Oversigt (indholdsfortegnelse)
|
Bilag 1
|
Fortegnelse over bilag |
|
Bilag 2
|
Definitioner |
|
Bilag 3
|
Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen |
|
Bilag 4
|
Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (Kåringskriterier) |
|
Bilag 5
|
Mærkning og følgedokumentation |
|
Bilag 6
|
Retningslinier for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale |
|
Bilag 7
|
Kvalitetskrav til formeringsmateriale |
|
Bilag 8
|
Fortegnelse over kårede bevoksninger (kåringslisten) og certificerede partier (partilisten) |
|
Bilag 9
|
Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande |
|
Bilag 10
|
Indberetning af salg |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om skovfrø og -planter1)
I medfør af § 1 og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på markedsføring, produktion med
henblik på markedsføring, import og eksport af forstligt
formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på:
1) forstligt formeringsmateriale som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande, jf. dog § 18,
2) planter eller
plantedele af de i bilag 3, A, nævnte træarter, som markedsføres til
andre formål end de i § 3, stk. 2 nævnte, og er tydeligt mærket med
»Ikke til skovbrugsformål«, og
3) frø af de i
bilag 3, A, nævnte træarter, hvis det klart godtgøres, at frøene ikke er
bestemt til de i § 3, stk. 2, nævnte formål.
§ 2.
Bestemmelserne om markedsføring finder tilsvarende anvendelse ved
fremvisning med henblik på salg, udbud til salg og salg eller levering
til en anden person, herunder levering i henhold til en kontrakt om
tjenesteydelse.
Godkendelse og formålskåring
§ 3.
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning godkende en bevoksning,
frøplantage eller et klonformeringskvarter med træarter nævnt i bilag 3,
som grundmateriale til produktion af forstligt formeringsmateriale.
Bevoksningen, frøplantagen eller klonformeringskvarteret kan godkendes
som grundmateriale for produktion af certificeret formeringsmateriale i
følgende kategorier:
1) »udvalgt«, hvis betingelserne i bilag 4.1, er opfyldt,
2) »kvalificeret«, hvis betingelserne i bilag 4.2, er opfyldt, eller
3) »afprøvet«, hvis betingelserne i bilag 4.3, er opfyldt
Stk. 2. Materiale nævnt i stk. 1 kan godkendes med henblik på markedsføring af formeringsmateriale til følgende formål:
1) vedproduktion, hvis betingelserne i bilag 4.1, B, er opfyldt,
2) værn- og læplantningsformål, hvis betingelserne i bilag 4.1, C, er opfyldt,
3) juletræ- og klippegrøntproduktion, hvis betingelserne i bilag 4.1, D, er opfyldt,
4) alleer og parkplantninger, hvis betingelserne i bilag 4.1, E. er opfyldt, og
5) biomasseproduktion, hvis betingelser i bilag 4, 1, F, er opfyldt.
Stk. 3. For de i stk. 2,
nr. 3, 4 og 5, nævnte formål, tages der ved godkendelse af
grundmaterialet hensyn til, at der kan være behov for materiale med en
lille genetisk variation.
Stk. 4. Ejere af
bevoksninger m.v. kan indgive ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og
2. Ansøgning indgives til NaturErhvervstyrelsen på et af styrelsen
udarbejdet skema, som findes på styrelsens hjemmeside.
§ 4. Godkendelse af grundmateriale kan tilbagekaldes, hvis:
1) avlsværdien viser sig at være ringere end oprindeligt antaget,
2) der opstår krydsningsfare fra nabobevoksninger,
3) en afmærkning af den kårede bevoksnings afgrænsning, der er nødvendig for en korrekt indsamling, ikke foretages,
4) avlsværdien forringes ved uhensigtsmæssig hugst, eller
5) en efterkontrol viser, at en forbedret dyrkningsværdi ikke er opnået.
Registrering
§ 5. Virksomheder
der markedsfører formeringsmateriale af de i bilag 3,A, nævnte
træarter, eller som markedsfører certificeret materiale af de i bilag
3,B nævnte træarter med reference til et officielt stamcertifikat, skal
være registreret i NaturErhvervstyrelsen.
Stk. 2. Ejere af godkendt
grundmateriale skal ikke registreres, hvis indsamlingen af forstligt
formeringsmateriale er overdraget til en registreret virksomhed.
§ 6. Skifter en
registreret virksomhed ejer, eller ophører virksomhedens
registreringspligt efter § 5, stk. 1, skal NaturErhvervstyrelsen
underrettes skriftligt herom.
Stk. 2.
NaturErhvervstyrelsen kan ophæve registreringen, hvis virksomheden ikke
senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne afgifter og gebyrer i
henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol med skovfrø og
–planter.
Indsamling og stamcertifikater
§ 7. Indsamling
af formeringsmateriale fra godkendt grundmateriale af de i bilag 3, A
nævnte træarter må ikke påbegyndes, før NaturErhvervstyrelsen har
modtaget en skriftlig anmeldelse, jf. bilag 6. Tilsvarende gælder for
formeringsmateriale af de i bilag 3, B, nævnte træarter som ønskes
indsamlet og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt
formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007
med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling (OECD). Anmeldelsen skal ske på et skema
udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen, som findes på styrelsens
hjemmeside.
Stk. 2. Indsamlingen skal
foretages efter retningslinjerne i bilag 6. Oplysninger om det
indsamlede materiale, sendes til NaturErhvervstyrelsen, der på grundlag
heraf udsteder stamcertifikat for partiet.
Offentliggørelse
§ 8.
NaturErhvervstyrelsen offentliggør en fortegnelse (Kåringsfortegnelsen)
over godkendte bevoksninger, jf. § 3, stk. 1. Kåringsfortegnelsen
indeholder de i bilag 8.1 anførte oplysninger.
§ 9.
NaturErhvervstyrelsen offentliggør en fortegnelse over partier af
formeringsmateriale certificeret i Danmark (Partiliste). Partilisten
indeholder de i bilag 8. 2 anførte oplysninger.
Import
§ 10. Import fra
tredjelande af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3, A, er
ikke tilladt. Det er dog tilladt at importere formeringsmateriale som
nævnt i bilag 9.
Stk. 2. Import af det i
bilag 9 nævnte materiale skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsen senest
48 timer forud for importen. Tilsvarende gælder for import af
formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3, B, der ønskes
importeret og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt
formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007
med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling (OECD). Anmeldelsen skal ske på et skema
udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen, som findes på styrelsens
hjemmeside.
Stk. 3.
NaturErhvervstyrelsen kontrollerer det importerede materiale med
tilhørende dokumentation for oprindelse. Styrelsen kan på baggrund heraf
udstede et stamcertifikat for partiet.
Markedsføring og mærkning
§ 11. Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3, A, må kun markedsføres, hvis det er frembragt fra grundmateriale, der:
1) er godkendt her i landet,
2) er godkendt i en anden medlemsstat af den Europæiske Union eller
3) er importeret jf. § 10.
Stk. 2.
Formeringsmateriale af de i bilag 3, A, nævnte træarter og certificeret
materiale fra træarter nævnt i bilag 3, B, må kun markedsføres, hvis de
relevante krav i bilag 7 er opfyldt.
§ 12. Hvert
parti formeringsmateriale skal under indsamling, forarbejdning,
oplagring, transport og dyrkning holdes tydeligt adskilt og mærket i
overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5.
§ 13. Partier af
formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3, A, og certificeret
materiale fra arter nævnt i bilag 3, B, må kun markedsføres, hvis de er
mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5 og er ledsaget af
en mærkeseddel eller andet dokument fra leverandøren
(leverandørdokumentet) der indeholder de i bilag 5.3 anførte
oplysninger.
Stk. 2. Partier af
frømateriale kan dog markedsføres til første køber uanset om
oplysningerne om spireprocent og antal spiredygtigt frø pr. kg. endnu
ikke foreligger. Det skal fremgå af følgedokumentet, hvis oplysningerne
først fremkommer senere.
Stk. 3. Partier, som ved
indsamlingen indeholder mindre end de i bilag 3 anførte vægtmængder, kan
markedsføres uden information om spiringsresultater.
§ 14.
Frømateriale må kun markedsføres i lukket emballage. Lukkeanordningen
skal være således udført, at den bliver ubrugelig, når emballagen åbnes.
Plantepas
§ 15.
NaturErhvervstyrelsen kan godkende virksomheder, der er registreret
efter § 5, til at udstede og forsyne planter med plantepas.
Plantepassets udformning skal være godkendt af styrelsen.
Stk. 2. Plantepas må ikke anvendes til andre planter end dem, de oprindeligt er udstedt til.
Stk. 3. Godkendelse til at
udstede plantepas kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke overholder
bestemmelserne vedrørende anvendelse af plantepas.
§ 16. Frø eller kogler til opformeringsformål, af slægten Pinus L. og arten Pseudotsuga menziesii
som enten har oprindelse i EU eller importeres til EU, må kun flyttes
indenfor Fællesskabet, hvis de ledsages af et plantepas, jf. bilag 5, og
har:
1) været dyrket på et produktionssted i et land, hvor Gibberella circinata ikke vides at forekomme,
2) været dyrket på
et produktionssted i et område, fri for skadegøreren Gibberella
circinata, der er fastlagt af det officielle ansvarlige organ i
dyrkningslandet i overensstemmelse med relevante internationale
standarder for plantebeskyttelsesforanstaltninger, eller
3) oprindelse på
et produktionssted, hvor der ved officielle inspektioner i to år forud
for flytningen ikke er konstateret tegn på Gibberella circinata, og som er blevet undersøgt umiddelbart inden flytningen og fundet fri for Gibberella circinata.
Stk. 2. Små mængder frø og
kogler bestemt til ejerens eller modtagerens brug til ikke-kommercielle
formål, er undtaget for krav om plantepas, hvis der ikke er nogen
risiko for spredning af planteskadegøreren Gibberella circinata.
Regnskab og indberetning af salg
§ 17.
Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indsamling, køb, lager
og salg. Regnskabet skal for hvert parti indeholde oplysninger om
stamcertifikatnummer, mængde samt navn og adresse på afsender og
modtager af ind- og udgående partier. Regnskabet skal opbevares i mindst
fem år. Findes der formeringsmateriale fra godkendt og ikke godkendt
grundmateriale af samme art i virksomheden, omfatter regnskabspligten
hele virksomhedens beholdning og omsætning af frø og plantemateriale af
denne art.
Stk. 2. Registrerede
virksomheder skal senest den 15. i måneden efter et kvartals afslutning
foretage indberetning til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen skal
indeholde oplysninger, jf. bilag 10, om salg af formeringsmateriale af
træarter nævnt i bilag 3, A, og af certificeret materiale af træarter
nævnt i bilag 3, B.
Stk. 3. Undtaget for kravet om indberetning er salg af herkomstpligtige planter, der alene omsættes i DK.
Eksport
§ 18.
NaturErhvervstyrelsen udsteder efter anmodning et OECD-oprindelsesbevis
for forstligt formeringsmateriale jf. bilag 3, A og 3, B, hvis
materialet agtes eksporteret efter »Regler for kontrol med forstligt
formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007
med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling (OECD).
Særlige bestemmelser
§ 19.
NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning og på særlige vilkår tillade
markedsføring af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag
3, A, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse med
henblik på:
1) forsøg,
2) videnskabelige formål, eller
3) bevarelse af særlige genetiske ressourcer.
Kontrol
§ 20. NaturErhvervstyrelsen fører kontrol med, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes.
Straffebestemmelser
§ 21. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 5, stk. 1, § 7, § 10, stk. 1, §§ 11 -14, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1, og § 17
2) undlade at give oplysninger efter § 6, stk. 1, eller
3) overtræder vilkår fastsat efter § 19.
Stk. 2. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 250 af 19. marts 2010 om skovfrø og -planter, jf. dog § 23 og § 24.
§ 23. Frømateriale af
arter, der er nævnt i bilag 3, B, og som er dyrket i og importeret til
Danmark fra lande, der ikke har implementeret OECD-reglerne for disse
arter, kan certificeres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 250 af 19.
marts 2010 om skovfrø og -planter, såfremt importen sker inden 1. juli
2014.
Stk. 2.
Formeringsmateriale, der enten er, eller er frembragt af materiale nævnt
i § 23, stk. 1, kan markedsføres efter reglerne i bekendtgørelse nr.
250 af 19. marts 2010 om skovfrø og -planter.
§ 24. Lagre af
formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 985
af 22. november 1996 om skovfrø og -planter, der enten er, eller er
frembragt af materiale indsamlet inden den 1. januar 2003, kan
markedsføres, såfremt det klart angives på mærkeseddel eller
leverandørdokument, at indsamlingen er sket inden den 1. januar 2003.
NaturErhvervstyrelsen, den 12. december 2013
Jette Petersen
/ Lise Schiøler Hansen
Bilag 1
Fortegnelse over bilag
|
Bilag 1
|
Fortegnelse over bilag
|
|
| |
|
|
|
Bilag 2
|
Definitioner
|
|
| |
|
|
|
Bilag 3
|
Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen
|
| |
A
|
Formeringsmateriale »EF-træarter«
|
| |
B
|
Formeringsmateriale » Øvrige OECD-træarter«
|
| |
|
|
|
Bilag 4
|
Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (kåringskriterier)
|
| |
1.
|
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt«
|
| |
2.
|
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret«
|
| |
3.
|
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet«
|
| |
|
|
|
Bilag 5
|
Mærkning og følgedokumentation
|
| |
1.
|
Almindelige bestemmelser
|
| |
2.
|
Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellig typer grundmateriale kan markedsføres
|
| |
3.
|
Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning
|
| |
4.
|
Markedsføring
|
| |
5.
|
Plantepas
|
| |
|
|
|
|
Bilag 6
|
Retningslinier for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale
|
| |
1.
|
Afgrænsning af indsamlingsområde
|
| |
2.
|
Indsamling
|
| |
3.
|
Forarbejdning
|
| |
|
|
|
|
Bilag 7
|
Kvalitetskrav til vegetativt formeringsmateriale
|
| |
1.
|
Krav som skal være opfyldt for partier af frugter og frø
|
| |
2.
|
Krav som skal være opfyldt for plantedele
|
| |
3.
|
Krav som skal være opfyldt for plantemateriale bestemt til udplantning
|
| |
4.
|
Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger
|
| |
|
|
|
|
Bilag 8
|
Fortegnelse over kårede bevoksninger (kåringslisten) og certificerede partier (partilisten)
|
| |
|
|
|
|
Bilag 9
|
Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande
|
| |
1.
|
Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse
|
| |
2.
|
Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse
|
| |
|
|
|
|
Bilag 10
|
Indberetning af salg
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
Bilag 2
Definitioner
|
1. Forstligt formeringsmateriale:
|
Formeringsmateriale af
de i bilag 3, A, og certificerede partier af de i bilag 3, B, nævnte
træarter til formålene nævnt i § 3, stk. 2.
|
| |
|
|
2. Certificeret materiale:
|
Certificeret materiale
er forstligt formeringsmateriale, hvor der er udstedt et officielt
stamcertifikat og hvor leverandører under produktion og markedsføring
henviser til dette i mærkning og dokumentation
|
| |
|
|
3. Formeringsmateriale:
|
|
| |
Frømateriale:
|
Kogler, frugtstande, frugter og frø, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning.
|
| |
| |
Plantedele:
|
Stængelstiklinger,
bladstiklinger og rodstiklinger, eksplanteret væv eller kimplanter til
mikroformering, knopper, aflæggere, rødder, podekviste, sættestænger og
enhver del af en plante, som er bestemt til produktion af
plantemateriale til udplantning
|
| |
| |
Plantemateriale bestemt til udplantning:
|
Planter tiltrukket af frømateriale, plantedele eller fra planter fra selvforyngelse.
|
| |
|
|
|
4. Grundmateriale:
|
|
| |
Frøkilde:
|
Træer indenfor et område, hvorfra der indsamles frø.
|
| |
|
|
| |
Bevoksning:
|
En afgrænset population af træer med tilstrækkeligt ensartet sammensætning.
|
| |
|
|
| |
Frøplantage:
|
En plantage bestående af
udvalgte kloner eller familier, som er isoleret eller forvaltet
således, at bestøvning fra eksterne kilder undgås eller mindskes, så den
frembringer hyppige, rigelige og let høstede frøafgrøder.
|
| |
|
|
| |
Familie-forældreplanter:
|
Træer som anvendes til
at opnå afkom ved kontrolleret eller åben bestøvning af en identificeret
forældreplante, der anvendes som hunplante, med pollen fra en
forældreplante (helsøskende) eller en række identificerede eller
uidentificerede forældreplanter (halvsøskende).
|
| |
|
|
| |
Klon:
|
Gruppe af individer
(rameter), som oprindelig er afledt af et enkelt individ (ortet) ved
vegetativ formering, f.eks. stiklinger, mikroformering, podning,
aflæggere eller deling.
|
| |
|
|
| |
Klonblanding:
|
En blanding af identificerbare kloner i bestemt forhold.
|
| |
|
|
|
5. Autokton:
|
|
| |
Autokton bevoksning eller frøkilde:
|
En autokton bevoksning
eller frøkilde er en bevoksning eller frøkilde, som normalt til
stadighed er blevet forynget ved selvforyngelse. Bevoksningen eller
frøkilden kan være forynget kunstigt fra formeringsmateriale, som er
indsamlet fra samme bevoksning eller frøkilde eller fra autoktone
bevoksninger eller frøkilder i umiddelbar nærhed.
|
| |
|
|
| |
Hjemmehørende bevoksning eller frøkilde:
|
En hjemmehørende
bevoksning eller frøkilde er en autokton bevoksning eller frøkilde, som
er dyrket kunstigt ud fra frø, hvis oprindelse findes i samme
proveniensregion
|
| |
|
|
|
6. Oprindelse:
|
For en autokton
bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvor træerne vokser.
For en ikke-autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted,
hvorfra frø eller planter oprindelig indførtes. Oprindelsen for en
bevoksning eller frøkilde kan være ukendt.
|
| |
|
|
7. Proveniens:
|
Det sted, hvor en given bevoksning af træer vokser.
|
| |
|
|
8. Proveniensregion:
|
For en art eller
underart er proveniensregionen det område eller den gruppe af områder,
som er underkastet tilstrækkeligt ensartede økologiske betingelser, og
hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske
eller genetiske egenskaber, eventuelt under hensyntagen til grænser
betinget af højden over havet.
|
| |
|
|
9. Produktion:
|
Produktion indbefatter
alle trin i frembringelsen af frømaterialet, omdannelse fra frømateriale
til frø og dyrkning af plantemateriale, som er bestemt til udplantning,
fra frø og plantedele.
|
| |
|
|
10. Leverandør:
|
Enhver fysisk eller
juridisk person, der som erhverv markedsfører eller importerer
formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3, A, og certificeret
materiale af arter nævnt i bilag 3, B.
|
| |
|
|
11. Kategorier af forstligt formeringsmateriale
|
| |
»Udvalgt«:
|
Formeringsmateriale, som
er fremkommet af et grundmateriale bestående af en bevoksning
beliggende inden for en proveniensregion, som hvad angår fænotype er
udvalgt på populationsniveau, og som opfylder kravene i bilag 4.1.
|
| |
|
|
| |
»Kvalificeret«:
|
Formeringsmateriale, som
er fremkommet af et grundmateriale bestående af frøplantager,
familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger, hvis komponenter
med hensyn til fænotype er udvalgt på individplan, og som opfylder
kravene i bilag 4.2. Afprøvning behøver ikke nødvendigvis have været
iværksat eller gennemført.
|
| |
|
|
| |
»Afprøvet«:
|
Formeringsmateriale, som
er fremkommet af et grundmateriale bestående af bevoksninger,
frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger. Det
pågældende formeringsmateriales værdifuldhed skal være godtgjort ved
sammenlignende afprøvning eller ved et skøn over formeringsmaterialets
værdifuldhed, beregnet ud fra den genetiske vurdering af
grundmaterialets komponenter. Materialet skal opfylde kravene i bilag
4.3.
|
| |
|
|
| |
»Lokalitetsbestemt«:
|
Formeringsmateriale
hidrørende fra grundmateriale, som kan være en frøkilde eller en
bevoksning beliggende inden for én proveniensregion, og som opfylder
mindstekrav svarende til de i bilag II i Rådsdirektiv 1999/105/EF af 22.
december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale
anførte.
|
|
Bilag 3
Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen
|
A. Formeringsmateriale »EF-træarter«
|
|
Botanisk navn
|
Dansk navn
|
Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø
|
|
Abies alba Mill.
|
Almindelig ædelgran
|
1.200 g
|
|
Abies cephalonica Loud
|
Græsk ædelgran
|
1.800 g
|
|
Abies grandis Lind.
|
Kæmpegran, grandis
|
500 g
|
|
Abies pinsapo Boiss
|
Spansk ædelgran
|
1.600 g
|
|
Acer platanoides L.
|
Spidsløn
|
3.500 g
|
|
Acer pseudoplatanus L.
|
Ahorn, ær
|
3.000 g
|
|
Alnus glutinosa Gaertn.
|
Rødel
|
40 g
|
|
Alnus incana Moench
|
Gråel, hvidel
|
20 g
|
|
Betula pendula Roth
|
Vortebirk
|
50 g
|
|
Betula pubescens Ehrh
|
Dunbirk
|
50 g
|
|
Carpinus betulus L.
|
Avnbøg
|
2.500 g
|
|
Castanea sativa Mill
|
Ægte kastanje
|
45.000 g
|
|
Cedrus atlantica Carr
|
Atlasceder
|
2.000 g
|
|
Cedrus libani A. Richard
|
Libanonceder
|
2.000 g
|
|
Fagus sylvatica L.
|
Bøg
|
6.000 g
|
|
Fraxinus angustifolia Vahl
|
Smalbladet ask
|
2.000 g
|
|
Fraxinus excelsior L.
|
Ask
|
2.000 g
|
|
Larix decidua Mill.
|
Europæisk lærk
|
170 g
|
|
Larix kaempferi Carr.
|
Japansk lærk
|
100 g
|
|
Larix sibirica Ledeb
|
Sibirisk lærk
|
100 g
|
|
Larix x eurolepis Henry
|
Hybridlærk
|
160 g
|
|
Picea abies Karst.
|
Rødgran
|
200 g
|
|
Picea sitchensis Carr.
|
Sitkagran
|
60 g
|
|
Pinus brutia Ten.
|
Calabrisk fyr
|
500 g
|
|
Pinus canariensis C. Schmidt
|
Kanarisk fyr
|
300 g
|
|
Pinus cembra L
|
Cembrafyr
|
7.000 g
|
|
Pinus contorta Loud.
|
Contortafyr, klitfyr
|
90 g
|
|
Pinus halepensis Mill
|
Aleppofyr
|
500 g
|
|
Pinus leucodermis Antoine
|
Panserfyr
|
600 g
|
|
Pinus nigra Arnold
|
Østrigsk fyr
|
500 g
|
|
Pinus pinaster Ait.
|
Strandfyr
|
1.200 g
|
|
Pinus pinea L
|
Pinje
|
10.000 g
|
|
Pinus radiate D. Don
|
Monterayfyr
|
850 g
|
|
Pinus sylvestris L.
|
Skovfyr
|
200 g
|
|
Populus spp. og kunstige hybrider mellem disse arter
|
Poppelarter
|
20 g
|
|
Prunus avium L.
|
Fuglekirsebær
|
4.500 g
|
|
Pseudotsuga menziesii Franco
|
Douglasgran
|
300 g
|
|
Quercus cerris L.
|
Frynseeg
|
40.000 g
|
|
Quercus ilex L
|
Steneg
|
40.000 g
|
|
Quercus petraea Liebl.
|
Vinter-eg
|
40.000 g
|
|
Quercus pubescens Willd
|
Duneg
|
40.000 g
|
|
Quercus robur L.
|
Almindelig eg, stilkeg
|
40.000 g
|
|
Qercus rubra L.
|
Rød-eg
|
40.000 g
|
|
Quercus suber L.
|
Korkeg
|
40.000 g
|
|
Robina pseudoacaicia L.
|
Robinie
|
500 g
|
|
Tilia cordata Mill.
|
Småbladet lind, skovlind
|
900 g
|
|
Tilia platyphyllos Scop.
|
Storbladet lind
|
2.500 g
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
B. Formeringsmateriale »Øvrige OECD-træarter«
|
|
Botanisk navn
|
Dansk navn
|
Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø
|
|
Abies nordmanniana (Stev. ) Spach
|
Nordmannsgran
|
3.000 g
|
|
Abies procera Rehd.
|
Nobilis, sølvgran
|
2.000 g
|
|
Chamaecyparis lawsoniana (Murr. ) Parl.
|
Ædelcypres
|
20 g
|
|
Picea omorika (Pancic) Purkyne
|
Serbisk gran, omorika-gran
|
20g
|
|
Pinus peuce Griseb.
|
Silke-fyr
|
100 g
|
|
Thuja plicata D. Don
|
Kæmpe-thuja
|
20 g
|
|
Tsuga heterophylla (Raf. ) Sarg.
|
Tsuga, skarntydegran
|
20 g
|
|
Bilag 4
Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (Kåringskriterier)
|
1.
|
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt«
|
|
Bevoksninger,
frøplantager og klonformeringskvarterer vurderes i henseende til det
eller de konkrete angivne formål, som formeringsmaterialet er bestemt
til, og der lægges tilbørlig vægt på kravene nedenfor, afhængigt af det
konkrete formål.
|
| |
|
|
Bevoksninger
|
|
A. Generelle krav:
|
| |
|
1. Oprindelse:
|
| |
Det skal enten ved
historisk dokumentation eller på anden passende måde kunne afgøres, om
bevoksningen er auktokton/hjemmehørende, ikke auktokton/ikke
hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. For ikke auktokton/ikke
hjemmehørende grundmateriale skal oprindelsen være angivet, hvis den
kendes.
|
| |
|
|
2. Isolering:
|
| |
Bevoksninger skal være
beliggende i tilstrækkelig afstand fra mindreværdige bevoksninger af
samme art eller fra bevoksninger af en beslægtet art eller sort, som kan
hybridisere med den pågældende art. Især må man være opmærksom på dette
krav, når de bevoksninger, som omgiver autoktone/hjemmehørende
bevoksninger, er ikke autoktone/ikke hjemmehørende eller af ukendt
oprindelse.
|
| |
|
|
3. Populationens effektive størrelse:
|
| |
Bevoksninger skal bestå
af en eller flere grupper af træer, som er godt fordelt og
tilstrækkeligt talrige til at sikre tilstrækkelig gensidig bestøvning.
For at undgå ugunstige indavlseffekter skal de udvalgte bevoksninger
have et tilstrækkeligt stamtal og tilstrækkelig tæthed af individer på
et givet areal.
|
| |
|
|
4. Alder og udvikling:
|
| |
Bevoksningerne skal
bestå af træer på et sådant alders- og udviklingsstade, at de angivne
udvælgelseskriterier klart kan bedømmes.
|
| |
|
|
5. Ensartethed:
|
| |
Bevoksningerne skal
udvise en normal grad af individuel variation med hensyn til
morfologiske kendetegn. Om nødvendigt bør dårlige træer fjernes.
|
| |
|
|
6. Tilpassethed:
|
| |
Tilpasningen til de fremherskende økologiske forhold i proveniensregionen skal være påviselig.
|
| |
|
|
7. Sundhed og modstandsdygtighed:
|
| |
Træerne i bevoksningen
skal i almindelighed være fri for skadegørere og udvise
modstandsdygtighed over for ugunstige forhold, herunder klimatiske og
lokale forhold på voksestedet, dog ikke over for forureningsskader.
|
| |
|
|
B. Særlige krav til vedproduktion:
|
| |
|
Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til vedproduktion opfylde nedenstående særlige krav.
|
| |
|
1. Vedproduktion:
|
| |
Vedproduktionen skal
normalt være større end det accepterede gennemsnit under tilsvarende
økologiske samt forvaltningsmæssige betingelser.
|
| |
|
|
2. Veddets kvalitet
|
| |
Vedkvaliteten skal tages i betragtning og kan i visse tilfælde være et afgørende kriterium.
|
| |
|
|
3. Form eller vækstmønster:
|
| |
Træer i bevoksninger
skal udvise særligt gode morfologiske karaktertræk, navnlig ret og
cylindrisk stamme, gunstigt forgreningsmønster, grenenes finhed og god
naturlig oprensning. Endvidere skal andelen af træer med tvegedannelse
og snoet vækst være lav.
|
| |
|
C. Særlige krav til værn- og læplantningsformål:
|
| |
|
Udover de under A nævnte
generelle krav, skal bevoksninger kåret til værn- og læplantningsformål
opfylde nedenstående særlige krav.
|
| |
|
Træerne i bevoksningen
eller deres afkom skal under de vækstforhold, som gør sig gældende til
de bestemte formål, på lokaliteten have udvist en høj grad af robusthed
og stabilitet.
|
| |
|
1. Egenskaber:
|
| |
Træerne i bevoksningen
skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske
karaktertræk) i relation til funktioner som skovbryn, læhegn og
vildtplantninger, såsom veludviklethed i forgrening og vækstform og med
stærke grene og grenvinkler, der kan modstå vindpres. Løvet skal være
vindstærkt og velfordelt på planten og være overvejende grønt.
|
| |
|
|
2. Klimatolerance
|
| |
Bevoksningerne skal
udvise vindførhed og hårdførhed over for lave vintertemperaturer, sen
forårsnattefrost og andre ugunstige klimaforhold. Klimatolerancen skal
angives i relation til tre typer vækstforhold:
|
| |
a)
|
Vest- og Nordjylland
|
| |
b)
|
kystnære danske lokaliteter og
|
| |
c)
|
danske ikke kystnære lokaliteter med undtagelse af Vest- og Nordjylland.
|
| |
|
|
D. Særlige krav til juletræer og klippegrønt
|
| |
|
Udover de under A nævnte
generelle krav, skal bevoksninger kåret til produktion af juletræer og
klippegrønt opfylde nedenstående særlige krav.
|
|
Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation.
|
| |
|
1. Egenskaber:
|
| |
Træerne i bevoksningen
skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske
karaktertræk), såsom nålebesætning og -farve, kvistbygning, grenmængde
og kronebygning. Træerne skal udvise en til formålet passende
vækstkraft.
|
| |
|
|
2. Særlige bestemmelser
|
| |
Bevoksninger må ikke
indeholde hybrider i væsentligt omfang. For udvalg til
juletræsproduktion må bevoksningen ikke selv have været udnyttet til
denne produktion, da der derved kan være sket en til dette formål
negativ selektion.
|
| |
|
|
E. Særlige krav til alleer og parkplantninger
|
| |
|
Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til allé- og parkplantning opfylde nedenstående særlige krav.
|
|
Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation.
|
| |
|
1. Egenskaber:
|
| |
Træerne skal vise
særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) til
funktioner som parkanlæg og alléer, facadebeplantninger og anden bynær
anvendelse. Træerne skal udvise egenskaber, herunder særlig ensartethed i
”formudtrykket” og væksten, passende til de specifikke formål. Derfor
stilles særligt krav til træernes ensartede form (silhuet / opbygning),
herunder ensartet kronebygning, forgrening, nåle- /bladfylde og –farve.
Træerne skal have en veldefineret, begrænset formvariation.
|
| |
|
|
2. Særlige betingelser
|
| |
Da formeringsmaterialet
kun tænkes anvendt i én omdrift, vil det være muligt at anvende et
materiale med en snæver genetisk variation og med særlige egenskaber.
Træerne eller deres afkom skal udvise en høj grad af robusthed og
stabilitet.
|
| |
|
|
F. Særlige krav til biomasseproduktion
|
| |
|
Udover de under A nævnte generelle krav, skal grundmateriale kåret til biomasseproduktion opfylde nedenstående særlige krav.
|
|
Grundmateriale til dette formål kan have en snæver genetisk variation.
|
| |
|
|
1. Egenskaber:
|
| |
Biomasse- og
tørstofproduktionen skal være signifikant overgennemsnitlig og skal på
individniveau i frøanlægget være vurderet ud fra resultater fra
sammenlignende forsøg i Danmark. Der stilles herudover ikke øvrige krav
til vedkvalitet, stammeform eller vækstmønster (træers
forgreningsmønster, grenes finkvistethed, grenvinkler, oprensning af
stammen, tvegedannelse og snoet vækst).
|
| |
|
|
2. Særlige betingelser
|
| |
I tilfælde hvor
formeringsmaterialet udelukkende tænkes anvendt til biomasseproduktion,
er det muligt at anvende et materiale med en meget snæver genetisk
variation på f.eks. en klon.
|
| |
|
|
3. Sundhed og modstandsdygtighed
|
| |
Træerne og dets afkom/formeringsmateriale skal være sundt.
|
| |
|
|
2.
|
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret«
|
| |
|
|
2.1
|
Frøplantager
|
| |
|
|
a)
|
Frøplantagers type,
formål, krydsningsmønster, arealudlægning, komponenter, isolering og
beliggenhed såvel som eventuelle ændringer heri skal være godkendt og
registreret af NaturErhvervstyrelsen
|
| |
|
|
b)
|
De indgående kloner
eller familier skal være udvalgt for deres fortrinlige egenskaber, og
der skal tages særligt hensyn til de under 1. A, nr. 3, 4, 6, og 7
nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav nævnt under 1. B,
C, D, E og F i det omfang de er relevante for kåringsformålet.
|
| |
|
|
c)
|
De indgående kloner
eller familier skal plantes eller være plantet efter en plan, som er
godkendt af NaturErhvervstyrelsen og udarbejdet således, at hver
indgående komponent kan identificeres.
|
| |
|
|
d)
|
Udtyndingen i
frøplantager skal beskrives tillige med de forædlingskriterier, der
anvendes ved sådan udtynding, og skal registreres af
NaturErhvervstyrelsen.
|
| |
|
|
e)
|
Frøplantager skal drives
og frø høstes på en sådan måde, at plantagen opfylder sit formål. For
frøplantager bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal
procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en
kontrolprøve.
|
| |
|
|
2.2
|
Forældreplanter til familie(r)
|
| |
|
|
a)
|
Forældreplanterne skal
udvælges for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt
hensyn til de under 1. A, nr. 3, 4, 6 og 7 nævnte krav. Endvidere kan
der tages hensyn til kravene nævnt under 1. B, C, D, E og F i det omfang
de er relevante for kåringsformålet.
|
| |
|
|
b)
|
Formål,
krydsningsmønster og bestøvningssystem, komponenter, isolering og
beliggenhed samt eventuelle ændringer heri skal være godkendt og
registreret af NaturErhvervstyrelsen.
|
| |
|
|
c)
|
Identitet, antal og andel af forældreplanter i en blanding skal være godkendt og registreret af NaturErhvervstyrelsen.
|
| |
|
|
d)
|
For forældreplanter
bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af
hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve.
|
| |
|
|
2.3
|
Kloner
|
| |
|
|
a)
|
Kloner skal være identificerbare ved et sæt kendetegn, som er godkendt og registreret af NaturErhvervstyrelsen.
|
| |
|
|
b)
|
Værdifuldheden af de
enkelte kloner skal være godtgjort gennem erfaring eller være påvist
gennem tilstrækkeligt langvarige forsøg.
|
| |
|
|
c)
|
Orteter anvendt til
produktion af kloner skal være udvalgt for deres særligt gode
egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1. A, nr. 3,
4, 6 og 7 nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav nævnt
under 1. B, C, D, E og F i det omfang de er relevante for
kåringsformålet.
|
| |
|
|
d)
|
Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år, eller et maksimalt antal producerede rameter.
|
| |
|
|
2.4
|
Klonblandinger
|
| |
|
|
a)
|
Klonblandinger skal opfylde kravene anført i nr. 2.3.
|
| |
|
|
b)
|
Identitet, antal og
andel af indgående kloner i en blanding samt udvælgelsesmetode skal være
godkendt og registreret af NaturErhvervstyrelsen. Hver blanding skal
indeholde tilstrækkelig genetisk diversitet.
|
| |
|
|
c)
|
Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter.
|
| |
|
|
3.
|
Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet«
|
| |
|
|
3.1
|
Krav til alle afprøvninger
|
| |
|
|
A. Almindelige forhold:
|
| |
Grundmaterialet skal
opfylde kravene i nr. 1 eller 2 ovenfor. Afprøvning, som iværksættes med
henblik på godkendelse af grundmateriale, skal tilrettelægges,
udformes, gennemføres og resultaterne fortolkes i overensstemmelse med
internationalt anerkendte procedurer. Ved sammenlignende afprøvninger
skal det afprøvede formeringsmateriale sammenlignes med én og helst
flere godkendte på forhånd valgte standarder.
|
| |
|
|
B. Egenskaber, som skal undersøges:
|
|
1.
|
Afprøvningerne skal være
udformet således, at de giver mulighed for bedømmelse af nærmere
beskrevne egenskaber, som skal være angivet for hvert grundmateriale.
|
| |
|
|
2.
|
Der skal lægges vægt på
tilpasning, vækst samt biotiske og abiotiske faktorer af betydning.
Desuden vurderes andre egenskaber, som anses for vigtige med henblik på
det påtænkte konkrete formål på baggrund af de økologiske betingelser i
det område, hvor afprøvningen gennemføres.
|
| |
|
|
C. Dokumentation
|
| |
Dokumentationen skal
indeholde en beskrivelse af afprøvningsområdet, herunder beliggenhed,
klima, jordbund, tidligere benyttelse, etablering, forvaltning og
eventuel skade som følge af abiotiske/biotiske faktorer, og skal
forelægges for NaturErhvervstyrelsen. Materialets alder og resultaterne
på bedømmelsestidspunktet skal registreres af NaturErhvervstyrelsen.
|
| |
|
|
D. Tilrettelæggelse af afprøvningerne
|
|
1.
|
Hver afprøvning af
formeringsmateriale skal dyrkes, plantes og forvaltes på identisk måde i
det omfang plantematerialets type gør det muligt.
|
| |
|
|
2.
|
Til hver afprøvning skal
anvendes et validt statistisk design, med et tilstrækkeligt antal træer
til at de individuelle egenskaber af hver undersøgt komponent kan
bedømmes.
|
| |
|
|
E. Analyse og validitet af resultaterne
|
|
1.
|
De fremkomne forsøgsdata
skal analyseres med internationalt anerkendte statistiske metoder, og
resultaterne fremlægges for hver af de undersøgte egenskaber.
|
| |
|
|
2.
|
De anvendte prøvningsmetoder og detaljeret beskrivelse af de opnåede resultater skal gøres frit tilgængelige.
|
| |
|
|
3.
|
Desuden angives det
område, hvor tilpasning må antages at kunne finde sted, i det land hvor
afprøvningen udførtes, samt egenskaber som eventuelt kan begrænse
prøvens anvendelighed.
|
| |
|
|
4.
|
Hvis det under afprøvningen påvises, at formeringsmaterialets egenskaber ikke i det mindste:
|
| |
-
|
svarer til grundmaterialet, eller
|
| |
-
|
har en modstandskraft svarende til grundmaterialets over for økonomisk betydningsfulde skadegørere
|
| |
skal sådant formeringsmateriale udelukkes.
|
| |
|
|
3.2
|
Krav til genetisk vurdering af grundmaterialets komponenter
|
| |
|
|
A. Komponenterne
|
| |
Komponenterne i følgende grundmaterialer kan vurderes genetisk
|
| |
-
|
frøplantager
|
| |
-
|
forældreplanter til familie(r)
|
| |
-
|
kloner og klonblandinger.
|
| |
|
|
|
B. Dokumentation
|
| |
Til godkendelse af grundmateriale kræves følgende supplerende dokumentation
|
| |
1.
|
identitet, oprindelse og afstamning af de evaluerede komponenter, og
|
| |
|
|
| |
2.
|
det krydsningsmønster, der er anvendt til at frembringe det formeringsmateriale, som er indgået i evalueringsprøven.
|
| |
|
|
C. Prøvningsprocedurer
|
| |
Følgende betingelser skal være opfyldt:
|
| |
1.
|
den genetiske værdi af
hver komponent skal vurderes på to eller flere forsøgsarealer, hvoraf
mindst det ene skal være i omgivelser, som er relevante for den
foreslåede anvendelse af formeringsmaterialet og
|
| |
|
|
| |
2.
|
den skønnede værdi af
det formeringsmateriale, som skal markedsføres, beregnes på grundlag af
disse genetiske værdier og det konkrete krydsningsmønster.
|
| |
|
|
| |
Evalueringsprøver og genetiske beregninger skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen
|
| |
|
|
D. Fortolkning
|
|
1.
|
Formeringsmaterialets
skønnede værdi beregnes i forhold til en referencebestand med hensyn til
en egenskab eller et sæt egenskaber.
|
| |
|
|
2.
|
Det angives, om den
skønnede genetiske værdi af formeringsmaterialet med hensyn til nogen
vigtig egenskab er ringere end referencebestandens.
|
| |
|
|
3.3
|
Krav til sammenlignende prøvning af formeringsmateriale
|
| |
|
|
A. Udtagning af prøver af formeringsmaterialet
|
|
1.
|
Prøven af
formeringsmaterialet til sammenlignende afprøvning, skal være reelt
repræsentativ for det formeringsmateriale, som stammer fra det
grundmateriale der skal godkendes.
|
| |
|
|
2.
|
Generativt produceret formeringsmateriale til sammenlignende afprøvning skal være:
|
| |
-
|
høstet i år med god blomstring og god frugt-/frøproduktion; kunstig bestøvning kan anvendes, og
|
| |
-
|
høstet ved metoder, som sikrer, at de indsamlede prøver er repræsentative.
|
| |
|
|
B. Standarder
|
|
1.
|
Ydeevnen af de
standarder, som anvendes til sammenligning i afprøvningerne, bør så vidt
muligt have været kendt tilstrækkelig længe i det område, hvor
afprøvningen skal udføres.
|
| |
I princippet
repræsenterer standarderne materiale, som er påvist at være nyttigt for
skovdriften på det tidspunkt, hvor afprøvningen begynder, og under de
økologiske forhold som materialet agtes certificeret under.
|
| |
Standarderne bør i
videst muligt omfang hidrøre fra bevoksninger, som er udvalgt efter
kriterierne i A (ovenfor), eller fra grundmateriale som er officielt
godkendt til produktion af afprøvet materiale.
|
| |
|
|
2.
|
Til sammenlignende afprøvning af kunstige hybrider skal begge forældreplanter om muligt indgå blandt standarderne.
|
| |
|
|
3.
|
Når det er muligt, bør
der altid anvendes flere forskellige standarder. Når det er nødvendigt
og berettiget, kan standarderne erstattes af det mest velegnede af det
afprøvede materiale eller af et gennemsnit af de komponenter, der indgår
i afprøvningen.
|
| |
|
|
4.
|
I alle afprøvninger anvendes samme standarder over så bredt et udsnit af voksestedsbetingelser som muligt.
|
| |
|
|
C. Fortolkning
|
|
1.
|
Det skal godtgøres, at
der foreligger statistisk signifikant overlegenhed over standarderne med
hensyn til mindst én vigtig egenskab.
|
| |
|
|
2.
|
Hvis resultaterne med
hensyn til nogen økonomisk eller miljømæssigt betydningsfuld faktor er
signifikant ringere end standardernes, skal dette klart rapporteres og
virkningen heraf skal opvejes af gunstige egenskaber.
|
| |
|
|
3.4
|
Betinget godkendelse
|
| |
|
| |
På grundlag af en
foreløbig vurdering af nye forsøg, kan der gives betinget godkendelse.
Påstande om overlegenhed på grundlag af en tidlig vurdering skal
efterprøves med et interval af højst ti år.
|
| |
|
|
3.5
|
Tidlige godkendelser
|
| |
|
| |
NaturErhvervstyrelsen
kan godtage planteskole-, væksthus- og laboratorieafprøvninger med
henblik på betinget eller endelig godkendelse, såfremt det kan
godtgøres, at der er nøje sammenhæng mellem det målte karaktertræk og de
egenskaber, som normalt vil blive vurderet ved afprøvninger på
skovniveau. Andre egenskaber som der skal prøves for, skal opfylde
bestemmelserne i 3. 3.
|
| |
|
| |
|
|
Bilag 5
Mærkning og følgedokumentation
|
1. Almindelige bestemmelser
|
| |
|
Mærkningen skal være let læselig, uden rettelser og må ikke kunne udviskes.
|
|
Er partiet emballeret,
kan mærkningen enten anføres direkte på emballagen eller på en
mærkeseddel, der på forsvarlig måde er fastgjort til emballagen. Er
partiet ikke emballeret, skal det være mærket således, at det tydeligt
fremgår, hvad det omfatter.
|
| |
|
Farve på mærkesedler:
|
|
Følgende farver på mærkesedler skal anvendes:
|
| |
Gul:
|
»Lokalitetsbestemt formeringsmateriale«
|
| |
Grøn:
|
»Udvalgt formeringsmateriale«
|
| |
Lyserød:
|
»Kvalificeret formeringsmateriale«
|
| |
Blå:
|
»Afprøvet formeringsmateriale«
|
| |
|
|
| |
|
|
|
Der kan dog også anvendes hvid mærkeseddel til alle kategorier, såfremt kategorien tydeligt er anført.
|
| |
|
2. Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellig typer grundmateriale kan markedsføres
|
| |
|
Type grundmateriale
|
Kategori forstligt formeringsmateriale (farve på mærkat, hvis mærkat eller dokument anvendes)
|
|
Lokalitetsbestemt(gul)
|
Udvalgt (grøn)
|
Kvalificeret (lyserød)
|
Afprøvet (blå)
|
|
Frøkilde
|
X
|
|
|
|
|
Bevoksning
|
X
|
X
|
|
X
|
|
Frøplantage
|
|
|
X
|
X
|
|
Familie-forældreplante
|
|
|
X
|
X
|
|
Klon
|
|
|
X
|
X
|
|
Klonblanding
|
|
|
X
|
X
|
| |
| |
|
3. Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning
|
| |
|
Formeringsmateriale skal
under indsamling løbende emballeres og mærkes. Mærkeseddel og
indlægsseddel skal ledsage partiet under forarbejdningen. Hver
pakningsenhed skal være forsynet med en ydre mærkeseddel og en
indlægsseddel, der hver indeholder nedenstående oplysninger:
|
|
1)
|
Stamcertifikat-nummer
|
|
2)
|
Botanisk navn
|
|
3)
|
Kategori: »udvalgt«, »kvalificeret«, »afprøvet« eller »lokalitetsbestemt«
|
|
4)
|
Formål: vedproduktion,
værn- og læplantningsformål, juletræ- og klippegrøntproduktion, alleer
og parkplantninger, biomasseproduktion.
|
|
5)
|
Typen af grundmaterialet: »Frø« eller »Vegetativt formeringsmateriale«
|
|
6)
|
Kåringsnummer
|
|
7)
|
For frømateriale: Modningsår
|
|
8)
|
Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning
|
|
9)
|
»Genetisk modificeret« hvis materialet hidrører fra grundmateriale, der består af en genetisk modificeret organisme
|
| |
|
| |
|
4. Markedsføring
|
| |
|
Ved markedsføring skal
formeringsmateriale af de i bilag 3 A, nævnte træarter og certificeret
materiale af de i bilag 3 B nævnte træarter, udover de ovenfor under 2,
nr. 1-9, nævnte oplysninger ledsages af en mærkeseddel eller anden
dokumentation fra leverandøren (leverandørdokument) med følgende
yderligere oplysninger:
|
|
10)
|
Leverandørens navn og adresse
|
|
11)
|
Mængde leveret
|
|
12)
|
For formeringsmateriale,
som er af kategorien »afprøvet«, kan der tilføjes »midlertidigt
godkendt«, hvis NaturErhvervstyrelsen har givet tilladelse hertil
|
|
13)
|
For frø: Analyseresultater opnået ved brug af internationalt anerkendte analysemetoder:
|
| |
a)
|
Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og inaktivt materiale i det produkt, som markedsføres som et parti frø
|
| |
b)
|
Spireprocent af rent frø (eller evt. kvalitetsprocent efter anden angiven metode)
|
| |
c)
|
Vægten af 1000 rene frø
|
| |
f)
|
Antal spiredygtige frø pr. kg (eller evt. antal levedygtige frø pr. kg)
|
|
14)
|
Modtagerens navn og adresse.
|
| |
|
|
Udover de ovenfor anførte oplysninger kan der for plantedele af Populus spp. , der opfylder de i bilag 7.4 nævnte kvalitetskrav, anføres klassebetegnelse på mærkeseddel eller leverandørdokument.
|
| |
|
|
Hvis spireprocenten ikke kendes på leveringstidspunktet, skal det angives, at den efterfølgende vil blive oplyst.
|
|
For plantemateriale
ledsaget af et plantepas kan plantepasset udgøre mærkeseddel og
oplysningerne anføres da på den ikke officielle del af plantepasset.
|
| |
|
| |
|
5. Plantepas
|
|
Frø og kogler af slægten Pinus L. og arten Psedotsuga menziesii må kun flyttes indenfor Fællesskabet, hvis de er ledsaget af et plantepas, jf. § 16.
|
| |
|
Plantepasset skal
udfærdiges, inden partiet forlader virksomheden. Plantepasset
(etiketdelen) skal være fastgjort til emballagen eventuelt som en
integreret del af den øvrige mærkning af partiet. Mærkningen skal være
let læselig, uden rettelser og må ikke kunne udviskes.
|
|
Plantepasset skal være
|
|
-
|
en etiket, der indeholder oplysninger i nr. 1-9, eller
|
|
-
|
en etiket, der indeholder oplysningerne i nr. 1-5, og en følgeseddel, der indeholder oplysningerne i nr. 1-9.
|
| |
|
| |
1)
|
»EF-plantepas«
|
| |
2)
|
»Danmark«
|
| |
3)
|
»NaturErhvervstyrelsen«
|
| |
4)
|
»Registreringsnummer«: (Virksomhedens registreringsnummer i NaturErhvervstyrelsen)
|
| |
5)
|
»Løbenummer, ordre eller uge og år«: (Følgedokumentationens løbenummer, eller tidspunkt for plantepassets udfærdigelse. )
|
| |
6)
|
»Botanisk navn«
|
| |
7)
|
»Mængde«
|
| |
8)
|
»RP, erstatningspas«
(Ved udskiftning af plantepas anføres den oprindelige producents
registreringsnummer og landebetegnelse eller en kode, der entydigt
identificerer producenten overfor
NaturErhvervstyrelsen. Registreringsnummeret på den, der udsteder erstatningspasset anføres i rubrik 4).
|
| |
9)
|
»Produktets oprindelse« (Anvendes kun for frø og kogler med oprindelse i lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union)
|
|
Bilag 6
Retningslinier for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale
|
Formeringsmateriale af
træarter nævnt i bilag 3, A, og certificeret materiale af træarter
nævnte i bilag 3, B, må kun indsamles efter forudgående anmeldelse til
NaturErhvervstyrelsen. Anmeldelsen skal være styrelsen i hænde senest 10
arbejdsdage før indsamlingen agtes påbegyndt.
|
| |
|
1. Afgrænsning af indsamlingsområde
|
|
Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre:
|
|
1)
|
at området er tydeligt afgrænset/afmærket og
|
|
2)
|
at indsamling kun sker i dette område.
|
| |
|
|
2. Indsamling
|
|
Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre:
|
|
1)
|
at indsamlerne kun samler formeringsmateriale af den kårede art på høstlokaliteten inden for den godkendte bevoksning/plantage,
|
|
2)
|
at der i
formeringsmaterialet er en passende repræsentation fra grundmaterialet.
Ved indsamling i bevoksninger kåret i kategorien »udvalgt« til formålene
vedproduktion eller værn- og landskabsformål, skal der samles mindst 50
individer i den godkendte bevoksning, og
|
|
3)
|
at der løbende føres regnskab over de faktisk indsamlede mængder formeringsmateriale.
|
| |
|
|
3. Forarbejdning
|
|
Det skal sikres:
|
|
1)
|
at partier holdes
forsvarligt adskilt og at forarbejdnings- og sorteringsudstyr rengøres
grundigt efter behandling af hvert parti og
|
|
2)
|
at der foreligger dokumentation for oprindelse og mængde af de behandlede partier.
|
| |
|
| |
|
|
Bilag 7
Kvalitetskrav til formeringsmateriale
|
Formeringsmateriale fra
træarter og kunstige hybrider nævnt i bilag 3, A, og certificeret
materiale fra arter nævnt i bilag 3, B, skal opfylde nedenstående
kvalitetskrav.
|
| |
|
1. Krav, som skal være opfyldt for partier af frugter og frø
|
|
a)
|
Partier af frugter og frø må ikke markedsføres, medmindre partiet har en artsrenhed på mindst 99%.
|
|
b)
|
Uanset litra a, skal
frugt- eller frøpartiets artsrenhed oplyses for nært beslægtede arter,
bortset fra kunstige hybrider, såfremt den ikke er på mindst 99%.
|
| |
|
|
2. Krav, som skal være opfyldt for plantedele
|
|
Plantedele skal være af
rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse af, hvad der skal forstås ved
»rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed og
passende størrelse i betragtning.
|
| |
|
|
3. Krav, som skal være opfyldt af plantemateriale bestemt til udplantning
|
|
Plantemateriale skal
være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse af, hvad der skal forstås
ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed,
levedygtighed og fysiologisk kvalitet i betragtning.
|
| |
|
|
4. Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængeslstiklinger eller sættestænger
|
|
A. Stængelstiklinger:
|
|
Stængelstiklinger af Populus spp. anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl:
|
|
a)
|
hvis deres ved er over to år gammelt
|
|
b)
|
hvis de har mindre end to veldannede knopper
|
|
c)
|
hvis de har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere
|
|
d)
|
hvis de viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd.
|
| |
|
|
Stiklingerne skal være
|
|
-
|
mindst 20 cm lange og
|
|
-
|
have en topdiameter på 8 mm (Klasse 1) eller 10 mm (Klasse 2).
|
| |
|
|
B. Sættestænger:
|
|
Sættestænger anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl:
|
|
a)
|
hvis deres ved er over tre år gammelt
|
|
b)
|
de har mindre end fem veldannede knopper
|
|
c)
|
hvis de har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere
|
|
d)
|
hvis de viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd
|
|
e)
|
hvis de har skader bortset fra snit fra beskæring
|
|
f)
|
hvis de er flerstammede
|
|
g)
|
hvis stammen er stærkt krummet
|
| |
|
|
Størrelsesklasser for sættestænger:
|
| |
|
|
|
Klasse
|
Mindstediameter ved midthøjde (mm)
|
Mindstehøjde (m)
|
|
N 1
|
6
|
1,50
|
|
N 2
|
15
|
3,00
|
|
Bilag 8
Fortegnelse over kårede bevoksninger (kåringslisten) og certificerede partier (partilisten)
|
NaturErhvervstyrelsen
offentliggør en liste med oplysninger om alle kårede bevoksninger i
Danmark (kåringslisten), samt en liste med oplysninger om alle
certificerede partier af forstligt formeringsmateriale (partilisten).
|
|
Listerne indeholder de nedenfor under 1 og 2 anførte oplysninger.
|
| |
|
1. Kåringslisten
|
|
Listen indeholder følgende oplysninger om hver kåret bevoksning:
|
|
1)
|
Botanisk betegnelse
|
|
2)
|
Kategori
|
|
3)
|
Formål
|
|
4)
|
Type af grundmateriale
|
|
5)
|
Proveniensregion
|
|
6)
|
Bevoksningens beliggenhed
|
| |
a)
|
for kategorien udvalgt:
proveniensregion og geografisk beliggenhed, angivet ved bredde og
længde, eller bredde- og længdeinterval, eventuelt ved UTM-koordinater,
|
| |
b)
|
for kategorien kvalificeret: de(n) nøjagtige geografiske position(er), hvor grundmaterialet befinder sig,
|
| |
c)
|
for kategorien afprøvet: de(n) nøjagtige geografiske position(er), hvor grundmaterialet befinder sig
|
|
7)
|
Højde over havet, eller højdeinterval
|
|
8)
|
Areal: størrelse af frøkilde(r), bevoksning(er) eller frøplantage(r)
|
|
9)
|
Oprindelse: Det skal
angives, om grundmaterialet er autoktont/hjemmehørende eller ikke. For
autoktont/hjemmehørende grundmateriale skal oprindelse angives, hvis den
kendes
|
|
10)
|
Om det er genetisk modificeret
|
| |
|
|
2. Partilisten
|
|
Listen indeholder følgende oplysninger for hvert certificeret parti (dansk eller udenlandsk oprindelse):
|
|
1)
|
Stamcertifikatkode og -nummer
|
|
2)
|
Botanisk betegnelse
|
|
3)
|
Kategori
|
|
4)
|
Formål
|
|
5)
|
Typen af grundmateriale
|
|
6)
|
Registerhenvisning eller identitetskode for proveniensregionen
|
|
7)
|
Proveniensregion - for
formeringsmateriale af kategorien »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« -
eller, hvis relevant, andet formeringsmateriale
|
|
8)
|
Eventuelt angivelse af,
om materialet af oprindelse er autoktont eller hjemmehørende, ikke
autoktont eller ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse
|
|
9)
|
Modningsår (kun for frømateriale)
|
|
10)
|
Alder og type på
plantemateriale, som er bestemt til udplantning og består af
frøbedsplanter eller stiklinger, hvad enten det er rodskårne eller
omskolede planter eller containerplanter
|
|
11)
|
Om det er genetisk modificeret
|
| |
|
Bilag 9
Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande
|
1. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse
|
| |
|
|
|
|
Frø, planter og
plantemateriale af arter opført i bilag 3A med oprindelse i Canada,
Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA må importeres hvis materialet
er certificeret efter OECD-reglerne i kategorien »lokalitetsbestemt«,
»udvalgt« eller »kvalificeret«.
|
| |
|
|
|
|
A.
|
Særlige krav ved import af frø produceret i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA
|
| |
|
|
|
|
1.
|
Frø skal være officielt
certificeret som hidrørende fra godkendt grundmateriale, og emballagen
skal være lukket i overensstemmelse med OECD-ordningen vedrørende
skovfrø og -planter.
En officiel OECD
mærkeseddel skal være fastgjort til hvert parti frø og ledsages af enten
en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra
leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle
OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn.
|
| |
|
|
|
|
2.
|
OECD-mærkesedlen eller
dokumentet fra leverandøren vedrørende frø skal desuden omfatte følgende
supplerende oplysninger, så vidt muligt vurderet efter internationalt
anerkendte teknikker:
|
| |
a)
|
renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og inaktivt materiale i det produkt, der markedsføres som et parti frø
|
| |
b)
|
spireprocenten for rene
frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere
spireprocenten — levedygtighedsprocenten med henvisning til en nærmere
angivet metode
|
| |
c)
|
vægten af 1.000 rene frø
|
| |
d)
|
antal spiredygtige frø
pr. kg produkt markedsført som frø eller — hvis det er umuligt eller
upraktisk at vurdere antallet af spiredygtige frø — antal levedygtige
frø pr. kg.
|
| |
|
|
|
|
3.
|
Uanset punkt 2 kan de
deri nævnte supplerende oplysninger vedrørende frøkontrolproceduren med
anvendelse af internationalt anerkendte teknikker fremlægges af den
leverandør, der importerer frø, forud for første markedsføring i
Fællesskabet.
|
| |
|
|
|
|
4.
|
For at frø fra samme
års høst hurtigt kan stilles til rådighed, kan frø markedsføres af den
leverandør, der importerer det, indtil den første køber, uden at de i
punkt 2, litra b) og d), fastsatte krav er opfyldt.
Den leverandør, der
importerer det pågældende produkt, skal snarest muligt erklære, at
kravene i punkt 2, litra b) og d), er opfyldt.
|
| |
|
|
|
|
5.
|
Kravene i punkt 2, litra b) og d), gælder ikke for små mængder frø, jf. bilag 3.
|
| |
|
|
|
|
6.
|
Partier af frø skal
have en artsrenhed på mindst 99 %. For nært beslægtede arter, bortset
fra kunstige hybrider, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed dog
oplyses på mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren, såfremt den
ikke er på mindst 99 %.
|
| |
|
|
|
|
7.
|
Uanset punkt 1 kan passende mængder frø være fremstillet af ikke godkendt grundmateriale, såfremt
|
| |
a)
|
frøene skal bruges til forsøg, videnskabelige formål eller genetisk bevarelse
|
| |
b)
|
det klart er godtgjort, at frømaterialet ikke er bestemt til skovbrugsformål.
|
| |
|
|
|
|
B.
|
Særlige krav ved import af
plantemateriale bestemt til udplantning produceret i Canada, Schweiz,
Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA
|
| |
|
|
|
|
1.
|
Plantemateriale bestemt
til udplantning skal produceres på en planteskole, der er registreret
hos myndighederne i de pågældende lande, eller er under disse
myndigheders officielle tilsyn. En OECD-mærkeseddel skal være fastgjort
til hver sending og ledsages af enten en kopi af det officielle
OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de
oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat,
samt leverandørens navn.
|
| |
|
|
|
|
2.
|
Plantemateriale bestemt til udplantning skal opfylde kravene i bilag 7, nr. 3.
|
| |
|
|
|
|
|
2. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse
|
| |
|
|
|
|
Oprindelsesland
|
Art
|
Kategori
|
Type grundmateriale
|
|
Belarus
|
Picea abies Karst.
|
Lokalitetsbestemt
|
Frøkilde, Bevoksning
|
|
Bosnien-Hercegoviana
|
Pinus nigra Arnold
|
Lokalitetsbestemt
|
Frøkilde, Bevoksning
|
|
Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
|
Abies alba Mill.
|
Lokalitetsbestemt
|
Frøkilde, Bevoksning
|
|
New Zealand
|
Pinus radiata D. Don
|
Lokalitetsbestemt
|
Frøkilde, Bevoksning
|
| |
|
|
|
|
Bilag 10
Indberetning af salg
|
Registrerede
virksomheder skal ved salg af materiale omfattet af denne bekendtgørelse
indberette følgende oplysninger til NaturErhvervstyrelsen, jf. § 17.
|
|
1)
|
Botanisk navn
|
|
2)
|
Stamcertifikatnummer
|
|
3)
|
Kategori
|
|
4)
|
»Frø« eller »vegetativt formeringsmateriale«, hvis det ikke er frøformerede planter
|
|
5)
|
Kåringsnummer
|
|
6)
|
Modningsår (kun for frømateriale)
|
|
7)
|
Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning
|
|
8)
|
Leverandørens navn og adresse
|
|
9)
|
Mængde leveret
|
|
10
|
Modtagerens navn og adresse
|
|
11)
|
Modtagerens CVR-nr.
|
|
12)
|
Faktura nummer
|
|
13)
|
Faktura dato
|
| |
|
|
Officielle noter
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
nr. 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt
formeringsmateriale, EF-Tidende 2000, L 11, s. 17, Kommissionens
beslutning 2007/433/EC af 18. juni 2007 om midlertidige
hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Fællesskabet af
Gibberella circinata Nirenberg & O'Donnell, Rådets beslutning
2008/971/EF af 16. december 2008 om ligestilling af forstligt
formeringsmateriale produceret i tredjelande, EF-Tidende 2008, L 345, s.
83, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2012/EU af 21.
november 2012 om ændring af Rådets beslutning 2008/971/EF for at medtage
forstligt formeringsmateriale af kategorien »kvalificeret« og ajourføre
navnet på de myndigheder, der er ansvarlige for godkendelse og kontrol
af produktionen, EU-Tidende 2012, L 328, s. 1 og Kommissionens
beslutning 2008/989/EF af 23. december 2008, om bemyndigelse til
medlemsstaterne i henhold til Rådets direktiv 1999/105/EF, til at træffe
afgørelser om, hvorvidt forstligt formeringsmateriale, der skal
importeres fra visse tredjelande, frembyder samme sikkerhed som
forstligt formeringsmateriale produceret i Fællesskabet, EU-Tidende
2008, L 352, s. 55. Herudover er der i bekendtgørelsen medtaget visse
bestemmelser fra Kommissionens forordning nr. 2301/2002/EF af 20.
december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets
direktiv for så vidt angår definitioner af små mængder frø, EF-Tidende, L
348, s. 75. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning
umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i
bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.