Kapitel 1	Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Kapitel 2	Anmeldelsespligt og krav til anlæggets påbegyndelse
Kapitel 3	Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt
Kapitel 4	Fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (scoping)
Kapitel 5	VVM-redegørelsen
Kapitel 6	Høring af offentligheden over VVM-redegørelsen
Kapitel 7	Offentliggørelse af afgørelser om og tilladelser til VVM-pligtige anlæg
Kapitel 8	Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens opgaver og beføjelser
Kapitel 9	Behandling af klager ved Natur- og Miljøklagenævnet
Kapitel 10	Straf
Kapitel 11	Ikrafttrædelse
Bilag 1	Anlæg omfattet af § 1, stk. 2
Bilag 2	Anlæg omfattet af § 1, stk. 3
Bilag 3	Kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 1
Bilag 4	Oplysninger der skal gives i henhold til § 5, stk. 3
Bilag 5

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning1)

I medfør af § 11 g, stk. 3, § 11 h, § 11 i, § 52, stk. 4, § 58 og § 64, stk. 2, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret ved lov nr. 1630 af 26. december 2013, § 35, stk. 1, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 og § 67, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsens regler om anlæg, som er opført på bilag 1 eller 2, omfatter gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.

Stk. 2. Anlæg opført på bilag 1 (VVM-pligt) er underlagt VVM-proceduren i §§ 2, 4-7.

Stk. 3. Anlæg påført på bilag 2 er underlagt proceduren i §§ 2-7.

Stk. 4. Bekendtgørelsens regler om bygherre omfatter den person eller selskab (juridisk person), der ansøger om godkendelse eller tilladelse til et privat anlæg, samt den offentlige myndighed, som tager initiativ til et anlæg.

Stk. 5. Bekendtgørelsens regler om den kompetente myndighed omfatter kommunalbestyrelsen, og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen for anmeldelser omfattet af §§ 9-11. Hvis anmeldelsen er omfattet af § 9 eller § 10, stk. 2, videresender kommunalbestyrelsen umiddelbart anmeldelsen til Naturstyrelsen. Hvis anmeldelsen er omfattet af § 10, stk. 1, videresender kommunalbestyrelsen umiddelbart anmeldelsen til Miljøstyrelsen.

Stk. 6. Undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-8 er anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov samt anlæg, der tager sigte på det nationale forsvar, hvis Forsvarsministeriet skønner, at anvendelsen af §§ 2-8 i relation til det konkrete anlæg vil kunne skade nationens sikkerhed.

Kapitel 2

Anmeldelsespligt og krav til anlæggets påbegyndelse

§ 2. Før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg opført på bilag 1 og 2 skal bygherren indgive skriftlig anmeldelse til kommunen. Til anmeldelsen af anlæg opført på bilag 2 skal bygherren udfylde anmeldeskemaet i bilag 5, for så vidt angår de for anlægget relevante forhold, og fremsende det digitalt til den kompetente myndighed.

Stk. 2. Et anmeldt anlæg må ikke påbegyndes, før den kompetente myndighed skriftligt

1) har meddelt bygherren, at anlægget ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt - dvs. ikke er VVM-pligtigt jf. § 3, stk. 2, eller

2) har meddelt tilladelse (VVM-tilladelse) til at påbegynde anlægget efter en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-procedure) i henhold til bestemmelserne i § 7.

Kapitel 3

Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt

§ 3. Når den kompetente myndighed har modtaget anmeldelsen fra bygherre, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af, om anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. (VVM-pligt). Ved vurderingen skal den kompetente myndighed tage hensyn til kriterierne i bilag 3. Den kompetente myndigheds afgørelse om ikke VVM-pligt skal begrundes.

Stk. 2. Afgørelsen om ikke VVM-pligt offentliggøres umiddelbart efter, at afgørelsen meddeles bygherren. Offentliggørelsen skal stille følgende oplysninger til rådighed for offentligheden, så snart disse med rimelighed kan gives:

1) Anmeldelsen, jf. § 2.

2) Afgørelsen om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt, jf. § 3, stk. 1.

3) Angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger.

Stk. 3. I tilfælde, hvor anlægget efter anden lovgivning ikke må påbegyndes uden tilladelse, som skal offentliggøres, kan afgørelsen om ikke VVM-pligt dog finde sted senest samtidig med offentliggørelsen af denne tilladelse.

Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 2-3 kan ske udelukkende på den kompetente myndigheds hjemmeside.

Stk. 5. Træffer den kompetente myndighed afgørelse om VVM-pligt for anlæg opført på bilag 2 på grundlag af stk. 1, skal afgørelsen med begrundelse herfor meddeles bygherren.

Kapitel 4

Fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (scoping)

§ 4. Forud for igangsættelsen af arbejdet med VVM-redegørelsen for anlæggets forventede væsentlige virkninger på miljøet, offentliggør den kompetente myndighed en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg med henblik på at indkalde ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for fastlæggelsen af VVM-redegørelsens indhold (scoping). Beskrivelsen skal tillige indeholde følgende oplysninger:

1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.

2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.

3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af bygherren eller den kompetente myndighed til brug for sagens behandling, er til rådighed for offentligheden.

4) Hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed.

5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse i VVM-proceduren.

Stk. 2. Følgende anlæg skal underkastes en scoping:

1) anlæg opført på bilag 1, som en bygherre har anmeldt, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og

2) anlæg opført på bilag 2, hvorom der er truffet afgørelse om VVM-pligt efter § 3, stk. 2.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 med henblik på høring af offentligheden kan ske udelukkende på den kompetente myndigheds hjemmeside.

Kapitel 5

VVM-redegørelsen

§ 5. For anlæg omfattet af § 4, stk. 2, udarbejder den kompetente myndighed en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Redegørelsen udarbejdes på grundlag af den i § 4, stk. 1, foretagne scoping.

Stk. 2. VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

1) mennesker, fauna og flora,

2) jordbund, vand, luft, klima og landskab,

3) materielle goder og kulturarv, og

4) samspillet mellem disse faktorer.

Stk. 3. Redegørelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 4.

Stk. 4. Redegørelsen skal tillige i relevant omfang forholde sig til de forhold, som har været fremdraget af offentligheden.

Kapitel 6

Høring af offentligheden over VVM-redegørelsen

§ 6. Når den kompetente myndighed har udarbejdet VVM-redegørelsen, offentliggør den kompetente myndighed redegørelsen med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

Stk. 2. Redegørelsen skal sendes i høring i mindst 8 uger, hvilket skal fremgå af offentliggørelsen, jf. stk. 1.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 med henblik på høring af offentligheden kan ske udelukkende på den kompetente myndigheds hjemmeside.

Kapitel 7

Offentliggørelse af afgørelser om og tilladelser til VVM-pligtige anlæg

§ 7. På grundlag af den foretagne høring efter § 6, træffer den kompetente myndighed afgørelse om, hvorvidt anlægget kan tillades. Afgørelsen om at tillade et anlæg skal offentliggøres, og offentliggørelsen skal indeholde følgende:

1) oplysning om indholdet af beslutningen, begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen,

2) en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger af anlægget, og

3) VVM-tilladelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til den.

Stk. 2. Den kompetente myndighed må ikke meddele VVM-tilladelse til at påbegynde et anlæg, før det nødvendige plangrundlag for anlægget er gældende efter planlovens regler herom.

Stk. 3. VVM-tilladelsen skal offentliggøres umiddelbart efter, at tilladelsen meddeles bygherren.

Stk. 4. Har den kompetente myndighed truffet afgørelse om ikke at tillade et anlæg, skal denne afgørelse og begrundelsen herfor offentliggøres samt meddeles bygherren.

Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 4 kan ske udelukkende på den kompetente myndigheds hjemmeside.

§ 8. VVM-tilladelsen erstattes af en tilladelse efter § 7 i lov om råstoffer. Tilladelsen for et VVM-pligtigt anlæg, jf. § 7, stk. 1, må dog tidligst meddeles, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, når der er gennemført en VVM-procedure for det pågældende anlæg i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. VVM-tilladelsen erstattes af en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse eller af en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 eller af en tilladelse efter vandforsyningslovens § 18, for så vidt angår de forhold, som disse godkendelser eller tilladelser regulerer. Disse godkendelser eller tilladelser for et VVM-pligtigt anlæg, jf. § 7, stk. 1, må dog tidligst meddeles, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, når der er gennemført en VVM-procedure for det pågældende anlæg i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3. VVM-tilladelsen erstattes i fuldt omfang af en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, hvis det konkrete anlæg kan etableres indenfor rammerne af en før tidspunktet for tilladelsen til det VVM-pligtige anlæg gældende lokalplan. Godkendelsen for et VVM-pligtigt anlæg, jf. § 7, stk. 1, må dog tidligst meddeles, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, når der er gennemført en VVM-procedure for det pågældende anlæg i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Kapitel 8

Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens opgaver og beføjelser

§ 9. Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, der vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, eller hvor en anden stat har anmodet om oplysninger om anlægget.

§ 10. Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, hvor godkendelseskompetencen efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøstyrelsen.

Stk. 2. Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af denne bekendtgørelse, hvor godkendelseskompetencen i henhold til § 20, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse er henlagt til miljøministeren.

§ 11. Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for følgende anlæg omfattet af denne bekendtgørelse:

1) Anlæg, hvor staten, er bygherre, hvis anlægget ikke er omfattet af § 10, stk. 1.

2) Anlæg, hvor Energinet.dk er bygherre, hvis anlægget ikke er omfattet af § 10, stk. 1.

3) Infrastrukturanlæg, der forudsætter tilvejebringelse af kommuneplantillæg i mere end to kommuner, hvis anlægget ikke omfattet af § 10, stk. 1.

4) Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, hvis det samlede anlæg geografisk strækker sig over mere end to kommuner.

5) Vindmøller på 150 m totalhøjde eller derover.

Stk. 2. Ved staten forstås

1) aktieselskaber omfattet af selskabsloven §§ 6 og 7, jf. § 5, nr. 28,

2) datterselskaber organiseret som aktieselskaber, hvor moderselskabet er omfattet af nr. 1, og

3) juridiske personer, der ikke er organiseret som aktieselskaber, såfremt den relevante ressortmyndighed anser disse for at være ejet af staten.

Stk. 3. Naturstyrelsen henholdsvis Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for hele anlægget, uanset om styrelsen i henhold til anden lovgivning kun skal varetage opgaverne og beføjelserne for dele af anlægget.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor Naturstyrelsen vurderer, at statens interesse i et konkret projekt anses for at være af underordnet betydning, overlade kompetencen til at varetage opgaven til kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen anmoder herom.

§ 12. Inden Naturstyrelsen henholdsvis Miljøstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt anlægget kan tillades, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., skal styrelsen sende kopi af de i forbindelse med den offentlige høring indkomne forslag, indsigelser og bemærkninger samt en sammenfattende redegørelse til den eller de berørte kommunalbestyrelser og give kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne lejlighed til at afgive en udtalelse inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 2. Den i stk. 1 omtalte sammenfattende redegørelse skal omfatte:

1) Indholdet af den forventede afgørelse, herunder de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede afgørelse, herunder hvordan miljøhensynet er integreret i afgørelsen, og hvordan miljøvurderingen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.

2) Om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige virkninger.

3) Oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkningerne på miljøet som følge af anlæggets etablering og tilstedeværelse forventes overvåget.

4) Udkast til VVM-tilladelsen, herunder udkast til de eventuelle tilladelser og godkendelser, som helt eller delvist erstatter VVM-tilladelsen, jf. § 8.

Kapitel 9

Behandling af klager ved Natur- og Miljøklagenævnet

§ 13. Klager over afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse behandles af Natur- og Miljøklagenævnet i den læge sammensætning, jf. lov om planlægning § 58. Dog behandles klage over afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse af Natur- og Miljøklagenævnet i den sagkyndige sammensætning, hvis det anmeldte anlæg er omfattet af § 10, stk. 1.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, kan formanden for nævnet eller en stedfortræder for denne beslutte, at en sag skal behandles af nævnet i en anden sammensætning, eller af formanden eller en stedfortræder for denne, jf. §§ 6, 7 og 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Kapitel 10

Straf

§ 14. Med bøde straffes den, der

1) undlader at indgive skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen efter § 2, stk. 1, eller

2) i strid med § 2, stk. 2, påbegynder et anmeldt anlæg før kommunalbestyrelsen eller Naturstyrelsen, henholdsvis Miljøstyrelsen har truffet afgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelse

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning ophæves.

§ 16. Klager over afgørelser truffet før den 1. januar 2014 efter bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Skriftlige anmeldelser af projekter indgivet i henhold til bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning før den 1. januar 2014 behandles efter de hidtil gældende regler.

---

Bilag 1

Anlæg omfattet af § 1, stk. 2

1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.

2.

a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 120 MW samt

b) Kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse).

3.

a) Anlæg til oparbejdning af nukleart brændsel.

b) Anlæg, der er bestemt:

– til fremstilling eller berigelse af nukleart brændsel

– til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald.

– til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel.

– udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald.

– udelukkende til deponering (planlagt til at vare mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et andet sted end produktionsstedet.

4.

– Jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.

– Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.

5.

Anlæg til udvinding af asbest såvel som til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produktion på over 20.000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter, samt for så vidt angår forbrug heraf på over 200 tons.

6.

Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er

a) til fremstilling af organiske grundkemikalier

b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier

c) til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)

d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces

f) til fremstilling af sprængstoffer.

7.

a) Nyanlæg af jernbaner til fjerntrafik samt lufthavne2) med start- og landingsbane på mindst 2.100m.

b) Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse.

c) Anlæg af motorveje og motortrafikveje.3)

d) Anlæg af nye veje med mindst fire kørespor eller udretning og/eller udvidelse af eksisterende vej med højst to kørespor med henblik på anlæg af mindst fire kørespor, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en længde på mindst 2 km.

e) Overordnede veje med en påtænkt linjeføring gennem naturområder.4)

8.

a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, der ikke udgør en del af søterritoriet, og som kan anløbes af fartøjer over 1350 tons.

b) Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons.

9.

Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald5), afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv.

10.

Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til direktiv 20087987EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag6).

11.

Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.

12.

a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m3/år.

b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2000 mio. m³/år, og den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde.

Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet.

13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150.000 personækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF,7) artikel 2, nr. 6).

14. Kommerciel udvinding af råolie eller naturgas.

15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m3, eller hvor vandarealet øges med 300ha eller mere.

16.

a) Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km med eventuelle tilknyttede pumpestationer

– til transport af gas, olie eller kemikalier og

– til transport af kuldioxidstrømme (CO2) med henblik på geologisk lagring,

b) Rørledninger på mere end 1 km til transport af giftige, miljøfarlige eller brandfarlige væsker udenfor den pågældende virksomheds eget område.

c) Transmissionsledninger længere end 2 km længde for naturgas og linjestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget ledninger med en diameter op til 12« med tryk på 25 bar og derunder.

17. Industrianlæg til

a) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) fremstilling af papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons/dag.

18. Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.

19. Råstofindvinding fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på mere end 10 år med undtagelse af indvinding indenfor de i en endeligt vedtaget kommuneplan eller råstofplan8) udpegede graveområder.

20. Stærkstrømsluftledninger på mindst 2 km bygget til spændinger over 100 kV.

21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200.000 tons eller derover.

22. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid.9)

23. Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO2 årligt ligger på 1,5 megatons eller derover.

24. Sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

25. Anlæg af synlige rørledninger med en ydre diameter på mere end 100 cm over større afstande end 500 m.

26. Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.10)

27. Sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75 ejendomme, og som indebærer væsentlige ændringer i det fysiske miljø.

28. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsdrift på mere end 300ha.

29. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha.

30. Nyplantning af skov på mere end 30 ha. i områder, hvor skovrejsning i henhold til den gældende kommuneplan er uønsket.

31. Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og større end 30 ha i de i kommuneplanen planlagte skovrejsningsområder, og hvor der ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende areal, medmindre den ryddede skov af den statslige skovmyndighed er erklæret for værende uden væsentlig skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.

32. Saltvandsbaseret fiskeopdræt, hvor det samlede anlægsprojekt er placeret indenfor en afstand af 1 sømil fra kysten - dog undtagen opdræt indenfor de i en endeligt vedtaget kommuneplan eller vandplan11) udlagte områder til fiskeopdræt.

33. Vandforsyningsboringer med en årsproduktion på 10 mio. m3 eller mere.

34.

a) Cementfabrikker med en produktionskapacitet på mere end 500 ton/dag.

b) Molerværker med en produktionskapacitet på mere end 4 m3/dag.

35. Kalkværker med en årsproduktion på mere end 200.000 m3.

36. Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning.

37. Feriebyer og hotelkomplekser med et etageareal på mere end 50.000 m2.

38. Vindmøller over 80 m totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller.

39. Anlæg med direkte henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skifergas.

40. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.

---

Bilag 2

Anlæg omfattet af § 1, stk. 3

Anlæg, der samtidig er omfattet af bilag 1, behandles efter §§ 2-8

1. Landbrug, skovbrug og akvakultur.

a) Projekter vedrørende sammenlægninger.

b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed.

c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.

d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.

e) Intensivt fiskeopdræt, herunder tillige anlæg på søterritoriet bortset fra anlæg placeret helt eller delvis i en større afstand fra kysten end 1 sømil.

2. Udvindingsindustrien.

a) Råstofindvinding fra åbne brud samt tørvegravning

b) Minedrift i underjordiske brud

c) Dybdeboringer, navnlig:

– geotermiske boringer

– boringer til deponering af nukleart affald

– vandforsyningsboringer

– boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed er ikke omfattet.

d) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.

3. Energiindustrien.

a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand.

b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand;

c) transport af elektricitet gennem luftledninger, jordkabler dimensioneret til spændinger over 100 kV, samt tilhørende stationsanlæg dog undtaget elkabler på søterritoriet.

d) Oplagring af naturgas over jorden,.

e) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.

f) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.

g) Industriel brikettering af sten- og brunkul.

h) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald.

i) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.

j) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmøller).

k) Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg med henblik på geologisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF

4. Produktion og forarbejdning af metaller.

a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning.

b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af

– varmvalsning

– smedning med hamre

– anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal.

c) Smelteanlæg for jernmetaller.

d) Anlæg til smeltning, inkl. legering af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f. eks. forædling, støbning).

e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved elektrolytisk eller kemisk proces.

f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.

g) Skibsværfter.

h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.

i) Fremstilling af jernbanemateriel.

j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).

k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.

5. Mineralindustrien.

a) Koksværker (tørdestillation af kul).

b) Anlæg til cementfremstilling.

c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest.

d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.

e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.

f) Asfaltværker

g) Molerværker

h) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.

6. Kemisk industri.

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, maling og lak samt elastomerer og peroxider.

c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

7. Levnedsmiddelindustrien.

a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.

b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.

c) Fremstilling af mejeriprodukter.

d) Brygning og maltning.

e) Sukkervareindustrier.

f) Slagterier.

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.

i) Sukkerfabrikker.

8. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustri.

a) Industrianlæg til produktion af papir og pap.

b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.

c) Anlæg til garvning af huder og skind.

d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.

9. Gummiindustri.

  Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.

10. Risikoanlæg

  Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter § 4 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.12)

11. Infrastrukturanlæg.

a) Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser.

b) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler.

c) Anlæg af flyvepladser.

d) Anlæg af veje.

e) Landanlæg i forbindelse med havne, herunder fiskerihavne.

f) Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb.

g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand.

h) Svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

i) Anlæg af olie- og gasledninger samt rørledninger til transport af CO2-strømme med henblik på geologisk lagring.

j) Anlæg af vandledninger over større afstande.

k) Kystanlæg anlagt inden for dagligvandlinjen til modvirkning af erosion, og som kan ændre kystlinjen, f. eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.

l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand.

m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener.

12. Andre anlæg.

a) Permanente væddeløbs- samt prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.

b) Anlæg til bortskaffelse af affald.

c) Rensningsanlæg.

d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.

e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.

f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.

g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.

h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.

i) Destruktionsanstalter.

13. Turisme og fritid.

a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.

b) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.

c) Permanente campingpladser.

d) Forlystelsesparker, o.l.

14. Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1).

15. Projekter i bilag I, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end to år.

---

Bilag 3

Kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 1

1. Anlæggets karakteristika

Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til:

– anlæggets dimensioner

– kumulation med andre projekter

– anvendelsen af naturressourcer

– affaldsproduktion

– forurening og gener

– risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier.

2. Anlæggets placering

Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af anlægget, skal tages i betragtning, navnlig:

– nuværende arealanvendelse

– naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området

– det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

a) vådområder

b) kystområder

c) bjerg- og skovområder

d) reservater og naturparker

e) Vadehavsområdet

f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder.

g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet

h) tætbefolkede områder

i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt.

3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning

De potentielle væsentlige virkninger af anlægget skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til:

– påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres)

– påvirkningens grænseoverskridende karakter

– påvirkningsgrad og -kompleksitet

– påvirkningens sandsynlighed

– påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.

---

Bilag 4

Oplysninger der skal gives i henhold til § 5, stk. 3

1. En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig:

1.1. En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold.

1.2. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold.

1.3. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt.

2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.

3. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora13), jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer14) samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold.

4. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af:

4.1. Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.

4.2. Luftforurening.

4.3. Støjbelastning.

4.4. Anvendelsen af naturlige råstoffer.

4.5. Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelsen af affald.

4.6. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet.

5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet.

6. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger.

7. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

---

Bilag 5

41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger.

Vejledning

Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider.

Farverne »rød/gul/grøn« angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. »Rød« angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og »grøn« en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1.

2) Jf. definitionen for lufthavne i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for international civil Luftfart (bilag 14).

3) Ved motortrafikveje forstås veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.

4) Ved naturområder forstås områder, der er udlagt med henblik på at opnå en væsentlig beskyttelse af skove, flora og fauna, landskaber, kulturværdier samt de økologiske forbindelser og områder af særlig friluftsmæssig interesse.

5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.

6) Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991.

7) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.

8) Regionplanens udpegning af graveområder gælder indtil vedtagelsen af råstofplaner i henhold til lov om råstoffer § 5a, stk. 2.

9) Direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006.

10) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

11) Regionplanens udlæggelse af områder til fiskeopdræt gælder indtil vedtagelsen af en vandplan i henhold til miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 (Miljømålsloven).

12) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

13) Beskrivelsen skal omfatte virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne eller fredede plante- og dyrearter eller arter som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for.

14) Beskrivelsen skal anføre anlæggets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, og kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.