Oversigt (indholdsfortegnelse)
|
Bilag 1
|
Varebetegnelser, definitioner af produkterne og karakteristiske egenskaber |
|
Bilag 2
|
Definition af råvarer |
|
Bilag 3
|
Særlige bestemmelser for frugtnektar |
|
Bilag 4
|
Minimums-Brix-niveau for rekonstitueret frugtsaft og rekonstitueret frugtpuré |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om frugtsaft m.v.1)
I medfør af § 7, § 8, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1, §
19, § 49, stk. 1, og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 250 af 8. marts 2013, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne
bekendtgørelse omfatter regler om tilvirkning og sammensætning samt
visse supplerende regler for mærkning af frugtsaft og frugtnektar, som
defineret i bilag 1, afsnit I.
Sammensætning og tilvirkning
§ 2. Ved fremstilling
af de i bilag 1, afsnit I, anførte produkter må kun anvendes de råvarer,
som er anført i bilag 2, og de ingredienser og behandlingsprocesser
m.m., som er anført i bilag 1, afsnit II. Frugtnektar skal tillige
opfylde kravene i bilag 3. Frugtsaft fra koncentrat skal tillige opfylde
kravene i bilag 4.
Varebetegnelser og supplerende mærkningsbestemmelser
§ 3. De i bilag 1
anførte varebetegnelser er forbeholdt de deri anførte produkter og skal i
alle handelsled benyttes som betegnelse for produkterne, jf. dog stk.
2-6.
Stk. 2. Æblesaft kan betegnes »æblemost« eller »æblemost fra koncentrat«.
Stk. 3. Frugtsaft, som er
fremstillet af solbær, kirsebær, røde ribs, hvide ribs, hindbær, jordbær
eller hyldebær kan betegnes: »Sur . . . saft« eller »Sur . . . saft fra
koncentrat« suppleret med angivelse af den/de anvendte frugt/frugter.
Stk. 4. Frugtsaft, som er
tilsat mere end 200 g sukker pr. liter skal betegnes: »Sød . . . saft«,
»Sødet . . . saft«, »Sød . . . saft fra koncentrat« eller »Sødet . . .
saft fra koncentrat« suppleret med angivelsen af den/de anvendte
frugt/frugter.
Stk. 5. Frugtsaft kan også betegnes »frugtjuice«. Undtaget er dog frugtsaft, jf. stk. 4.
Stk. 6. Appelsin kan betegnes som »orange« og grapefrugt som »grape«.
§ 4. Når et produkt er fremstillet af en enkelt frugtart, skal navnet på denne frugtart angives i stedet for ordet »frugt«.
Stk. 2. Når et produkt er
fremstillet af to eller flere frugtarter, består varebetegnelsen af
angivelse af de anvendte frugter. Denne angivelse anføres i faldende
orden efter mængden af frugtsaft eller frugtpuré, jf. ingredienslisten.
Dette gælder dog ikke for citronsaft og/eller limesaft, der er anvendt
til at justere den syrlige smag, jf. bilag 1, afsnit II, nr. 2.
Stk. 3. Når produktet er
fremstillet af tre eller flere frugtarter, kan angivelsen af de anvendte
frugter dog erstattes med angivelsen »flere frugter« eller en
tilsvarende angivelse eller med antallet af de anvendte frugter.
§ 5. For blandinger af
frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat, skal mærkningen indeholde
angivelsen »fra koncentrat« eller »delvis fra koncentrat«.
Stk. 2. For frugtnektar,
som helt eller delvis er fremstillet af et eller flere koncentrerede
produkter skal mærkningen indeholde angivelsen »fra koncentrat« eller
»delvis fra koncentrat«.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2
nævnte angivelser skal være iøjnefaldende og med klart synlige bogstaver
og skal anføres i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen.
§ 6. I mærkningen af
koncentreret frugtsaft, jf. bilag 1, afsnit I, nr. 2, der ikke er
bestemt til den endelige forbruger, skal det anføres, dersom produktet
er tilsat citronsaft, limesaft eller surhedsregulerende midler, som er
tilladt efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer2), og i givet fald med hvor meget.
Stk. 2. Angivelsen, jf. stk. 1, skal være anbragt
1) på emballagen,
2) på en etikette på emballagen eller
3) i et ledsagedokument.
§ 7. For restituerede
frugtsafter og frugtnektar er der ingen forpligtelse til i mærkningen at
angive de ingredienser, som er strengt nødvendige for restitueringen.
Hvis der er tilsat ekstra frugtpulp eller celler, jf. bilag 2, nr. 7,
skal det dog angives i produktets mærkning.
§ 8. Frugtnektar skal
mærkes med mindsteindholdet af frugtsaft, frugtpuré eller en blanding af
disse bestanddele og angives med følgende formulering: »Indhold af
frugt: mindst . . . %«. Denne angivelse skal angives i samme synsfelt
som varebetegnelsen.
§ 9. For frugtarter, der ikke er anført i bilag 4, anvendes den korrekte botaniske betegnelse eller det almindelige navn.
§ 10. En anprisning,
ifølge hvilken der ikke er tilsat sukker til frugtnektar, og
anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må
kun anvendes, hvis produktet ikke indeholder tilsatte mono- eller
disaccharider eller andre fødevarer, der anvendes på grund af deres
sødende egenskaber, herunder sødestoffer som fastlagt i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16.
december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer. Hvis frugtnektaren har et
naturligt indhold af sukker, skal følgende ligeledes angives på
mærkningen: »med et naturligt indhold af sukker«.
Straffebestemmelser
§ 11. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, § 3, stk. 1 og 4, § 4, stk. 1 og 2, eller §§ 5-10.
Stk. 2. Straffen kan stige
til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt
eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. december 2013.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1147 af 26. september 2013 om frugtsaft m.v.
§ 13. Produkter, som
før den 28. oktober 2013 er markedsført eller mærket i overensstemmelse
med bekendtgørelse nr. 1412 af 10. december 2010 om frugtsaft m.v., kan
markedsføres til og med den 28. april 2015.
Stk. 2. Udsagnet »fra den
28. april 2015 indeholder frugtsaft ikke tilsat sukker« kan fremgå af
mærkningen i samme synsfelt som de i bilag 1, afsnit I, nr. 1-4, nævnte
varebetegnelser indtil den 28. oktober 2016.
Fødevarestyrelsen, den 9. december 2013
P.D.V.
Hanne Larsen
/ Mai-Britt Lyngholm Hansen
Bilag 1
Varebetegnelser, definitioner af produkterne og karakteristiske egenskaber
|
I. Definitioner
|
|
1.
|
a)
|
Frugtsaft
|
| |
|
Gæringsdygtigt, men
ugæret produkt, som er fremstillet af den spiselige del af frugter, der
er sunde og modne, friske eller konserverede ved nedkøling eller
frysning, af en eller flere arter, og som er i besiddelse af den farve,
aroma og smag, der er karakteristisk for saften af de frugter, hvorfra
produktet hidrører.
Aroma, frugtpulp og
celler, der ved hjælp af passende fysiske processer er fremstillet af de
samme frugtarter, kan restitueres i saften.
Frugtsaft, der er
fremstillet af citrusfrugter skal hidrøre fra den afskallede frugt.
Limesaft kan dog stamme fra hele frugter i overensstemmelse med god
fremstillingspraksis, som tillader at nedsætte tilstedeværelsen i saften
af dele af frugtens skal til et minimum.
I de tilfælde, hvor
frugtsafter fremstilles af frugter med kerner, frø og skal, må dele
eller fragmenter af kerner, frø og skal ikke indgå i saften. Denne
bestemmelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor dele eller
fragmenter af kerner, frø og skal ikke kan fjernes med god
fremstillingspraksis.
Det er tilladt at blande frugtsaft med frugtpuré ved fremstillingen af frugtsaft.
|
| |
|
|
| |
b)
|
Frugtsaft fra koncentrat
|
| |
|
Produkt fremstillet ved rekonstituering af koncentreret frugtsaft defineret i nr. 2, med drikkevand.
Det færdige produkts opløselige tørstofindhold skal overholde minimums-Brix-niveauet for rekonstitueret frugtsaft, jf. bilag 4.
Hvis frugtsaft fra
koncentrat fremstilles af en frugt, der ikke er angivet i bilag 4, skal
minimums-Brix-niveauet for den rekonstituerede frugtsaft være
Brix-niveauet for frugtsaften som udvundet fra den frugt, der er anvendt
til fremstilling af koncentratet.
Aroma, frugtpulp og
celler, der ved hjælp af passende fysiske processer er fremstillet af de
samme frugtarter, kan restitueres i frugtsaft fra koncentrat.
Frugtsaften fra
koncentrat fremstilles ved passende processer, der bevarer de
væsentligste fysiske, kemiske, organoleptiske og ernæringsmæssige
egenskaber for en gennemsnitlig frugtsaft af den type frugt, hvoraf den
er fremstillet.
Det er tilladt at
blande frugtsaft og/eller koncentreret frugtsaft med frugtpuré og/eller
koncentreret frugtpuré ved fremstillingen af frugtsaft fra koncentrat.
|
| |
|
|
|
2.
|
Koncentreret frugtsaft
|
| |
|
Produkt fremstillet af
frugtsaft af en eller flere frugtarter ved fysisk fjernelse af en
bestemt del af det naturlige vandindhold. Når produktet er bestemt til
direkte konsum, skal mindst 50 % af vandet være fjernet.
Aroma, frugtpulp og
celler, der ved hjælp af passende fysiske processer er fremstillet af de
samme frugtarter, kan restitueres i koncentreret frugtsaft.
|
| |
|
|
|
3.
|
Vandekstraheret frugtsaft
|
| |
|
Produkt fremstillet ved vandekstraktion af:
- pulprig hel frugt, hvis saft ikke kan ekstraheres ved fysiske processer, eller
- dehydreret hel frugt.
|
| |
|
|
|
4.
|
Dehydreret frugtsaft - frugtsaft i pulverform
|
| |
|
Produkt fremstillet af saft af en eller flere frugtarter ved fysisk fjernelse af næsten hele vandindholdet.
|
| |
|
|
|
5.
|
Frugtnektar
|
| |
|
Gæringsdygtigt, men
ugæret produkt, som er fremstillet ved tilsætning af vand med eller uden
tilsætning af sukker og/eller honning til de i nr. 1-4 definerede
produkter, til frugtpuré og/eller til koncentreret frugtpuré og/eller
til en blanding af disse produkter, og som er i overensstemmelse med
bilag 3.
Med forbehold af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20.
december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer 1)
kan sukkeret, når frugtnektar er fremstillet uden tilsat sukker eller
med reduceret energiindhold, helt eller delvis erstattes med sødestoffer
i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer.
Aroma, frugtpulp og
celler, der ved hjælp af passende fysiske processer er fremstillet af de
samme frugtarter, kan restitueres i frugtnektaren.
|
| |
|
|
|
II. Tilladte ingredienser, behandlinger og stoffer
|
| |
|
|
|
1.
|
|
Sammensætning
|
| |
|
De arter, der svarer
til den botaniske betegnelse i bilag 4, anvendes til fremstilling af
frugtsaft, frugtpuré og frugtnektar, hvis varebetegnelse indeholder den
pågældende frugts eller produktets almindelige navn.
For frugtsaft gælder
Brix-niveauet for saften som udvundet af frugten; den må ikke ændres,
undtagen ved blanding med saft fra samme frugtart.
Minimums-Brix-niveauet
som fastsat i bilag 4 for rekonstitueret frugtsaft og rekonstitueret
frugtpuré er uden indholdet af opløseligt tørstof i eventuelle tilsatte
valgfrie ingredienser og tilsætningsstoffer.
|
| |
|
|
|
2.
|
|
Tilladte ingredienser
|
| |
|
Det er kun følgende ingredienser, der må tilsættes de i afsnit I nævnte produkter:
|
| |
|
-
|
vitaminer og mineraler
som godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning at vitaminer og
mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer 2)
|
| |
|
-
|
fødevaretilsætningsstoffer,
der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer.
|
| |
|
og herudover:
|
| |
|
-
|
til frugtsaft,
frugtsaft fra koncentrat og koncentreret frugtsaft: restitueret aroma,
restitueret frugtpulp og restituerede celler
|
| |
|
-
|
til druesaft: restituerede vinsyresalte
|
| |
|
-
|
til frugtnektar:
restitueret aroma, restitueret frugtpulp og restituerede celler, sukker
og/eller honning i en mængde svarende til op til 20 % af det færdige
produkts samlede vægt og/eller sødestoffer.
|
| |
|
-
|
til det i § 3, stk. 4, nævnte produkt: sukker
|
| |
|
-
|
til de i afsnit I
nævnte produkter med henblik på at korrigere den syrlige smag:
citronsaft og/eller limesaft og/eller koncentreret citronsaft og/eller
limesaft i en mængde på indtil 3 g pr. liter saft udtrykt i vandfri
citronsyre
|
| |
|
-
|
til tomatsaft og tomatsaft fra koncentrat: salt, krydderier og krydderurter.
|
| |
|
|
|
3.
|
|
Tilladte behandlinger og stoffer
|
| |
|
Det er kun følgende behandlinger, der må anvendes på, og kun følgende stoffer, der må tilsættes de i afsnit I nævnte produkter:
|
| |
|
-
|
mekaniske ekstraktionsprocesser
|
| |
|
-
|
de sædvanlige fysiske
processer og vandekstraktionsprocesserne (»in-line«-proces) af den
spiselige del af andre frugter end druer med henblik på fremstilling af
koncentrerede frugtsafter på betingelse af, at de således opnåede
frugtsafter er i overensstemmelse med afsnit I, nr. 1
|
| |
|
-
|
for så vidt angår
druesaft, hvor druerne er svovlet ved hjælp af svovldioxid, er
afsvovling ved hjælp af fysiske processer tilladt på betingelse af, at
det samlede SO2-indhold i det færdige produkt ikke overstiger 10 mg/l
|
| |
|
-
|
enzympræparater:
pektinase (til nedbrydning af pektin), protease (til nedbrydning af
proteiner) og amylase (til nedbrydning af stivelse), der opfylder
kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af
16. december 2008 om fødevareenzymer 3)
|
| |
|
-
|
spiselig gelatine
|
| |
|
-
|
tannin
|
| |
|
-
|
silica sol
|
| |
|
-
|
trækul
|
| |
|
-
|
nitrogen
|
| |
|
-
|
bentonit som adsorberende ler
|
| |
|
-
|
kemisk inaktive
filtreringsmidler og fældningsmidler (herunder perlit, kiselgur,
cellulose, uopløselig polyamid, polyvinylpyrrolidon og polystyren), som
er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til
kontakt med fødevarer 4)
|
| |
|
-
|
kemisk inaktive
adsorptionshjælpemidler, som er i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27.
oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med
fødevarer, og som anvendes til at reducere indholdet af limonoid og
naringin i citrussaft uden i væsentlig grad at påvirke indholdet af
limonoidglucosider, syre, sukker (herunder oligosaccharider) og
mineraler.
|
|
1) EU-Tidende 2006 L 404, s. 9.
2) EU-Tidende 2006 L 404, s. 26.
3) EU-Tidende 2008 L 354, s. 7.
4) EU-Tidende 2004 L 338, s. 4.
Bilag 2
Definition af råvarer
|
I denne bekendtgørelse forstås ved nedennævnte angivelser:
|
|
1.
|
Frugt:
Alle frugter. I denne bekendtgørelse betragtes tomater også som frugt.
Frugten skal være sund,
tilpas moden og frisk eller konserveret ved hjælp af fysiske processer
eller ved hjælp af behandling(er), herunder behandlinger efter høsten,
der anvendes i overensstemmelse med EU-retten.
|
|
2.
|
Frugtpuré:
Gæringsdygtigt, men
ugæret produkt, fremstillet ved passende fysiske processer såsom
sigtning, formaling og mosning af den spiselige del af hele frugter
eller skrællede frugter, uden at saften er fjernet.
|
|
3.
|
Koncentreret frugtpuré:
Produkt fremstillet af frugtpuré ved fysisk fjernelse af en bestemt del af det naturlige vandindhold.
Koncentreret frugtpuré
kan have restitueret aroma, der fremstilles ved hjælp af passende
fysiske processer, jf. bilag I, afsnit II, nr. 3; aromaen skal være
genvundet fra den samme frugtart.
|
|
4.
|
Aroma:
Med forbehold for
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16.
december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende
egenskaber til anvendelse i og på fødevarer 1)
fremstilles aroma til restituering ved bearbejdningen af frugten ved
hjælp af passende fysiske processer. Disse fysiske processer kan
anvendes til at bevare, konservere eller stabilisere aromaens kvalitet
og omfatter især presning, ekstraktion, destillation, filtrering,
adsorption, inddampning, fraktionering og koncentrering.
Aroma fremstilles af
frugtens spiselige dele; den kan imidlertid også stamme fra koldpresset
olie fra citrusskal og dele af stenene.
|
|
5.
|
Sukker:
|
| |
-
|
sukker som defineret i bekendtgørelse nr. 529 af 18. juni 2003 om visse former for sukker
|
| |
-
|
fruktosesirup
|
| |
-
|
sukker fremstillet på basis af frugter.
|
|
6.
|
Honning:
Det produkt, der er defineret i bekendtgørelse nr. 836 af 9. oktober 2003 om honning.
|
|
7.
|
Frugtpulp eller celler:
Produkter fremstillet
af de spiselige dele af frugt af samme art, uden at saften fjernes. For
så vidt angår citrusfrugt, er frugtpulp eller celler desuden saftsækkene
i den afskallede frugt.
|
|
1) EU-Tidende 2008 L 354, s. 34
Bilag 3
Særlige bestemmelser for frugtnektar
|
I. Frugtnektar af frugter med syrlig saft, som ikke er drikkelig i naturlig tilstand
|
Mindsteindhold af saft og/eller puré udtrykt i procent af mængden af det færdige produkt
|
|
Passionsfrugt
|
25
|
|
Naranjilla
|
25
|
|
Solbær
|
25
|
|
Hvide ribs
|
25
|
|
Røde ribs
|
25
|
|
Stikkelsbær
|
30
|
|
Havtornfrugt
|
25
|
|
Slåen
|
30
|
|
Blomme
|
30
|
|
Sveskeblomme
|
30
|
|
Rønnebær
|
30
|
|
Hyben
|
40
|
|
Surkirsebær
|
35
|
|
Andre kirsebær
|
40
|
|
Blåbær
|
40
|
|
Hyldebær
|
50
|
|
Hindbær
|
40
|
|
Abrikos
|
40
|
|
Jordbær
|
40
|
|
Morbær/brombær
|
40
|
|
Tranebær
|
30
|
|
Kvæde
|
50
|
|
Citron og lime
|
25
|
|
Andre frugter henhørende under denne kategori
|
25
|
|
|
II. Frugtnektar
af frugter med lavt syreindhold eller med meget frugtkød eller kraftig
aroma, med saft, som ikke er drikkelig i naturlig tilstand
|
Mindsteindhold af saft og/eller puré udtrykt i procent af mængden af det færdige produkt
|
|
Mango
|
25
|
|
Banan
|
25
|
|
Guava
|
25
|
|
Papaya
|
25
|
|
Litchi
|
25
|
|
Barbadoskirsebær
|
25
|
|
Pigget annona
|
25
|
|
Netannona
|
25
|
|
Sød annona
|
25
|
|
Granatæble
|
25
|
|
Kasjufrugt
|
25
|
|
Rød mombin
|
25
|
|
Imbu
|
25
|
|
Andre frugter henhørende under denne kategori
|
25
|
|
|
III. Frugtnektar af frugter med saft, som er drikkelig i naturlig tilstand
|
Mindsteindhold af saft og/eller puré udtrykt i procent af mængden af det færdige produkt
|
|
Æble
|
50
|
|
Pære
|
50
|
|
Fersken
|
50
|
|
Citrusfrugt, bortset fra citron og lime
|
50
|
|
Ananas
|
50
|
|
Tomat
|
50
|
|
Andre frugter henhørende under denne kategori
|
50
|
|
Bilag 4
Minimums-Brix-niveau for rekonstitueret frugtsaft og rekonstitueret frugtpuré
|
Frugtens almindelige betegnelse
|
Botanisk betegnelse
|
Minimums-Brix-niveau
|
|
Æble (*)
|
Malus domestica Borkh.
|
11,2
|
|
Abrikos (**)
|
Prunus armeniaca L.
|
11,2
|
|
Banan (**)
|
Musa x paradisiaca L. (undtagen plantan)
|
21,0
|
|
Solbær (*)
|
Ribes nigrum L.
|
11,0
|
|
Drue (*)
|
Vitis vinifera L. eller hybrider deraf
Vitis labrusca L. eller hybrider deraf
|
15,9
|
|
Grapefrugt (*)
|
Citrus x paradisi Macfad.
|
10,0
|
|
Guava (**)
|
Psidium guajava L.
|
8,5
|
|
Citron (*)
|
Citrus limon (L. ) Burm.f.
|
8,0
|
|
Mango (**)
|
Mangifera indica L.
|
13,5
|
|
Appelsin (*)
|
Citrus sinensis (L. ) Osbeck
|
11,2
|
|
Passionsfrugt (*)
|
Passiflora edulis Sims
|
12,0
|
|
Fersken (**)
|
Prunus persica (L. ) Batsch var. persica
|
10,0
|
|
Pære (**)
|
Pyrus communis L.
|
11,9
|
|
Ananas (*)
|
Ananas comosus (L. ) Merr.
|
12,8
|
|
Hindbær (*)
|
Rubus idaeus L.
|
7,0
|
|
Surkirsebær (*)
|
Prunus cerasus L.
|
13,5
|
|
Jordbær (*)
|
Fragaria x ananassa Duch.
|
7,0
|
|
Tomat (*)
|
Lycopersicon esculentum, Mill.
|
5,0
|
|
Mandarin (*)
|
Citrus reticulata Blanco
|
11,2
|
|
For produkter markeret
med en asterisk (*), der fremstilles som saft, bestemmes en mindste
relativ densitet i forhold til vand ved 20/20 °C.
For produkter med to
asterisker (**), der fremstilles som puré, bestemmes kun en ukorrigeret
minimums-Brix-værdi (uden korrektion for syre).
|
|
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende
produkter bestemt til konsum, EF-tidende 2002 L 10, s. 58, Kommissionens
direktiv 2009/106/EF af 14. august 2009 om ændring af Rådets direktiv
2001/112/EF om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum,
EU-Tidende 2009 L 212, s. 42, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/12/EU af 19. april 2012 om ændring af Rådets direktiv 2001/112/EF
om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum, EU-Tidende
2012 L 115, s. 1. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.
2) EU-Tidende 2008 L 354, s. 16.