Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til projekter til bæredygtig udvikling af fiskeriområder samt om delegation af visse af ministeren for by, bolig og landdistrikters beføjelser efter lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren

(Udbetaling af tilskud)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 308 af 29. marts 2012 om tilskud til projekter til bæredygtig udvikling af fiskeriområder samt om delegation af visse af ministeren for by, bolig og landdistrikters beføjelser efter lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren, foretages følgende ændring:

1. § 17, stk. 1, affattes således:

»Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter, der skal kunne dokumenteres. Fakturaer skal være udstedt til tilsagnshaver for at være tilskudsberettigede. Sker der mellemfinansiering, skal dokumentation for, at tilsagnshaver har overført et udbetalt tilskud til den mellemfinansierende part, være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest 3 uger efter tilskuddet er udbetalt. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives på et særligt skema og vedlægges alle udgiftsbilag samt dokumentation for betaling. Skema til udbetalingsanmodning fås via Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2013.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, den 9. oktober 2013

P.M.V.
Christian Lützen

/ Rita Munk