Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)

(Konsekvensændring i forbindelse med ophævelse af grundvandsdirektivet)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 50 af 23. januar 2013 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som ændret ved bekendtgørelse nr. 337 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 1, stk. 1, 2 og 4, og § 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, og § 3, nr. 2 og 3, jf. § 2, nr. 4, litra a-d, og § 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven), fastsættes efter bemyndigelse:«

2. Efter § 8 indsættes:

»Beskyttelse af grundvand mod forurening

§ 8 a. Stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II i Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (Grundvandsdirektivet), må ikke uden tilladelse, direkte eller indirekte udledes til grundvandet.

Stk. 2. Beholdere med stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden.«

3. I bilag 1 efter punkt 4.13 indsættes nyt punkt 1.1:

»1.1 Beskyttelse af grundvand mod forurening.

Denne bekendtgørelse, § 8 a.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 2013.

NaturErhvervstyrelsen, den 13. december 2013

Jette Petersen

/ Steen Bonde