratrækkes, inden tilladelsen udstedes.
Stk. 3. Såfremt et
fartøj alene har overdraget en del af sin kvoteandel, udsteder
NaturErhvervstyrelsen tilladelse til fiskeri af den resterende årsmængde i det
pågældende fangstår.
Stk. 4. Fuldmægtigen,
jf. § 7, indestår i forbindelse med kvoteoverdragelsen for oplysning om, at
kravene om fartøjet og dets ejerkreds, jf. §§ 7 og 90, samt om dennes
indflydelse på udnyttelsen af kvoteandelene, jf. § 90, er overholdt. Såfremt
disse krav ikke er overholdt, bortfalder retten til at udnytte kvoteandelen
straks, og retten til selve kvoteandelen bortfalder, hvis andelen ikke inden 3
måneder er overdraget til en person eller et selskab, der opfylder kravene i §§
7 og 90. Dette gælder, uanset om NaturErhvervstyrelsen har udstedt tilladelse
til fiskeri med andelen. Bortfaldne kvoteandele tilfalder reservepuljen for de
pågældende kvoter eller Fiskefonden for de kvoter, der er omfattet af § 54.
Stk. 5.
NaturErhvervstyrelsen udsteder ikke revideret tilladelse til fiskeri med
modtagerfartøjet, hvis IOK er overført til et fartøj eller en ejerkreds, der
ikke opfylder kravene i §§ 7 og 90. NaturErhvervstyrelsen kan tilbagekalde en
udstedt tilladelse til fiskeri, hvis det senere viser sig, at betingelserne i §§
7 og 90 for overførsel af IOK ikke var opfyldt på tidspunktet for udstedelsen af
tilladelsen.
§
93. Hvis et fartøj med IOK og/eller en årsmængde af sild fra
generationsskiftepuljen slettes af NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister, uden
at kvoteandelene forinden er overført til et eller flere fartøjer, bortfalder
retten til kvoteandelene og/eller årsmængden fra generationsskiftepuljen.
Stk. 2. Kvoteandele
og årsmængder kan dog opretholdes i op til 18 måneder, hvis der er søgt
tilladelse til, at der til erstatning indføres et andet fartøj. I perioden
indtil det nye fartøj er indsat i flåden, kan ejerkredsen i det udgående fartøj
overdrage fartøjets kvoteandele og årsmængder.
Overdragelse og
anvendelse af kvoteandele i særlige situationer
§
94. Hvis et fartøj overtages ved tvangsauktion af et pengeinstitut,
Økonomistyrelsen, (tidl. Kongeriget Danmarks Fiskeribank), Danmarks
Skibskreditfond eller til pantesikrede kreditorer, kan panthaver overdrage
fartøjets kvoteandel til ejere af fartøjer, der opfylder betingelserne i
fiskeriloven for at udøve erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at en efterlevende ægtefælle
eller andre arvinger, der disponerer over fartøjet, overdrager fartøjets
kvoteandele til ejere af fartøjer, der opfylder betingelserne.
§
95. NaturErhvervstyrelsen kan i de tilfælde, hvor et fartøj overdrages
ved tvangsauktion til et pengeinstitut, Økonomistyrelsen (tidl. Kongeriget
Danmarks Fiskeribank), Danmarks Skibskreditfond eller til pantesikrede
kreditorer, og hvor NaturErhvervstyrelsen i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelsen om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, giver
tilladelse til, at fartøjet kan udlejes, samtidig give tilladelse til, at
fartøjet udøver fiskeri i henhold til dets kvoteandel i den periode, hvor
fartøjet er udlejet.
Stk. 2. Overtages et
fartøj af en efterlevende ægtefælle eller andre arvinger i overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelsen om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt
fiskeri, overtages fartøjets kvoteandel samtidig. NaturErhvervstyrelsen kan
efter overtagelsen udstede tilladelse til fiskeri i henhold til fartøjets
kvoteandel og overdragelse af kvoteandel.
Kapitel 12
Makrel i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen
og i norsk fiskerizone nord for 62º N
Generelle
bestemmelser
§
96. Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til §
17-18, må fiske, medbringe og lande makrel.
Stk. 2. Undtaget fra
kravet i stk. 1 er landing af makrel med op til 400 kg fra én fangstrejse pr.
døgn samt fiskeri, der udøves af fiskere, som hele året udelukkende udøver
fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber.
Stk. 3. Det er ikke
tilladt at fiske, medbringe og lande makrel til andre formål end afsætning til
konsum. Undtaget herfra er tilladte bifangster af makrel i industrifiskeri.
§
97. NaturErhvervstyrelsen udsteder tilladelse til at fiske en årsmængde
af makrel til ejere af fartøjer, der disponerer over IOK, som er tildelt pr. 1.
januar 2006 eller erhvervet senere i overensstemmelse med reglerne herom.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan udstede tilladelse til fiskeri med kroge til fartøjer,
der ikke råder over IOK. Fiskeriet foregår på den mængde, der er afsat i henhold
til § 98, stk. 1.
§
98. Forud for beregningen af årsmængder afsættes af den danske kvote af
makrel i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt i den norske fiskerizone nord for
62º N 500 tons til fiskeri med fartøjer, der opnår tilladelse til at fiske med
kroge, jf. § 97, stk. 2. Fra denne mængde fradrages dog en mængde svarende til
2,65 ‰, svarende til de IOK-andele, som er tildelt fartøjer, der udelukkende har
drevet fiskeri med kroge.
Stk. 2. Restmængden
fordeles til følgende formål:
1) 10 ‰ til
fiskeri i henhold til § 96, stk. 2.
2) 30 ‰ til
en reservepulje.
3) Den
resterende mængde til fiskeri med IOK.
§
99. Hvis der den 1. september i et givent år resterer en del af den
mængde, der er afsat til krogfiskeri, eller en mængde, som fartøjsejere har
meddelt NaturErhvervstyrelsen, at de ikke ønsker at opfiske det pågældende år,
kan NaturErhvervstyrelsen efter rådgivning fra Erhvervsfiskeriudvalget beslutte,
hvornår denne restmængde skal uddeles til fartøjer med makreltilladelse.
Stk. 2. Mængderne
uddeles i forhold til de enkelte fartøjers IOK. NaturErhvervstyrelsen kan
ligeledes uddele ikke forbrugte reservemængder, jf. § 98, stk. 2, nr. 2, og
årsmængder, der er inddraget på baggrund af tilladelsesinddragelse. Mængder, der
i øvrigt ikke fiskes i et givent år, vil indgå i reservepuljen.
Betingelser for fiskeri
for fartøjer med tilladelse til at fiske makrel
§
100. Fartøjer, som fisker makrel, skal fiske, medbringe og lande de
fangstmængder, som fiskes på de enkelte fangstrejser.
Stk. 2. Der kan ikke
fiskes i pulje, men fiskeriet kan foregå som parfiskeri, hvor hver medbringer og
lander den mængde, der er tildelt det enkelte fartøj. Parfiskeri skal foregå
efter de derom gældende regler, herunder at fartøjerne skal være på samme
licensliste.
Særligt om
overdragelse
§
101. Efter hel eller delvis overdragelse af et fartøjs kvoteandel af
makrel må det afgivende fartøj ikke fiske makrel uden tilladelse eller med
kroge.
Stk. 2. Hvis der er
overført kvoteandel fra et fartøj, der udøver bundgarnsfiskeri, gælder
begrænsningen i stk. 1 for alle de fartøjer, som den pågældende fartøjsejer er
ejer eller medejer af.
§
102. NaturErhvervstyrelsen kan uanset reglen i § 52, meddele tilladelse
til, at et fartøj i tilfælde af havari overdrager en mængde, der svarer til mere
end 25 % af fartøjets samlede årsmængde.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan uanset reglen i § 52, meddele tilladelse til, at et
fartøjs samlede ejerkreds, når der er ansøgt om tilladelse til
fartøjsudskiftning, kan overdrage retten til at fiske hele årsmængden i perioden
fra et fartøj er slettet af NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister, til det
erstattes af et andet fartøj, dog højst i 18 måneder.
Makrel i færøsk og norsk
fiskerizone
§
103. Makrel i færøsk fiskerizone tildeles fartøjer med adgangslicens til
færøsk zone i forhold til de kvoteandele, som fartøjerne disponerer over i
færøsk zone.
Stk. 2.
Adgangslicenser, som Danmark har til disposition i norsk zone, fordeles blandt
de fartøjer, som har den største andel af makrel pr. 1. januar i et givent år. I
tilladelserne kan indsættes vilkår om, at tilladelserne skal tilbageleveres, når
mængderne er opfisket med henblik på, at adgangslicenser kan stilles til
rådighed for andre fartøjer.
Kapitel 13
Sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt
atlantoskandisk sild
Generelle
bestemmelser
§
104. Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til §§
17-18, må fiske, medbringe og lande sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt
af atlantoskandisk sild.
Stk. 2. Uanset stk.
1, må fartøjer, der ikke har tilladelse til sildefiskeri i henhold til §§ 17-18,
fiske, medbringe og lande sild, hvis
1) der
landes op til højst 400 kg fra én fangstrejse pr. døgn, eller
2)
fartøjet, der fisker, medbringer og lander silden, hele året kun anvendes til
fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber.
§
105. NaturErhvervstyrelsen udsteder tilladelse, jf. dog § 104, stk. 2,
til at fiske en årsmængde af sild til ejere af fartøjer, som er tildelt IOK af
sild pr. 1. januar 2003, og som ikke har overført kvoteandelene til andre
fartøjer. Der udstedes desuden tilladelse til ejere, som efterfølgende har
dokumenteret over for NaturErhvervstyrelsen, at der er erhvervet ret til
sildefiskeri med kvoteandele med det pågældende fartøj.
Stk. 2. Der udstedes
ligeledes tilladelse til fiskeri med årsmængder tildelt fra generationsskifte-
og reservepuljen for sild.
§
106. NaturErhvervstyrelsen beregner årsmængderne for et givent år på
baggrund af de kvoteandele, som det enkelte fartøj råder over pr. 31. december i
det forudgående år.
Stk. 2. Forud for
beregningen af årsmængder afsættes følgende andele af de danske sildekvoter til
følgende formål:
1) 11,0 ‰
for Nordsøen og 10,032 ‰ for Skagerrak/Kattegat til sildefiskeri.
2) 50,0 ‰
i henholdsvis Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt atlantoskandisk sild til
generationsskifte- og reservepuljen for sild, herunder mindst 12,5 ‰ til reserve
og højst 37,5 ‰ til en generationsskiftepulje.
3) 9,43 ‰
for Nordsøen og 20,314 ‰ for Skagerrak/Kattegat, til generationsskifte- og
reservepuljen, svarende til de kvoteandele, som i 2003 er tilgået reservepuljen
som følge af framelding af tildelte kvoteandele.
4)
Kvoteandele, der måtte bortfalde og derefter tilgå generationsskifte- og
reservepuljen, fordi kvoteandelene er overført strid med reglerne.
Stk. 3. Når de
mængder, der er afsat i medfør af stk. 1 og 2, eller når de samlede tilladte
fangstmængder af sild, der er tildelt Danmark i henhold til Den Europæiske
Unions forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående,
indstiller NaturErhvervstyrelsen det pågældende fiskeri. Meddelelse herom
udsendes i overensstemmelse med bilag 6.
§
107. Fartøjer, som fisker sild, skal fiske, medbringe og lande de
fangstmængder, som fiskes på de enkelte fangstrejser.
Stk. 2. Der kan ikke
fiskes i pulje, men fiskeriet kan foregå som parfiskeri, hvor hver medbringer og
lander den mængde, der er tildelt det enkelte fartøj. Parfiskeri skal foregå
efter de derom gældende regler, herunder at fartøjerne skal være på samme
licensliste.
§
108. Det er ikke tilladt om bord at opbevare sild i samme rum som fisk,
der ikke er behandlet med henblik på konsumanvendelse. Undtaget herfra er
tilladte bifangster af sild i industrifiskeri.
Reservepulje- og
(generationsskifte)
§
109. I reservepuljen indgår, udover mængder afsat i medfør af § 106, stk.
2, nr. 2, desuden mængder, som fartøjsejere meddeler NaturErhvervstyrelsen, at
de ikke ønsker at fiske det pågældende år, samt inddragne årsmængder.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen disponerer over reservepuljen, herunder til eventuelle
kvotebytter med andre lande og eventuelt overfiskeri, samt eventuelt forøgelse
af mængden til bundgarnsfiskeri m.v. Disponeres der ikke over puljen eller dele
heraf til andre formål, kan NaturErhvervstyrelsen for det pågældende år uddele
mængderne til de fartøjer, der er tildelt kvoteandele af sild eller årsmængder
af sild fra generations- og reservepuljen. Tildelingen sker i forhold til de
uddelte mængder.
§
110. NaturErhvervstyrelsen tildeler hvert år mængderne i
generationsskiftepuljen til yngre fiskere, der har indsendt ansøgning herom og
opfylder betingelserne i § 111. For ansøgere, der har fået årsmængde tidligere,
gælder også § 112.
Stk. 2. Hver fisker
kan som udgangspunkt få tildelt en årsmængde fra puljen i op til i alt 3 år.
Stk. 3. Ansøgeren
skal i ansøgningen angive, hvor stor en mængde, jf. dog § 112, fra hvilke
farvande, der ansøges om.
Stk. 4. Hvis
NaturErhvervstyrelsen ved ansøgningsfristens udløb ikke har modtaget ansøgninger
om tildeling af atlantoskandisk sild fra puljen, uddeler NaturErhvervstyrelsen
puljens mængde af atlantoskandisk sild, jf. § 106, stk. 2, nr. 2, til
berettigede fartøjer snarest muligt.
Stk. 5. Ansøgning
fra fiskere, der ønsker sild fra puljen i et givent år, skal være
NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 18. januar i det pågældende år.
Stk. 6. Nyetablerede
fiskere, der er etableret efter fristen, kan tillige indsende ansøgning indtil
1. november i det pågældende år. Der kan tildeles sild, såfremt der fortsat er
sild i puljen.
§
111. Berettiget til sild fra generationsskiftepuljen er erhvervsfiskere
med A-status, som i det første år, hvor der tildeles årsmængde, opfylder
følgende betingelser:
1)
Ansøgeren må ikke være over 45 år på tidspunktet for ansøgningens
indsendelse.
2)
Ansøgeren skal etablere sig som ejer eller medejer af et fartøj i det år, hvor
silden må fiskes, jf. dog § 112, stk. 2, 3. pkt. og stk. 4. Ansøgeren må ikke på
forhånd have ejerandel i fartøjet. Ejerandelen skal udgøre mindst 500.000 kr. og
mindst 10 % i forhold til fartøjets forsikringsværdi.
3)
Ansøgeren må ikke i forvejen have etableret sig som ejer eller medejer af et
fartøj, hvor den pågældende ejerandel har udgjort mere end 1.000.000 kr. i
forhold til forsikringsværdien.
Stk. 2. Det er en
forudsætning for tildeling af en mængde i hvert fangstår og opretholdelse af
tilladelsen hertil, at ansøgeren deltager aktivt i fiskeriet. Den pågældende
skal deltage i fiskeriet i mindst 1/3 af de dage, hvor fartøjet er på havet,
efter at etableringen har fundet sted. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning
godkende, at deltagelse i undervisning på skipper- og navigationsskolerne
ligestilles med aktiv deltagelse i fiskeriet.
§
112. Der kan tildeles hver ansøger en mængde på højst 200 tons i alt til
etablering med et fartøj.
Stk. 2. Ved
fordelingen af mængderne tager NaturErhvervstyrelsen udgangspunkt i antallet af
berettigede ansøgere, idet ansøgere, der tidligere har fået tildelt en årsmængde
fra generationsskiftepuljen, har fortrinsret til en mængde fra puljen. Hvis en
ansøgning ikke kan imødekommes fuldt ud i det ansøgte farvand, tilbydes
ansøgeren tildeling i andre farvande i det omfang, der er mængde til rådighed.
Der vil for senere år, herunder til ansøgere, der etablerer sig efter den 1.
november, kunne tildeles en mængde i det omfang, der er mængder til
rådighed.
Stk. 3. Det er en
betingelse for udstedelse af tilladelse til at fiske den tildelte mængde i det
pågældende år, at etablering er gennemført senest den 1. november.
Stk. 4. Såfremt der
ikke er tilstrækkelige mængder sild til rådighed til nye ansøgere i et givent
år, vil disse ansøgere have fortrinsret de følgende år i forhold til nye
ansøgere i det pågældende år.
§
113. Det er en forudsætning for tildelingen, at fiskeren har opfyldt
vilkåret om aktiv deltagelse i fiskeriet i det forudgående år, jf. § 111, stk.
2, og fortsat indgår i ejerkredsen med mindst samme ejerandel som ved
etableringen.
Stk. 2. Uanset
bestemmelsen i stk. 1, kan der foretages fradrag i den mængde, der tildeles det
enkelte fartøj fra puljen i et givent år, hvis
1)
årsmængden tildelt fartøjet fra puljen i det forudgående år ikke blev opfisket,
eller
2) mindre
end 90 % af fartøjets samlede registrerede landinger af sild i det forudgående
år blev afsat til konsumanvendelse. Procenten beregnes på grundlag af de
registrerede landinger fra det pågældende farvand, i perioden fra
fiskeritilladelsen blev udstedt i det forudgående år til udgangen af året.
Stk. 3. Fradrag i
overensstemmelse med stk. 2 kan foretages med en andel, der svarer til
forskellen mellem den tildelte mængde og den opfiskede mængde, jf. stk. 2, nr.
1, og forskellen mellem den andel, der blev afsat til konsum fra fartøjet, og 90
% af de samlede landede mængder af sild fra farvandet i perioden, jf. stk. 2,
nr. 2.
§
114. Hvis der foretages udskiftning af et fartøj, som helt eller delvist
ejes af en yngre fisker, der har fået tildelt en årsmængde af sild fra
generationsskiftepuljen, kan NaturErhvervstyrelsen meddele tilladelse til, at
årsmængden opretholdes med henblik på fiskeri.
Stk. 2. Tilladelse
meddeles kun, hvis kravene i § 111, stk. 1, nr. 2, til den yngre fiskers
ejerandel opfyldes også for det nye fartøj, og det nye fartøj er indsat i den
danske fiskeflåde senest den 1. november i et givent år.
Særligt om overdragelse
m.v.
§
115. Årsmængder, der er tildelt fra generationsskiftepuljen, må ikke
overdrages, jf. dog § 52, stk. 3, om havari og sygdom og § 93, stk. 2, om
fartøjsudskiftning.
§
116. De IOK-andele, der er tildelt på grundlag af fiskeri i Limfjorden,
må kun fiskes i Limfjorden. Dette gælder, uanset om kvoteandelene er overdraget
til et eller flere andre fartøjer.
Stk. 2. Fartøjets
samlede ejerkreds kan overføre op til 25 % af fartøjets årsmængde i Limfjorden
til fiskeri i Nordsøen uden for Limfjorden. For fartøjer, hvor en fisker er ejer
eller medejer af både det afgivende og det modtagende fartøj, kan der overføres
op til 75 % af årsmængderne til fiskeri i Nordsøen uden for Limfjorden.
Fartøjer, som overfører op til 75 % af årsmængderne af sild i Limfjorden til
fiskeri i Nordsøen må gerne overføre mængder som overstiger de 25 %, der fremgår
af § 52, stk. 1.
Stk. 3. Muligheden
for at overføre op til 75 % af årsmængderne til fiskeri i Nordsøen uden for
Limfjorden i medfør af stk. 2 ophører, hvis ejerkredsen i det afgivende fartøj
ændres efter den 25. august 2011.
Stk. 4. Der kan ikke
overføres årsmængder eller kvoteandele, som er tildelt på grundlag af fiskeri
uden for Limfjorden til fiskeri i Limfjorden. Der kan endvidere ikke tildeles
sild fra reservepuljen, jf. § 106, stk. 2, nr. 3 til fiskeri i Limfjorden
Adgangslicenser til
andre landes fiskerizoner
§
117. Adgangslicenser, som Danmark har til rådighed til fiskeri af
atlantoskandisk sild i færøsk zone, norsk zone omkring Jan Mayen samt norsk
fiskerizone, fordeles blandt de fartøjer, der har den største årsmængde af
atlantoskandisk sild. De disponible mængder af sild i de pågældende zoner
fordeles forholdsmæssigt efter fartøjernes samlede årsmængde af atlantoskandisk
sild pr. 1. januar til fartøjer med adgangslicenser. Ændringer i fartøjernes
samlede årsmængde efter overdragelse af kvoteandele får først virkning for
adgangslicenserne fra 1. januar i det efterfølgende fangstår.
Stk. 2.
Adgangslicenser kan ikke overdrages.
Kapitel 14
Tobis i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat samt norsk zone i Nordsøen, blåhvilling i EU-farvande og internationale
farvand, blåhvilling i færøsk zone, hestemakrel i ICES områderne IIa, IVa, Vb,
VI, VIIa-c og e-k, VIIIa, b, d og e, XII og XIV, havgalt i EU-farvande og
internationale farvande i ICES-områderne VI, VII og VIII og sperling i Nordsøen
(EU-farvande) samt Skagerrak og Kattegat
Generelle
bestemmelser
§
118. NaturErhvervstyrelsen udsteder tilladelse til at fiske en årsmængde
af de ovennævnte kvoter til ejere af fartøjer, der disponerer over IOK af de
pågældende kvoter. Hvis Danmark i løbet af et givent år får tildelt en
sperlingekvote, vil NaturErhvervstyrelsen tage stilling til, hvorvidt kvotens
størrelse giver grundlag for, at der udstedes tilladelse til at fiske en
årsmængde til ejere af fartøjer, der disponerer over IOK af sperling i Nordsøen
samt Skagerrak og Kattegat.
Stk. 2. For
ovennævnte kvoter afsættes før tildeling af årsmængder på grundlag af IOK for
det enkelte fartøj pr. 1. januar i et givent år til rationsfiskeri:
1) 5 % af
kvoten af tobis i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt i norsk
zone i Nordsøen, dog mindst 15.000 tons.
2) 15 % af
en eventuel dansk kvote for sperling i EU-farvande i Nordsøen, samt Skagerrak og
Kattegat, dog højst 10.000 tons. I det omfang der den 15. oktober det enkelte år
er uopfiskede mængder af den del af sperlingekvoten, der er afsat til
rationsfiskeri, vil det blive vurderet hvorvidt restmængden kan fordeles til
fartøjer, der disponerer over IOK for sperling.
Stk. 3. Udover de i
stk. 2 nævnte andele og mængder afsættes før tildeling af årsmængder følgende
promilleandele af de enkelte kvoter til reserver:
1) 50 ‰ af
tobis i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt i norsk zone i
Nordsøen.
2) 50 ‰ af
en eventuel sperlingkvote i EU-farvande i Nordsøen, samt Skagerrak og
Kattegat.
Stk. 4. Reserverne
kan anvendes til de formål, der er angivet i § 53, herunder førstegangs- og
yngre fiskeres deltagelse i fiskeriet.
Stk. 5. Efter
rådgivning fra Erhvervsfiskeriudvalget tages inden udgangen af første kvartal
stilling til, hvilke andele af reserverne, jf. stk. 3, der kan frigives og
uddeles forholdsmæssigt til fartøjer med kvoteandelene. I denne forbindelse
tages bl.a. hensyn til, hvilke projekter for udvikling af fiskeriet i retning af
konsumanvendelse af industrifisk, jf. § 53, stk. 1, nr. 2), der kan forventes
gennemført i årets løb.
§
119. IOK, som det enkelte fartøj har rådighed over til fiskeri på
tobiskvoten i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, omfatter også en
eventuel kvote af tobis i norsk zone i Nordsøen.
Stk. 2. I det omfang
den i stk. 1 nævnte kvote opdeles på flere forvaltningsområder, fastlægges der
inden 1. april vilkår for fartøjernes deltagelse i fiskeriet i de enkelte
områder. Vilkårene offentliggøres ved meddelelse, der udstedes i medfør af bilag
6.
§
120. Hvis der er tildelt IOK på en industrikvote til et fartøj, må
fartøjet som identificeret ved EU-identifikationsnummer efter den 1. januar 2008
ikke anvendes til rationsfiskeri på den pågældende kvote.
Stk. 2.
Begrænsningerne i stk. 1 gælder også genanvendt tonnage fra fartøjer, der er
ansøgt og tildelt IOK på den pågældende industrikvote på grundlag af.
Sperling i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat
§
121. Der må kun udøves målrettet sperlingefiskeri, hvis der benyttes en
sorteringsrist, som anvender en fast rist i stål, plast eller glasfiber/nylon
med maksimal 35 mm tremmeafstand. Risten skal monteres i en netsektion foran
posen dækkende hele sektionenes tværsnit og med en åbning, der tillader udslip
af alle de fisk, som ikke passerer igennem risten.
Stk. 2. Ændringer
til sorteringsristens udformning, herunder krav til gitterafstand, montering mv.
vil blive offentliggjort ved meddelelse, der udstedes i medfør af bilag 6.
Stk. 3. Det er
forbudt at udøve målrettet fiskeri efter sperling i norsk zone i Nordsøen.
Tobis i EU-farvande i
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt norsk zone i Nordsøen
§
122. Der må ikke fiskes tobis før 1. april i et givent år.
§
123. I det omfang tobisfiskeriet igangsættes uden fastlæggelse af en
endelig kvote, fragår de mængder, det enkelte fartøj har landet, i de samlede
årsmængder, som fartøjet senere tildeles. Årsmængderne fordeles i forhold til de
kvoteandele, det enkelte fartøj disponerer over. I det omfang nogle fartøjer har
landet større mængder end fartøjets kvoteandel berettiger til, reduceres de
årsmængder de øvrige fartøjer kan tildeles forholdsmæssigt.
Stk. 2. Af den
samlede kvote reserveres fra det tidspunkt, kvotens størrelse er fastlagt
endeligt den mængde til rationsfiskeri, jf. § 118, som kan fiskes af fartøjer,
der ikke disponerer over kvoteandele. Andelen til rationsfiskeri kan reduceres i
lyset af størrelsen af de samlede landede mængder for fartøjer, der ikke
disponerer over IOK, frem til tidspunktet for kvotefastsættelsen, jf. stk.
1.
Stk. 3. Bl.a. i
lyset af de kvotestørrelser, vilkår for fiskeriet m.v., der fastlægges gennem
regler udstedt af den Europæiske Union for udøvelse af tobisfiskeri, fastlægges
de nærmere vilkår for udøvelse af fiskeriet og de mængder, der afsættes, ved
meddelelse udstedt i medfør af bilag 6.
Kapitel 15
Industrifiskeri
Generelle regler
§
124. Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til §
15, må udøve industrifiskeri. Der kan ansøges om en tilladelse, der gælder hele
året, på de vilkår, der til enhver tid vil gælde for industrifiskeriet. For
fartøjer, hvis ejere har tilladelse til industrifiskeri den 10. december i det
forudgående år, udstedes der uden forudgående ansøgning tilladelse gældende for
det pågældende år på de vilkår, der fremgår af tilladelsen.
Stk. 2. Udover
tilladelse til industrifiskeri i medfør af stk. 1 kræves tilladelse til de
enkelte industrifiskerier i det omfang, dette fremgår af bestemmelserne
herom.
Stk. 3. Fartøjer,
for hvilke der er udstedt tilladelse til industrifiskeri i henhold til stk. 1,
kan udøve andre fiskerier efter de regler, der gælder for disse fiskerier.
Stk. 4. Ved
industrifiskeri skal der ske melding af ankomst og losning i overensstemmelse
med bilag 5a.
Stk. 5. I
tilladelsen til industrifiskeri stilles krav om, at der kun landes industrifisk
i havne, hvor der er adgang til, at fartøjet kan benytte et af
NaturErhvervstyrelsen godkendt halvautomatisk prøveudtag med henblik på
udtagning af repræsentative prøver til kontrol.
§
125. Forud for påbegyndelse af fiskeri i henhold til en privat aftale
uden for dansk fiskeriterritorium og uden for Den Europæiske Unions
fiskeriaftaler skal tilladelsen til industrifiskeri frameldes i
NaturErhvervstyrelsen, jf. § 131.
§
126. NaturErhvervstyrelsen kan i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at
fiskeriet indstilles i et nærmere angivet farvandsområde. Dette kan ske afhængig
af artssammensætningen i industrifiskeriet i dette område og udnyttelsen af den
samlede rådighedsmængde for bifangster.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at
industrifiskeriet i en nærmere fastsat periode skal ske efter en særlig
fiskeplan.
Stk. 3. Det i stk. 1
nævnte farvandsområde vil fremgå af meddelelsen.
§
127. Ved fiskeri og landing af industrifisk fra Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat må andelen af fisk, der ikke kan sorteres med henblik på
artsbestemmelse, højst udgøre 25 % af den samlede mængde fisk om bord.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan, når særlige vejrforhold indtræffer, tillade en større
andel usorterbar fisk om bord end 25 %.
Stk. 3. Hvis en
fartøjsfører på grund af vejrlig vurderer, at der er opstået en situation, der
fører til, at andelen af usorterbar fisk i lasten vil blive for høj, skal dette
så hurtigt som muligt og forud for ankomst til havn meddeles
NaturErhvervstyrelsen. Henvendelse kan ske telefonisk på telefon 72 18 56 09. I
forbindelse hermed skal fartøjsføreren give oplysning om lastens
artssammensætning.
Bestemmelser for enkelte
industrifiskerier, der udøves på rationsvilkår
Brisling i Den Engelske
Kanal
§
128. Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til §
15, må fiske, medbringe og lande brisling fra Den Engelske Kanal.
Kapitel 16
Rationsfiskeri
Generelle regler for
rationsfiskeri
§
129. I fiskerier, der er reguleret som rationsfiskeri, må en fisker i en
rationsperiode, uanset periodens længde, kun deltage i fiskeriet som
fartøjsfører på ét fartøj:
1) En
fører af et MAF-fartøj må ikke i samme rationsperiode være fartøjsfører på et
FKA-fartøj eller et Øvrigt Fartøj, der fisker på regulerede arter.
2) En
fartøjsfører kan være fører på flere FKA-fartøjer under den forudsætning, at
ingen af fartøjerne deltager i rationsfiskeri.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan uanset stk. 1 meddele tilladelse til, at en
fartøjsfører skifter fartøj i løbet af en reguleringsperiode.
Stk. 3. Ved
beslutning om udstedelse af og indholdet af tilladelser i de fiskerier, der
reguleres ved rationsvilkår, herunder antallet af tilladelser og omfanget af
indsats i det enkelte fiskeri, lægger NaturErhvervstyrelsen vægt på de hensyn,
der er nævnt i § 34, stk. 2, fiskeriloven, herunder på forsyningssituationen og
rationel udnyttelse af de mængder, der er til rådighed på et givent tidspunkt. I
tilfælde, hvor der skal foretages udvælgelse blandt ansøgere, kan
NaturErhvervstyrelsen foretage en prioritering, hvor der bl.a. kan tages hensyn
til ansøgernes afhængighed af det pågældende fiskeri og mulighed for at afsætte
fangsten til konsum. Der kan endvidere lægges vægt på rådgivning fra
organisationerne, der er repræsenteret i Erhvervsfiskeriudvalget.
Generelle
rationsbegrænsninger og mængdeopgørelser
§
130. Fisk, der landes i en given rationsperiode, afskrives på denne
periodes ration.
Stk. 2. Når et
fartøjs perioderation for en fiskeart i et reguleringsområde er opfisket, er det
ikke tilladt inden for rationsperioden at indlede fiskeri efter den pågældende
art ved udsætning af fangstredskaber.
Stk. 3. Uanset stk.
2, er det for arter, der reguleres ved kalenderugerationer, tilladt at påbegynde
fiskeri af den til enhver tid gældende kalenderugeration fra og med fredag i den
nærmest forudgående kalenderuge.
§
131. For fiskerier, der er reguleret på rationsvilkår, kan framelding af
tilladelse eller skifte fra et reguleringsområde til et andet kun ske, hvis der
på skiftetidspunktet højst er landet en andel af de tilladte fangstmængder, der
forholdsmæssigt svarer til det forløbne antal dage i rationsperioden i det
fiskeri, der forlades. Denne betingelse gælder dog ikke ved skifte til
uregulerede fiskerier eller ved skifte til fiskerier af de årsmængder, som det
pågældende fartøj kan fiske, medbringe og lande i medfør af reglerne om FKA og
IOK.
Stk. 2. Efter skifte
er det tilladt at fiske, medbringe og lande en andel af den rationsmængde, der
forholdsmæssigt svarer til det antal dage, der er tilbage af rationsperioden i
det fiskeri, der skiftes til.
Stk. 3.
Skiftetidspunktet betragtes som værende tidspunktet, hvor fiskeriet i et andet
reguleringsområde påbegyndes.
Stk. 4. Framelding
skal foretages som angivet i bilag 2.
§
132. Medmindre det meddeles i medfør af bilag 6, at der gælder andre
regler, må fartøjer, der ifølge NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister ejes af
en eller flere bierhvervsfiskere, højst fiske, medbringe og lande 1/3 af
fartøjsrationerne for alle arter. For torskefiskerier gælder dog, medmindre
andet meddeles i medfør af bilag 6, at fartøjerne må lande halve
fartøjsrationer. For rødspættefiskerier og laks i Østersøen må disse fartøjer,
medmindre andet meddeles i henhold til bilag 6, lande samme rationer som
fartøjer ejet af erhvervsfiskere.
Rationsfiskeri på
FKA-kvoter for MAF-fartøjer
§
133. For de fartøjer, der er indplaceret som MAF-fartøjer, meddeles i
overensstemmelse med bilag 6, hvilke mængder af de kvoter der er nævnt i § 44,
stk. 1, og i § 44, stk. 2, nr. 4 og 7 det er tilladt at fiske, medbringe og
lande pr. kvartal for fartøjer med følgende længde:
1) Under 6
m.
2) Mindst
6 m og under 9 m.
3) 9 m og
derover.
Stk. 2. Afhængig af
udviklingen i fiskeriet i forhold til de mængder, der er til rådighed, kan der
meddeles ændringer i vilkårene for fiskeriet på de enkelte kvoter. Eventuelle
ændringer vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.
Stk. 3. Hvis det på
baggrund af fangstudviklingen efter rådgivning fra Erhvervsfiskeriudvalget
vurderes, at de disponible mængder til MAF-fartøjer ikke opfiskes, kan mængderne
ved regler, der meddeles i medfør af bilag 6, stilles til rådighed for andre
fartøjskategorier.
Overførelse af årsmængde
fra FKA-fartøj til MAF-fartøj
§
134. Inden for den del af årsmængderne det enkelte FKA-fartøj i et givent
år kan overføre til andre fartøjer, jf. § 51, kan der overføres årsmængder fra
et eller flere FKA-fartøjer til et MAF-fartøj. Overførelserne kan vedrøre
årsmængder i flere farvande / reguleringsområder.
Stk. 2. Fiskeri på
de overførte årsmængder må først påbegyndes, når NaturErhvervstyrelsen har
udstedt tilladelse hertil. Det er en betingelse for tilladelsen, at MAF-fartøjet
resten af i det pågældende år, kun fisker, medbringer og lander fisk fra et
reguleringsområde i hver rationsperiode.
Stk. 3. Efter
udstedelse af tilladelse i medfør af stk. 2, har fartøjet status som MAF-ekstra
fartøj resten af det pågældende år. Det er tilladt med fartøjet at fiske,
medbringe og lande de rationer, der til hver en tid er gældende for MAF-fartøjer
i det eller de farvande, hvor fartøjet har fået tilført ekstra årsmængder. De
ekstra årsmængder, jf. stk. 1, kan fiskes på hvilket som helst tidspunkt resten
af året.
Stk. 4. Der kan ikke
meddeles tilladelse til, at et MAF-fartøj videreoverfører de i stk. 1 nævnte
årsmængder, medmindre der er tale om en fartøjsudskiftning.
Stk. 5. Ansøgning om
overførelse af årsmængde til et MAF-fartøj kan tidligst indgives til
NaturErhvervstyrelsen den 1. februar.
Rationsfiskeri for
bundgarnsfiskere, der har valgt indplacering med ret til at fiske på andele af
torske- og sildekvoterne i Østersøen i stedet for FKA
§
135. For en bundgarnsbedrift, der i løbet af året ikke anvender andre
redskaber end bundgarn, og hvor hovedfartøjet ikke er indplaceret som
FKA-fartøj, kan der opnås tilladelse til rationsfiskeri. Tildeling sker på
grundlag af det længste fartøj i bedriften. Der kan kun opnås én tilladelse for
et fartøj fra hver bundgarnsbedrift i løbet af året.
§
136. Ejere af fartøjer, der i løbet af 2006 har valgt indplacering med
ret til at fiske på andele af torske- og sildekvoterne i Østersøen i stedet for
FKA, og som fortsat udelukkende benyttes til fiskeri med bundgarn og
bundgarnslignende redskaber, kan opnå tilladelse til torske- og eller
sildefiskeri på rationsvilkår inden for den mængde, der er afsat i henhold til §
45, stk. 1, nr. 7.
Rationsfiskeri på
FKA-kvoter for FKA-fartøjer
§
137. Kun med FKA-fartøjer, for hvilke der er ansøgt og opnået tilladelse,
er det tilladt at deltage i rationsfiskeri på en kvote, der er omfattet af § 44,
stk. 1. Tilladelse kan ikke opnås, såfremt der efter den 1. januar 2014 er
overført kvoteandele af den pågældende kvote fra fartøjet, eller såfremt der i
det pågældende år er overført årsmængde af den pågældende kvote fra
fartøjet.
Stk. 2. FKA-fartøjer
til hvilke, der er opnået tilladelse til at deltage i rationsfiskeri, må i
tilladelsesperioden ikke fiske uden for det farvand, tilladelsen omhandler.
Stk. 3. Uanset der
for et FKA-fartøj er ansøgt og opnået tilladelse til deltagelse i
rationsfiskeri, vil landede mængder af den pågældende kvote til enhver tid først
fragå fartøjets aktuelle årsmængde, hvis ikke denne allerede er opfisket.
Stk. 4. Ansøgning om
tilladelse til rationsfiskeri med et fartøj, der deltager i puljefiskeri, skal
indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet. Samtykket kan gives
af puljebestyreren på vegne af de øvrige puljedeltagere eller dennes
stedfortræder.
Rationsfiskeri på
FKA-kvoter for Øvrige Fartøjer
§
138. Medmindre andet fastsættes ved regler, der meddeles i medfør af
bilag 6, kan fartøjer, som er indplaceret som Øvrige Fartøjer, ikke deltage i
rationsfiskeriet på de kvoter, der er afsat til MAF-fartøjer.
Stk. 2. Ved regler,
der meddeles i overensstemmelse med bilag 6, kan det fastsættes, at ejere af
Øvrige Fartøjer vil kunne ansøge om at deltage i rationsfiskeri på FKA-kvoter på
nærmere fastlagte vilkår.
Rationsfiskeri for de
konsumkvoter, der ikke er FKA-kvoter
Torsk ved Svalbard og
Bjørneø (ICES-underområde II a og b)
§
139. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt af
NaturErhvervstyrelsen, jf. § 15, må fiske, medbringe og lande torsk fra
farvandene ved Svalbard og Bjørneø.
Stk. 2. Ansøgning om
tilladelse skal være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 1. februar.
Hvilling i Nordsøen og
i Skagerrak/Kattegat
§
140. Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande hvilling til andre
formål end afsætning til konsum. Undtaget herfra er tilladte bifangster i
industrifiskeri.
Fjæsing
§
141. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt af
NaturErhvervstyrelsen, jf. § 15, må fiske, medbringe og lande fjæsing.
Stk. 2. Uanset stk.
1, er det tilladt uden særskilt tilladelse at fiske, medbringe og lande fjæsing,
hvis
1) der
ikke medbringes redskaber med maskestørrelser på mindre end 90 mm på den
pågældende fangstrejse eller
2) den
fjæsing, der medbringes og landes, er fisket i bundgarn.
Specialfiskerier og
fiskeri i tredjelandes fiskerizoner og i internationalt farvand
Fiskeri i
internationalt farvand eller aktiviteter i forbindelse med fiskeri reguleret af
regionale fiskeriorganisationer
§
142. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 15,
må fiske, medbringe og lande fisk fra internationalt farvand. Ansøgning indgives
til NaturErhvervstyrelsen med nærmere angivelse af, hvilket fiskeri der
planlægges drevet.
Stk. 2. Kun
fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 15, må fiske,
medbringe og lande fisk eller deltage i andre aktiviteter i forbindelse hermed,
når aktiviteten er omfattet af regelsæt reguleret af regionale
fiskeriorganisationer.
Fiskeri under
indsatsregulering i farvandet vest og syd for De Britiske Øer
§
143. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 15,
må fiske, medbringe og lande fisk fra ICES-områderne V-X samt CECAF 34.1.1.,
34.1.2. og 34.2.0.
Stk. 2. Tilladelse
til fiskeri efter demersale arter i ICES-områderne V-X samt CECAF 34.1.1.,
34.1.2. og 34.2.0 kan bl.a. indeholde regler om højst tilladte indsatsdage i de
enkelte indsatsområder.
Dybvandsrejer i
grønlandske farvande
§
144. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 15,
må fiske, medbringe og lande dybvandsrejer fra ICES-områderne XIV og V samt
NAFO-områderne 0 og 1.
Lodde i grønlandske
farvande
§
145. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 15,
må fiske, medbringe og lande lodde fra ICES-områderne XIV og V samt
NAFO-områderne 0 og 1.
Blåhvilling i færøske
og grønlandske farvande
§
146. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 15,
må fiske, medbringe og lande blåhvilling fra færøske og grønlandske
farvande.
Rejer i NAFO-område i
Nordatlanten
§
147. Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 15,
må fiske, medbringe og lande dybvandsrejer i det område, der er reguleret af
NAFO.
Dybhavsarter
§
148. Kun fartøjer, der har tilladelse hertil udstedt i henhold til § 15,
må fiske, medbringe og lande dybhavsarter. Listen over dybhavsarter fremgår af
bilag 11.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen udsteder tilladelsen inden for Den Europæiske Unions
regler for danske fartøjers udøvelse af dette fiskeri. Ved udstedelse af
tilladelse lægges vægt på fartøjernes hidtidige afhængighed af dette
fiskeri.
Andre arter i norsk
fiskerizone
§
149. Ved andre arter i den norske fiskerizone i Nordsøen forstås i denne
bekendtgørelse alle andre arter af fisk, skaldyr og bløddyr end torsk, kuller,
mørksej, hvilling, rødspætte, makrel, sild, tobis, sperling, blåhvilling, rejer,
lange, brosme, havtaske og dybvandshummer.
§
150. Når den disponible mængde af andre arter i den norske fiskerizone i
Nordsøen er opfisket med 50 %, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres
en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag
6.
Stk. 2. Fartøjer,
der udøver krog og langlinefiskeri, er ved dette fiskeri undtaget fra den i
stk. 1 nævnte regulering.
§
151. Det er kun tilladt fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt af
NaturErhvervstyrelsen i henhold til § 15, at fiske, medbringe og lande
hestemakrel, knurhane, strømsild, skolæst og brisling fra den norske fiskerizone
i Nordsøen.
Fisk og krebsdyr
omfattet af norsk forbud mod genudsætning
§
152. Fangster omfattet af forbud mod genudsætning i den norske
fiskerizone skal straks efter indsejling i EU-farvande genudsættes, såfremt
fisken ikke vil kunne medbringes og landes i henhold til denne bekendtgørelse
eller i medfør af følgende regler:
1) Regler
om mindstemål fastsat i bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i
saltvand og Rådets forordning om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til
bevarelse af fiskeressourcerne.
2) Regler
om tilladte bifangster og målarter af de pågældende arter, jf. Rådets forordning
om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne,
Rådets forordning om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri
af disse fangstmængder og Rådets forordning om de nærmere betingelser for
landing af sild til industri, bortset fra fødevareindustrien.
Sild i Den Engelske
Kanal (ICES-underområde VII d)
§
153. Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til §§
15, må fiske, medbringe og lande sild fra Den Engelske Kanal. § 107 gælder
tillige ved fiskeri efter sild i Den Engelske Kanal.
Kapitel 17
Indsatsregulering generelt
§
154. I fiskerier, hvor det kun er tilladt at anvende begrænset indsats i
form af tid, anvendelse af motorkraft, m.v., kan den tilladte indsats opdeles
til anvendelse over året. Der kan fastsættes regler for anvendelse af indsatsen
for de enkelte fartøjer og grupper af fartøjer, ligesom der kan stilles krav om
indsatstilladelse til deltagelse i disse fiskerier.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan meddele regler og krav om tilladelse i henhold til
stk. 1 i overensstemmelse med bilag 6.
Kapitel 18
KW-dage i forbindelse med genopretning af visse
bestande i ICES område III a, IC, VI a, VII a, VII dog i EU-farvande inden for
område II a og V b
§
155. I medfør af Den Europæiske Unions regler gælder, at der for hver af
redskabskategorierne i de i stk. 2 - 4 nævnte farvandsområder af dansk
indregistrerede fiskerfartøjer i perioden 1. februar i et givent år til den 31.
januar det følgende år højst må anvendes en bestemt mængde kW-dage.
Stk. 2. I
Nordsøen/Skagerrak gælder højst tilladt antal kW-dage for følgende
redskabskategorier:
1)
Bundtrawl og vod 100 mm og derover (3AN/4, TR. 1 ).
2)
Bundtrawl og vod 70-99 mm (3AN/4, TR. 2 ).
3)
Bundtrawl og vod 16-31 mm (3AN/4, TR. 3 ).
4) Garn,
indfiltringsnet (3AN/4, GN1).
5)
Toggegarn (3AN/4, GT1).
6)
Langliner (3AN/4, LL1).
7)
Bomtrawl 120 mm og derover (3AN/4, BT1).
8)
Bomtrawl 80-119 mm (3AN/4, BT2).
Stk. 3. For Kattegat
gælder højst tilladt antal kW-dage for følgende redskabskategorier:
1)
Bundtrawl og vod 100 mm og derover (3AS, TR. 1 ).
2)
Bundtrawl og vod 70-99 mm (3AS, TR. 2 ).
3)
Bundtrawl og vod 16-31 mm (3AS, TR. 3 ).
4) Garn,
indfiltringsnet (3AS, GN1).
5)
Toggegarn (3AS, GT1).
6)
Langliner (3AS, LL1).
Stk. 4. De i stk.
2-3, nr. 1-8 og i stk. 4, nr. 1-6 nævnte kategorier udgør hver for sig et
segment, hvor der er et bestemt antal kW-dage til rådighed.
§
156. Fiskeri omfattet af Den Europæiske Unions kW-dage regulering må kun
finde sted, hvis NaturErhvervstyrelsen har meddelt kW-dage tilladelse til
fartøjsejeren.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen meddeler fartøjsejere tilladelse for forvaltningsperioden
1. februar i et givent år til 31. januar i det følgende år til fartøjer, der har
fået tildelt kW-andele i medfør af bekendtgørelse nr. 541 af 15. juni 2009,
eller som efterfølgende har erhvervet kW-andele. Tilladelsen giver adgang til at
udøve fiskeri i de redskabssegmenter, hvor fartøjet råder over kW-andele.
Stk. 3. Hvis der
efter ansøgning er tildelt kW-andele på grundlag af fiskeri med et fartøj, der
er udgået eller endnu ikke registreret som fiskerfartøj, kan
NaturErhvervstyrelsen udstede kW-dage tilladelse, jf. stk. 1, til det fartøj,
som ansøgeren indsætter som indregistreret dansk fiskerfartøj.
Stk. 4. KW-andele
giver i senere forvaltningsperioder grundlag for tildeling af årsmængder af
kW-dage. Der kan fastsættes regler for udøvelse af fiskeriet for de fartøjer,
der har tilladelse til at deltage, jf. § 159.
Stk. 5. Indtil
behandling af tildeling af kW-andele og endnu ikke færdigbehandlede klagesager
om tildeling af kW-andele er afsluttet gælder, at behandlingen af tildeling af
kW-andele kan medføre nedjustering eller bortfald af tildelte kW-andele af
hensyn til den samlede fordeling af de kW-dage, der er til rådighed for
fordeling i det enkelte segment i medfør af den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse.
Hvis nedjusteringen fører til, at der ikke tildeles kW-andele til et fartøj,
tilbagekalder NaturErhvervstyrelsen den tilladelse, der er udstedt til at
deltage i fiskeriet i forvaltningsperioden, jf. stk. 1. Nedjustering og bortfald
af tilladelse kan finde sted, uanset om de pågældende kW-andele eller de dertil
knyttede årsmængder er overført til et andet fartøj, før nedjusteringen eller
bortfaldet finder sted.
§
157. NaturErhvervstyrelsen kan i lyset af forbruget af kW-dage, der står
til rådighed for Danmark, fastsætte vilkår, som muliggør, at fartøjer med
kW-dage tilladelse, jf. § 156 får adgang til at deltage i fiskeriet i flere
redskabssegmenter og farvandsområder. Vilkårene vil i så fald blive meddelt i
overensstemmelse med bilag 6.
§
158. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at et fartøj, som
disponerer over kW-andele i redskabssegmenterne BT1 og BT 2, skifter til fiskeri
i et andet redskabssegment. NaturErhvervstyrelsen kan meddele tilladelsen, hvis
det på tilladelsestidspunktet vurderes, at der i forvaltningsperioden er
mulighed for, at fartøjets fiskeri kan foregå inden for den samlede udnyttelse
af kW-dagene i det redskabssegment, der skiftes til. Det er en betingelse for
tilladelsen, at fartøjet permanent overgår til det andet redskabssegment.
Stk. 2. For
fartøjer, der har fået tilladelse i medfør af stk.1, kan det i kommende
forvaltningsperioder, hvor kW-andelene giver grundlag for tildeling af
årsmængder af kW-dage, tillades, at fartøjet anvender et antal kW-dage i det
redskabssegment, der skiftes til, som maksimalt svarer til det antal kW-dage,
som fartøjet ville være berettiget til i bomtrawlssegmenterne.
Stk. 3.
NaturErhvervstyrelsen kan ikke give tilladelse til, at andre fartøjer udstyres
til bomtrawlsfiskeri i stedet for fartøjer, der har fået tilladelse efter stk.
1.
Stk. 4. Tilladelsen
til at skifte til andet redskabssegment i medfør af stk. 1 kan ikke gives til
fartøjer, der har tilladelse til hesterejefiskeri.
Stk. 5. I
forbindelse med tilladelse efter stk. 1 overføres kW-dage fra
bomtrawlssegmenterne til det redskabssegment, som fartøjet overgår til, jf.§
160, stk. 3, nr. 5.
§
159. I lyset af det samlede antal kW-dage, der står til rådighed for
Danmark i det enkelte segment, jf. § 155, stk. 2-3, og udnyttelsen heraf, kan
NaturErhvervstyrelsen fastsætte regler, der begrænser antallet af kW-dage, der
må anvendes af enkelte fartøjer i nærmere afgrænsede perioder eller indstille
fiskeriet med de berørte redskaber i det pågældende segment. Der kan ligeledes
indføres begrænsninger, hvis dette er nødvendigt for at overholde den
maksimumskapacitet målt i kW, der gælder for Danmark, jf. § 171. Der udsendes
meddelelse om vilkårene i overensstemmelse med bilag 6.
Kapitel 19
KW-fonden m.v.
§
160. De kW-andele, der er til rådighed for Danmark i henhold til Den
Europæiske Unions kW-dage regulering, og som ikke af NaturErhvervstyrelsen er
tildelt enkeltfartøjer på grundlag af kW-andele, indgår i kW-fonden. Derudover
kan NaturErhvervstyrelsen forud for tildeling af årsmængder af kW-dage i det
enkelte år beslutte, at bestemte andele af Danmarks rådighedsmængder i de
enkelte redskabssegmenter afsættes i kW-fonden.
Stk. 2. Samtlige
kW-dage, der er til rådighed for Danmark, indgår i kW-fonden, med henblik på en
samlet regulering, jf. § 159, samt mulighed for at tilgodese de formål, der er
nævnt i stk. 3-5.
Stk. 3. De mængder,
der det enkelte år afsættes i kW-fonden, kan anvendes til følgende formål:
1)
Gennemførelse af bytte med andre lande.
2)
Udvikling af fiskeriet.
3) Fremme
af førstegangsetablerede yngre fiskeres deltagelse i fiskeriet.
4) Dækning
af eventuelt overforbrug af de danske rådighedsmængder, og til tildeling i
forbindelse med behandling af klagesager.
5)
Overførelse af kW-dage til andre segmenter med henblik på uddeling til
anvendelse i disse redskabskategorier.
6) Øvrige
formål for hvilke, der fastsættes regler.
Stk. 4. Ufordelte
årsmængder i kW-fonden kan i løbet af forvaltningsperioden tildeles
forholdsmæssigt til fartøjer med kW-andele eller til de øvrige formål, der er
nævnt i stk. 3.
Stk. 5. Regler for
tildeling af kW-dage fra kW-fonden fastlægges efter høring af
Erhvervsfiskeriudvalget, i det omfang reglerne ikke er fastlagt i
bekendtgørelsen. Reglerne offentliggøres i overensstemmelse med bilag 6.
Kapitel 20
Tildeling af kW-andele til førstegangsetablerede,
der har fået tildelt låne-FKA eller låne-IOK
§
161. NaturErhvervstyrelsen kan tillade, at fartøjsejere, der har opnået
godkendelse eller forhåndsgodkendelse som FKA-FE eller IOKINDUSTRI-FE fartøjer
efter 1. januar 2010, ansøger om at få tildelt kW-andele, der muliggør fiskeri
med de relevante redskabskategorier, der svarer til den FKA og IOK, som
fartøjsejeren får stillet til rådighed som låne-FKA og låne-IOK. I det omfang
fartøjet allerede disponerer over det maksimale antal kW-dage i det pågældende
segment, der fremgår af bilag 16 i bekendtgørelse nr. 541 af 15. juni 2009, kan
der ikke ske ekstra tildeling. Ansøgningsfristen er den 1. juni. Tildeling af
kW-andele sker kun en gang om året på grundlag af rettidigt indkomne
ansøgninger.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen foretager beregningen af tildelingen i stk. 1 på grundlag
af en vurdering af et gennemsnitligt tidsforbrug i 2008 for fiskeri i
farvandsområdet af den pågældende kvote med den ansøgte redskabskategori i
forhold til den kvoteandel, fartøjet har fået stillet til rådighed som låne-FKA
eller låne-IOK.
Stk. 3. Der afsættes
indenfor de kW-dage, der er afsat i kW-fonden, jf. § 160, indtil videre 2 % af
de danske kW-dage i hvert af de segmenter, som fremgår af § 155, stk. 2-3 til
brug for tildeling af kW-dage jf. stk.1.
§
162. I det omfang der inden for de kW-dage, der er afsat i de forskellige
segmenter i henhold til § 161, ikke er tilstrækkelige mængder til at imødekomme
alle ansøgninger, nedsættes tildelingerne for de enkelte segmenter
forholdsmæssigt.
Kapitel 21
Overførelse af kW-andele til andre fartøjer
§
163. De kW-andele, som er tildelt et fartøj, er efter ejerskifte fortsat
knyttet til fartøjet. Fartøjsejere kan overdrage samtlige de kW-andele, et
fartøj disponerer over, til et andet fartøj, der opfylder betingelserne i §
7.
Stk. 2. Efter
overdragelse af samtlige kW-andele fra et fartøj til et andet, kan
NaturErhvervstyrelsen udstede tilladelse til, at modtagerfartøjet deltager i
fiskeriet i de segmenter, som kW-andelene giver adgang til i stedet for det
fartøj, som har overført kW-andelene. Det er som udgangspunkt en betingelse for,
at NaturErhvervstyrelsen kan udstede tilladelse til, at modtagerfartøjet
deltager i fiskeri i stedet for det afgivne fartøj, at modtagerfartøjet ikke har
en registreret motorkraft, der er mere end 20 % større i forhold til det afgivne
fartøjs motor.
Stk. 3. Efter
overdragelsen har modtagerfartøjet adgang til at udøve fiskeri i de segmenter,
kW-andelene giver adgang til. NaturErhvervstyrelsen udsteder kW-dage tilladelse,
jf. § 156, stk. 2, til modtagerfartøjet og inddrager samtidig det afgivne
fartøjs kW-dage tilladelse.
Stk. 4. I
forbindelse med overdragelse til et andet fartøj kan NaturErhvervstyrelsen, hvis
der foreligger helt særlige forhold, herunder at de samme ejere har erhvervet et
andet fartøj som led i fartøjsudskiftning, tillade at fartøjet, som kW-andelene
overdrages til, skifter til andre redskaber end de redskabssegmenter, som det
afgivne fartøj har kW-andele til. Modtagerfartøjet kan herefter i
forvaltningsperioden fiske i det eller de redskabssegmenter, der er givet
tilladelse til at skifte til i stedet for at fiske i de redskabssegmenter, der
er skiftet fra.
Stk. 5. Skifte af
redskabssegment kan udelukkende tillades, hvis NaturErhvervstyrelsen skønner, at
der inden for det samlede antal kW-dage, der står til rådighed for Danmark i
forvaltningsperioden, er plads i det redskabssegment, som skiftes til på grund
af fartøjsudskiftningen.
Stk. 6. Hvis
kW-andele i overensstemmelse med reglerne herom er tildelt til et fartøj, der er
udgået som registeret fiskerfartøj, eller et fartøj er udgået efter tildelingen,
kan kW-andelene overdrages samlet til et andet fartøj efter samme
retningslinjer, som for fartøjer, der fortsat er registreret som
fiskerfartøjer.
Overførelse af kW-andele
til andre fartøjer i senere forvaltningsperioder, hvor kW-andelene giver
grundlag for tildeling af årsmængder
§
164. Hvis det i senere forvaltningsperioder besluttes, at kW-andelene
skal danne grundlag for tildeling af årsmængder, vil det blive muligt helt eller
delvist at overdrage kW-andele til ejere af andre fartøjer, der opfylder
betingelserne i § 7. De nærmere vilkår, og tidspunktet for muligheden for
overdragelse, fastlægges i meddelelse, der udstedes i medfør af bilag 6.
Generelt om overdragelse
af kW-andele
§
165. Den fartøjsejer, der har erhvervet kW-andelene, skal skriftligt
dokumentere over for NaturErhvervstyrelsen, at overdragelsen har fundet
sted.
Stk. 2. Meddelelse
om ejerskifte af kW-andele registreres i NaturErhvervstyrelsens register.
Stk. 3. Ved
overdragelse af kW-andele skal de i bilag 16 nævnte oplysninger gives til
NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 4. Uanset om
der er overført kW-andele til et fartøj, kan NaturErhvervstyrelsen udelukkende
udstede kW-dage tilladelse til modtagerfartøjet, hvis fartøjet kan opnå
tilladelse inden for maksimumskapaciteten, jf. §§ 171-172.
§
166. NaturErhvervstyrelsen udsteder ikke revideret tilladelse til fiskeri
med modtagerfartøjet, hvis kW-andele er overført til et fartøj eller en
ejerkreds, der ikke opfylder kravet i § 7. NaturErhvervstyrelsen kan
tilbagekalde en udstedt tilladelse til fiskeri, hvis det senere viser sig, at
betingelserne i § 7 for overførelse af kW-andele ikke var opfyldt på tidspunktet
for udstedelsen af tilladelsen.
§
167. Hvis et fartøj med kW-andele slettes af NaturErhvervstyrelsens
fartøjsregister, uden at kW-andelene forinden er overført til et eller flere
fartøjer, bortfalder retten til kW-andelene, og kW-andelene overføres til
kW-fonden.
Stk. 2. KW-andele
kan dog opretholdes i op til 6 år, hvis der er søgt tilladelse til, at der til
erstatning indføres et andet fartøj i NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister. I
perioden indtil det nye fartøj er indsat i flåden, kan ejerkredsen i det udgåede
fartøj overdrage fartøjets kW-andele.
§
168. Hvis et fartøj på baggrund af ommåling ophører med at være omfattet
af Den Europæiske Unions regler om højst tilladte antal kW-dage, jf. kapitel 18,
bortfalder retten til de kW-andele, der er knyttet til fartøjet, og kW-andelene
overføres til kW-fonden. Dette gælder uanset, om kW-andelene er overdraget til
et andet fartøj.
Overdragelse og
anvendelse af kW-andele i særlige situationer
§
169. Hvis et fartøj overtages ved tvangsauktion af et pengeinstitut,
Økonomistyrelsen (tidl. Kongeriget Danmarks Fiskeribank), Danmarks
Skibskreditfond eller til pantesikrede kreditorer, kan panthaver overdrage
fartøjets kW-andele til ejere af fartøjer, der opfylder betingelserne i
fiskeriloven for at udøve erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at en efterlevende ægtefælle
eller andre arvinger, der disponerer over fartøjet, overdrager fartøjets
kW-andele til ejere af fartøjer, der opfylder betingelserne.
§
170. NaturErhvervstyrelsen kan i de tilfælde, hvor et fartøj overdrages
ved tvangsauktion til et pengeinstitut, Økonomistyrelsen (tidl. Kongeriget
Danmarks Fiskeribank), Danmarks Skibskreditfond eller til pantesikrede
kreditorer, og hvor NaturErhvervstyrelsen i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelsen om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, giver
tilladelse til, at fartøjet kan udlejes, samtidig give tilladelse til, at
fartøjet udøver fiskeri i henhold til dets kW-andele i den periode, hvor
fartøjet er udlejet.
Stk. 2. Overtages et
fartøj af en efterlevende ægtefælle eller andre arvinger i overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelsen om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt
fiskeri, overtages fartøjets kW-andele samtidig. NaturErhvervstyrelsen kan efter
overtagelsen udstede tilladelse til fiskeri i henhold til fartøjets kW-andele og
overdragelse af kW-andele.
Kapitel 22
Maksimumskapaciteten målt i kW for fartøjer med
tilladelse til at fiske i et indsatsområde (kW-loft)
§
171. Den samlede kapacitet udtrykt i kW for de fartøjer, der kan opnå
kW-dage tilladelse, må ikke overstige det loft, der efter Den Europæiske Unions
regler gælder for fartøjer til fiskeri i et af områderne Nordsøen/Skagerrak
eller Kattegat.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen tager inden udstedelse af kW-dage tilladelse stilling til,
om der er plads til udstedelse af tilladelsen inden for det i stk. 1 nævnte
loft. Samtidig med udstedelse af kW-dage tilladelse optager
NaturErhvervstyrelsen fartøjet på den liste, medlemsstaten ifølge Den Europæiske
Unions regler skal opstille og ajourføre.
Stk. 3. Ved
afgørelse af hvilke fartøjer, der kan optages og beholde plads på listen,
anvender NaturErhvervstyrelsen den prioritering, der er angivet i § 172. Hvis et
fartøj ikke kan optages på listen, meddeler NaturErhvervstyrelsen afslag på
ansøgningen om kW-dage tilladelse. Dette gælder også, selv om fartøjsejeren
disponerer over tildelte kW-andele eller har erhvervet disse eller årsmængder af
kW-dage ved overdragelse. Retten til optagelse på listen kan ikke overdrages,
men afgøres for det enkelte fartøj, der på ansøgningstidspunktet har rådighed
over kW-dage, udelukkende efter reglen i § 172. Dog kan retten til optagelse på
listen overføres til et andet fartøj, der indsættes i dansk fiskeri i stedet for
et fartøj, der samtidig udgår. Det er en forudsætning for dette, at de FKA eller
IOK, der er knyttet til det fartøj, der udskiftes, samtidig flyttes til
erstatningsfartøjet, og at dette indsættes med kapacitet (BT og kW) fra det
udskiftede fartøj.
§
172. Hvis der er flere ansøgninger om optagelse på listen over fartøjer
med kW-dage tilladelse end, der er plads til inden for indsatsloftet, jf. § 171,
stk.1, prioriterer NaturErhvervstyrelsen fartøjerne i den i stk. 2, nr. 1-3,
nævnte rækkefølge. Fartøjer, der er optaget på listen, beholder de rettigheder,
der er knyttet hertil under forudsætning af, at fartøjet fortsat disponerer over
kW-andele eller årsmængder. Der kan dog fastsættes regler om, at fartøjer, der
ikke anvender kW-dage tilladelsen, udgår af listen permanent eller
midlertidigt.
Stk. 2. I forhold
til optagelse på listen over indsatsloftet prioriteres fartøjer i følgende
rækkefølge:
1)
Fartøjer, der har forbrugt havdage i indsatsområdet i 2008 eller fartøjer, der
indgår i en fartøjsudskiftning, jf. § 171, stk. 3, med et sådant fartøj.
2)
Fartøjer, der er tildelt kW-andele i medfør af reglerne i kapitel 21 i
bekendtgørelse nr. 541 af 15. juni 2009 eller fartøjer, der indgår i en
fartøjsudskiftning med et sådant fartøj.
3) Øvrige
fartøjer, som disponerer over kW-andele eller årsmængder, optages på listen i
det omfang, der er ledig kapacitet.
Stk. 3.
Oplæggerfartøjer eller fartøjer, der er indsat som registreret fiskerfartøj i
NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister med kapacitet i kW fra oplæggerfartøjer,
der har fået tildelt ret til andele af kW-dage på grundlag af beregningselement
3, jf. § 186 i den i § 156, stk. 2, nævnte bekendtgørelse, indgår i
prioriteringen i stk. 2 under nr. 3.
Kapitel 23
Fiskeri reguleret ved fangstkvoter
§
173. I det omfang, der i et givent år efter EU-reglerne åbnes for, at
medlemslandene kan tildele nogle fartøjer ekstra fangstmængder af torsk med
henblik på fiskeri med fangstkvoter, fortsætter fartøjer, som i det forudgående
år har opnået tilladelse som fangstkvotefartøj, og som har dokumenteret
fiskeriet og landet fangsterne i overensstemmelse med vilkårene. Der udstedes
fra 1. januar tilladelse til, at disse fartøjer driver fiskeri på de vilkår, der
gælder for fangstkvotefartøjer.
Stk. 2.
Fartøjsejere, der ikke ønsker, at fartøjet skal fortsætte som fangstkvotefartøj,
kan framelde tilladelsen senest 15. februar i det pågældende år. Det er en
betingelse for at framelde fartøjet, at der ikke er anvendt noget af den ekstra
årsmængde. Det vil være muligt at framelde tilladelsen delvist, således at den
fremover kun gælder for Skagerrak og Nordsøen eller Østersøen.
Stk. 3. Der tildeles
fartøjerne ekstra mængder med 30 % for årsmængder af torsk indtil 100 tons i det
pågældende farvandsområde og 20 % for årsmængder over 100 tons i farvandsområdet
i forhold til fartøjets årsmængde baseret på fartøjets FKA den 1. januar i det
pågældende år.
Stk. 4. Afhængig af
de endelige kvoter og de tilknyttede betingelser mv. i den Europæiske Unions
retsakter, kan der uanset stk. 3 fastsættes andre procentsatser og regler for
tildeling af ekstra mængder samt vilkår for deltagelse i fiskeriet. Disse
offentliggøres i meddelelse, der udstedes i medfør af bilag 6.
Stk. 5. Fartøjerne
skal være indrettet, så det er muligt for fartøjsføreren at opstille og løbende
anvende det foreskrevne udstyr til dokumentation af fiskeriet herunder
dokumentation af de totale fangster.
Stk. 6.
Dokumentationen skal gennemføres under hele fangstrejsen, og fartøjsejeren og
fartøjsføreren skal påse, at dette sker, og at alle vilkår, der stilles af
NaturErhvervstyrelsen i denne forbindelse, overholdes.
§
174. Fangstkvotefartøjer skal efter udstedelse af tilladelsen i resten af
det pågældende år
1)
ilandbringe al fangst af torsk, der overholder mindstemålet for det pågældende
farvand, som tilladelsen gælder for, og
2)
afskrive al fangst af torsk på den fangstmængde, som fartøjet har til rådighed,
svarende til den årsmængde, som fartøjet til enhver tid disponerer over
inklusive den ekstra årsmængde, som fartøjet tildeles som fangstkvotefartøj.
Stk. 2. Fangster af
torsk under mindstemålet skal afskrives på den fangstmængde, som fartøjet har
til rådighed, og genudsættes i henhold til gældende regler.
Stk. 3.
Fangstkvotefartøjer, der ikke har torsk til rådighed, jf. stk. 1, må ikke udøve
fiskeri med redskaber, der i det farvand, som tilladelsen gælder for, lovligt
kan anvendes til fiskeri med torsk som målart.
§
175. I det omfang, der fortsat er udisponerede torsk til rådighed for
Danmark til ekstra mængder i de enkelte farvandsområder for fangstkvotefartøjer,
kan NaturErhvervstyrelsen tildele yderligere ekstra mængder til fartøjer, der
har tilladelse som fangstkvotefartøjer.
Stk. 2. Yderligere
ekstra mængder kan tildeles til fartøjer, der har øget sin årsmængde af torsk
via forøgelse af FKA-andele eller efter overførsel af årsmængder, siden fartøjet
tidligere i det pågældende år fik tildelt ekstra mængder i forbindelse med
udstedelsen af tilladelsen som fangstkvotefartøj.
Stk. 3. Der tildeles
yderligere ekstra mængder i forhold til fartøjets forøgede årsmængde af torsk i
det enkelte farvandsområde. Der tildeles 30 % ekstra mængde i forhold til
forøgede årsmængder på indtil 100 tons og 20 % i forhold til forøgede årsmængder
på over 100 tons, jf. dog § 173, stk. 4.
Stk. 4. Tildeling af
yderligere ekstra mængder sker på grundlag af ansøgning fra fartøjsejeren.
NaturErhvervstyrelsen behandler en gang om måneden indkomne ansøgninger og
foretager tildeling, så længe der er mængder til rådighed, jf. § 177.
Ansøgninger, der skal indgå i tildelingen i den pågældende måned, skal være
NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 1. i måneden.
Stk. 5. Der vil
første gang 1. marts være mulighed for tildeling af yderligere ekstra mængder
for fartøjer, der erhverver højere årsmængde i løbet af et givent år.
§
176. Ejere af fartøjer, der ikke allerede har tilladelse som
fangstkvotefartøjer, kan ansøge om, at fartøjet i resten af et givent år får
tilladelse som fangstkvotefartøj. Fartøjer, der får tilladelse, skal resten af
det pågældende år opfylde alle vilkår for fiskeri som fangstkvotefartøj, jf. §
174 og § 179. Det vil blive muligt at tilmelde sig som fangstkvotefartøj i både
Skagerrak og Nordsøen og Østersøen, eller kun at tilmelde sig som
fangstkvotefartøj i Skagerrak og Nordsøen eller i Østersøen. Ansøgninger, der
skal indgå i prioriteringen af ekstra mængder i den pågældende måned, skal være
NaturErhvervstyrelsen i hænde senest den 1. i den pågældende måned.
Stk. 2. Tildeling af
ekstra mængder til fartøjsejere sker i forhold til fartøjets uopfiskede
årsmængde af torsk i det pågældende farvandsområde på tidspunktet for udstedelse
af tilladelsen. Der tildeles 30 % ekstra mængde i forhold til en uopfisket
årsmængde på indtil 100 tons og 20 % i forhold til en uopfisket mængde på over
100 tons, jf. dog § 173, stk. 4.
§
177. Ansøgninger om yderligere ekstra mængder eller tilladelse som
fangstkvotefartøj imødekommes kun, hvis der kan gives fartøjet tildeling med de
procentsatser, der er angivet i § 175, stk. 3 og § 176, stk. 2, jf. dog § 173,
stk. 4.
Stk. 2. Indenfor de
ansøgninger, der behandles i en måned prioriteres ansøgninger vedrørende
fartøjer, der allerede har tilladelse som fangstkvotefartøjer. Herefter kan der
ske tildeling til fartøjer, der ikke allerede har tilladelse som
fangstkvotefartøj, hvis der er tilstrækkelige mængder til rådighed. Ved
prioritering af ansøgninger efter henholdsvis § 175 og § 176 gælder for begge
grupper, at hvis der ikke er tilstrækkelige mængder til rådighed til at
imødekomme alle ansøgninger, prioriteres fartøjer med mindre længde overalt frem
for fartøjer med størst længde overalt.
§
178. I det omfang der efter EU-reglerne åbnes for, at der kan tildeles
ekstra fangstmængder af andre fiskekvoter end torsk med henblik på fiskeri med
fangstkvoter, fastlægges regler for deltagelse. Reglerne offentliggøres i
meddelelse, der udstedes i medfør af bilag 6. Hvis det er fiskekvoter, der
fanges i samme fiskerier som torsk, kan det fastlægges, at
fangstkvotetilladelser vedr. torsk også omfatter de nye fangstkvoter.
§
179. NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte særlige vilkår for
fangstkvotefartøjer. Herunder fastsættes vilkår med hensyn til kontrol og
fravigelse af gældende kontrolregler for fiskeriet. Vilkårene vil fremgå af
tilladelserne.
Stk. 2.
Fangstkvotefartøjer skal fra udstedelsen af tilladelsen og resten af det
pågældende år have installeret og anvende det overvågningsudstyr, der stilles
krav om i medfør af tilladelsesvilkårene.
Stk. 3. Tildelingen
og retten til at fiske, medbringe og lande de ekstra fangstmængder er betinget
af, at vilkårene overholdes. Hvis vilkårene ikke overholdes, og der derfor ikke
har været den påkrævede dokumentation af fiskeriaktiviteten, kan den ekstra
mængde bortfalde eller nedsættes.
Stk. 4.
NaturErhvervstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om tilladelse til
deltagelse i dokumenteret fiskeri, hvis fartøjet i forudgående år har deltaget
som fangstkvotefartøj uden, at fiskeriet har været dokumenteret i
overensstemmelse med vilkårene.
Stk. 5. Alle
udgifter til overvågningsudstyr og drift af dette samt overholdelse af særlige
kontrolkrav afholdes af fartøjsejeren.
Stk. 6.
NaturErhvervstyrelsen kan på nærmere vilkår undtage fangstkvotefartøjerne fra
indsatsregulering og visse kontrol- og bevaringsregler m.v.
Kapitel 24
Kontrolbestemmelser, klageadgang, straf m.v.
Kontrolbestemmelser
§
180. Føreren af et fiskerfartøj skal stoppe dette, når
NaturErhvervstyrelsen giver påbud om det, og skal lette kontrolmyndighedens
adgang til fartøjet.
Stk. 2. Føreren af
et fiskerfartøj skal endvidere være behjælpelig ved de undersøgelser af fangst
og redskaber samt af skibsdokumenter, som NaturErhvervstyrelsen finder
nødvendige.
Stk. 3.
NaturErhvervstyrelsen er berettiget til at afkræve forklaringer, forlange
udskrifter af skibsdokumenter og foretage fotografering af fartøj, redskaber og
last.
§
181. NaturErhvervstyrelsen kan som led i tilrettelæggelsen af
kontrolindsatsen påbyde, at der ved ankomst, losning og farvandsskift i givne
fiskerier, i givne områder, inden for givne tidsrum eller for enkelte fartøjer
afgives melding i overensstemmelse med bilag 5a eller 5b, eller at losning ikke
må finde sted uden forudgående tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan dispensere fra krav i denne bekendtgørelse om melding
om losning.
Stk. 3. Der kan med
henblik på udøvelse af kontrol udstedes regler for udøvelsen af fiskeri, der er
omfattet af denne bekendtgørelse. Reglerne offentliggøres i overensstemmelse med
bilag 6.
§
182. I farvande og farvandsområder, hvor der er meddelt forbud mod
fiskeri af en fiskeart, må den pågældende fiskeart ikke uden tilladelse fra
NaturErhvervstyrelsen medbringes og landes i havne beliggende ud til dette
farvand.
Stk. 2. I farvande,
hvor fiskeriet reguleres med mere end en af følgende reguleringsformer:
Rationer, årsmængder eller højst tilladte antal fiskedage, kan det pålægges
fartøjer, der fisker under en bestemt reguleringsform i dette eller i andre
farvande, at melde farvandsskift i overensstemmelse med bilag 5b.
§
183. Den, der omsætter m.v. et parti sild til anden anvendelse end
konsum, skal
1) skaffe
sig oplysning fra overdrageren om, til hvem og hvornår partiet er søgt afhændet
til konsum uden at kunne afsættes hertil, og
2) notere
de i nummer 1 nævnte oplysninger, underskrive og datere notatet samt opbevare
notatet i ét år, således at det på forlangende kan udleveres til
NaturErhvervstyrelsen.
§
184. Modtagere af fisk, der oplosses i kasser, skal straks efter
modtagelsen placere sedler i alle topkasser (kasser i øverste lag) med oplysning
om havnekendingsbogstav og -nummer for det fartøj, hvormed fisken er fanget.
Klageadgang
§
185. Klage over afgørelser truffet af NaturErhvervstyrelsen i medfør af
denne bekendtgørelse skal indgives til NaturErhvervstyrelsen og stiles til
Fødevareministeriets Klagecenter, inden 4 uger efter, at den pågældende har
modtaget meddelelse om afgørelsen.
Straffebestemmelser
§
186. Med bøde straffes den, der
1)
overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse og
de bestemmelser, der fremgår af meddelelser om ændrede regler og vilkår udstedt
i henhold til § 2 i overensstemmelse med bilag 6,
2)
tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår knyttet til en tilladelse
udstedt efter bekendtgørelsen,
3)
forsøger at overtræde eller undlader at efterkomme et påbud eller forbud meddelt
i henhold til bekendtgørelsen, eller
4) afgiver
eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
eller forsøger at fortie oplysninger, som afkræves efter bekendtgørelsen.
Stk. 2. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§
187. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Samtidig
ophæves bekendtgørelse nr. 1405 af 19. december 2012 om regulering af fiskeriet
i 2013 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år.
NaturErhvervstyrelsen, den 12. december 2013
Jette Petersen
/ Martin Andersen
Bilag 1
Farvande i Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak,
Kattegat samt Østersøen og Bælterne med ICES-underområder
Kattegat (ICES underområde III a, syd):
Farvandet afgrænses mod syd af linjer mellem Hasenøre og Gnibens spids samt
Gilbjerg Hoved og Kullen, og mod nord af en ret linje fra Skagen fyr til
Tistlarne Fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst. Isefjorden
og Roskilde Fjord henføres til Kattegat.
Skagerrak (ICES underområde III a, nord):
Farvandet afgrænset mod syd og øst af Kattegat, jf. ovenfor, og mod vest af
en ret linje mellem Hanstholm fyr og Lindesnes fyr.
Nordsøen (ICES område IV og EU-farvandene i ICES
underområde II a):
ICES-område IV afgrænset mod nord af 62º00' nordlig bredde, mod vest af 4º00'
vestlig længde fra 62º00' nordlig bredde til den skotske kyst, i syd af 51º00'
nordlig bredde og i øst af Skagerrak, jf. ovenfor.
ICES område IV inddeles i:
ICES underområde IV a, der omfatter Nordsøen mellem 62º00' nordlig bredde og
57º30' nordlig bredde,
ICES underområde IV b, der omfatter Nordsøen mellem 57º30' nordlig bredde og
53º30' nordlig bredde, og
ICES underområde IV c, der omfatter Nordsøen syd for 53º30' nordlig
bredde.
EU-farvandene i ICES underområde II a, der er beliggende mellem 64º00'
nordlig bredde og 62º00' nordlig bredde.
Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden henføres til ICES-underområde IV
b.
Den Engelske Kanal (ICES underområde VII d og VII
e):
Farvandet afgrænset mod øst og nord af 51º00' nordlig bredde og mod vest af
en linje fra den engelske kyst ret vest langs 50º00' nordlig bredde til 7º00'
vestlig længde, derfra ret syd til 49º30' nordlig bredde, derfra ret øst til
5º00' vestlig længde, derfra ret syd til 48º00' nordlig bredde og derfra ret øst
til den franske kyst.
Den engelske Kanal inddeles i ICES underområde VII d, der omfatter Den
Engelske Kanal øst for 2º00' vestlig længde, og ICES underområde VII e, der
omfatter Den Engelske Kanal vest for 2º00' vestlig længde.
Østersøen og Bælterne (ICES underområde III b, c og d)
inddeles i følgende ICES-underområder:
Underområde 22
Nordlig grænse: En linje fra Hasenøre til Gnibens spids.
Østlig grænse: Farø linjen samt en linje fra Gedser ret øst til 12º00' østlig
længde og ret syd langs 12º00' østlig længde.
Underområde 23
Nordlig grænse: En linje fra Gilbjerg Hoved til Kullen.
Sydlig grænse: En linje fra Stevns Røde Fyr til Falsterbo Fyr.
Underområde 24
Vestlig grænse: Svarer til den østlige grænse for ICES-underområde 22 og den
sydlige grænse for ICES-underområde 23.
Østlig grænse: En linje fra Sandhammaren Fyr til Hammerodde Fyr og en linje
fra sydkysten af Bornholm ret syd langs 15º00' østlig længde.
Underområde 25
Nordlig grænse: 56º30' nordlig bredde.
Vestlig grænse: Svarer til den østlige grænse for ICES-underområde 24.
Østlig grænse: 18º00' østlig længde.
Underområde 26
Nordlig grænse: 56º30' nordlig bredde.
Vestlig grænse: 18º00' østlig længde.
Underområde 27
Østlig grænse: En linje fra 59º41' nordlig bredde ret til syd langs 19º00'
østlig længde til Gotland og en linje fra sydkysten af Gotland ret vest langs
57º00' nordlig bredde til 18º00' østlig længde og derfra ret syd.
Sydlig grænse: 56º30' nordlig bredde.
Underområde 28
Nordlig grænse: 58º30' nordlig bredde.
Sydlig grænse: 56º30' nordlig bredde.
Vestlig grænse: Nord for Gotland: 19º00' østlig længde
Syd for Gotland: en linje ret vest langs 57º00' nordlig bredde indtil 18º00'
østlig længde og derfra ret syd.
Underområde 29
Nordlig grænse: 60º30' nordlig bredde.
Sydlig grænse: 58º30' nordlig bredde.
Vestlig grænse: En linje fra 59º41' nordlig bredde ret syd langs 19º00'
østlig længde.
Østlig grænse: En linje ret syd langs 23º00' østlig længde indtil 59º00'
nordlig bredde og derfra ret øst.
Underområde 30
Nordlig grænse: 63º30' nordlig bredde.
Sydlig grænse: 60º30' nordlig bredde.
Underområde 31
Sydlig grænse: 63º30' nordlig bredde.
Underområde 32
Vestlig grænse: Svarer til den østlige grænse for ICES-underområde 29.
Bilag 2
Ansøgning om tilladelse og framelding af tilladelse
1) Ansøgning om tilladelse og
framelding af tilladelse sker ved skriftlig henvendelse til
NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.
2) Ansøgning om tilladelse skal
være NaturErhvervstyrelsen i hænde 3 arbejdsdage forud for begyndelsen af den
periode, hvor tilladelsen skal gælde.
3) Framelding af tilladelse skal
være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest 3 arbejdsdage, før frameldingen skal
være effektiv. Ved overgang fra et tilladelsesfiskeri til et andet skal
framelding og ansøgning om ny tilladelse indsendes samlet senest 3 arbejdsdage,
før overgangen skal være effektiv. I forbindelse med frameldingen skal det
samtidig angives, hvilken fangstmængde, der er landet i den rations- eller
tilladelsesperiode, som frameldes.
4) Ved visse tilladelser kan der
ske tilmelding og framelding via SMS. NaturErhvervstyrelsens SMS numre er: 2124
3319 eller 2523 7390
|
Liste over hvilke tilladelser, som kan til- og
frameldes via SMS:
|
Licens 1200 |
Torsk i Østersøen og Bælterne |
|
Licens 1201 |
Brisling i Østersøen og
Bælterne |
|
Licens 1202 |
Sild i Østersøen og Bælterne |
|
Licens 1203 |
Laks i Østersøen og Bælterne |
|
Licens 1209 |
Rationstilladelse efter tunge i
Nordsøen |
|
Licens 1211 |
Rationstilladelse efter rødspætte i
Kattegat |
|
Licens 1212 |
Rationstilladelse efter rødspætte i
Skagerrak |
|
Licens 1213 |
Rationstilladelse efter rødspætte i
Østersøen |
|
Licens 1218 |
Rationstilladelse efter kuller i Skagerrak,
Kattegat, Østersøen og Bælterne |
|
Licens 1223 |
Rationstilladelse efter kulmule i
Nordsøen |
|
Licens 1224 |
Rationstilladelse efter pighvar og slethvar
i Nordsøen |
|
Licens 1232 |
Rationstilladelse efter laks i
Østersøen |
| |
|
En tilmelding, der afgives via SMS, skal
indeholde: |
Tilmelding |
Fartøjsident. |
Licensnr. |
Dato for optagelse på licens |
LIT |
Eks. : KE999 |
Eks. : 999 |
Mmdd Eks. : 0109 |
| |
Framelding |
Fartøjsident. |
Licensnr. |
Dato for sidste dag på licensnr. |
LIF |
Eks. : KE999 |
Eks. : 999 |
Mmdd Eks. :
0115 | |
NaturErhvervstyrelsen sender automatisk en kvittering der angiver om
framelding er korrekt (OK) eller om der var en fejl.
Efter kl. 16.00 kan der ikke ske framelding, som har virkning for indeværende
døgn, og ikke ske tilmelding, som har virkning fra det følgende døgn.
Bilag 3
Tilladelser
A. Særlige vilkår.
En tilladelse kan bl.a. gøres betinget af overholdelse af nedennævnte forhold
samt vilkår vedrørende det enkelte fiskeri:
1) Fastlæggelse af en højst
tilladt fangstmængde for en periode.
2) Krav til afsætning eller
anvendelse af fangsten og fangstens behandling.
3) Krav vedrørende målarter,
bifangster, mindstemål og lignende.
4) Krav om udnyttelse af
tilladelsen indenfor en nærmere angiven frist som betingelse for opretholdelse
af tilladelsen.
5) Krav om forudanmeldelse af
ankomst og losning i overensstemmelse med bilag 5a eller krav om forudanmeldelse
af ind- og udsejling af farvand i overensstemmelse med bilag 5b.
6) Det fremgår af tilladelsen,
om det er tilladt at udøve andre fiskerier eller medbringe og lande andre arter
i tilladelsesperioden eller i tilknytning hertil.
B. Generelle vilkår.
En tilladelse gives på følgende generelle vilkår:
1) Fiskeriet skal foregå i
overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser, m.v. vedrørende fiskeri,
herunder EU-retsforskrifter.
2) Tilladelsen skal altid
opbevares om bord.
3) Tilladelsen kan ikke
overdrages eller på anden måde overgå til andre.
4) Tilladelsen bortfalder ved
helt eller delvis ændring af ejerforholdene.
5) For alle fartøjer, der ikke
er undtaget for logbogspligt i henhold til nationale regler og EU-regler, skal
der altid føres logbog, uanset hvilke arter der fiskes. Logbogen skal ved
landing i dansk havn i umiddelbar tilknytning til landing og losning afleveres
eller fremsendes til den lokale afdeling af NaturErhvervstyrelsen, i hvis område
landingshavnen ligger, uanset om der efter de almindelige regler gælder en
længere frist for aflevering. Ved landing i udenlandsk havn, fremsendes
logbogsbladene til den lokale afdeling af NaturErhvervstyrelsen, i hvis område
fartøjets hjemhavn er beliggende jf. NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om
føring af logbog, m.v.
6) Ændrede vilkår for
tilladelsen, herunder dens bortfald som helhed, kan meddeles i overensstemmelse
med bilag 6.
7) Kun fartøjer med samme
tilladelse (samme licenslistenummer) kan udøve parfiskeri.
8) Under udøvelse af fiskerier,
der er omfattet af observatørordninger, er fartøjsføreren forpligtet til at tage
observatører om bord i henhold til nærmere regler herom.
C. Manglende overholdelse af
vilkår.
Hvis vilkårene (såvel de særlige som de generelle) i tilladelsen ikke
overholdes, kan den inddrages uden varsel, jf. § 37, stk. 2, i
fiskeriloven.
Bilag 4
Omregningsfaktorer ved opgørelse af mængder
Faktorer, der anvendes af NaturErhvervstyrelsen ved omregning af fisk, der er
fanget i EU-farvande, og landes med en anden behandlingsgrad end ”levende fisk”,
til ”levende fisk” med henblik på kontrol af mængdemæssige begrænsninger, jf. §
10, stk. 2:
Art
|
Landingstilstand
|
Faktor for omregning til
levende fisk |
Torsk, Kuller, Byrkelange og Lyssej |
Renset med hoved |
1,17 |
Kulmule |
Renset med hoved |
1,11 |
Lange og Brosme |
Renset med hoved |
1,14 |
Hvilling |
Renset med hoved |
1,18 |
Mørksej og Rødfisk |
Renset med hoved |
1,19 |
Skolæst |
Renset med hoved |
1,11 |
Pighaj |
Renset med hoved |
1,35 |
Pighaj |
Renset med hoved og skind |
2,52 |
Tunge |
Renset med hoved |
1,04 |
Rødspætte, Rødtunge og Helleflynder |
Renset med hoved |
1,05 |
Glashvarre og Skærising |
Renset med hoved |
1,06 |
Slethvar og Pighvar |
Renset med hoved |
1,09 |
Ising |
Renset med hoved |
1,11 |
Skrubbe |
Renset med hoved |
1,08 |
Rokkearter |
Renset med hoved |
1,13 |
Rokkearter |
Vinger |
2,09 |
Torsk |
Renset uden hoved |
1,70 |
Torsk |
Filet med skind uden ben |
2,60 |
Torsk |
Filet uden skind og ben |
2,60 |
Torsk |
Filet uden skind uden ben uden buglap |
3,80 |
Mørksej |
Renset uden hoved |
1,60 |
Mørksej |
Filet med skind og ben |
2,55 |
Mørksej |
Filet uden skind med ben |
2,80 |
Mørksej |
Filet med skind og uden ben |
2,85 |
Mørksej |
Filet uden skind uden ben |
3,00 |
Kuller |
Renset uden hoved |
1,46 |
Kuller |
Filet med skind og ben |
2,65 |
Kuller |
Filet uden skind med ben |
2,95 |
Kuller |
Filet uden skind og uden ben |
3,15 |
Kuller |
Filet uden skind uden ben og uden
buglap |
3,70 |
Hvilling |
Filet |
2,80 |
Havtaske |
Renset med hoved |
1,22 |
Havtaske |
Renset uden hoved |
3,00 |
Jomfruhummer |
Haler |
3,00 |
Sildehaj |
Renset med hoved |
1,33 |
Laks i ICES-område 14 eller 5B |
Renset med hoved |
1,11 |
Laks i ICES-område 1, 2A og 2B |
Renset med hoved |
1,16 |
Laks i andre farvande |
Renset med hoved |
1,10 |
Dybvandsrejer i grønlandsk farvand |
Kogte tunnelfrosne |
1,05 |
Dybvandsrejer i grønlandsk farvand |
Frosne (rå tunnelfrosne) |
1,05 |
Øvrige arter |
Lapper og vinger |
1,70 |
|
For visse arter, de ikke traditionelt
landes i Danmark, kan der findes omregningsfaktorer i Kommissionens
Forordning (EF) Nr.
404/2011 | |
Bilag 5a
Melding om ankomst og losning til
NaturErvhervstyrelsen
1) Melding om ankomst og losning
skal indeholde følgende oplysninger:
a) Fartøjets
havnekendingsbogstav og -nummer.
b) Art og mængde af fisk om
bord.
c) Ankomsthavn, forventet
ankomsttidspunkt, og forventet lossetidspunkt, hvis dette er for skelligt fra
ankomsttidspunktet.
2) Melding skal gives af
fartøjsføreren senest 2 timer før ankomst til havn med mindre der gælder længere
tidsfrister i henhold til EU-krav.
3) Melding om ankomst og losning
skal foretages, når fiskeriet er afsluttet. Hvis fiskeriet ikke er afsluttet 2
timer før ankomst til havn, kan der dog gives melding med oplysning om den evt.
ombordværende fangst samt om, at fiskeriet ikke er afsluttet. Senest 15 minutter
før ankomst til havn gives endelig melding omfattende hele fiskeriet. Den mængde
og de arter, der anføres i meldingen, skal være i overensstemmelse med
optegnelsen i fartøjets logbog.
4) Melding skal for fartøjer
omfattet af reglerne om elektronisk rapportering af logbogsdata afgives via
dette system. For øvrige fartøjer skal melding afgives via
mobiltelefonapplikationer eller NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Melding skal
ske til NaturErhvervstyrelsen, også hvis losning finder sted i udlandet. Melding
til NaturErhvervstyrelsen fritager ikke for de forpligtigelser, der gælder i det
land, hvor der losses. Ved anmeldelsen modtager fartøjsføreren et
kvitteringsnummer, som skal indføres i logbogen inden ankomst til havn.
5) Ankomst og losning må ikke
finde sted inden det anmeldte tidspunkt, og før det ovennævnte kvitteringsnummer
er indført i logbogen. Såfremt losning ikke er sket senest 2 timer efter det
anmeldte tidspunkt, skal der indgives melding om ændring af lossetidspunkt.
Fartøjsføreren er ansvarlig for, at der ikke losses, inden ovennævnte
kvitteringsnummer er indført i logbogen, og inden det anmeldte tidspunkt.
6) En virksomhed, der modtager
fisken, kan på fartøjsførerens vegne indgive melding. Fartøjsføreren er
ansvarlig for indholdet af meddelelsen og for, at der ikke losses, inden
kvitteringsnummeret er indført i logbogen, og inden det anmeldte tidspunkt.
7) Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt
meldingen er indgivet korrekt, kan inden losning, af virksomheden eller af
fartøjsføreren afklares ved henvendelse til NaturErhvervstyrelsen på
telefonnummer 7218 5609.
Bilag 5b
Melding om farvandsskifte til NaturErhvervstyrelsen
1) Melding om farvandsskifte med
henblik på fiskeri i andet farvand eller landing i havn beliggende ud til andet
farvand skal indeholde følgende oplysninger:
a) Fartøjets
havnekendingsbogstaver og -nummer.
b) Art og mængde af fisk om
bord. For industrifisk opgives den mest betydende fiskeart i partiet.
c) Forventet tidspunkt og
position for grænsepassage mellem farvandene.
2) Melding om farvandsskifte
skal ske senest 1 time forud herfor. Melding skal for fartøjer omfattet af
reglerne om elektronisk rapportering af logbogsdata afgives via dette system.
For øvrige fartøjer skal melding afgives via mobiltelefonapplikationer eller
NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Ved anmeldelsen modtager fartøjsføreren et
kvitteringsnummer, som skal indføres i logbogen. Fartøjsføreren er ansvarlig
for, at farvandsskifte ikke sker, inden ovennævnte registreringsnummer er
indført i logbogen, og inden det anmeldte tidspunkt, samt at det sker på den
angivne position. Hvis ikke farvandsskifte er sket senest 1 time efter det
anmeldte tidspunkt, skal der indgives ny melding. For fartøjer, der har
påmonteret satellitovervågningsudstyr (fartøjsovervågningsenhed, FOE), kan der
meddeles vilkår for elektronisk transmission af melding om ind- og udsejling ved
brug af dette udstyr.
3) Fartøjsføreren skal lytte til
de internationale nød- og kaldefrekvenser (VHF og mellembølge), således at
NaturErhvervstyrelsen kan kalde fartøjsføreren for inspektion på den anmeldte
position for grænsepassagen.
Bilag 6
Udsendelse af meddelelser om ændrede regler og vilkår for
fiskeriet
Ved udsendelse af meddelelser om ændrede vilkår for fiskeriets udøvelse
anvendes følgende procedure:
1) Meddelelsen udsendes over
Lyngby Radio, uanset hvilket farvand meddelelsen gælder for. Meddelelser vil
blive sendt fra NaturErhvervstyrelsen over Lyngby Radio på mandage, tirsdage,
onsdage, torsdage eller fredage i forbindelse med trafikmeldingerne kl. 8.05 og
kl. 18.05, dog kl. 7.05 og kl. 17.05 i perioden med sommertid.
2) Meddelelsen sendes til de
organisationer, der er repræsenteret i Erhvervsfiskeriudvalget, pr. e-mail på
udsendelsesdagen. Meddelelser kan desuden ses på NaturErhvervstyrelsens
hjemmeside www.naturerhverv.dk straks efter udsendelsen.
3) Ikrafttrædelsestidspunktet
fremgår af meddelelsen.
Bilag 7
Fiskearter, det er forbudt at genudsætte, hvis de kan
landes lovligt
|
Blåhvilling |
Pighvar |
|
Brosme |
Almindelig pighaj |
|
Brisling |
Rokke |
|
Byrkelange |
Rødspætte |
|
Jomfruhummer |
Rødtunge |
|
Dybvandsreje |
Sildehaj |
|
Glashvar |
Sild |
|
Guldlaks |
Skade |
|
Havgalt |
Skolæst |
|
Havtaske |
Skrubbe |
|
Hellefisk |
Skærising |
|
Hestemakrel |
Slethvar |
|
Hvilling |
Sperling |
|
Ising |
Tobis |
|
Kulmule |
Tunge |
|
Kuller |
Torsk |
|
Laks |
Andre arter i norsk zone |
|
Lange |
|
|
Lodde |
|
|
Makrel |
|
|
Mørksej |
| |
Bilag 8
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med
overdragelse af IOK-andele og årsmængder
Til dokumentation af, at overdragelse af kvoteandele har fundet sted, jf. §
91, stk. 4, og at vilkårene for overdragelsen er opfyldt, skal følgende
oplysninger gives til NaturErhvervstyrelsen:
1) Dato for overdragelsen.
2) Fartøjernes
EU-identifikationsnumre, navne og havnekendingsnumre.
3) Sælger og købers navne.
4) Kvoteandelens eller
årsmængdens størrelse samt EU-identifikationsnummer, navn og havnekendingsnummer
på det eller de fartøjer, som hver enkel kvoteandel var tildelt.
5) Oplysning om den mængde, der
er fisket med kvoteandelen i indeværende fangstår frem til datoen for
overdragelsen.
6) Farvand, hvor kvoteandelen er
tildelt.
7) Erklæring om, at parterne
forpligter sig ved den indgåede handel.
8) Erklæring om, at kravene, om
fartøjets ejerkreds og dennes indflydelse på udnyttelsen af kvoteandelene, jf. §
7, stk. 2, og § 90 er overholdt.
9) For IOK: Salgsprisen for den
solgte kvoteandel.
Bilag 9
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med
overdragelse af FKA og årsmængder for visse arter
Til dokumentation af, at overførsel af kvoteandele har fundet sted, og at
vilkårene for overdragelsen er opfyldt, skal følgende oplysninger gives til
NaturErhvervstyrelsen:
1) Dato for overførslen.
2) Fartøjernes
EU-identifikationsnumre, navne og havnekendingsnumre.
3) Afgiver og modtagers
navne.
4) Kvoteandelens eller
årsmængdens størrelse samt EU-identifikationsnummer, navn og havnekendingsnummer
på det eller de fartøjer, som hver enkel kvoteandel oprindeligt var tildelt.
5) Oplysning om den mængde, der
er fisket med kvoteandelen i indeværende fangstår frem til datoen for
overførslen.
6) Farvand, hvor kvoteandelen er
tildelt.
7) Erklæring om, at parterne
forpligter sig ved den indgåede aftale.
8) Erklæring om, at kravene om
fartøjets ejerkreds er overholdt.
9) Værdien af den overførte
kvoteandel, jf. § 83.
Bilag 10
Landinger af torsk, kulmule, sild, makrel og hestemakrel
over en vis mængde i udpegede havne
Fartøjer med mere end 2.000 kg torsk og/eller 2.000 kg kulmule (levende vægt)
om bord fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat må i Danmark kun foretage landing i
følgende 16 havne: Bønnerup, Esbjerg, Gilleleje, Grenå, Hanstholm, Hirtshals,
Hundested, Hvide Sande, Lemvig, Lild Strand, Nørre Vorupør, Skagen, Strandby,
Torsminde, Thorup Strand og Thyborøn.
Fartøjer med mere end 10.000 kg sild, makrel og hestemakrel om bord må i
Danmark kun foretage landing i følgende 7 havne: Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm,
Hirtshals, Skagen, Grenå og Gilleleje.
For silds vedkommende gælder ovennævnte vilkår for fangster taget i
ICES-område I, II, IIIa, IV, Vb, VI og VII. For makrels vedkommende gælder
vilkåret for fangster taget i ICES-område IIa, IIIa, IV, Vb, VI, VII, VIII, IX,
X, XII og XIV og hestemakrels vedkommende gælder vilkåret for fangster taget i
ICES-område IIa, IV, Vb, VI, VII. , VIII, IX, X, XII og XIV.
Bilag 11
Liste over dybhavsarter
|
Latinske navn
|
Almindeligt anvendt
navn |
|
Aphanopus carbo
Apristuris spp.
Argentina silus
Beryx spp.
Centrophorus granulosus
Centrophorus squamosus
Centroscyllium fabricii
Centroscymnus coelolepis
Coryphaenoides rupestris
Dalatias licha
Deania calceus
Etmopterus princeps
Etmopterus spinax
Galeus melastomus
Galeus murinus
Hoplostethus atlanticus
Molva dypterigia
Phcis blennoides
Centroscymnus crepidater
Scumnodon ringens
Hexanchus griseus
Chlamydoselachus anguineus
Oxynotus paradoxus
Somniosus microcephalus
Pagellus bogaraveo
Chimaera monstrosa
Marcrourus berglax
Mora moro
Antimora rostrata
Epigonus telescopus
Helicolenus datylopterus
Conger conger
Lepidopus caudatus
Alepocephalus bairdii
Lycodes esmarkii
Raja hyperborean
Sebastes viviparous
Hoplostethus mediterraneus
Trahuscorpia cristulata
Raja nidarosiensus
Chaceon (Geryon) affinis
Raja fyllae
Hydrolagus mirabilis
Rhinochimaera atlantica
Alepocephalus rostratus
Polyprion americanus |
Sort sabelfisk
Islandsk kattehaj
Guldlaks
Berycider
Ru pighaj
Mørk pighaj
Fabricius’ sorthaj
Portugisisk pighaj
Skolæst
Chokoladehaj
Næbhaj
Lyshaj
Sorthaj
Ringhaj
Mouse catshark
Orange savbug
Byrkelange
Middelhavsskælbrosme
Langsnudet pighaj
Haj (Scymnodon ringens)
Seksgællet haj
Kravehaj
Spidsfinnet trekanthaj
Grønlandshaj
Spidsandet blankesten
Havmus
Nordlig skolæst
Glyse
Blå antimora
Teleskopkardinalfisk
Blåkæft
Almindelig havål
Strømpebåndsfisk
Bairds glathovedfisk
Esmarks ålebrosme
Polarrokke
Lille rødfisk
Middehavssavbug
Dragehovedfisk (Trachyscorpia
cristulata)
Sortbuget rokke
Dybvandskrabbe (Chaceon (Geryon)
affinis)
Fyllas rokke
Storøjet havmus
Havmus (Rhinochimaera atlantica)
Rissos glathovedfisk
Vragfisk | |
Bilag 12
Den procentvise fordeling af de enkelte kvoter, som garn
eller trawlfartøjer tildeles låne-FKA i forhold til, jf. § 73 med udgangspunkt i
beregningsgrundlaget for det enkelte fartøj, jf. § 72
|
Trawl %
|
Garn %
|
|
Hanstholm |
Torsk i Nordsøen |
10,68 |
51,2 |
| |
Torsk i Kattegat |
0 |
0,03 |
| |
Torsk i Skagerrak |
1,12 |
5,11 |
| |
Torsk i Østersøen område 22-24 |
0,01 |
|
| |
Tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,27 |
0,67 |
| |
Tunge i Nordsøen |
0,43 |
4,55 |
| |
Rødspætte i Nordsøen |
4,2 |
12,08 |
| |
Rødspætte i Kattegat |
0,04 |
0 |
| |
Rødspætte i Skagerrak |
7,05 |
3,87 |
| |
Rødspætte i Østersøen |
0 |
0 |
| |
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
2,62 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande) |
5,57 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone) |
30,12 |
|
| |
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
6,96 |
1 |
| |
Kuller i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
1,14 |
0,24 |
| |
Kuller i Nordsøen |
1,11 |
2,15 |
| |
Dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat |
1,16 |
|
| |
Dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone) |
2,5 |
|
| |
Kulmule Nordsøen (EU-farvande) |
0,39 |
17,12 |
| |
Pighvar og slethvar i Nordsøen
(EU-farvande) |
0,44 |
1,36 |
| |
Havtaske i Nordsøen (norsk zone) |
13,68 |
0,62 |
| |
Brisling i Nordsøen (EU-farvande) |
8,91 |
|
| |
Brisling i Skagerrak og Kattegat |
0,01 |
|
| |
Brisling i Østersøen |
1,58 |
|
| |
|
|
|
|
Skagen |
Torsk i Nordsøen |
0,01 |
2,15 |
| |
Torsk i Kattegat |
0,34 |
4,72 |
| |
Torsk i Skagerrak |
13,63 |
31,74 |
| |
Torsk i Østersøen område 22-24 |
0,01 |
4,18 |
| |
Torsk i Østersøen område 25-32 |
0,16 |
1,13 |
| |
Tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
1,45 |
26,68 |
| |
Tunge i Nordsøen |
0 |
|
| |
Rødspætte i Nordsøen |
0 |
0,01 |
| |
Rødspætte i Kattegat |
0,71 |
10,02 |
| |
Rødspætte i Skagerrak |
3,55 |
10,17 |
| |
Rødspætte i Østersøen |
0 |
0,01 |
| |
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
58,67 |
|
| |
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
10,76 |
7,64 |
| |
Kuller i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
1,86 |
1,52 |
| |
Kuller i Nordsøen |
0 |
|
| |
Dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat |
6,84 |
|
| |
Dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande) |
0,03 |
|
| |
Dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone) |
0,01 |
|
| |
Kulmule Nordsøen (EU-farvande) |
|
0,02 |
| |
Pighvar og slethvar i Nordsøen
(EU-farvande) |
0 |
|
| |
Brisling i Skagerrak og Kattegat |
0,51 |
|
| |
Brisling i Østersøen |
1,39 |
|
| |
Sild i Østersøen område 22-24 |
0,09 |
|
| |
|
|
|
|
Nordsøen |
Torsk i Nordsøen |
4,71 |
21,94 |
| |
Torsk i Kattegat |
0,03 |
0,03 |
| |
Torsk i Skagerrak |
0,28 |
0,5 |
| |
Torsk i Østersøen område 22-24 |
2,85 |
2,59 |
| |
Torsk i Østersøen område 25-32 |
1,29 |
0,31 |
| |
Tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,39 |
2,39 |
| |
Tunge i Nordsøen |
0,69 |
27,51 |
| |
Rødspætte i Nordsøen |
22,72 |
28,47 |
| |
Rødspætte i Kattegat |
0,16 |
0,37 |
| |
Rødspætte i Skagerrak |
4,79 |
2,55 |
| |
Rødspætte i Østersøen |
0,21 |
0,05 |
| |
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,02 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande) |
10,13 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone) |
2,93 |
|
| |
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
1,38 |
0,06 |
| |
Kuller i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,06 |
0 |
| |
Kuller i Nordsøen |
1,02 |
0,12 |
| |
Kulmule Nordsøen (EU-farvande) |
0,41 |
4,75 |
| |
Pighvar og slethvar i Nordsøen
(EU-farvande) |
2,75 |
8,3 |
| |
Havtaske i Nordsøen (norsk zone) |
3,46 |
0,06 |
| |
Brisling i Nordsøen (EU-farvande) |
34,93 |
|
| |
Brisling i Skagerrak og Kattegat |
0,69 |
|
| |
Brisling i Østersøen |
3,82 |
|
| |
Sild i Østersøen område 22-24 |
0,26 |
0 |
| |
|
|
|
|
Skagerrak |
Torsk i Nordsøen |
6,55 |
26,63 |
| |
Torsk i Kattegat |
0,05 |
0,03 |
| |
Torsk i Skagerrak |
6 |
26,71 |
| |
Torsk i Østersøen område 22-24 |
1,6 |
0,8 |
| |
Torsk i Østersøen område 25-32 |
0,29 |
0,78 |
| |
Tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
2,11 |
4,48 |
| |
Tunge i Nordsøen |
0,57 |
5,68 |
| |
Rødspætte i Nordsøen |
2,77 |
8,28 |
| |
Rødspætte i Kattegat |
0,37 |
0,06 |
| |
Rødspætte i Skagerrak |
4,08 |
24,28 |
| |
Rødspætte i Østersøen |
0,19 |
0,03 |
| |
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
9,9 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande) |
5,78 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone) |
14,32 |
|
| |
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
8,58 |
0,48 |
| |
Kuller i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
2,46 |
0,06 |
| |
Kuller i Nordsøen |
0,67 |
0,13 |
| |
Dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat |
23,01 |
|
| |
Dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande) |
0,18 |
|
| |
Dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone) |
0,89 |
|
| |
Kulmule Nordsøen (EU-farvande) |
0,22 |
0,94 |
| |
Pighvar og slethvar i Nordsøen
(EU-farvande) |
0,63 |
0,63 |
| |
Havtaske i Nordsøen (norsk zone) |
6,53 |
0 |
| |
Brisling i Nordsøen (EU-farvande) |
0,44 |
|
| |
Brisling i Skagerrak og Kattegat |
1,67 |
|
| |
Brisling i Østersøen |
0,09 |
|
| |
Sild i Østersøen område 25-32 |
0,05 |
|
| |
|
|
|
|
Kattegat |
Torsk i Nordsøen |
0,54 |
4,89 |
| |
Torsk i Kattegat |
2,75 |
3,86 |
| |
Torsk i Skagerrak |
4,6 |
10,09 |
| |
Torsk i Østersøen område 22-24 |
2,38 |
6,44 |
| |
Torsk i Østersøen område 25-32 |
0,8 |
0,93 |
| |
Tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
15,57 |
46,74 |
| |
Tunge i Nordsøen |
0,23 |
1,99 |
| |
Rødspætte i Nordsøen |
0,22 |
1,96 |
| |
Rødspætte i Kattegat |
3,53 |
11,16 |
| |
Rødspætte i Skagerrak |
1,72 |
10,11 |
| |
Rødspætte i Østersøen |
0,28 |
1,03 |
| |
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
55,65 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande) |
0,15 |
|
| |
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
3,33 |
0,38 |
| |
Kuller i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,63 |
0,16 |
| |
Kuller i Nordsøen |
0 |
0 |
| |
Dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat |
0,71 |
|
| |
Kulmule Nordsøen (EU-farvande) |
0 |
0,04 |
| |
Pighvar og slethvar i Nordsøen
(EU-farvande) |
0,02 |
0,23 |
| |
Havtaske i Nordsøen (norsk zone) |
0,06 |
|
| |
Brisling i Nordsøen (EU-farvande) |
0,01 |
|
| |
Brisling i Skagerrak og Kattegat |
6,68 |
|
| |
Brisling i Østersøen |
0,16 |
|
| |
Sild i Østersøen område 22-24 |
|
0 |
| |
|
|
|
|
Østersøen område 22-24 |
Torsk i Nordsøen |
0,58 |
1,71 |
| |
Torsk i Kattegat |
0,98 |
0,37 |
| |
Torsk i Skagerrak |
0,77 |
0,6 |
| |
Torsk i Østersøen område 22-24 |
33,96 |
67,62 |
| |
Torsk i Østersøen område 25-32 |
13,56 |
3,05 |
| |
Tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
5,58 |
10,44 |
| |
Tunge i Nordsøen |
0,12 |
1,59 |
| |
Rødspætte i Nordsøen |
0,64 |
3,25 |
| |
Rødspætte i Kattegat |
1,01 |
1,09 |
| |
Rødspætte i Skagerrak |
1,08 |
0,89 |
| |
Rødspætte i Østersøen |
3,42 |
8,05 |
| |
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
12,88 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande) |
1,43 |
|
| |
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,27 |
0,01 |
| |
Kuller i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,24 |
0,02 |
| |
Kuller i Nordsøen |
0,01 |
0,02 |
| |
Kulmule Nordsøen (EU-farvande) |
0,01 |
0,01 |
| |
Pighvar og slethvar i Nordsøen
(EU-farvande) |
0,13 |
0,44 |
| |
Brisling i Nordsøen (EU-farvande) |
1,67 |
|
| |
Brisling i Skagerrak og Kattegat |
1 |
|
| |
Brisling i Østersøen |
13,79 |
|
| |
Sild i Østersøen område 22-24 |
6,85 |
0,84 |
| |
Sild i Østersøen område 25-32 |
0,01 |
|
| |
Laks i Østersøen |
0 |
0,02 |
| |
|
|
|
|
Østersøen område 25-32 |
Torsk i Nordsøen |
0,64 |
0,04 |
| |
Torsk i Kattegat |
0,1 |
0 |
| |
Torsk i Skagerrak |
0,31 |
|
| |
Torsk i Østersøen område 22-24 |
12,4 |
16,36 |
| |
Torsk i Østersøen område 25-32 |
48,97 |
73,53 |
| |
Tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,54 |
1,91 |
| |
Tunge i Nordsøen |
0,06 |
0,01 |
| |
Rødspætte i Nordsøen |
5,64 |
0,13 |
| |
Rødspætte i Kattegat |
0,09 |
0 |
| |
Rødspætte i Skagerrak |
0,24 |
|
| |
Rødspætte i Østersøen |
4,41 |
3,62 |
| |
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
3,46 |
|
| |
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande) |
12,99 |
|
| |
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,32 |
0 |
| |
Kuller i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
0,08 |
0 |
| |
Kuller i Nordsøen |
0,35 |
|
| |
Dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat |
0,01 |
|
| |
Kulmule Nordsøen (EU-farvande) |
0,21 |
0,03 |
| |
Pighvar og slethvar i Nordsøen
(EU-farvande) |
0,7 |
0,09 |
| |
Havtaske i Nordsøen (norsk zone) |
0,55 |
|
| |
Brisling i Østersøen |
2,85 |
|
| |
Sild i Østersøen område 22-24 |
0,52 |
0 |
| |
Sild i Østersøen område 25-32 |
0,28 |
0 |
| |
Laks i Østersøen |
4,25 |
4,28 | |
Bilag 13
Fiskeri med trawl og/eller andet slæbende redskab i
Kattegat
Ved fiskeri med trawl og/eller andet slæbende redskab i Kattegat, som skal
foregå med maskestørrelse på 90 mm og derover, skal der anvendes et
sorteringspanel som specificeret nedenfor.
Vinduet indsættes i den ikke-koniske del med mindst 80 åbne masker i
omkredsen. Vinduet indsættes i toppanelet. Der må højst være to åbne
diagonalmasker mellem den bageste maskerække i vinduets side og sammenføjningen.
Vinduet slutter højst seks m fra bindestrikken. Sammenføjningsforholdet er to
diagonalmasker til en kvadratmaske, når fangstposens maskestørrelse er på mindst
120 mm, fem diagonalmasker til to kvadratmasker, når fangstposens maskestørrelse
er på mindst 100 mm og under 120 mm, og tre diagonalmasker til en kvadratmaske,
når fangstposens maskestørrelse er på mindst 90 mm og under 100 mm.
Vinduet skal være mindst 3 m langt. Maskerne skal have en minimumsåbning på
120 mm. Maskerne skal være kvadratmasker, dvs. alle fire sider i vinduet skæres
stolperet. Nettet monteres sådan, at stolperne er parallelle med og vinkelrette
på fangstposens længderetning.
Det kvadratmaskede panelnet skal være knudeløst enkeltgarn. Vinduet indsættes
således, at maskerne hele tiden er helt åbne, når der fiskes. Vinduet må ikke på
nogen måde obstrueres af anordninger på nettets inder- eller yderside.
Bilag 14
Krav til de selektive fangstposer, der skal anvendes, når
der fiskes med trawl og/eller andet slæbende redskab i Kattegat med en
maskestørrelse på 90 mm og derover, jf. § 35, stk. 2
Der skal anvendes en af følgende 3 typer selektive fangstposer:
1) 4-panel fangstpose med et 180
mm kvadratmasket sorteringsvindue monteret 4-7 meter fra bindestrikken.
2) 4-panel fangstpose med et 270
mm diamantmasket sorteringsvindue monteret 4-7 meter fra bindestrikken.
3) 2-panel fangstpose med et 180
mm kvadratmasket sorteringsvindue monteret 4-7 meter fra bindestrikken.
Beskrivelse af de 3 typer af selektive fangstposer
Alle maskemål er angivet i indvendige helmasker.
1) 4-panel fangstpose med et 180
mm kvadratmasket sorteringsvindue monteret 4-7 meter fra bindestrikken.
Fangstposen består af en firkantet panelsektion på 3 meter i længde og 4
sider, der er lige brede. Siderne og bunden er lavet af traditionelle
diamantmasker med en maskestørrelse på mindst 90 mm. Der må maksimalt være 25
åbne masker i bredden i en side. I topsektionen skal placeres et 3 meter langt
sorteringsvindue med kvadratmasker, der ender maksimalt 4 meter fra
bindestrikken. Sorteringsvinduet med kvadratmasker skal have en maskestørrelse
på mindst 180 mm og bestå af 8 åbne kvadratmasker i bredden. Sorteringsvinduet
med kvadratmasker skal være udført i et knudestabilt materiale. Redskabets 90 mm
diamantmasker sammenføjes med 180 mm kvadratmaskerne i forholdet 3:1.
Principperne er vist i nedenstående figurer.
Figur 1. 4-panel fangstpose med et 180 mm kvadratmasket sorteringsvindue
Figur 2. Illustration af sammenføjning af 90 mm diamantmasker og 180 mm
kvadratmasker
2) 4-panel fangstpose med et
sorteringsvindue med diamantmasker på mindst 270 mm monteret 4-7 meter fra
bindestrikken.
Fangstposen er identisk med type 1, men selektionsvinduet består her af
diamantmasker med en maskestørrelse på mindst 270 mm. Diamantmaskerne på mindst
270 mm monteres med Y-masker og sammenføjningsforholdet mellem fangstposens
diamantmasker og selektionsvinduets 270 mm diamantmasker, er 4 til 1, hvor
fangstposens maskestørrelse er på mindst 90 mm og under 120 mm, og 3 til 1, hvor
fangstpostens maskestørrelse er på 120 mm eller derover. Principperne i
redskabet er vist i nedenstående figurer.
Figur 3. 4-panel fangstpose med et sorteringsvindue med diamantmasker på
mindst 270 mm
Figur 4. Illustration viser sammenføjning af 90 mm diamantmasker og 270 mm
diamantmasker
3) 2-panel fangstpose med et 180
mm kvadratmasket sorteringsvindue monteret 4-7 meter fra bindestrikken.
Fangstposen består af en traditionel 2-panelkonstruktion. Top – og
bundsektionen er lige brede (maksimum 50 åbne masker i hver sektion jf. Rådets
forordning 850/98). I topsektionen skal placeres et 3 meter langt
sorteringsvindue med kvadratmasker, der ender maksimalt 4 meter fra
bindestrikken. Sorteringsvinduet med kvadratmasker skal have en maskestørrelse
på mindst 180 mm og bestå af 8 åbne kvadratmasker i bredden. Sorteringsvinduet
med kvadratmasker skal være udført i et knudestabilt materiale.
Sorteringsvinduet skal være placeret midt i topsektionen således, at der er lige
mange åbne masker mellem sorteringsvinduets to sider og de to sidesømme.
Redskabets 90 mm diamantmasker sammenføjes med 180 mm kvadratmaskerne i
forholdet 3:1. Principperne i redskabet er vist i nedenstående figurer.
Figur 5. 2-panel fangstpose med et 180 mm kvadratmasket sorteringsvindue
Figur 6. Illustration af sammenføjning af 90 mm diamantmasker og 180 mm
kvadratmasker
Montering af stopgarn
Der kan indsættes et stopgarn i de selektive fangstposer (type 1-3).
Bestemmelserne om mindste maskestørrelse anvendes ikke på stopgarnet.
Stopgarnets forreste fastgørelsessted er bag ved sorteringsvinduet og vinkelret
på redskabets længderetning. Stopgarnet monteres stolperet i fangstposen.
Stopgarnet må ikke overlappe sorteringsvinduet.
Bilag 15
Krav til de selektive redskaber, der skal anvendes, når
der fiskes med trawl og/eller andet slæbende redskab i Skagerrak, jf. § 36.
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
1) |
Tunnelen/opsamlingsposen, der anvendes i
henhold til § 36, stk. 3, skal have en åbning på minimum 23 cm og
max 30 cm og være konstrueret af 120 mm kvadratmasker eller have et
toppanel med 120 mm kvadratmasker. Den skal være mindst 3 meter lang
og mindst lige så bred som sorteringsristen, jf. figur
1. |
|
2) |
Sorteringsristen, der skal anvendes i
henhold til § 36, stk. 4, skal overholde følgende specifikationer og
illustreret i figur 2: |
| |
a) |
Sorteringsristen skal monteres i et trawl,
hvis fangstpose består af kvadratmasker med en maskestørrelse på
mindst 70 mm. Fangstposen skal være mindst 8 meter lang.
Det er forbudt at anvende trawl på over 100 kvadratmasker i
fangstposens omkreds, ekskl. sammenføjninger eller
sømliner. |
| |
b) |
Risten skal være rektangulær. Ristens
tremmer skal være parallelle med ristens længdeakse. Afstanden
mellem tremmerne må højst være 35 mm. Det er tilladt at anvende
et eller flere hængsler, så risten lettere kan placeres oven på
nettromlen. |
| |
c) |
Risten skal monteres diagonalt i trawlet
med ristens overkant pegende bagud og opad. Den kan monteres lige
foran fangstposen eller længere fremme i forlængelsesstykket. Risten
skal være fastgjort til trawlet på alle sider. |
| |
d) |
I trawlets overpanel skal der i umiddelbar
forbindelse med ristens overkant være en ublokeret åbning, hvor
fiskene kan slippe ud. Udslipningsåbningen skal bagerst være lige så
bred som risten og foran ende i en spids, hvor siderne er skåret
langs maskestolperne på hver side af risten. |
| |
e) |
Det er tilladt at fastgøre en tragtformet
anordning foran risten for at lede fisken mod trawlets bund og
risten. Maskestørrelsen i tragten skal være mindst 70 mm.
Tragten skal have en lodret åbning ved risten på mindst 15 cm.
Tragtens åbning ved risten skal være lige så bred som
risten. |
| |
|
|
|
3) |
Ved fiskeri i henhold til § 36, stk. 6 skal
anvendes en af følgende 3 typer selektive fangstposer: |
| |
a) |
Et panel med minimum 140 mm. kvadratmaske i
en 4-panel sektion, jf. design 1 i figur 3. |
| |
b) |
Et panel med minimum 270 mm. diagonalmasker
i en 4-panel sektion, jf. design 2 i figur 3. |
| |
c) |
Et panel med minimum 140 mm. kvadratmaske i
en 2-panel sektion, jf. design 3 i figur 3. |
| |
Et panel, som beskrevet i a), b) og c),
skal være mindst 3 meter langt og være placeret højst 4 meter fra
bindestroppen. Sektionspanelet skal have samme bredde som
overstykket på trawlen målt fra søm til søm. Såfremt panelet er med
270 mm. diagonalmaske, skal det placeres i en 4-panelsektion og
monteres med et sammenføjningsforhold på tre 90-100 mm. masker til
én 270 mm maske eller to 100-120 mm masker til én 270 mm. maske, jf.
figur 4 og 5. Paneler med 140 mm. kvadratmasker skal monteres med et
sammenføjningsforhold på tre 90-100 mm. masker til én 140 mm.
kvadratmaske, to 100-120 mm. masker til én 140 mm. kvadratmaske
eller fem 100-120 mm. masker til to 140 mm. kvadratmaske, jf. figur
6. | |
Figur 1. Rejerist med tunnel, jf. nr. 1.
Figur 2. Illustration af et størrelses- og artsselektivt trawl, jf. nr.
2.
Figur 3. Skematisk tegning af design 1 -3, jf. nr. 3.
Figur 4. Illustration af sammenføjning af tre 90-100 mm. masker med én 270
mm. maske
Figur 5. Illustration af sammenføjning af to 100-120 mm. masker med én 270
mm. maske
Figur 6. Illustration af sammenføjning af tre 90 mm. masker med én 140 mm.
maske.
Bilag 16
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med
overdragelse af kW-dage
Til dokumentation af, at overdragelse af årsmængder af kW-andele har fundet
sted, jf. § 165, og at vilkårene for overdragelsen er opfyldt, skal følgende
oplysninger gives til NaturErhvervstyrelsen:
1) Dato for overdragelsen.
2) Sælgers og købers navne.
3) KW-andelenes eller kW-dagenes
størrelse samt EU-identifikationsnummer, navn og havnekendingsnummer på det
eller de fartøjer, som disponerede over hvert enkelt kW-andel på
overdragelsestidspunktet.
4) Segmentet for
kW-andelene.
5) Erklæring om, at parterne
forpligter sig ved den indgåede handel.
6) Erklæring om, at kravene, om
fartøjets ejerkreds jf. § 7, stk. 2 er overholdt.
Bilag 17
Maksimale satser for ejerandele og kvoteandele jf. § 86 og
§ 90
| |
|
|
| |
| |
|
|
|
I oversigten nedenfor vedrører ejerandele
den maksimale grænse for, hvor meget af den enkelte kvote en person
kan eje. Kvoteandele vedrører den maksimale grænse for, hvor meget
af den enkelte kvote et fartøj kan disponere over. |
| |
FKA-kvoter
|
Ejerandele
|
Kvoteandele
|
Torsk i Nordsøen |
5
% |
5
% |
Torsk i Skagerrak |
5
% |
5
% |
Torsk i Kattegat |
5
% |
5
% |
Torsk i Østersøen område 25-32 |
10
% |
10
% |
Torsk i Østersøen område 22-24 |
5
% |
5
% |
Rødspætter i Nordsøen |
6
% |
6
% |
Rødspætter i Skagerrak |
7,5
% |
7,5
% |
Rødspætter i Kattegat |
7,5
% |
7,5
% |
Rødspætter i Østersøen |
5
% |
5
% |
Mørksej i alle farvande |
10
% |
10
% |
Kuller i Nordsøen |
10
% |
10
% |
Kuller i Skagerrak og Kattegat |
10
% |
10
% |
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
10
% |
10
% |
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande) |
10
% |
10
% |
Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone) |
10
% |
10
% |
Havtaske i Nordsøen (norsk zone) |
10
% |
10
% |
Tunge i Nordsøen |
10
% |
10
% |
Tunge i Skagerrak, Kattegat og
Østersøen |
5
% |
5
% |
| |
|
|
IOK-kvoter
|
Ejerandele
|
Kvoteandele
|
Sild i Østersøen område 22-24 |
15
% |
15
% |
Sild i Østersøen område 25-32 |
15
% |
15
% |
Brisling i Østersøen |
15
% |
15
% |
Brisling i Skagerrak og Kattegat |
15
% |
15
% |
Brisling i Nordsøen |
10
% |
10
% |
Tobis i Nordsøen |
10
% |
10
% | |
Bilag 18
Liste over redskaber, som udløser 50 % ekstra årsmænde pr.
kvoteandel, hvis et fartøj fisker udelukkende med disse redskaber, jf. § 65
|
Redskabstype
|
|
Garn |
|
Toggegarn |
|
Langliner |
|
Pelagisk trawl (flydetrawl) |
|
Snurrevod og snurpenot (inkluderer ikke
flyshooting) |
|
Ruser |
|
Tejner | |
Bilag 19
Indholdsfortegnelse
|
Kapitel 1. Generel regulering |
|
Anvendelsesområde |
§ 1 |
|
Ændring af vilkår for fiskeriet |
§§ 2-4 |
|
Generelle bestemmelser |
§§ 5-11 |
|
Offentligt tilgængelige oplysninger om FKA
og IOK |
§§ 12-13 |
|
Definitioner |
§ 14 |
|
Tilladelser |
§§ 15-20 |
|
Forudanmeldelse |
§§ 21-22 |
|
Omladning |
§ 23 |
| |
|
|
Kapitel 2. Generelle
begrænsninger |
|
Fiskeri- og landingsbegrænsninger |
§§ 24-26 |
|
Parfiskeri |
§§ 27-28 |
|
Forbud imod genudsætning af fisk |
§ 29 |
|
Fartøjs- og redskabsbegrænsninger og regler
for fiskeri og landing af torsk m.m. |
§§ 30-36 |
| |
|
|
Kapitel 3. Fartøjskategorier og forskellige
reguleringsformer |
|
Fartøjskategorier |
§ 38 |
|
FKA-fartøjer |
§ 39 |
|
MAF-fartøjer |
§§ 40-43 |
|
Oversigt over kvoter fordelt på
reguleringsformer |
§ 44 |
| |
|
|
Kapitel 4. Generelle regler om tildeling på
grundlag af kvoteandele (FKA og IOK) og overførelse af
årsmængder |
|
Opdeling af kvoterne |
§§ 45-48 |
|
Årsmængdefiskeri på grundlag af
kvoteandele |
§§ 49-50 |
|
Overførelse af årsmængder til andre
fartøjer |
§§ 51-52 |
| |
|
|
Kapitel 5. Formål og andele til Fiskefonden
og rationsfiskeri for FKA-arter for FKA-fartøjer |
|
Kvoteandele, der afsættes til andre formål
forud for tildeling af årsmængder for FKA og IOK |
§§ 53-58 |
|
Andele af kvoter, der ikke hidtil har været
fisket op eller i øvrigt er reserveret |
§ 59 |
|
Øvrige formål |
§ 60 |
| |
|
|
Kapitel 6. Særlig ordning for
kystfiskeriet |
§§ 61-66 |
| |
|
|
Kapitel 7. Førstegangsetablering med
FKA-fartøj eller IOK-industriarter |
|
Godkendelse af FKA-fartøj for
førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) eller godkendelse af fartøj
som førstegangsetableret med IOK-industriarter
(IOKINDUSTRI-FE) |
§§ 67-71 |
|
Låne-FKA til FKA-FE fartøj og låne-IOK til
IOKINDUSTRI-FE fartøj |
§ 72-76 |
| |
|
|
Kapitel 8. Bytte af årsmængder af kvoter
omfattet af IOK og FKA |
|
Bytte mellem dansk indregistrerede
fartøjer |
§ 77 |
|
Bytte af retten til at anvende årsmængde
til fartøjer fra andre EU-lande (individuelle kvotebytter) |
§§ 78-80 |
| |
|
|
Kapitel 9. Overførsel af FKA |
|
|
Ejerskifte af fartøjer |
§ 81 |
|
Overførelse af FKA |
§§ 82-86 |
|
Overførsel af FKA i særlige
situationer |
§§ 87-88 |
| |
|
|
Kapitel 10. Puljefiskeri |
§ 89 |
| |
|
|
Kapitel 11. Fælles bestemmelser for
fiskerier med IOK |
|
Ejerforhold og maksimal
kvotekoncentration |
§ 90 |
|
Registrering af kvoteandele og
årsmængder |
§§ 91-93 |
|
Overdragelse og anvendelse af kvoteandele i
særlige situationer |
§§ 94-95 |
| |
|
|
Kapitel 12. Makrel i Nordsøen, Skagerrak,
Kattegat, Østersøen og i norsk fiskerizone nord for 62o
N |
|
Generelle bestemmelser |
§§ 96-99 |
|
Betingelser for fiskeri for fartøjer med
tilladelse til at fiske makrel |
§ 100 |
|
Særligt om overdragelse |
§§ 101-102 |
|
Makrel i færøsk og norsk
fiskerizone |
§ 103 |
| |
|
|
Kapitel 13. Sild i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat samt atlantoskandisk sild |
|
Generelle bestemmelser |
§§ 104-108 |
|
Reservepulje- og
(generationsskifte) |
§§ 109-114 |
|
Særligt om overdragelse |
§§ 115-116 |
|
Adgangslicenser til andre landes
fiskerizoner |
§ 117 |
| |
|
|
Kapitel 14. Tobis i EU-farvande i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat samt norsk zone i Nordsøen, blåhvilling i
EU-farvande og internationale farvande, blåhvilling i færøsk zone,
hestemakrel i ICES-områderne IIa, IVa, Vb, VI, VIIa-c og e-k, VIIIa,
b, d og e, XII og XIV, havgalt i EU-farvande og internationale
farvande i ICES-områderne VI, VII og VIII og sperling i Nordsøen
(EU-farvande) samt Skagerrak og Kattegat |
|
Generelle bestemmelser |
§§ 118-120 |
|
Sperling i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat
Tobis i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak
og Kattegat samt norsk zone i Nordsøen |
§ 121
§§ 122-123 |
| |
|
|
Kapitel 15. Industrifiskeri |
|
Generelle regler |
§§ 124-127 |
|
Bestemmelser for enkelte industrifiskerier,
der udøves på rationsvilkår |
|
|
Brisling i Den Engelske Kanal |
§ 128 |
| |
|
|
Kapitel 16. Rationsfiskeri |
|
Generelle regler for
rationsfiskeri |
§ 129 |
|
Generelle rationsbegrænsninger og
mængdeopgørelser |
§§ 130-132 |
|
Rationsfiskeri på FKA-kvoter for
MAF-fartøjer |
§ 133 |
|
Overførelse af årsmængde fra FKA-fartøj til
MAF-fartøj |
§ 134 |
|
Rationsfiskeri for bundgarnsfiskere, der
har valgt indplacering med ret til at fiske på andele af torske- og
sildekvoterne i Østersøen i stedet for FKA |
§§ 135-136 |
|
Rationsfiskeri på FKA-kvoter for
FKA-fartøjer |
§ 137 |
|
Rationsfiskeri på FKA-kvoter for Øvrige
Fartøjer |
§ 138 |
|
Rationsfiskeri for de konsumkvoter, der
ikke er FKA-kvoter |
|
|
Torsk ved Svalbard og Bjørneø
(ICES-underområde II a og b) |
§ 139 |
|
Hvilling i Nordsøen og
Skagerrak/Kattegat |
§ 140 |
|
Fjæsing |
§ 141 |
|
Specialfiskerier og fiskeri i tredjelandes
fiskerizoner og i internationalt farvand |
|
|
Fiskeri i internationalt farvand eller
aktiviteter i forbindelse med fiskeri reguleret af regionale
fiskeriorganisationer |
§ 142 |
|
Fiskeri under indsatsregulering i farvandet
vest og syd for De Britiske Øer |
§ 143 |
|
Dybvandsrejer i grønlandske
farvande |
§ 144 |
|
Lodde i grønlandske farvande |
§ 145 |
|
Blåhvilling i færøske og grønlandske
farvande |
§ 146 |
|
Rejer i NAFO-område i Nordatlanten |
§ 147 |
|
Dybhavsarter |
§ 148 |
|
Andre arter i norsk fiskerizone |
§§ 149-151 |
|
Fisk og krebsdyr omfattet af norsk forbud
med genudsætning |
§ 152 |
|
Sild i Den Engelske Kanal (ICES-underområde
VII d) |
§ 153 |
| |
|
|
Kapitel 17. Indsatsregulering |
|
|
Indsatsregulering generelt |
§ 154 |
| |
|
|
Kapitel 18. |
|
|
KW-dage i forbindelse med genopretning af
visse bestande i
ICES-område III a, IV, VI a, VII a, VII d
og i EU-farvande
inden for område II a og V b |
§§ 155-159 |
| |
|
|
Kapitel 19. |
|
|
KW-fonden m.v. |
§ 160 |
| |
|
|
Kapitel 20. Tildeling af kW-andele til
førstegangsetablerede, der har fået tildelt låne-FKA eller
låne-IOK |
§§ 161-162 |
| |
|
|
Kapitel 21. |
|
|
Overførelse af kW-andele til andre
fartøjer |
§ 163 |
|
Overførelse af kW-andele til andre fartøjer
i senere forvaltningsperioder, hvor kW-andelene giver grundlag for
tildeling af årsmængder |
§ 164 |
|
Generelt om overdragelse af
kW-andele |
§§ 165-168 |
|
Overdragelse og anvendelse af kW-andele i
særlige situationer |
§§ 169-170 |
| |
|
|
Kapitel 22. |
|
|
Maksimumskapaciteten målt i kW for fartøjer
med tilladelse til at fiske i et indsatsområde (kW-loft) |
§§ 171-172 |
| |
|
|
Kapitel 23. |
|
|
Fiskeri reguleret ved fangstkvoter |
§§ 173-179 |
| |
|
|
Kapitel 24. Kontrolbestemmelser,
klageadgang, straf mv. |
|
|
Kontrolbestemmelser |
§§ 180-184 |
|
Klageadgang |
§ 185 |
|
Straffebestemmelser |
§ 186 |
|
Ikrafttrædelsesbestemmelser |
§ 187 |
| |
|
| |
|
|
Bilag 1: |
Farvande i Nordsøen, Den Engelske Kanal,
Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne med
ICES-underområder |
|
Bilag 2: |
Ansøgning om og afmelding af
tilladelse |
|
Bilag 3: |
Tilladelser |
|
Bilag 4: |
Omregningsfaktorer ved opgørelse af
mængder |
|
Bilag 5a: |
Anmeldelse af ankomst og
losning |
|
Bilag 5b: |
Anmeldelse ved ind- og udsejling af
farvand |
|
Bilag 6: |
Udsendelse af meddelelser om ændrede regler
og vilkår for fiskeriet |
|
Bilag 7: |
Fiskearter, det er forbudt at genudsætte,
hvis de kan landes lovligt. |
|
Bilag 8: |
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen i
forbindelse med overdragelse af IOK-andele og
årsmængder. |
|
Bilag 9: |
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen i
forbindelse med overdragelse af FKA og årsmængder for visse
arter. |
|
Bilag 10: |
Landinger af torsk og kulmule over en vis
mængde i udpegede havne. |
|
Bilag 11: |
Liste over dybhavsarter |
| |
|
|
Bilag 12: |
Den procentvise fordeling af de enkelte
kvoter, som garn eller trawlfartøjer tildeles låne-FKA i forhold
til |
|
Bilag 13: |
Fiskeri med trawl og/eller andet slæbende
redskab i Kattegat |
|
Bilag 14: |
Krav til de selektive fangstposer, der skal
anvendes, når der fiskes med trawl og/eller andet slæbende redskab i
Kattegat med en maskestørrelse på 90 mm og der over, jf. § 35, stk.
2. |
|
Bilag 15: |
Krav til de selektive fangstposer, der skal
anvendes, når der fiskes med trawl og/eller andet slæbende redskab i
Skagerrak med en maskestørrelse på xx mm og der over, jf. § 36, stk.
2 |
|
Bilag 16: |
Oplysninger til NaturErhvervstyrelsen i
forbindelse med overdragelse af kW-dage. |
|
Bilag 17: |
Maksimale satser for ejerandele og
kvoteandele jf. § 86 og ½ 90 |
|
Bilag 18: |
Liste over redskaber, som udløser 50 %
ekstra årsmængde pr. kvoteandel, hvis et fartøj fisker udelukkende
med disse redskaber, jf. § 65 |
|
Bilag 19: |
Indholdsfortegnelse | |