Oversigt (indholdsfortegnelse)
| Kapitel
1 |
Bekendtgørelsens område |
| Kapitel
2 |
Godkendelse af isoleret
transportmateriel |
| Kapitel
3 |
Transportmateriellets hygiejniske
konstruktion og indretning |
| Kapitel
4 |
Transporttemperaturer |
| Kapitel
5 |
ATP- materielkontrollen og
ATP-udvalget |
| Kapitel
6 |
Budget og regnskab |
| Kapitel
7 |
Kontrol ved ind- og udførsel |
| Kapitel
8 |
Ikrafttrædelses- og
straffebestemmelser |
| Bilag
1 |
Definitioner på og normer for
specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer |
| Bilag
2 |
Bestemmelser vedrørende kontrol af
isoleret, kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel for opfyldelse af
normerne. |
| Bilag
3 |
Metoder og fremgangsmåder til måling
og kontrol af isolationsevnen og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg
på specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer |
| Model
1 A |
Prøverapport, model 1 A |
| Model
1 B |
Prøverapport, model 1 B |
| Model
2 A |
Prøverapport, model 2 A |
| Model
2 B |
Prøverapport, model 2 B |
| Model
3 |
Prøverapport, model 3 |
| Model
4 A |
Prøverapport, model 4 A |
| Model
4 B |
Prøverapport, model 4 B |
| Model
4 C |
Prøverapport, model 4 C |
| Model
5 |
Prøverapport, model 5 |
| Model
6 |
Prøverapport, model 6 |
| Model
7 |
Prøverapport, model 7 |
| Model
8 |
Prøverapport, model 8 |
| Model
9 |
Prøverapport, model 9 |
| Model
10 |
Prøverapport, model 10 |
|
|
|
| Bilag
4 |
ATP-certifikat og
identifikationsplade |
| Bilag
5 |
Kendingsmærker, som påsættes specielt
materiel |
| Bilag
6 |
Overvågning af lufttemperaturerne ved
transport af letfordærvelige fødevarer, som er dybfrosne |
| Bilag
7 |
Fremgangsmåde for prøveudtagning og
måling af temperaturer ved transport af kølede, frosne og dybfrosne,
letfordærvelige fødevarer |
| Bilag
8 |
Indholdsfortegnelse |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om international transport af letfordærvelige
fødevarer
I medfør af § 49, stk. 2, § 53, stk. 2, § 54, stk. 5, §
58, stk. 3 og § 60, stk. 1 og 2, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr.
250 af 8. marts 2013, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
Kapitel 1
Bekendtgørelsens område
§ 1. Til erhvervsmæssig transport af de i § 17, stk.
1, og § 18, stk. 1 nævnte fødevarer skal anvendes isoleret transportmateriel,
som er godkendt og mærket efter reglerne i kapitel 2, og materiel til
landevejstransport skal være ledsaget af et godkendelsescertifikat
(ATP-certifikat), jf. § 2, stk. 2.
Stk. 2. De i stk. 1
anførte krav til transportmateriellet skal være opfyldt, når:
1)
fødevarerne indføres til Danmark ved transport på landevej eller jernbane,
eller
2)
fødevarerne på samme måde udføres fra Danmark med henblik på indførsel i et
land, der har tiltrådt ATP-traktaten.
Stk. 3. De i stk. 1
nævnte krav til transportmateriellet skal ved ind- og udførsel, som angivet i
stk. 2, tillige være opfyldt ved transport til søs i lastvogne, containere eller
jernbanevogne under forudsætning af, at søtransporten foregår uden omladning og
går forud for eller følger efter en eller flere transporter til lands, der er
omfattet af stk. 2, eller finder sted imellem 2 sådanne transporter til lands,
og søtransporten er på mindre end 150 km.
Stk. 4. Kravene i stk.
1 til transportmateriellet skal dog ikke opfyldes, hvor de temperaturer, der kan
forventes under hele transporten, gør anvendelsen af isoleret transportmateriel
klart unødvendig med henblik på opretholdelse af de i § 17, stk. 1, og § 18,
stk. 1 og 2, angivne transporttemperaturer.
Kapitel 2
Godkendelse af isoleret transportmateriel
§ 2. Godkendelse af isoleret transportmateriel
foretages af DMRI, ATP-materielkontrollen, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde.
Stk. 2. Som
dokumentation for en godkendelse udstedes et certifikat.
Stk. 3. Hvis et
certifikat bortkommer, skal indehaveren anmelde dette til
materielkontrollen.
§ 3. Isoleret transportmateriel kan godkendes i de
klasser, der er anført i bilag 5, når materiellet opfylder de for de pågældende
klasser i bilaget nævnte krav og er konstrueret på en sådan måde, at materiellet
ved normal vedligeholdelse må antages at ville opfylde disse krav i hele
godkendelsesperioden, jf. §§ 5, 7 og 9.
Stk. 2. Det er
endvidere en forudsætning for godkendelsen, at materiellet opfylder de i kap. 3
fastsatte krav til den hygiejniske konstruktion og indretning.
Stk.3. Ansøgninger og dokumenter kan fremsendes
elektronisk via virk.dk. I så fald skal ansøger opbevare originalmaterialet i
hele godkendelsens løbetid. Prøvningsrapporter skal dog altid fremsendes i
original version eller i certificeret kopi.
§ 4. Materiel, der er fremstillet i serieproduktion,
og hvor hver enkelt enhed er af samme konstruktionsmæssige udførelse, kan
typegodkendes.
Stk. 2. Ansøgning om
typegodkendelse fremsendes til ATP-materielkontrollen. Ansøgningen skal
indeholde oplysning om materiellets konstruktion og være ledsaget af relevante
tegninger fra fabrikanten. Materielkontrollen kan kræve såvel en prototype som
senere producerede enheder fremstillet til syn og for ansøgerens regning kræve
materiellet eller dele heraf undersøgt på laboratorium, prøveanstalt el. lign. ,
ligesom materielkontrollen skal have adgang til løbende under produktionen at
følge materiellets konstruktion og indretning.
§ 5. En typegodkendelse gælder for en periode på 6
år, og der kan på grundlag af typegodkendelsen udstedes certifikater for enheder
af den pågældende materieltype, når det for materielkontrollen på betryggende
måde godtgøres, at enheden er konstrueret i overensstemmelse med den godkendte
type.
Stk. 2. En
typegodkendelse er kun gyldig, så længe enhederne af den pågældende materieltype
er fremstillet, indrettet og udstyret i nøje overensstemmelse med godkendelsen.
Ved enhver ændring af materiellets konstruktion, indretning eller udstyr, der
ikke er af uvæsentlig karakter, bortfalder muligheden for lovlig ibrugtagning i
henhold til typegodkendelsen. Sådanne ændringer skal godkendes af
materielkontrollen, eventuelt i form af en ny typegodkendelse, inden det ændrede
materiel lovligt kan tages i brug.
Stk. 3. Konstateres
det, at typegodkendt materiel ikke er i forskriftsmæssig stand, kan
ATP-materielkontrollen bestemme, at typegodkendelsen
§ 6. For nyt materiel, der er fremstillet i henhold
til en godkendt type som angivet i § 4, udstedes et certifikat gældende for et
tidsrum af 6 år.
Stk. 2. Konstaterer
ATP-materielkontrollen, at materiel, for hvilket der er udstedt certifikat i
henhold til meddelt typegodkendelse, ikke opfylder vilkår og specifikationer for
typegodkendelsen, kan ATP-materielkontrollen bestemme, at certifikater for nye
enheder af den pågældende type skal udstedes for et kortere tidsrum end anført i
stk. 1. Godkendelsesperioden for allerede udstedte certifikater kan tilsvarende
forkortes. Endvidere vil udstedte certifikater af ATP-materielkontrollen kunne
inddrages eller deres fortsatte gyldighed betinges af fornyet godkendelse som
for materiel i brug i henhold til foretaget syn af materiellet.
§ 7. Brugt materiel og materiel, der ikke er
typegodkendt, skal synes for at blive godkendt.
Stk. 2. En sådan
godkendelsen gælder i 3 år.
§ 8. ATP-materielkontrollen kan til enhver tid
indkalde materiel til syn og gøre en fortsat gyldighed af et allerede udstedt
certifikat afhængig af forelæggelse af fornøden dokumentation for, at de ved
synet påviste mangler er udbedret inden for en frist, som materielkontrollen
fastsætter for udbedring.
Stk. 2. Ved væsentlige
mangler ved transportmateriellets konstruktion, isolerings- eller
køle-/varmeevne eller materiellets udstyr i øvrigt m.v. kan det for materiellet
udstedte ATP-certifikat inddrages, til der er truffet endelig afgørelse i
henhold til foretaget syn og efterfølgende godkendelse.
§ 9. Kulde- og varmeanlæg skal godkendes på grundlag
af oplysninger om konstruktion, ydelse m.v. samt en praktisk afprøvning.
Godkendelsen af et sådant anlæg kan dog også være omfattet af en
typegodkendelse, jf. § 4.
Stk. 2. Godkendelsen
gælder højst i 6 år, men materielkontrollen kan inden for godkendelsesperioden
indkalde anlægget til syn.
§ 10. Ved godkendelse efter §§ 7 og 9 af materiel
eller anlæg, hvis vedligeholdelsestilstand ikke er tilfredsstillende, kan
godkendelsesperioden dog fastsættes til et kortere tidsrum.
§ 11. I forbindelse med godkendelse af materiel
udleveres bogstavkombination til et kendingsmærke, der angiver, til hvilken
klasse materiellet er henført, jf. bilag 5. Kendingsmærket anbringes synligt på
det godkendte materiel.
Stk. 2. Godkendt
materiel skal endvidere være forsynet med et identifikationsmærke, der i form af
en plade, udført i holdbart materiale og med letlæselige typer, skal angive
materiellets fabrikat, type, serienummer og fremstillingsår, jf. bilag 4.
Stk. 3.
ATP-materielkontrollen foranlediger identifikationsmærkepladen og kendingsmærke
fremstillet og udleveret til den anmeldte ejer af det godkendte materiel.
Stk. 4.
Kendingsmærket og identifikationsmærket må kun anvendes i forbindelse med det
materiel, hvortil det er udleveret.
Stk. 5.
Kendingsmærket skal fjernes fra materiellet, når godkendelsesperioden er
udløbet, eller godkendelsen af andre grunde er bortfaldet.
§ 12. En godkendelse bortfalder, hvis materiellet
ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse.
Stk. 2. Godkendelse
bortfalder i øvrigt ved:
1) Ændring
eller omfattende reparation af materiellets isolation, indvendige eller
udvendige beklædning.
2) Ændring
af et kulde- eller varmeanlægs kapacitet og udstyr, udskiftning til nyt kulde-
eller varmeanlæg af nyt serienummer eller -type.
3)
Bortkomst eller beskadigelse af identifikationsmærkepladen.
4)
Ejerskifte.
§ 13. Transportmateriel og varme- og køleanlæg, som
er monteret på transportmateriel, og som er godkendt af en kompetent myndighed i
et land, der har tiltrådt traktaten, ligestilles under transporter her i landet
med materiel godkendt her i landet på betingelse af, at materiellet er forsynet
med kendingsmærke som angivet i § 11. Materiel, der er beregnet til
landevejstransport, skal endvidere være ledsaget af et ATP-certifikat, jf. § 2.
Materielkontrollen kan dog efter forudgående godkendelse i hvert enkelt tilfælde
fra ATP-udvalget, jfr. bekendtgørelse om bemyndigelse af Slagteriernes
Forskningsinstitut til godkendelse og syn m.m. af isoleret transportmateriel til
letfordærvelige fødevarer og nedsættelse af ATP-udvalget indkalde udenlandsk
materiel til syn, såfremt der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt materiellet
opfylder gældende krav til isolering, køleevne og hygiejnisk indretning.
Materielkontrollen forelægger efter synets foretagelse Fødevarestyrelsen en
rapport over resultatet af synet med henblik på underretning af den kompetente,
udenlandske myndighed, der har udstedt godkendelsescertifikat for det pågældende
materiel.
Kapitel 3
Transportmateriellets hygiejniske konstruktion og
indretning
§ 14. Transportmateriellets indvendige overflade
samt dele, der kan komme i berøring med fødevarerne, skal bestå af
korrosionsfaste materialer, som ikke kan opsuge væske, og som ikke kan indvirke
på de transporterede fødevarers sundhed, lugt, smag, farve eller konsistens.
Disse indvendige overflader skal være glatte, uden porer og lette at rengøre og
desinficere, og konstruktionen skal være tæt, således at isolationen ikke kan
påvirkes ved afvaskning med trykvasker eller normale rengøringsmidler.
Stk. 2. Der må ikke
forekomme fordybninger eller lommer, som ikke let kan rengøres, og
materialesamlinger må ikke kunne opsuge væske.
Stk. 3.
Konstruktionen skal være udført således, at vaskevand og rengøringsmidler har
frit afløb fra alle indvendige overflader inklusive fra dørkarme.
§ 15. Transportmateriellet skal være forsynet med
effektive anordninger, som sikrer, at fødevarerne er beskyttede mod insekter og
støv.
Stk. 2. Eventuelle
væskedræn skal være sikret mod luftindtrængning.
Stk. 3. Døre til
transportrummet skal være forsynet med tætsluttende dobbeltpakning, som ikkekan
opsuge væske, og disse døre skal kunne plomberes.
§ 16. Kødophæng eller hylder skal være
korrosionsfaste og konstrueret med henblik på, at de fødevarer, der skal
transporteres hængende, og andre uemballerede fødevarer ikke må kunne komme i
direkte berøring med gulvet.
Stk. 2.
Transportmateriellets overflader skal være tæt overalt, således at vand eller
vanddamp ikke kan trænge ind i isolationen.
Kapitel 4
Transporttemperaturer
§ 17. Ved transport af fødevarer, der ifølge
ledsagedokumenter angives som dybfrosne eller frosne, må temperaturen ikke på
noget sted i lasten ved pålæsning, under transport samt ved aflæsning, være
højere end den for hver enkelt fødevarekategori nedenfor eller i den
harmoniserede EU-lovgivning anførte:
Iscreme |
-10
°C |
Smør |
-20
°C | |
Stk. 2. Ved visse
tekniske procedurer, f.eks. afrimning af maskinkølet materiels fordamper, der
forårsager en kortvarig temperaturstigning af begrænset omfang i en del af
lasten, kan tolereres en temperaturstigning på højst 3 °C over den temperatur,
der i stk. 1 er anført for hver enkelt fødevarekategori.
Stk. 3. For følgende
frosne og dybfrosne fødevarer kan det tillades, at temperaturen gradvis stiger
under transport, når det er hensigten, at fødevaren skal videreforarbejdes
straks efter levering:
1)
Smør.
2)
Koncentrerede frugtsafter.
Stk. 4. Temperaturen
for de i stk. 3, nr. 1 og 2 nævnte fødevarer må maksimalt stige til den af
afsenderen angivne temperatur, og hvad der måtte fremgå af transportkontrakten.
Denne temperatur må ikke være højere end de gældende temperaturer for kølede
fødevarer, jf. § 18.
Stk. 5. Materiel, der
benyttes til transport af dybfrosne fødevarer, skal udstyres med en
temperaturmåler, jf. bilag 6.
§ 18. Ved transport af fødevarer, der hverken er
dybfrosne eller frosne, må temperaturen ikke på noget sted i lasten ved
pålæsning, under transport samt ved aflæsning være højere end den for hver
enkelt fødevarekategori nedenfor eller i den harmoniserede EU-lovgivning
anførte:
-
Kødprodukter bortset fra varer, der færdigbehandles ved saltning,
tørring eller sterilisering.
- Pasteuriseret mælk,
visse mejeriprodukter
(yoghurt, kefir, fløde og frisk ost, der
forstås som en ikke modnet ost som er spiseklar kort efter
fremstillingen og som har en begrænset holdbarhedsperiode)
- Færdigtilberedte fødevarer (kød, fisk,
grøntsager),
- Spiseklare tilberedte rå grøntsager,
grøntsagsprodukter, som er blevet skåret i tern, skiver eller på
anden måde reduceret i størrelsen. Undtaget herfra er de rå
grønsager, der kun er blevet vasket, skrællet eller skåret i halve,
og
- Fiskeprodukter eller levende fisk,
bløddyr og krebsdyr |
+6
°C | |
Stk. 2.
Temperaturkontrollen skal sikre, at fødevarerne ikke under transporten fryses på
noget sted i lasten.
Kapitel 5
ATP- materielkontrollen og ATP-udvalget
§ 19. Ved undersøgelse af transportmateriel skal
ATP-materielkontrollen anvende de definitioner og normer for isoleret materiel,
kølemateriel, maskinkølemateriel og opvarmet materiel, der er angivet i denne
bekendtgørelses bilag 1.
Stk. 2.
Materielkontrollen skal endvidere følge de definitioner, metoder og
fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevne og effektiviteten af
køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport af letfordærvelige
fødevarer, der er angivet i bilag 3 til denne bekendtgørelse.
§ 20. Kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet eller
opvarmet materiel skal af ATP-materielkontrollen foretages i overensstemmelse
med de i bilag 2 angivne bestemmelser, og kontrolresultatet skal angives i en af
de i bilag 3, afsnit VII angivne prøverapporter.
Stk. 2. Som
prøvestation i henhold til disse bestemmelser anses ATP-materielkontrollen eller
det sted og de lokaliteter, som af materielkontrollen udpeges til disse
undersøgelser.
§ 21. Ved udøvelsen af kontrolvirksomhed skal
ATP-materielkontrollen følge de i dette kapitel angivne normer og metoder under
anvendelse af de i bilagene beskrevne fremgangsmåder.
Stk. 2. Ved
prøveudtagning og måling af temperaturer skal den i bilag 7 beskrevne
fremgangsmåde anvendes.
Stk. 3. Alle
målinger skal udføres nøjagtigt og omhyggeligt. Der må ikke afgives attestation
eller certifikat om et forhold, der ikke er tilstrækkeligt oplyst for
kontrollen.
Stk. 4. Ejeren af
transportmateriel skal efter anmodning have adgang til at overvære
kontrolmålingen af sit transportmateriel.
§ 22. ATP-materielkontrollen skal under udøvelsen af
sin virksomhed mod forevisning af behørig legitimation have adgang til alt
godkendt materiel samt til lokaler, hvor godkendt transportmateriel, kulde- og
varmeanlæg eller dele deraf befinder sig. Transportmateriellets ejer, ejeren af
de lokaler, hvor transportmateriellet eller dele heraf produceres, opbevares,
udlejes, forhandles eller udstilles, samt enhver, der har sådant materiel eller
dele heraf i sin besiddelse, er forpligtet til at yde materielkontrollen enhver
bistand ved at skaffe kontrollen adgang til sådanne lokaliteter for der at
foretage besigtigelse og evt. tillige afprøvning af det pågældende materiel. De
pågældende er endvidere pligtige at yde materielkontrollen fornøden bistand
under en afprøvning på stedet.
§ 23. Materiel, der med henblik på godkendelse eller
kontrol fremstilles til syn, skal fremstilles på det sted her i landet og til
den tid, som fastsættes af materielkontrollen.
Stk. 2. Hvor særlige
forhold giver grund til at antage, at udenlandsk transportmateriel ikke
gennemfører transporter af letfordærvelige fødevarer under de for den pågældende
varekategori fastsatte transporttemperaturer, eller hvor der måtte være grund
til at antage, at transportmateriellet på grund af mangler ved kuldekassens
køleanlæg, isolering, lufttæthed el. lign. ikke vil være i stand til at holde de
foreskrevne transporttemperaturer, skal materielkontrollen underrettes herom af
de kontrollerende myndigheder og under sådant transportmateriels ophold her i
landet være berettiget til at foretage eftersyn af det pågældende
transportmateriel ved grænsen eller på stedet, hvor af- eller pålæsning
foretages.
Stk. 3. Såfremt
transportmateriel, der ved en undersøgelse efter stk. 2 er fundet mangelfuldt,
er godkendt i henhold til et certifikat i overensstemmelse med ATP-traktatens
bestemmelser, udstedt af et andet land, skal materielkontrollen give
Fødevarestyrelsen meddelelse herom.
§ 24. ATP-udvalget bistår Fødevarestyrelsen ved
administrationen af bestemmelser om international transport af letfordærvelige
fødevarer.
Stk. 2. Udvalget
fører tilsyn med ATP-materielkontrollens virksomhed.
Stk. 3. ATP-udvalget
gennemgår og godkender årsregnskab og budget vedrørende materielkontrollens
virksomhed og indsender disse med udvalgets bemærkninger til Fødevarestyrelsen
til endelig godkendelse.
Kapitel 6
Budget og regnskab
§ 25. Fødevarestyrelsen refunderer DMRIs udgifter i
forbindelse med driften af ATP-materielkontrollen. Samtidig opkræver
ATP-materielkontrollen på Fødevarestyrelsens vegne betaling for godkendelse og
syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige fødevarer (ATP).
Stk. 2. Taksterne for
ATP-materielkontrollens godkendelse og syn m.m. fastsættes ved
bekendtgørelse.
§ 26. DMRI skal føre regnskab over de indtægter og
udgifter, der er forbundet med ATP-materielkontrollens virksomhed.
Stk. 2. Regnskabet
vedrørende materielkontrollen skal føres på en særskilt konto.
Stk. 3. DMRI
fremsender for hvert kvartal en opgørelse over afholdte udgifter i forbindelse
med driften af materielkontrollen til Fødevarestyrelsen. Samtidig foretages der
en nettoafregning, således at materielkontrollens indtægter og udgifter i
kvartalet udlignes med Fødevarestyrelsen inden en måned efter kvartalets
udløb.
Stk. 4. Udgifter til
ATP-udvalgets virksomhed afholdes af DMRI over ATP-materielkontrollens
driftsudgifter.
§ 27. Årsregnskab for ATP-materielkontrollen
udarbejdes af en af Fødevarestyrelsen udpeget revisor. Udgifterne i forbindelse
hermed afholdes af DMRI over materielkontrollens driftsudgifter.
Stk. 2. Revisor har
adgang til hos DMRI at indhente alle de oplysninger i form af regnskabsbilag
m.m., som god og rimelig revisionspraksis tilsiger.
§ 28. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 2. Budgettet
indsendes inden den 31. december, der ligger nærmest forud for budgetperioden.
Regnskabet indsendes inden den 1. april, der følger nærmest efter
regnskabsperiodens afslutning.
Stk. 3. På baggrund
af det af Fødevarestyrelsen godkendte regnskab for det forløbne regnskabsår
foretages en endelig opgørelse over udbetalinger og indbetalinger. Indbetaling
fra eller udbetaling til Fødevarestyrelsen skal foretages senest 4 uger efter
datoen for opgørelsens fremsendelse.
Kapitel 7
Kontrol ved ind- og udførsel
§
29. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og SKAT varetager
kontrollen med at materiel, der anvendes til transport ad landevej, herunder før
eller efter søtransport, jf. § 1, stk. 3, af fødevarer, der er omfattet af denne
bekendtgørelse, ledsages af et gyldigt ATP-certifikat, der dækker materiel og
vareparti, når materiellet transporteres fra et land, der ikke er medlem af EU,
til Danmark og fra Danmark til et land, der ikke er medlem af EU, bortset fra
transit.
§ 30. Politiet forestår kontrollen med, at materiel,
der anvendes til transport ad landevej, herunder før eller efter søtransport,
jf. § 1, stk. 3, af fødevarer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, ledsages
af et gyldigt ATP-certifikat, der dækker materiel og vareparti, når materiellet
transporteres fra et EU-land til Danmark og fra Danmark til et EU-land, såfremt
transporten ikke alene har transitformål.
Stk. 2. Politiet kan
standse et køretøj og lade dette samt medfølgende transportdokumenter undersøge
med henblik på kontrol af, om reglerne i denne bekendtgørelse er opfyldt.
§ 31. Danske Statsbaner (DSB) varetager kontrollen
med, at transportmateriel, der anvendes til ind- og udførsel, bortset fra
transit, med jernbane af de af bekendtgørelsen omfattede fødevarer, er behørigt
godkendt, samt at der er overensstemmelse i angivelserne i ledsagepapirerne om
varepartiet og mærkningen af det anvendte materiel.
§ 32. Transportører af materiel, der er omfattet af
§ 29 eller § 30, stk. 1, skal for kontrolmyndigheden fremlægge gyldigt
ATP-certifikat samt yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af
kontrollen. Såfremt materiellet ikke er ledsaget af gyldigt ATP-certifikat, kan
passage nægtes.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og straffebestemmelser
§ 33. Overtrædelse af § 1, § 7, § 11, stk. 1, 2, 4
og 5, §§ 17, 18, 22, 32 og bilag 6, straffes med bøde.
Stk. 2. Straffen kan
stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete
overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved
overtrædelsen er forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober
2013.
Stk. 2. Samtidig
ophæves bekendtgørelse nr. 801 af 6. december 1991 om international transport af
letfordærvelige levnedsmidler.
Fødevarestyrelsen, den 20. september 2013
P.D.V.
Hanne Larsen
/ Annemarie Legart Bisgaard
Bilag 1
Definitioner på og normer for specielt materiel til
transport af letfordærvelige fødevarer
(Jernbanevogne,
lastvogne, anhængere, sættevogne, containere og andet lignende materiel)
Kapitel 1
Isoleret materiel
Materiel, hvis karrosseri1 er
konstrueret med isolerende vægge, døre, gulv og tag, hvorved varmevekslinger
mellem karrosseriets indre og ydre kan begrænses således, at den totale
varmetransmissionskoefficient (K-koefficienten) er sådan, at materiellet kan
henføres under en af følgende to kategorier:
|
IN = Normal
isoleret materiel: |
karakteriseret ved en K-koefficient, lig med
eller mindre end 0,7 W/m2.
K; |
|
IR =
Kraftigt isoleret materiel: |
karakteriseret ved en K-koefficient, lig med
eller mindre end 0,4 W/m2. K, og
sidevægge med en tykkelse på mindst 45 mm for transportmateriel, der
er bredere end 2,50
m. | |
Definition på K-koefficienten2 og
en beskrivelse af den metode, der skal anvendes til måling af den, gives i bilag
3.
Kapitel 2
Kølet materiel
Isoleret materiel, der ved anvendelse af en kuldegiver (vandis, med eller
uden tilsætning af salt; eutektiske plader; tøris, med eller uden
sublimationskontrol; flydende gasarter, med eller uden fordampningskontrol,
etc.) eksklusive et mekanisk eller et »absorptions« aggregat, er i stand til ved
en ydre gennemsnitstemperatur på + 30 °C at sænke temperaturen i det tomme
karrosseri til og herefter opretholde den på:
|
+ 7 °C max. for klasse A;
- 10 °C max. for klasse B;
- 20 °C max. for klasse C; og
0 °C max. for klasse
D, | |
Hvis materiellet har et eller flere rum, beholdere eller tanke til
kølemidlet, skal de nævnte rum, beholdere eller tanke kunne fyldes eller
efterfyldes udefra, og have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i
bilag 3, nr. 28.
K-koefficienten for materiel i klasse B og C skal i hvert enkelt tilfælde
være lig med eller mindre end 0,4 W/m2. K.
Kapitel 3
Maskinkølet materiel
Isoleret materiel, der enten er påmonteret eget køleanlæg eller betjenes
sammen med andre transportmaterielenheder ved hjælp af et sådant anlæg (mekanisk
kompressoraggregat, »absorptions«-aggregat, etc.). Anlægget skal være i stand
til ved en udendørsgennemsnitstemperatur på + 30 °C at sænke temperaturen i det
tomme karrosseri til, og vedligeholde den konstant på følgende niveau:
For klasse A, B og C enhver ønsket, i praksis konstant værdi ti,
i overensstemmelse med de nedenfor definerede normer for de tre klasser.
Klasse A. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti kan vælges mellem + 12 °C og 0 °C inklusive.
Klasse B. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti kan vælges mellem + 12 °C og - 10 °C inklusive.
Klasse C. Maskinelt materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti kan vælges mellem + 12 °C og - 20 °C inklusive.
Når det drejer sig om klasserne D, E og F, en fast, i praksis konstant værdi
ti i overensstemmelse med de nedenfor definerede
normer for de tre klasser:
Klasse D. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti er lig med eller mindre end 0 °C.
Klasse E. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti er lig med eller mindre end -10 °C.
Klasse F. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti er lig med eller mindre end -20 °C.
K-koefficienten for materiel i klasserne B, C, E og F skal i hvert enkelt
tilfælde være lig med eller mindre end 0,4 W/m2. K.
Kapitel 4
Opvarmet materiel
Isoleret materiel, som er i stand til at hæve temperaturen inde i det tomme
karrosseri til en i praksis konstant værdi på mindst + 12 °C, og herefter
vedligeholde den i mindst 12 timer uden at forny tilførslen, når karrosseriets
udvendige gennemsnitstemperatur er som anført nedenfor:
Klasse A. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige
gennemsnitstemperatur er - 10 °C.
Klasse B. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige
gennemsnitstemperatur er - 20 °C.
Varmegivende anlæg skal have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne
i bilag 3, kapitel 10.
K-koefficienten for materiel i klasse B skal i hvert enkelt tilfælde være lig
med eller mindre end 0,4 W/m2. K.
Bilag 2
Bestemmelser vedrørende kontrol af isoleret, kølet,
maskinkølet eller opvarmet materiel for opfyldelse af normerne.
|
1)Kontrol af de i dette bilag foreskrevne
normer skal foretages: |
|
a) inden materiellet tages i
brug, |
|
b) periodisk, mindst en gang hvert 6. år
og |
|
c) når som helst det måtte blive krævet af
ATP-materielkontrollen. |
| |
|
Med undtagelse af de i bilag 3, afsnit V og
VI omhandlede tilfælde, skal kontrollen foretages på prøvestationer,
der udpeges eller godkendes af den kompetente myndighed i det land,
hvor materiellet er indregistreret. Dette gælder dog ikke i
ovennævnte tilfælde a), når kontrol af selve materiellet eller en
prototype heraf allerede har været foretaget på en prøvestation
udpeget eller godkendt af den kompetente myndighed i det land, hvor
materiellet er fremstillet. |
| |
|
2) Metoder og fremgangsmåder, der skal
anvendes med henblik på kontrol af overholdelse af normerne,
beskrives i denne bekendtgørelses bilag 3. |
| |
|
3) Et certifikat svarende til det i bilag 4
gengivne udstedes af den kompetente myndighed i det land, hvor
materiellet er indregistreret. |
|
Når materiel overføres til et andet land,
som har tiltrådt ATP-traktaten, skal materiellet være ledsaget af
nedenstående dokumenter, for at den kompetente myndighed i det land,
hvor materiellet ønskes indregistreret, kan udstede et
ATP-certifikat: |
|
a) Prøverapport for det pågældende materiel
eller, i tilfælde af serieproduceret materiel, af
prototypen. |
|
b) ATP-certifikater udstedt af den
kompetente myndighed i fabrikationslandet eller, for materiel i
brug, den kompetente myndighed i indregistreringslandet. Dette
certifikat vil blive betragtet som et midlertidigt certifikat i en
periode på op til tre måneder. |
|
c) Ved serieproduceret materiel, de
tekniske specifikationer udstedt af producenten af materiellet eller
dennes repræsentant. Disse specifikationer skal dække samme punkter,
som i afsnittene vedrørende materielbeskrivelsen i prøverapporten,
og de skal være affattet på engelsk, fransk eller
russisk. |
| |
|
Ved overførsel af materiel, der er taget i
brug, kan der foretages en visuel inspektion for at fastslå dets
identitet, før den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet
skal indregistreres eller opføres, udsteder et overensstemmende
certifikat. Certifikatet, eller en fotokopi af dette med bekræftet
ægthed, skal opbevares i materiellet under transport og fremvises
når som helst dette kræves af den kontrollerende myndighed. Hvis
identifikationsmærkepladen, som gengivet i bilag 4, er monteret på
materiellet, skal denne plade dog sidestilles med et ATP-certifikat.
Pladen skal fjernes, så snart materiellet ikke længere opfylder de i
bilag 1-5 indeholdte normer. |
| |
|
4) Identifikationsmærker og andre kendetegn
skal påsættes udstyret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag
5. Sådanne mærker og andre kendetegn skal fjernes, så snart udstyret
ophører med at være i overensstemmelse med de i bilag 1-5 fastsatte
normer.
5) De isolerede karosserier af »isoleret«,
»kølet«, »maskinkølet« eller »opvarmet« transportmateriel og deres
termiske anlæg skal hver især være forsynet med faste
identifikationsmærker, der påsættes af fabrikken på et synligt og
lettilgængeligt sted, som ikke er genstand for udskiftning i
forbindelse med brug. Identifikationsmærket skal kunne kontrolleres
nemt og uden brug af værktøj. Identifikationsmærket på isoleret
transportmateriel skal placeres uden på materiellet. |
| |
|
Identifikationsmærket skal som minimum
indeholde følgende oplysninger: |
|
a) fremstillingsland eller de bogstaver,
der benyttes i international landevejstrafik, |
|
b) fabrikantens eller selskabets
navn, |
|
c) model (tal og/eller
bogstaver), |
|
d) serienummer og |
|
e) fremstillingsmåned og -år. |
| |
|
6) |
|
a) Nyt materiel af en specifik type, der
seriefremstilles, kan godkendes efter afprøvning af en enhed af en
sådan type. Hvis den afprøvede enhed opfylder de foreskrevne krav
for den klasse, hvortil den formodes at høre, skal prøverapporten
betragtes som et typegodkendelsescertifikat. Dette certifikat har
gyldighed i en periode på seks år regnet fra datoen for afprøvning.
Udløbsdatoen for prøverapporten skal angives som måned og
år. |
|
b) Den kompetente myndighed skal sikre, at
produktionen af andre enheder er i overensstemmelse med den
godkendte type. Dette kan ske ved stikprøvekontrol af enheder fra
produktions-serien. |
|
c) Det er en forudsætning for at en enhed
kan anses for at være af samme type som den afprøvede enhed, at den
opfylder følgende minimumskrav: |
| |
|
1) Såfremt det drejer sig om isoleret
materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet kan være isoleret,
kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel, |
| |
|
a) skal konstruktionen være sammenlignelig,
og i særdeleshed skal isolationsmaterialet og isolationsmetoden være
identiske med referencemateriellet. |
|
b) må isolationsmaterialets tykkelse ikke
være mindre end den i reference-materiellet anvendte, |
|
c) skal de indvendige anordninger være
identiske eller forenklede, |
|
d) skal antallet af døre og antallet af
luger eller andre åbninger være det samme eller mindre,
og |
|
e) karrosseriets indvendige overfladeareal
må ikke afvige med mere end +/-20 pct. |
| |
|
2) Såfremt det drejer sig om kølet
materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet skal være kølet
materiel, |
|
a) skal de under punkt 6.c. 1. anførte
betingelser være opfyldt, |
|
b) skal indvendige ventilationsordninger
være sammenlignelige, |
|
c) skal kuldegiveren være identisk,
og |
|
d) kuldekapaciteten pr. indvendig
overfladeenhed skal være større eller samme størrelse. |
| |
|
3) Såfremt det drejer sig om maskinkølet
materiel, i hvilket tilfælde referencematerialet skal være
enten: |
|
- Maskinkølet materiel, |
|
a) skal de under 6.c. 1.ovenfor anførte
betingelser være opfyldt, og |
|
b) skal det maskinkølede anlægs effektive
kuldeydelse pr. indvendig overfladeenhed under samme
temperaturbetingelser være større eller samme, eller |
|
- Isoleret materiel, som det er tanken
senere at udstyre med et maskinkøleanlæg og som er komplet i alle
detaljer, men med køleanlægget fjernet. Under målingen af
K-koefficienten lukkes hullet med tætsluttende paneler af samme
totale tykkelse og isolationstype, som er monteret på forvæggen,
og |
|
a) de under 6.c. 1. ovenfor anførte
betingelser skal være opfyldt, og |
|
b) den effektive kuldeydelse af dette
maskinkølede anlæg, der er monteret på det isolerede
referencemateriel, skal være som defineret i bilag 3, punkt
37. |
| |
|
4) Såfremt det drejer sig om opvarmet
materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet kan være isoleret
efter opvarmet materiel, |
|
a) skal de under 6.c. 1. ovenfor anførte
betingelser være opfyldt, |
|
b) skal varmegiveren være
identisk, |
|
c) varmeanlæggets kapacitet pr. indvendig
overfladeenhed være større eller den samme, og |
|
d) hvis produktions-serien i løbet af
seksårs perioden overstiger 100 enheder, fastlægger den kompetente
myndighed den procentvise andel af enhederne, der skal
afprøves. | |
Bilag 3
Metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af
isolationsevnen og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel
til transport af letfordærvelige fødevarer
Afsnit I
Definitioner og almindelige principper
Kapitel 1
K-koefficient
1) Den totale
varmetransmissionskoefficient (K-koefficienten), som repræsenterer materiellets
isolationsevne, defineres ved følgende formel:
Hvor W er den varmeeffekt eller kølekapacitet, der kræves i et karrosseri med
et gennemsnitsoverfladeareal S for at opretholde den absolutte temperaturforskel
ΔT mellem den indvendige gennemsnitstemperatur Ti
og den udvendige gennemsnitstemperatur Te under
kontinuerlig drift, når den udvendige gennemsnitstemperatur Te
er konstant.
Kapitel 2
Karrosseriets gennemsnitsoverfladeareal
2) Karrosseriets
gennemsnitsoverfladeareal S er den geometriske middelværdi af karrosseriets
indvendige overfladeareal Si og karrosseriets udvendige overfladeareal Se.
Når man bestemmer de to overfladearealer Si og
Se, må strukturelle særegenheder og
overfladeujævnheder på karrosseriet som f.eks. afrundinger, hjulkasser og
lignende tages i betragtning samt angives i den relevante rubrik i nedenfor
anførte prøverapport; hvis karrosseriet imidlertid er dækket med
bølgemetalplader, skal den overflade, der regnes med, være den plane overflade,
der dækkes heraf, og ikke den udfoldede bølgede overflade.
Kapitel 3
Temperaturmålingspunkter
3) Ved parallelepipediske
karrosserier, er karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur (Ti)
det aritmetiske gennemsnit af de temperaturer, der måles 10 cm fra væggene i
følgende 12 punkter:
a) karrosseriets 8 indvendige
hjørner, og
b) midtpunkterne på
karrosseriets 4 indvendige flader, der har det største areal.
Såfremt karrosseriet ikke er parallelepipedisk, skal de 12 målepunkter
fordeles bedst muligt under hensyntagen til karrosseriets form.
4) Ved parallelepipediske
karrosserier er karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur (Te)
det aritmetiske gennemsnit af de temperaturer, der måles 10 cm fra væggene i
følgende 12 punkter:
a) karrosseriets 8 udvendige
hjørner, og
b) midtpunkterne på
karrosseriets 4 udvendige flader, der har det største areal.
Såfremt karrosseriet ikke er parallelepipedisk, skal de 12 målepunkter
fordeles bedst muligt under hensyntagen til karrosseriets form.
5) Gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge er det aritmetiske
gennemsnit af karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur
Temperaturinstrumenter, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes i og
uden for karrosseriet i de i dette bilags kapitel 3, punkt 3 og 4 specificerede
punkter.
Kapitel 4
Kontinuerlig drift og varighed af testen
6) karrosseriets udvendige og
indvendige gennemsnitstemperatur må i en periode på mindst 12 timer ikke afvige
mere end ± 0,3 K, og disse temperaturer må ikke afvige mere end ± 1,0 K i løbet
af de efterfølgende 6 timer.
Differencen mellem de gennemsnitlige, termiske effekter målt over en periode
på mindst 3 timer før og efter førnævnte periode på mindst 6 timer, skal være
mindre end 3 %.
Gennemsnitsværdierne for temperaturer og de termiske effekter, som er målt
under mindst de sidste 6 timer af den kontinuerlige drift, benyttes i
udregningen af K-koefficienten.
Den indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur må ikke afvige mere end 0,2
K ved påbegyndelsen og afslutning af registreringsperioden på mindst 6
timer.
Afsnit II
Materiellets isolationsevne
Fremgangsmåder for måling af K-koefficienten
Kapitel 5
Materiel, eksklusive tanke til flydende
fødevarer
7) K-koefficienten skal måles under kontinuerlig drift, enten ved den
indvendige kølemetode eller ved den indvendige varmemetode. I alle tilfælde skal
det tomme karrosseri anbringes i et isoleret prøvekammer.
Testmetode
8) Ved anvendelse af den indvendige kølemetode, skal der anbringes en eller
flere varmevekslere inde i karrosseriet. Disse veksleres overfladeareal skal
være af en sådan beskaffenhed, at hvis en væske ved en temperatur på ikke under
0 °C1
passerer igennem dem, forbliver karrosseriets indvendige gennemsnitstemperaturer
under + 10 °C, når kontinuerlig drift er blevet etableret. Ved anvendelse af den
indvendige varmemetode skal der bruges elektriske varmeaggregater (modstande,
etc.). Varmevekslere eller elektriske varmeanlæg skal forsynes med en
ventilator, som har en kapacitet, der er tilstrækkelig til at sikre, at luften
udskiftes mellem 40 og 70 gange i timen, set i forhold til volumen af det tomme
karosseri, og luftdistributionen omkring alle karosseriets indvendige overflader
skal være tilstrækkelig til at sikre, at den maksimale difference mellem 2
vilkårlige af de i kapitel 3, punkt 3 nævnte 12 punkter ikke overstiger 2 K, når
kontinuerlig drift er etableret.
9) Varmemængde: Den varme, der afgives af de indvendige varmeventilatorer,
der er forsynet med elektriske modstande, må ikke være højere end 1 W/ cm2 ,og varmeaggregaterne skal beskyttes med en kappe
med lav emissionsevne. Det elektriske energiforbrug skal måles med en sikkerhed
på ± 0,5 %.
Fremgangsmåde
10) Uanset hvilken metode, der anvendes, skal det isolerede
prøvekammers gennemsnitstemperatur under hele afprøvningen holdes ensartet og
konstant i overensstemmelse med det i bilagets kapitel 4 angivne, inden for ±
0,5 K, og på et sådant niveau, at temperaturforskellen mellem materiellets indre
og det isolerede prøvekammer er 25 °C ± 2 K, samt at gennemsnitstemperaturen for
karrosseriets vægge vedligeholdes på + 20 °C ± 0,5 K.
11) Under afprøvningen, hvad enten den foregår ved indvendig kølemetode eller
ved indvendig varmemetode, skal kammerets atmosfære bringes i kontinuerlig
cirkulation, således at luftens bevægelseshastighed i 10 cm's afstand fra
væggene opretholdes på mellem 1 og 2 m/sek.
12) Anlæggene til frembringelse og fordeling af kulde eller varme, til måling
af mængden af den udvekslede kulde eller varme samt cirkulationsventilatorernes
varmeækvivalent skal sættes i gang. Tab fra de elektriske ledninger mellem
måleren af tilført varme og karosseriet skal fastslås ved måling eller
beregning, og tabet skal trækkes fra den samlede varmetilførsel.
13) Når der er etableret kontinuerlig drift, må den maksimale difference
mellem temperaturerne i de varmeste og i de koldeste punkter udvendigt på
karosseriet ikke overstige 2 K.
14) Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge
aflæses mindst 4 gange i timen.
Kapitel 6
Tanke til flydende fødevarer
15) Den nedenfor beskrevne metode finder anvendelse på
enkeltrums- og flerrumstankudstyr, der udelukkende er beregnet til transport af
flydende fødevarer, som f.eks. mælk. Hvert rum i
sådanne tanke skal være forsynet med mindst et mandehul og mindst en muffe til
udtømningsrør. Hvor der er flere rum, skal disse
være adskilt fra hinanden ved uisolerede lodrette skillevægge.
16) K-koefficienten skal måles under kontinuerlig drift ved indvendig
opvarmning af den tomme tank i et isoleret prøvekammer.
Testmetode
17) Der skal anbringes en elektrisk varmekilde i tanken. Hvis tanken har
flere rum, skal der anbringes en varmeveksler i hvert rum. Varmevekslerne skal
være forsynet med elektriske modstande og en ventilator med en kapacitet, der er
tilstrækkelig til at sikre, at differencen mellem maksimumtemperaturen og
minimumtemperaturen i hvert rum ikke overstiger 3 K, når der er blevet etableret
kontinuerlig drift. Hvis tanken består af flere rum, må differencen mellem
gennemsnitstemperaturen i det koldeste rum og gennemsnitstemperaturen i det
varmeste rum ikke overstige 2 K, når temperaturerne måles som anført i dette
bilags punkt 18.
18) Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inde i
og uden på tanken i 10 cm's afstand fra væggene på følgende måde:
a) Hvis tanken kun består af et
rum, skal målinger som minimum udføres i følgende 12 punkter:
1) De fire endepunkter af to
diametre, som står vinkelret på hinanden, den ene vandret og den anden lodret,
nær hver af tankens to ender.
2) De fire endepunkter af to
diametre, som står vinkelret på hinanden, hældende 45 ° i forhold til vandret, i
tankens aksialplan.
b) Hvis tanken har to rum, skal
målingen mindst foretages ved følgende punkter:
1) Nær bunden af det første rum
og skillevægen til det andet rum, ved yderpunktern af tre radier som former en
120 ° vinkel, hvor én af radierne er rettet vertikalt opad.
2) Nær bunden af det andet rum
og skillevægen til det første rum, ved yderpunktern af tre radier som former en
120 ° vinkel, hvor én af radierne er rettet vertikalt nedad.
c) Hvis tanken har flere rum,
skal målepunkterne for hvert af de to enderum som minimum være:
1) Endepunkterne af en vandret
diameter nær endefladen og endepunkterne af en lodret diameter nær
skillevæggen;
og i hvert af de øvrige rum som minimum være
2) Endepunkterne af en diameter,
der har en hældningsvinkel i forhold til vandret på 45 ° nær en af
skillevæggene, og endepunkterne af en diameter vinkelret på den første, og som
er nær ved den anden skillevæg.
Tankens indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur skal være det
aritmetiske gennemsnit af hhv. alle målinger udført inde i og alle målinger
udført uden for tanken. Hvor en tank har mindst to rum, skal hvert enkelt rums
indvendige gennemsnitstemperatur være det aritmetiske gennemsnit af mindst fire
målinger i det pågældende rum, og det totale antal af målinger i alle rum af
tanken skal være mindst tolv.
Fremgangsmåde
19) Det isolerede prøvekammers gennemsnitstemperatur skal under hele
afprøvningen holdes ensartet og konstant i overensstemmelse med bilagets kapitel
4, på et sådant niveau, at temperaturforskellen mellem materiellets indre og det
isolerede prøvekammer er mindst 25 °C ± 2 K, samt at gennemsnitstemperaturen for
karrosseriets vægge vedligeholdes på + 20 °C ± 0,5 K.
20) Prøvekammerets atmosfære skal bringes i kontinuerlig cirkulation, således
at luftens bevægelseshastighed i 10 cm's afstand fra væggen opretholdes på
mellem 1 og 2 m/sek.
21) De anordninger, der tjener til opvarmning og cirkulation af luften og til
måling af den udvekslede varmemængde og cirkulationsventilatorernes
varmeækvivalent, skal sættes i gang.
22) Når kontinuerlig drift er etableret, må den maksimale difference mellem
temperaturerne i de varmeste og koldeste punkter på tankens udvendige side ikke
overstige 2 K.
23) Tankens udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer skal begge
aflæses mindst 4 gange i timen.
Kapitel 7
Bestemmelser der gælder for alle typer isoleret
materiel
Kontrol af K-koefficienten
24) Hvor formålet med afprøvningerne ikke er at bestemme K-koefficienten men
blot at kontrollere, at den er under en vis grænse, kan de i bilagets kapitel 6
beskrevne afprøvninger standses, så snart de foretagne målinger viser, at
K-koefficienten opfylder kravene.
Nøjagtigheden af målingerne af K-koefficienten
25) Prøvestationerne skal have udstyr og apparatur som sikrer, at
K-koefficienten bestemmes med en maksimal fejlmargin på ± 10 % når den
indvendige kølemetode anvendes, og ± 5 % når den indvendige varmemetode
anvendes.
Afsnit III
Effektiviteten af materiellets termiske anlæg
Fremgangsmåder ved fastlæggelse af effektiviteten
af materiellets termiske funktion
Kapitel 8
Kølet materiel
26) Det tomme materiel skal anbringes i et isoleret kammer, hvis
gennemsnitstemperatur skal holdes ensartet og konstant på + 30 °C inden for ±
0,5 K. Kammerets atmosfære skal bringes i cirkulation som beskrevet i punkt
11.
27) Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inde i
og uden på karrosseriet i de i bilagets punkt 3 og 4 udspecificerede
punkter.
Fremgangsmåde
28)
a) For materiel, som ikke er
materiel med monterede eutektiske plader eller materiel med flydende
gas-systemer, skal den maksimale vægtmængde kølemiddel, som specificeret af
fabrikken eller som normalt kan anvendes, fyldes i de dertil beregnede
beholdere, når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået
karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur (+ 30 °C). Døre, luger og andre
åbninger skal lukkes, og eventuelle indvendige ventilationsanordninger i
materiellet skal aktiveres på maksimal ydelse. Desuden skal, hvis det drejer sig
om nyt materiel, en varmeordning, der har en varmeydelse som svarer til 35 % af
den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, aktiveres inde i
karrosseriet, når den foreskrevne temperatur for den klasse, hvortil materiellet
formodes at høre, er nået. Under afprøvningen må der ikke påfyldes ekstra
kølemiddel.
b) For materiel med monterede
eutektiske plader skal afprøvningen indledes med nedfrysning af den eutektiske
opløsning. Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur og pladernes
temperatur har nået den udvendige gennemsnitstemperatur (+ 30 °C), skal
pladekøleanlægget køre i 18 på hinanden følgende timer, efter at dørene og
lugerne er blevet lukket. Hvis pladekøleanlægget indbefatter en cyklisk virkende
mekanisme, skal totalvarigheden af anlæggets drift være 24 timer. Ved nyt
materiel sættes, så snart køleanlægget er standset, et varmeaggregat med en
varmeydelse, der svarer til 35 % af den gennem væggene under kontinuerlig drift
udvekslede varme, i gang inde i karrosseriet, når den foreskrevne temperatur for
den klasse, til hvilken materieller formodes at høre, er nået. Opløsningen må
ikke genfryses under afprøvningen.
c) Hvor materiellet er udstyret
med flydende gas- systemer, skal følgende afprøvningsprocedure anvendes: Når
karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået den udvendige
gennemsnitstemperatur (+ 30 °C), fyldes beholderne til flydende gas op til det
af fabrikanten foreskrevne niveau. Derefter lukkes døre, luger og andre åbninger
som ved normal drift, og materiellets eventuelle indvendige
ventilationsanordninger startes med maksimal kapacitet. Termostaten stilles på
en temperatur højst 2 grader under temperaturgrænsen for den antagne klasses
materiel, og kølingen af karrosseriet påbegyndes. Under kølingen af karrosseriet
erstattes det forbrugte kølemiddel. Denne erstatning skal ske:
1) Enten i løbet af en periode
svarende til intervallet mellem kølingens påbegyndelse og det øjeblik, hvor den
temperatur, der foreskrives for den klasse, hvortil materiellet antages at høre,
nås første gang,
2) eller i løbet af en
tre-timers periode regnet fra påbegyndelsen af kølingen, idet den korteste
periode gælder.
Uden for denne periode må der ikke påfyldes yderligere kølemiddel under
prøven.
Hvis materiellet er nyt, skal et varmeaggregat med en varmeydelse svarende
til 35 % af den varme, der under kontinuerlig drift veksles gennem væggene,
startes inde i karrosseriet, når klassetemperaturen er nået.
Fælles bestemmelser for alle typer kølet
materiel
29) Karrosseriets ud- og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge aflæses
mindst hvert 30. minut.
30) Afprøvningen skal fortsættes i 12 timer efter, at karrosseriets
indvendige gennemsnitstemperatur har nået den nederste foreskrevne grænse for
den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre (A = + 7 °C; B = - 10 °C; C
= - 20 °C; D = 0 °C) eller, hvis det drejer sig om materiel med monterede
eutektiske plader, når køleanlægget er standset.
Kriterium for tilfredsstillende test
31) Afprøvningen skal anses for tilfredsstillende, hvis karrosseriets
indvendige gennemsnitstemperaturer i den førnævnte 12-timers periode ikke
overstiger førnævnte nederste grænse.
Kapitel 9
Maskinkølet materiel
Testmetode
32) Afprøvningen skal udføres under de i bilagets punkt 26 og 27 foreskrevne
betingelser.
Fremgangsmåde
33) Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur når den udvendige
temperatur (+ 30 °C), lukkes døre, luger og andre åbninger, og køleanlægget samt
eventuelle indvendige ventilationsanordninger aktiveres på maksimal ydelse. Ved
nyt materiel skal der desuden inde i karrosseriet startes et varmeaggregat med
en varmeydelse, der svarer til 35 % af den gennem væggene under kontinuerlig
drift udvekslede varme, når temperaturen for den klasse, til hvilken materiellet
formodes at høre, er nået.
34) Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer aflæses
begge mindst hver 30. minut.
35) Afprøvningen fortsættes i 12 timer efter, at karrosseriets indvendige
gennemsnitstemperatur har nået:
a) når det drejer sig om klasse
A, B og C, enten den nedre foreskrevne grænse for den klasse, til hvilken
materiellet formodes at høre (A = 0 °C; B = - 10 °C; C = - 20 °C); eller
b) når det drejer sig om
klasserne D, E og F, et niveau, som ikke er lavere end den foreskrevne øvre
grænse for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre
(D = 0 °C; E = - 10 °C; F = - 20 °C).
Kriterier for tilfredsstillende test
36) Afprøvningen anses for tilfredsstillende, hvis køleanlægget er i stand
til at opretholde de foreskrevne temperaturer i de nævnte 12 timer.
Kuldeanlæggets eventuelle automatiske afrimningsperioder medregnes ikke.
37) Hvis kuldeanlægget med alt tilhørende udstyr, til den kompetente
myndigheds tilfredsstillelse særskilt har gennemgået en afprøvning til
bestemmelse af dets effektive kuldeydelse ved de foreskrevne
referencetemperaturer, kan transportmateriellet godkendes som maskinkølet
materiel uden at blive underkastet en effektivitetsprøve, hvis anlæggets
effektive kuldeydelse under kontinuerlig drift overstiger varmetabet gennem
væggene for den relevante klasse multipliceret med faktoren 1,75.
38) Hvis kuldemaskineenheden erstattes af en enhed af en anden type, kan de
kompetente myndigheder:
a) forlange, at materiellet
underkastes de i punkt 32 til 35 foreskrevne bestemmelser og kontrolmålinger,
eller
b) sikre sig, at den nye
kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse ved den for materiel i den pågældende
klasse foreskrevne temperatur mindst er på højde med den udskiftede enheds,
eller
c) sikre sig, at den nye
kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse opfylder kravene i punkt 37.
Kapitel 10
Opvarmet materiel
Testmetode
39) Det tomme materiel skal anbringes i et isoleret kammer,
hvis temperatur skal holdes ensartet og konstant på det lavest mulige
niveau. Atmosfæren i kammeret skal bringes i
cirkulation som beskrevet i punkt 11.
40) Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inden i
og uden for karrosseriet i de punkter, der er specificeret i punkt 3 og 4.
Fremgangsmåde
41) Døre, luger og andre åbninger lukkes, og varmeudstyret og
eventuelle ventilationsanlæg igangsættes til maksimal ydeevne.
42) Karrosseriets udvendige og indvendige
gennemsnitstemperaturer aflæses mindst en gang hvert 30. minut.
43) Afprøvningen fortsættes i 12 timer, efter at differencen
mellem karrosseriets indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur er nået op på
det niveau, der svarer til de foreskrevne betingelser for den klasse, til
hvilken materiellet formodes at høre, med tillæg af 35 %, hvis det drejer sig om
nyt materiel.
Kriterium for tilfredsstillende test
44) Afprøvningen anses for tilfredsstillende, hvis varmeanlægget i løbet af
de 12 timer er i stand til at opretholde den foreskrevne temperaturforskel.
Afsnit IV
Fremgangsmåde til måling af en enheds effektive
kuldeydelse Wo, når fordamperen er rimfri
Kapitel 11
Generelle principper
45) Kuldeydelsen er, ved montering på enten en kalorimeterboks eller på
transportmaterielenhedens vægge, og ved kontinuerlig drift:
Hvor U er varmestrømmen afgivet fra kalorimeterboksen eller
transportmateriellets vægge, watt/°C.
∆T er forskellen mellem den gennemsnitlige indvendige temperatur Ti og den gennemsnitlige udvendige temperatur Te fra kalorimeterboksen eller en
transportmaterielenheden (K),
Wj er den varme, som afgives fra
varmeventilatoren for at holde hver temperaturforskel i ligevægt.
Kapitel 12
Testmetode
46) Køleanlægget er monteret
enten på en kalorimeterboks eller en transportmaterielenhed.
I begge tilfælde måles den totale varmetransmission ved en enkelt
gennemsnitlig vægtemperatur før ydelsesprøven. Der anvendes en aritmetisk
korrektionsfaktor, baseret på afprøvningen og prøvestationens erfaring, som
tager højde for den gennemsnitlige vægtemperatur ved hver termisk ligevægt under
beregningen af den effektive kuldeydelse.
Der bør benyttes en kalibreret kalorimeterboks for at sikre maksimal
nøjagtighed.
Målingerne og proceduren skal være som beskrevet i ovennævnte kapitel 1-5.
Det er dog tilstrækkeligt at måle U direkte, idet værdien af denne koefficient
er defineret ved følgende forhold:
hvor:
W er den varme, der afgives af det interne varmeaggregat og ventilatorer,
∆Tm er forskellen mellem den indvendige
gennemsnitstemperatur Ti og den udvendige
gennemsnitstemperatur Te,
U er varmestrømmen og pr. gradsforskel mellem lufttemperaturen inden i og
uden for kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden, der måles med
køleanlægget påmonteret.
Kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden anbringes i et prøvekammer.
Hvis der benyttes en kalorimeterboks, bør U. ∆T ikke være mere end 35 % af den
totale varmestrøm Wo.
Kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden skal være kraftigt
isoleret.
Instrumenter
47) Prøvestationerne skal være udstyret med instrumenter til måling af
U-værdien med en nøjagtighed på ± 5 %. Varmetransmission ved luftutæthed bør
ikke overstige + 5 % af den totale varmetransmission gennem kalorimeterboksen
eller gennem transportmaterielenheden. Kuldeydelsen skal beregnes med en
nøjagtighed på ± 5 %.
Kalorimeterbeholderens eller transportmaterielenhedens instrumenter skal være
i overensstemmelse med ovennævnte punkt 3 og 4. Følgende skal måles:
a) Lufttemperaturen:
– Mindst 4 termometre, der er
jævnt fordelt ved indgangen til fordamperen;
– Mindst 4 termometre, der er
jævnt fordelt ved udgangen af fordamperen;
– Mindst 4 termometre, der er
jævnt fordelt ved indgangen til kondensatoren;
– Termometrene skal være
beskyttet mod stråling;
– Temperaturmålingssystemet skal
have en nøjagtighed på ± 0,2 K.
b) Energiforbrug: Der skal være instrumenter til måling af
køleanlæggets el- eller brændstofforbrug, og forbruget skal måles med en
nøjagtighed på ± 0,5 %.
c) Rotationshastighed: Der skal være instrumenter til måling
af kompressorernes og cirkulationsventilatorernes rotationshastighed, eller til
beregning af disse hastigheder i de tilfælde, hvor direkte måling er upraktisk.
Rotationshastigheden skal måles med en nøjagtighed på ± 1 %.
d) Tryk:Der skal monteres højpræcisionstrykmålere (± 1 %
nøjagtighed) på kondensatoren, på fordamperen og på kompressorindgangen, når
fordamperen er udstyret med en trykregulator.
Afprøvningsforhold
48)
a) Lufttemperaturen ved
indgangen til kondensatoren skal holdes på 30 °C ± 0,5 K. Den maksimale
difference mellem den varmeste og koldeste målte temperatur må ikke overstige 2
K.
b) Inden i kalorimeterboksen
eller i transportmaterielenheden ved luftindtaget til fordamperen:
skal der være tre temperaturniveauer mellem - 25 °C og +
12 °C afhængig af enhedens beskaffenhed, idet et temperaturniveau skal være det
minimum, der foreskrives for den klasse, fabrikanten har anmodet om, med en
tolerance på ± 1 K.
Den indvendige gennemsnitstemperatur skal holdes inden for en tolerance på ±
0,5 K. Under målingen af kuldeydelsen skal den varme, der afgives i
ligevægtstilstanden inden i kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden,
holdes på et konstant niveau med en tolerance på ± 1 pct.
Producenten skal fremvise følgende i forbindelse med test af køleanlæg:
1) Dokumenter, der beskriver enheden, som skal testes.
2) Et teknisk dokument, der
beskriver de vigtigste funktionsparametre for køleanlægget og specificerer dets
tilladelige spændevidde.
3) Karakteristika ved den
materielserie, der testes.
4) En udtalelse om hvilke
drivmotorer, der skal benyttes under testen.
Kapitel 13
Afprøvningsprocedure
49) Afprøvningen skal foregå i to dele: afkølingsfasen og målingen af den
effektive kuldeydelse ved tre stigende temperaturniveauer.
a) Afkølingsfasen:
Kalorimeterbeholderens eller transportmateriellets begyndelsestemperatur skal
være 30 °C ± 3 K. Den sænkes derpå til: - 25 °C for -20 °C klassen, -13 °C for
-10 °C klassen eller -2 °C for 0 °C klassen.
b) Måling af den effektive
kuldeydelse på hvert indvendigt temperaturniveau.
En første afprøvning skal udføres i mindst 4 timer på hvert temperaturniveau
under termostatkontrol (af køleanlægget) for at stabilisere varmetransmissionen
mellem det indvendige eller udvendige af kalorimeterbeholderen eller
transportmaterielenheden.
En anden afprøvning skal udføres i mindst 4 timer uden brug af termostat med
det formål at beregne den maksimale kuldeydelse, idet det indvendige
varmeaggregat opretholder en ligevægtstilstand på hvert temperaturniveau som
foreskrevet i punkt 48.
Før der skiftes fra et temperaturniveau til et andet, skal beholderen eller
enheden være manuelt afrimet. Hvis køleanlægget kan køre på mere end en form for
energi, skal afprøvningerne gentages for hver energiform.
Hvis kompressoren drives af køretøjets motor, skal afprøvningen udføres både
ved kompressorens minimumshastighed og den nominelle rotationshastighed som
angivet af fabrikanten.
Hvis kompressoren drives af køretøjets bevægelse, skal afprøvningen udføres
ved kompressorens nominelle rotationshastighed som angivet af fabrikanten.
50) Den samme procedure skal følges for enthalpimetoden, men i så fald skal
varmen, der afgives af fordamperventilatorerne på hvert temperaturniveau, også
måles.
Denne metode kan tillige anvendes både til test af referencemateriel. I så
fald måles den effektive kuldeydelse ved multiplikation af kølevæskens
massestrøm (m) med enthalpiforskellen mellem den kølevæske i dampform, der
forlader enheden (ho), og væsken ved indgangen
til enheden (hi).
For at opnå den effektive kuldeydelse, fratrækkes den varme, der produceres
af cirkulationsventilatorerne (Wf). Det er
vanskeligt at måle Wf, hvis
cirkulationsventilatorerne drives af en udvendig motor. I så fald bør
enthalpimetoden ikke anvendes. Når ventilatorerne drives af indvendige
elmotorer, måles effekten ved hjælp af egnede instrumenter med en nøjagtighed på
± 3 %, og kølestrømmen måles med en nøjagtighed på ± 3 %.
Varmebalancen gives ved følgende formel:
Egnede metoder beskrives i standarderne ISO 971, BS 3122, DIN, NEN osv. Et
elvarmeaggregat er anbragt inden i materiellet for at opnå den termiske
ligevægt.
Forholdsregler
51) Da afprøvningerne for den effektive kuldeydelse udføres med køleanlæggets
termostat slået fra, skal følgende forholdsregler iagttages:
a) Hvis materiellet har et
varmgasinjektionssystem, skal dette være ude af drift under afprøvningen.
b) Ved automatisk kontrol af
køleanlægget, der aflaster individuelle cylindre (for at tilpasse anlæggets
kølekraft til den effekt, der er til rådighed fra motoren), skal afprøvningen
udføres med det antal cylindre, der er passende for temperaturen.
Kontrol
52) Følgende bør kontrolleres og de anvendte metoder anføres på
prøverapporten:
a) At afrimningssystemet og
termostaten fungerer korrekt;
b) At den cirkulerende
luftmængde er som angivet af fabrikken;
c) At ved måling af
luftcirkulationen fra et køleanlægs fordampningsventilatorer, skal der anvendes
en metode, som kan måle hele den leverede mængde. Det anbefales, at en af de
eksisterende standarder anvendes, f.eks. BS 848, ISO 5801, AMCA 210-85, AMCA
210-07, DIN 24163, NFE 36101, NF X10. 102, DIN 4796.
d) At der til afprøvninger
anvendes det kølemiddel, som er angivet af fabrikanten.
Kapitel 14
Resultater
53) I ATP henseende er kølekapaciteten gennemsnitstemperaturen målt ved
indgangene til fordamperen. Temperaturmålingsinstrumenterne skal beskyttes mod
stråling.
Afsnit V
Kontrol af isolationsevnen for materiel i brug
54) Med det formål at kontrollere isolationsevnen af hver materielenhed i
brug, som foreskrevet i bilag 2, punkt 1(b) og 1(c), kan
ATP-materielkontrollen:
a) Anvende de i dette bilags
afsnit II beskrevne metoder, eller
b) Anvende eksperter, der skal
vurdere materiellets egnethed til fortsat anvendelse inden for en af
kategorierne for isoleret materiel. Disse eksperter skal tage følgende
enkeltheder i betragtning og basere deres konklusioner på de nedenfor anførte
kriterier:
Kapitel 15
Almindelig undersøgelse af materiellet
55) Undersøgelsen skal bestå i eftersyn af materiellet med henblik på at
kontrol af:
a) Faste identifikationsmærker
påsat af fabrikanten,
b) Isolationsbeklædningens
generelle udførelse,
c) Den metode, der er anvendt
til anbringelse af isolationen,
d) Væggenes art og tilstand,
e) Det isolerede rums tilstand,
og
f) Væggenes tykkelse.
Til dette formål kan eksperterne foranledige dele af materiellet afmonteret
samt kræve, at de dokumenter, de måtte finde det nødvendigt at benytte
(tegninger, prøverapporter, specifikationer, fakturaer, etc.), stilles til deres
disposition.
Kapitel 16
Undersøgelse af lufttæthed (gælder ikke for
tankmateriel)
56) Eftersynet skal foretages af en kontrollør, der befinder sig inde i
materiellet, som skal være anbragt på et fuldt oplyst sted. Alternative metoder,
der giver mere nøjagtige resultater, kan anvendes.
Kapitel 17
Afgørelser
57)
a) Hvis konklusionerne
vedrørende karrosseriets almene tilstand er gunstige, kan materiellet fortsat
anvendes som isoleret materiel under dets oprindelige klasse i en periode, der
ikke overstiger 3 år. Hvis ekspertens eller eksperternes konklusioner er
ugunstige, kan man kun vedblive med at anvende materiellet, såfremt det på en
prøvestation består de i afsnit II beskrevne afprøvninger af K-koefficienten;
derefter kan materiellet anvendes i en ny periode på maksimalt 6 år.
b) Såfremt en eller flere
eksperter konkluderer, at materiel klassificeret som kraftigt isoleret materiel
ikke længere lever op til denne klassifikation men er egnet til fortsat drift
som normalt isoleret materiel, kan drift i denne klasse tillades i op til 3 år.
I så fald skal kendemærkerne, jf. bilag 5 ændres tilsvarende.
c) Hvis materiellet består af
seriefremstillede materielenheder af en given type, der opfylder kravene i bilag
2, punkt 6, og tilhører én ejer, kan K-koefficienten af mindst 1 % af antallet
af enheder, ud over et eftersyn af hver materielenhed, måles i overensstemmelse
med bestemmelserne i afsnit II. Hvis resultaterne af undersøgelserne og
målingerne er acceptable, kan alt det pågældende materiel forblive i brug som
isoleret materiel under sin oprindelige klasse i yderligere en 6-års
periode.
Afsnit VI
Kontrol af effektiviteten af termiske anlæg i
brug
58) For, som foreskrevet i bilag 2, punkt 1, b) og c) at kontrollere
effektiviteten af det termiske anlæg på hver enhed af kølet, maskinkølet eller
opvarmet materiel i brug, kan ATP-materielkontrollen:
a) Anvende de i afsnit III
beskrevne metoder; eller
b) Anvende eksperter, der kan
anvende bestemmelserne i dette bilags kapitel 15 og 16 når det er relevant, samt
anvende følgende bestemmelser.
Kapitel 18
Kølet materiel uden eutektiske akkumulatorer
59) Det skal kontrolleres, at den indvendige temperatur i tomt materiel, som
i forvejen er bragt op på den udvendige temperatur, kan bringes til
grænsetemperaturen for den klasse, til hvilken materiellet hører, som
foreskrevet i bilag 1-5, og holdes under den nævnte grænsetemperatur i en
periode t, således at
hvor Δ T er forskellen mellem + 30 °C og den nævnte grænsetemperatur, og Δ T'
er forskellen mellem den udvendige gennemsnitstemperatur under afprøvningen og
den førnævnte grænsetemperatur, mens den udvendige temperatur ikke må være
lavere end + 15 °C. Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i
brug som kølet materiel under sin oprindelige klasse i en periode, der ikke må
overstige 3 år.
Kapitel 19
Maskinkølet materiel
60)
a) For materiel, der er
fremstillet efter 2. januar 2012 skal det kontrolleres, at det tomme materiels
indvendige temperatur kan nedbringes til den nedenfor foreskrevne temperatur
inden for en given periode (i minutter), når den udvendige temperatur ikke er
lavere end + 15 °C:
|
Udvendige temperatur |
30 |
29 |
28 |
27 |
26 |
25 |
24 |
23 |
22 |
21 |
20 |
19 |
18 |
17 |
16 |
15 |
°C |
|
Klasse C, F |
360 |
350 |
340 |
330 |
320 |
310 |
300 |
290 |
280 |
270 |
260 |
250 |
240 |
230 |
220 |
210 |
min |
|
Klasse B, E |
270 |
262 |
253 |
245 |
236 |
228 |
219 |
211 |
202 |
194 |
185 |
177 |
168 |
160 |
151 |
143 |
min |
|
Klasse A, D |
180 |
173 |
166 |
159 |
152 |
145 |
138 |
131 |
124 |
117 |
110 |
103 |
96 |
89 |
82 |
75 |
min | |
Den indvendige temperatur skal på forhånd være bragt til samme temperatur som
den udvendige temperatur.
Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som
maskinkølet materiel under sin oprindelige klasse i en periode, der ikke må
overstige 3 år.
b) Overgangsbestemmelser for
materiel, der er i brug:
For materiel, der er fremstillet før 2. januar 2012, skal det kontrolleres,
at det tomme materiels indvendige temperatur kan nedbringes til de nedenfor
nævnte temperaturer indenfor en periode på maksimalt 6 timer, når den udvendige
temperatur ikke er lavere end + 15 °C, og når den indvendige temperatur
tidligere har været bragt til samme temperatur som den udvendige temperatur:
1) For klasse A, B eller C, til
minimumstemperaturerne beskrevet i bilag 1-5
2) For klasse D, E eller F til
grænsetemperaturerne beskrevet i bilag 1-5
Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som
maskinkølet materiel i dets oprindelige klasse i en periode, der ikke må
overstige 3 år.
Kapitel 20
Opvarmet materiel
61) Det skal kontrolleres, at forskellen mellem materiellets indvendige og
udvendige temperatur, som bestemmer den klasse, hvortil materiellet, som
foreskrevet i bilag 1-5, hører, (en forskel på 22 K når det drejer sig om klasse
A, og 32 K når det drejer sig om klasse B) kan nås og opretholdes i mindst 12
timer. Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som
opvarmet materiel under sin oprindelige klasse i en periode på højst 3 år.
Kapitel 21
Temperaturmålingspunkter
62) Der skal placeres temperaturmålingspunkter, som er beskyttet mod
stråling, indvendigt og udvendigt på karrosseriet.
Ved måling af den indvendige temperatur af karrosseriet (Ti), skal mindst 2
målingspunkter placeres indvendigt i karrosseriet med maksimalt 50 cm afstand
fra den forreste væg, 50 cm fra bagdøren og mellem 15 og 20 cm over gulvet.
Ved måling af den udvendige temperatur af karrosseriet (Te) skal mindst 2
målingspunkter placeres mindst 10 cm fra en ydre væg på karrosseriet og mindst
20 cm fra luftindtaget til fordamperen.
Den endelige måleaflæsning bør være fra det varmeste målepunkt indvendigt i
karrosseriet og det koldeste målepunkt udvendigt på karrosseriet.
Kapitel 22
Fælles bestemmelser for kølet, maskinkølet og
opvarmet materiel
63)
a) Hvis resultaterne ikke er
acceptable, kan kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel kun forblive i brug
under sin oprindelige klasse, hvis det på en prøvestation består de i dette
bilags afsnit III beskrevne prøver. Herefter kan det forblive i brug under sin
oprindelige klasse i en periode på yderligere 6 år.
b) Hvis materiellet består af
enheder af seriefremstillet kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel af en
given type, der opfylder kravene i bilag 1, punkt 6, og tilhører én ejer, kan,
foruden en undersøgelse af de termiske anlæg til sikring af, at deres almene
tilstand er tilfredsstillende, køle- eller varmeanlæggenes effektivitet for
mindst 1 % af antallet af enheder bestemmes på en prøvestation i
overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III. Hvis resultaterne af
undersøgelserne og bestemmelsen af effektiviteten er acceptable, kan det
pågældende materiel forblive i brug under sin oprindelige klasse i en periode på
yderligere 6 år.
Afsnit VII
Prøverapporter
64) En prøverapport af passende type skal udarbejdes i overensstemmelse med
nedennævnte modeller nr.1-10.
Model 1 A
Prøverapport, model 1 A
Prøverapport
Udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktat om international
transport af letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal
bruges til sådan transport (ATP)
Prøverapport nr.:______
|
Afsnit 1
Specifikation af materiellet (eksklusive
tankmateriel til transport af flydende
fødevarer) | |
Godkendt prøvestation/ekspert:
(Slet ikke anvendte. Eksperter kun i tilfælde af
prøve udført i henhold til bilag 3, afsnit 5 eller 6. )
– Navn
____________________________________________________________________
– Adresse
____________________________________________________________________
Materieltype:
(Waggon, forvogn, hænger, sættevogn, container,
m.m.)
– Fabrikat
___________Registreringsnummer______________ Serienummer_______________
– Ibrugtagningsdato
_____________________________________________________________
–
Egenvægt____________________________kg Lasteevne___________________________ kg
(Angiv informationskilde. )
Karrosseri:
– Fabrikat og type
______________________Identifikationsnummer ______________________
– Opbygget af
__________________________________________________________________
– Ejet eller drevet af
_____________________________________________________________
– Fremstillet til prøve af
__________________________________________________________
– Konstruktionsdato
_____________________________________________________________
Hoveddimensioner:
Udvendig: længde ______________ m bredde ______________ m højde
_______________ m
Indvendig: længde ______________ m bredde ______________ m højde
_______________ m
Total gulvareal af karrosseri
___________________________________________________m2
Udnyttelig indvendig volumen af karrosseri
______________________________________ m3
Total indvendigt overfladeareal Si af
karrosseri ____________________________________ m2
Total udvendigt overfladeareal Se af
karrosseri ____________________________________m2
Specifikation af karrosseriets elementer:
(Arten og tykkelsen af tanksvøbets materialer,
angivet fra inder- til ydersiden, konstruktionsmåde, m.m.)
– Top
____________________________________________________________________
– Bund
____________________________________________________________________
– Sider
____________________________________________________________________
Konstruktionsmæssige særudførelser af karrosseriet:
(Hvis der er overfladeirregulariteter, vis da
hvorledes Si og Se bestemmes. )
– Antal, placering, dimensioner
af døre ______________________________________________
– Antal, placering, dimensioner
af ventilationsåbninger _________________________________
– Antal, placering, dimensioner
af ispåfyldningsanordninger ______________________________
Udstyr:
(Kødophæng, flettner-ventilatorer, m.m.)
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
K-koefficient
=_____________________________________________________________W/m2.
k
Model 1 B
Prøverapport, model 1 B
Prøverapport
udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktat om international
transport af letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal
bruges til sådan transport (ATP)
Prøverapport nr.:______
|
Afsnit 1
Specifikation af tank til transport af
flydende
fødevarer | |
Godkendt prøvestation/ekspert:
(Slet ikke anvendte. Eksperter
kun i tilfælde af prøve udført i henhold til bilag 3, afsnit 5 eller 6.
)
– Navn
____________________________________________________________
– Adresse
____________________________________________________________
Tanktype:
(Waggon, forvogn, hænger, sættevogn, container,
m.m.)
– Fabrikat
___________Registreringsnummer______________ Serienummer_______________
– Ibrugtagningsdato
____________________________________________________________
– Egenvægt ___________________kg
Lasteevne ____________________kg
Karrosseri:
– Fabrikat og type
___________________________
– Identifikationsnummer
______________________
– Opbygget af
____________________________________________________________
– Ejet eller drevet af
____________________________________________________________
– Fremstillet til prøve af
__________________________________________________________
– Konstruktionsdato
____________________________________________________________
Hoveddimensioner:
Udvendig: længde af cyl _______ m storakse_______ m lilleakse _______m
Indvendig: længde af cyl _______ m storakse_______ m lilleakse _______m
Udnyttelig indvendig volumen
_________________________________________________m3
Indvendig volumen af hver
sektion_______________________________________________m3
Samlet indvendig overfladeareal Si af tank
________________________________________m2
Indvendig overfladeareal af hver sektion Sil__________, Si2__________,_______________ m2
Samlet udvendig overfladeareal Se af tank
________________________________________ m2
Specifikation af tankens svøb:
_____________________________________________________
(Arten og tykkelsen af tanksvøbets materialer,
angivet fra inder- til ydersiden, konstruktionsmåde, m.m.)
Konstruktionsmæssige særudførelser af
tanken:________________________________________
(Hvis der er overfladeirregulariteter, vis da
hvorledes Si og Se bestemmes. )
Antal, dimensioner og beskrivelse af mandehuller
____________________________________
_______________________________________________________________
Beskrivelse af mandehulsdæksler
________________________________________________
Antal, dimensioner og beskrivelse af
udtømningsrør_______________________________
_______________________________________________________________
Antal og dimensioner af understøtninger af
tanken______________________________________________
_______________________________________________________________
Udstyr:
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Model 2 A
Prøverapport, model 2 A
|
Afsnit 2
Måling af den totale
varmetransmissionskoefficient, eksklusive tanke til flydende
fødevarer, i henhold til bilag 3, kapitel
5 | |
Prøvemetode: indvendig køling/indvendig opvarmning
(Slet ikke anvendte)
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og andre åbninger:
_____________________________
Gennemsnitsværdier opnået for ____ timers kontinuerlig drift
(fra kl. ____ til kl. ____):
a) Karrosseriets udvendige
gennemsnitstemperatur:____ Te =__________°C
±___________K
b) Karrosseriets indvendige
gennemsnitstemperatur:____ Ti = __________°C
±__________K
c) Opnået
middeltemperaturdifference ΔT =_______________________________________K
Maksimal temperaturspredning:
– Udvendig karrosseri
_________________________________________K
– Indvendig karrosseri
_________________________________________ K
Varmevekslerens
driftstemperatur__________________________________________________°C
(Kun for indvendig-køling metoden)
Atmosfæredugpunkt i prøverum ved kontinuerlig drift_______________ °C ±
_______________ K
(Kun for indvendig-køling metoden)
Total varighed af prøve
___________________________________________________________ h
Varighed af kontinuerlig drift
______________________________________________________ h
Effekt forbrugt af varmevekslere W1________________________________________________ W
Effekt optaget af ventilatorer W2___________________________________________________
W
Total varmetransmissionskoefficient beregnet efter formlen:
K = ___________________________________W/m2.
K
Maksimal målefejl ved anvendt prøve
_______________________________________________ %
Bemærkninger:
___________________________________________________________________
(Hvis karrosseriet ikke er parallelperpendikulært,
angives hvor udvendige og indvendige temperaturer er målt. )
___________________________________________________________________________
(Udfyldes kun, hvis materiellet ikke er forsynet med termisk anlæg)
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end
seks år med klassifikation IN/IR. (slet ikke
anvendte)
Denne rapport er gyldig som typegodkendelsescertifikat, som angivet i bilag
2, punkt 6 a), for en periode af ikke mere end seks år, dvs.
indtil_____________________________________________
Udført i: ____________________
Dato: ______________________
___________________________
Prøvemester
Model 2 B
Prøverapport, model 2 B
|
Afsnit 2
Måling af den totale
varmetransmissionskoefficient, for tanke til flydende fødevarer i
henhold til bilag 3, kapitel
6 | |
Prøvemetode: Indvendig opvarmning
Dato og klokkeslet for lukning af materiellets åbninger:
_________________________________________
Gennemsnitsværdier opnået for ____________________ timers kontinuerlig
drift
(fra kl. ___ til kl. ___):
a) Tankens udvendige
gennemsnitstemperatur: Te= _____________°C ± ______________ K
c) Opnået
middeltemperaturdifference: Δ T ______________________________________K
Maksimal temperaturspredning:
Indvendig tank ______________________________________________________________
K
Indvendig i hver sektion
________________________________________________________K
Udvendig tank ______________________________________________________________
K
Middeltemperatur af tankens svøb
_________________________________________________ °C
Total varighed af prøve
___________________________________________________________ h
Varighed af kontinuerlig drift
______________________________________________________ h
Effekt optagen af varmevekslere W1
________________________________________________ W
Effekt forbrugt af ventilatorer W2
___________________________________________________W
Total varmetransmissionskoefficient beregnet efter formlen:
K = ______________________________________________________________W/m2. K
Maksimal målefejl ved anvendt prøve
_______________________________________________ %
Bemærkninger____________________________________________________________________
(Hvis karrosseriet ikke er parallelperpendikulært,
angives hvor udvendige og indvendige temperaturer er målt. )
________________________________________________________________________________
(Udfyldes kun hvis materiellet ikke er forsynet med termisk anlæg)
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end
seks år med klassifikation IN/IR. (slet ikke anvendte)
Denne rapport er gyldig som typegodkendelsescertifikat, som angivet i bilag
2, punkt 6 a), for en periode af ikke mere end seks år, dvs. indtil
____________________________________________
Udført i:________________________
Dato: __________________________
_______________________________
Prøvemester
Model 3
Prøverapport, model 3
|
Afsnit 2
Kontrol af isoleringsevne for materiel i
brug, udført af ekspert i henhold til bilag 3, afsnit
5 | |
Kontrollen er baseret på prøverapport nr. ___________________ Dateret
_____________________
udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn og adresse)
________________________________
Tilstand ved kontrol af:
Tag
___________________________________________________________________________
Sidevægge_______________________________________________________________________
Endevægge______________________________________________________________________
Bund_______________________________________________________________________
Døre og
åbninger__________________________________________________________________
Pakninger________________________________________________________________________
Drænhuller_______________________________________________________________________
Lufttæthed_______________________________________________________________________
K-koefficient af materiel som nyt (se tidligere prøverapport)
____________________ W/m2. K
Bemærkninger____________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre
år med klassifikation IN/IR. (slet ikke
anvendte)
Udført i: _____________________
Dato: ________________________
____________________________
Prøvemester
Model 4 A
Prøverapport, model 4 A
|
Afsnit 3
Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet
for kølet materiel, der anvender is eller tør-is, på en godkendt
prøvestation, i henhold til bilag 3, kapitel 8 eksklusive punkt 28
b) og c) | |
Køleudstyr:
Beskrivelse______________________________________________________________________
Anvendt
kølemedie________________________________________________________________
Nominel kølemediefyldning specificeret af
fabrikant___________________________________ kg
Faktisk kølemediefyldning ved prøve
_______________________________________________ kg
Drift:
uafhængig/afhængig/el-dreven__________________________________________________
(slet ikke anvendte)
Køleudstyr:
aftageligt/fastmonteret____________________________________________________
(slet ikke anvendte)
Fabrikat
_________________________________________________________________________
Type/serie/nummer
________________________________________________________________
Fabrikationsår____________________________________________________________________
Fyldeanordning (beskrivelse, placering, evt. tegning)
_____________________________________
___________________________________________________________________________
Udstyr til indvendig ventilation:
– Beskrivelse (antal
ventilationsanordninger m.m.) ____________________________________
– Effekt af elektriske
ventilatorer ________________________________________________ W
– Luftmængde
_____________________________________________________________ m3/h
– Kanaldimensioner:
tværsnitsareal _________________m2, længde
____________________ m
– Luftindtagsafskærmning;
beskrivelse______________________________________________
___________________________________________________________________________
Automatik_______________________________________________________________________
Middeltemperatur ved start af prøve:
Indvendig ____________________________°C ± _________________________________
K
Udvendig ____________________________ °C ± _________________________________
K
Dugpunkt i prøverum ____________________________°C ± ________________________
K
Effekt af indvendig varmekilde
____________________________________________________ W
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og
åbninger___________________________________
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperatur og/eller diagram
visende temperaturvariationerne og
tiden______________________________________________________________
Bemærkninger:___________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end
seks år med klassifikation _________________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag
2, punkt 6 a), for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil
_____________________________________________________
Udført i: ___________________
Dato:______________________
___________________________
Prøvemester
Model 4 B
Prøverapport, model 4 B
|
Afsnit 3
Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet
for kølet materiel, der anvender eutektiske plader, på en godkendt
prøvestation i henhold til bilag 3, kapitel 8 eksklusive 28 a) og 28
c) | |
Køleudstyr:
–
Beskrivelse__________________________________________________________________
– Anvendt
kølemedie____________________________________________________________
– Nominel kølemediefyldning
specificeret af fabrikant _______________________________ kg
– Latent varme ved frysepunkt
angivet af fabrikant ________________kJ/kg_____________ °C
– Drift:
uafhængig/afhængig/el-dreven (slet ikke
anvendte)
– Køleanlæg:
aftageligt/fastmonteret (slet ikke
anvendte)
– Fabrikat
____________________________________________________________________
– Type/serie/nummer
____________________________________________________________
– Fabrikationsår
________________________________________________________________
– Eutektiske plader: fabrikat
_________________________ type _________________________
– Dimensioner, antal plader,
placering, afstand fra væg (vedlagt tegning)___________________
– Total spec. kapacitet angivet
af fabrikant ved frysepunkt _____________ kJ ____________ °C
Evt. udstyr til indvendig ventilation
– Beskrivelse
__________________________________________________________________
–
Automatik__________________________________________________________________
Evt. mekanisk køleanlæg
– Fabrikat
________________________ type __________________ serienr. _______________
–
Placering_________________________________________________________________
– Kompressor: fabrikat
______________________________ type ________________________
– Drevet
af__________________________________________________________________
–
Kølemedie_________________________________________________________________
–
Kondensator__________________________________________________________________
Kølekapacitet angivet af fabrikant for den specificerede frysetemperatur ved
+ 30 °C omgivelsestemperatur,
__________________________________________________________ W
Automatik:
– Fabrikat
___________________________________ type _____________________________
– Evt. afrimning
_____________________________________________________
– Termostat
___________________________________________________________________
– Lavtryks-/højtrykspressostat
_____________________________________________________
– Sikkerhedsventil
______________________________________________________________
–
Øvrige__________________________________________________________________
Udstyr:
– Elektrisk opvarmning af
dørpakning:
– Lineær effekt af varmetråd
____________________ W/m, længde ____________________ m
Middeltemperatur ved start af prøve:
– Indvendig
______________________________°C ±________________________________ K
– Udvendig
______________________________°C ±________________________________ K
– Dugpunkt i prøverum
_____________________°C ±________________________________ K
Effekt af indvendig varmekilde
____________________________________________________ W
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger
__________________________________
Akkumulationstid
_______________________________________________________________ h
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller
diagram visende temperaturvariationerne og tiden.
____________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Bemærkninger:___________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end
seks år med klassifikation ______________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat som angivet i bilag
2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil
____________________________________________
Udført i: __________________
Dato:_____________________
_________________________
Prøvemester
Model 4 C
Prøverapport, model 4 C
|
Afsnit 3
Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet
for kølet materiel, der anvender flydende gas, på en godkendt
prøvestation i henhold til bilag 3, kapitel 8, eksklusive 28 a) og
b) | |
Køleudstyr:
– Beskrivelse
__________________________________________________________________
– Drift:
uafhængig/afhængig/el-dreven(slet ikke
anvendte)
– Køleanlæg:
aftageligt/fastmonteret(slet ikke anvendte)
– Fabrikat
_____________________________________________________
– Type/serie/nummer
_____________________________________________
– Fabrikationsår
________________________________________________
– Anvendt kølemedie
___________________________________________
– Nominel kølemediefyldning
specificeret af fabrikant _______________ kg
– Faktisk kølemediefyldning ved
prøve ___________________________ kg
– Beskrivelse af
tank_____________________________________________
– Påfyldningsanordning (beskrivelse, placering)
____________________________
Udstyr til indvendig ventilation:
– Beskrivelse (antal, m.m.)
________________________________________
Ventilatoreffekt
________________________________________________________________ W,
– Luftmængde
_____________________________________________ m3/h
– Kanaldimensioner:
tværsnitsareal ___________________ m2, længde
__ m
Automatik
_______________________________________________________________________
Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:
– Indvendig
__________________________________°C ± ___________________________ K
– Udvendig
__________________________________°C ± ___________________________ K
– Dugpunkt i prøverum
_________________________°C ± ___________________________ K
Effekt af indvendig varmekilde
____________________________________________________ W
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger
__________________________________
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller
diagram visende temperaturvariationerne og tiden.
____________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Bemærkninger:___________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end
seks år med klassifikation _________________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag
2, punkt 6 a), for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil
_____________________________________________________
Udført i: ___________________
Dato:______________________
__________________________
Prøvemester
Model 5
Prøverapport, model 5
|
Afsnit 3
Bestemmelse af kølemaskinens effektivitet
for maskinkølet materiel, på en godkendt prøvestation, i henhold til
bilag 3, kapitel
9. | |
Kølemaskine:
– Drift:
uafhængig/afhængig/el-dreven(slet ikke
anvendte)
– Køleanlæg:
aftageligt/fastmonteret(slet ikke anvendte)
– Fabrikat
_____________________________________________________
– Type/serie/nummer
_____________________________________________
– Fabrikationsår
________________________________________________
– Kølemedie og mængde
_________________________________________
Effektiv kuldeydelse angivet af fabrikant for omgivelsestemperatur + 30 °C og
indvendig temperatur:
0°C ____________________________________________________________ W
- 10°C __________________________________________________________ W
- 20°C __________________________________________________________ W
Kompressor:
– Fabrikat
___________________________________ type _____________________________
– Drevet af:
elektricitet/forbrændingsmotor/hydraulik (slet ikke
anvendte)
– Beskrivelse
__________________________________________________________________
– Fabrikat _________ type
________effekt ______________________kW ved ________ o/min
Kondensator og
fordamper_______________________________________________________
Ventilatormotor(er): Fabrikat _________________ type _________________antal
___________
effekt __________________________________ kW ved ____________________________
o/min
Udstyr til indvendig ventilation:
– Beskrivelse (antal, m.m.)
________________________________________
– Ventilatoreffekt
_____________________________________________W
– Luftmængde
_____________________________________________ m3/h
– Kanaldimensioner:
tværsnitsareal _________________ m2, længde
____ m
Automatik:
– Fabrikat
________________________________ type _________________
– Evt. afrimning
____________________________________________
– Termostat
____________________________________________________
– Lavtryks/højtrykspressostat
_____________________________________
– Sikkerhedsventil
_______________________________________________
– Øvrige
______________________________________________________
Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:
– Indvendig
_______________________________°C ± ______________ K
– Udvendig
_______________________________°C ± _______________ K
– Dugpunkt i prøverum
______________________°C ± ______________ K
Effekt af indvendig varmekilde
____________________________________________________ W
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger
____________________________
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller
diagram visende temperaturvariationerne og tiden.
____________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Tid fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige
middeltemperatur ________________
Bemærkninger:___________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end
seks år med klassifikation _________________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat som angivet i bilag
2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil
_____________________________________________________
Udført i: _____________
Dato:________________
_____________________
Prøvemester
Model 6
Prøverapport, model 6
|
Afsnit 3
Bestemmelse af varmeanlæggets effektivitet
for opvarmet materiel, på en godkendt prøvestation, i henhold til
bilag 3, kapitel
10 | |
Varmeanlæg:
– Beskrivelse
___________________________________________________
– Drift:
uafhængig/afhængig/el-dreven (slet ikke
anvendte)
– Varmeanlæg:
aftageligt/fastmonteret (slet ikke
anvendte)
– Fabrikat
_____________________________________________________
– Type/serie/nummer
_________________________________________
– Fabrikationsår
_________________________________________________
– Placering
_____________________________________________________
– Varmeflades totalareal
_______________________________________ m2
– ffekt som angivet af fabrikant
_________________________________ kW
Udstyr til indvendig ventilation:
– Beskrivelse (antal m.m.)
_________________________________________
– Effekt af elektriske
ventilatorer ________________________________ W
– Luftmængde
_____________________________________________ m3/h
– Kanaldimensioner:
tværsnitsareal ___________________ m2, længde
__ m
Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:
– Indvendig
___________________________°C ± __________________ K
– Udvendig
__________________________ °C ± ___________________ K
Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger
____________________________
Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller
diagram visende temperaturvariationerne og tiden.
____________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Tid, fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige
middeltemperatur ________________
Om muligt, middel varmeeffekten under prøven, for at opretholde foreskreven
temperaturdifference mellem inder- og yderside af karrosseri
_____________________________ W (Temperaturdifferencen
er forøget med 35 % for nyt materiel)
Bemærkninger:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end
seks år med klassifikation __________
Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag
2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil
_____________________________________________________
Udført i: ________________
Dato:___________________
_______________________
Prøvemester
Model 7
Prøverapport, model 7
|
Afsnit 3
Kontrol af køleudstyrets effektivitet for
kølet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag 3,
kapitel 18. | |
Kontrollen udførtes på basis af rapport nr.: ____________________ dateret
___________________
udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse)
__________________________________
___________________________________________________________________________
Køleudstyr:
– Beskrivelse
___________________________________________________
– Fabrikat
_____________________________________________________
– Type/serie/nummer
_____________________________________________
– Fabrikationsår
_________________________________________________
– Kølemedie
___________________________________________________
– Nominel kølemediefyldning
specificeret af fabrikant _______________ kg
– Kølemediefyldning anvendt ved
prøve __________________________ kg
– Påfyldningsanordning
(beskrivelse, placering) _______________________
Udstyr til indvendig ventilation:
– Beskrivelse (antal m.m.)
________________________________________________________
– Effekt af elektriske
ventilatorer ________________________________________________ W
– Luftmængde
_____________________________________________________________ m3/h
– Kanaldimensioner:
tværsnitsareal ____________________ m2, længde
_________________ m
– Køle- og ventilationsudstyrets
tilstand_____________________________
– Opnået indvendig temperatur
__________________________________ °C
– Ved udvendig temperatur
_____________________________________ °C
Indvendig temperatur i materiel før køleudstyret sættes i drift
___________________________°C
Total driftstid for køleudstyr
_______________________________________________________ h
Tid fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige
middeltemperatur _______________ h
Kontrol af termostatfunktion
________________________________________________________
For kølet materiel med eutektiske plader:
Driftstid af køleanlæg til frysning af eutektiske fyldning
_____________________________ h
Opretholdelsestid af indv. lufttemperatur efter stop af køleanlæg
_______________________ h
Bemærkninger:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre
år med klassifikation __________________
Udført i: __________________
Dato: _____________________
__________________________
Prøvemester
Model 8
Prøverapport, model 8
|
Afsnit 3
Kontrol af køleanlæggets effektivitet for
maskinkølet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag
3, kapitel 19. | |
Kontrollen udført på basis af rapport nr.: ___________________ dateret
____________________
udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse)
__________________________________
Kølemaskine:
– Fabrikat
_____________________________________________________
– Type/serie/nummer
_____________________________________________
– Fabrikationsår
_________________________________________________
– Beskrivelse
___________________________________________________
Effektiv kølekapacitet specificeret af fabrikant for omgivelsestemperatur +
30 °C og indvendig temperatur:
0 °C_____________________________________________________________ W
- 10 °C___________________________________________________________ W
- 20 °C___________________________________________________________ W
Kølemedietype og mængde ___________________________________________________
kg
Udstyr til indvendig ventilation:
– Beskrivelse (antal m.m.)
___________________________________
– Effekt af elektriske
ventilatorer _________________________________W
– Luftmængde
____________________________________________ m3/h
Kanaldimensioner: tværsnitsareal ____________________ m2,
længde ____________________ m
Køle- og ventilationsudstyrets tilstand
_________________________________________________
___________________________________________________________________________
Opnået indvendig temperatur
_____________________________________________________ °C
- Ved udvendig temperatur
____________________________________________________ °C
- Ved en relativ driftstid
_______________________________________________________ %
- Driftstid i alt
________________________________________________________________ h
- Kontrol af termostatfunktion
_____________________________________________________
- Bemærkninger:
_______________________________________________________________
______________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre
år med klassifikation __________________
Udført i: _________________
Dato:____________________
________________________
Prøvemester
Model 9
Prøverapport, model 9
|
Afsnit 3
Kontrol af varmeanlæggets effektivitet for
opvarmet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag 3,
kapitel 20 | |
Kontrollen udført på basis af rapport nr.: __________________ dateret
_____________________
udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse)
__________________________________
___________________________________________________________________________
Opvarmningsmetode:
– Beskrivelse
__________________________________________________
– Fabrikat
_____________________________________________________
– Type/serie/nummer
_____________________________________________
– Fabrikationsår
_________________________________________________
– Placering
____________________________________________________
– Totalareal af
varmevekslerflade ________________________________ m2
– Effekt specificeret af
fabrikant ________________________________ kW
Udstyr til indvendig ventilation:
– Beskrivelse (antal
m.m.)_________________________________________
– Effekt af elektriske
ventilatorer ________________________________ W
– Luftmængde
_____________________________________________ m3/h
Kanaldimensioner: tværsnitsareal ______________________ m2,
længde __________________ m
Køle- og ventilationsudstyrets tilstand
_________________________________________________
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Opnået indvendig temperatur
_____________________________________________________ °C
Ved udvendig temperatur
________________________________________________________ °C
Ved en relativ driftstid
___________________________________________________________ %
Driftstid i alt
___________________________________________________________________ h
Kontrol af termostatfunktion
________________________________________________________
Bemærkninger:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af
certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre
år med klassifikation _________________
Udført i: _________________
Dato: ___________________
________________
Prøvemester
Model 10
Prøverapport, model 10
|
PRØVERAPPORT
Udarbejdet i overensstemmelse med
bestemmelserne i traktat om international transport af
letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal
bruges til sådan transport (ATP)
Prøverapport nr.: _________ |
|
Bestemmelse af den effektive køleeffekt for
køleanlæg i henhold til bilag 3, afsnit
4 | |
Godkendt prøvestation:
Navn
___________________________________________________________________________
Adresse
_________________________________________________________________________
Køleanlæg indbragt til prøve af
______________________________________________________
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
a) Tekniske specifikationer for køleanlægget
Fabrikationsdato ____________________________Fabrikat
_______________________________
Type _____________________________________ Serienummer
__________________________
Kategori: (slet ikke anvendte)
– Uafhængigt/ikke uafhængigt
– Aftageligt/fastmonteret
– Kompakt-anlæg/split-anlæg
Beskrivelse
______________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________
Kompressor:
Fabrikat _________________________________Type
_______________________________
Cylinderantal ____________________________slagvolumen ______________________
cm3
Nominelt omdrejningstal __________________________________________________
o/min
Drivkraft: Elektromotor/indbygget
forbrændingsmotor/køretøjsmotor/køretøjstransmission(slet ikke anvendte)
Kompressorens drivmotor:
(Værdi oplyst af fabrikant. Slet
ikke anvendte. )
Elektromotor:
Fabrikat _____________________________Type
_______________________________________
Effekt _______________________________ kW ved _______________________________
o/min
Spænding ____________________________ V Frekvens
______________________________ Hz
Indbygget forbrændingsmotor:
Fabrikat _____________________________Type
_______________________________________
Cylinderantal _________________________Slagvolumen
_____________________________ cm3
Effekt _______________________________ kW ved __________________________
o/min
Brændstof ____________________________
Hydraulikmotor:
Fabrikat ______________________________Type
______________________________________
Drivkraft _____________________________
Generator:
Fabrikat _______________________________Type
_____________________________________
Omdrejningstal oplyst af fabrikant:
Nominel_______________________________ Minimum ___________________________
o/min
Kølemedie
_______________________________________________________________________
|
Varmevekslere: |
Kondensator |
Fordamper |
|
Fabrikat - type |
|
|
|
Rørantal |
|
|
|
Lameldeling (mm) (værdi oplyst af fabrikant) |
|
|
|
Rør: materiale og diameter (mm)
(værdi oplyst af fabrikant) |
|
|
|
Veksler overflade (m2)
(værdi oplyst af
fabrikant) |
|
|
|
Faceareal |
|
|
|
Ventilatorer |
Antal |
|
|
| |
Vingeantal pr. ventilator
Diameter (mm) |
|
|
| |
Nominel effekt (W) (værdi oplyst af fabrikant, hvor
anvendt) |
|
|
| |
Total nominel luftmængde (m3/h)
ved tryk _____ Pa (værdi oplyst af
fabrikant) |
|
|
| |
Drevet af |
|
| |
Ekspansionsventil:
Fabrikat ___________________________ Model
_______________________________________
Justerbar/ikke justerbar(Slet ikke
anvendte)________________________
Afrimningsanordning
______________________________________________________________
Automatik
_______________________________________________________________________
|
Resultat af målinger samt
køleydelsen (Middeltemperatur af luft til
kondensatoren. . . . C°)
|
Rotationshastighed |
|
|
|
|
Indvendig temperatur |
|
| |
Ventilatorer |
Generator |
Kompressor |
Effekt af interne
varmeventilator |
Effekt optagen af
køleenhedsventilator |
Brændstof eller el-effekt
forbrug |
Middeltemperatur omkring
karosseri |
Middel |
Indgang til fordamperen |
Effektiv kølekapacitet |
| |
o/min |
o/min |
o/min |
W |
W |
W ell. 1/h |
°C |
°C |
°C |
W |
|
Nominel |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Minimal |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
b) Prøvemetode og resultater
Prøvemetode:
Varmebalancemetoden/entalpidifferencemetoden (Slet
ikke anvendte)
På en kaloriemeterboks med middel overfladeareal
____________________________________ m2
– Målt U-koefficient for boks
monteret med køleanlæg _______________________ W/°C,
– ved middel vægtemperatur
_______________________________________________ °C
På transportmateriel:
– Målt U-koefficient for
karrosseri monteret med køleanlæg ___________________ W/°C,
– ved middel vægtemperatur
___________________________________________________ °C
Metode anvendt for korrektion af karrosseriets U-koefficient, som en funktion
af karrosseriets middel vægtemperatur
________________________________________________________________
________________________________________________________________________
Maksimal fejl ved bestemmelse af:
– Karrosseriets U-koefficient
______________________________________
– Køleanlæggets køleeffekt
_______________________________________
c)Kontrol
Temperaturregulator: Setpunkt _____________________ °C, difference
___________________ °C
Funktion af afrimningsanordning:
Tilfredsstillende/utilfredsstillende(Slet ikke
anvendte)
Luftmængde fra fordamper: målt ___________________ m3 ved tryk _____________________ Pa
Mulighed for opvarmning af fordamper for termostat-setpunkt mellem 0 °C og +
12 °C:
ja/nej (Slet ikke anvendte)
d)Bemærkninger_____________________________________________________________
______________________________________________________________________________________
Udført i: _______________
Dato:__________________
_______________________
Prøvemester
Bilag 4
ATP-certifikat og identifikationsplade
Kapitel 1
Udformning af certifikater for transportmateriels
som opfylder kravene i bilag 2,
1) Certifikater udstedt før 2. januar 2011 i overensstemmelse med kravene for
det respektive transportmateriel skal forblive gyldige indtil deres originale
udløbsdato, eller indtil kravene ikke længere overholdes.
Noterne skal ikke printes på selve certifikatet.
1) De punkter, som ikke gør sig
gældende, overstreges.
2) Oplys type (vogn, lastbil,
trailer, semi-trailer, container, etc.). Er der tale om tankudstyr til transport
af flydende fødevarer, tilføjes ordet "tank".
3) Her tilføjes en eller flere
af beskrivelser oplistet i bilag 5 sammen med det tilsvarende identificerende
mærke/mærker.
4) Skriv mærke, model,
brændstof, serie nummer og året for produktionen af materiellet.
5) Måling af den overordnede
koefficient af varmeoverførsel, fastsættelse af effektiviteten af
køle-materiellet etc.
6) Fastsat i overensstemmelse
med kravene i bilag 3, afsnit 3, kapitel 8, nr. 38.
7) Den effektive køleevne for
hver fordamper afhænger af antallet af fordampere fikseret mod den kondenserende
enhed.
8) Bortkommer certifikatet, kan
et nyt udstedes, eller en fotokopi af ATP-certifikatet med et specielt stempel
med " Certifikat KOPI" (i rødt), navn og underskift på udsteder samt navnet på
den kompetente myndighed eller autoriserede enhed kan udstedes.
9) Sikkerhedsstempel (vandmærke,
ultraviolet eller andet sikkerheds mærke, der certificere oprindelsen af
certifikatet)
10) Hvis relevant, nævn hvordan
rettighederne til at udstede ATP-certifikater er uddelegeret.
Kapitel 2
Udformning af certifikatplade, der opfylder kravene
i bilag 2, punkt 3.
1) Certifikatpladen skal
monteres permanent på materiellet på et klar synligt sted, tilstødende evt.
andre godkendelses plader udstedt med officielle formål. Pladen, svarende til
modellen neden for, skal være i korrosions- og brændresistent materiale og have
form som et rektangel med mindstemålene 160 mm. gange 100 mm. Følgende skal
fremgå af pladen i permanent og læseligt skrift på enten engelsk, fransk eller
russisk.
a) I latinske bogstaver "ATP"
efterfulgt af " Godkendt til transport af letfordærvelige fødevare"
b) "Godkendelses nummer",
efterfulgt af den udstedende stats nationale landevejs symbol og referencenummer
på godkendelsen.
c) "Materiel nummer" efterfulgt
af det individuelle nummer tildelt for at kunne identificere det bestemte stykke
materiel (hvilket kan være producent nummer)
d) "ATP mærke", efterfulgt af
det identificerende mærke beskrevet i bilag 5, svarende til klasse og kategori
for udstyret.
e) "Gyldigt indtil", efterfulgt
af datoen (måned og år) for hvornår godkendelsen udløber. Hvis godkendelsen
forlænges efter en test eller inspektion, må den nye gyldigheds dato skrives på
samme linje.
2) Bogstaverne "ATP" og det
nationale landevejs symbol skal være omkring 20 mm. højt. Andre bogstaver og
tegn skal være højere end 5 mm.
Bilag 5
Kendingsmærker, som påsættes specielt materiel
De i bilag 2, punkt 4 foreskrevne kendingsmærker skal bestå af store,
mørkeblå latinske bogstaver på en hvid baggrund. Bogstavernes højde skal mindst
være 100 mm for klassifikationsangivelse og mindst 50 mm for udløbsdatoer. For
særligt materiel, som f.eks. et lastet køretøj, hvis maksimale fylde ikke
overskrider 3,5 t, kan bogstavernes højde tillige mindst være 50 mm for
klassifikationsangivelsen og mindst 25 mm for udløbsdatoer.
Klassifikations- og udløbsangivelse skal som minimum fastsættes udvendigt på
begge sider i det forreste, øverste hjørne.
Angivelserne skal være som følger:
|
Materiel
|
Kendingsmærker
|
|
Normalt isoleret materiel |
IN |
|
Kraftigt isoleret materiel |
IR |
|
Klasse A kølet materiel med normal
isolation |
RNA |
|
Klasse A kølet materiel med kraftig
isolation |
RRA |
|
Klasse B kølet materiel med kraftig
isolation |
RRB |
|
Klasse C kølet materiel med kraftig
isolation |
RRC |
|
Klasse D kølet materiel med normal
isolation |
RND |
|
Klasse D kølet materiel med kraftig
isolation |
RRD |
|
Klasse A maskinkølet materiel med normal
isolation |
FNA |
|
Klasse A maskinkølet materiel med kraftig
isolation |
FRA |
|
Klasse B maskinkølet materiel med kraftig
isolation |
FRB |
|
Klasse C maskinkølet materiel med kraftig
isolation |
FRC |
|
Klasse D maskinkølet materiel med normal
isolation |
FND |
|
Klasse D maskinkølet materiel med kraftig
isolation |
FRD |
|
Klasse E maskinkølet materiel med kraftig
isolation |
FRE |
|
Klasse F maskinkølet materiel med kraftig
isolation |
FRF |
|
Klasse A opvarmet materiel med normal
isolation |
CNA |
|
Klasse A opvarmet materiel med kraftig
isolation |
CRA |
|
Klasse B opvarmet materiel med kraftig
isolation |
CRB | |
Hvis materiellet er forsynet med et aftageligt eller et ikke uafhængigt
termisk anlæg, og hvis der gælder særlige betingelser for anvendelse af det
termiske anlæg, skal bogstavet X føjes til klassifikationsmærket eller
klassifikationsmærkerne, i følgende tilfælde:
1) For kølet materiel:
a) Når de eutektiske plader skal
nedfryses i et andet kammer.
2) For maskinkølet materiel:
a) Når køretøjets motor anvendes
som strømforsyning til kompressoren.
b) Når køleenheden eller en del
af den er aftagelig på en måde, som hindrer enhedens funktion
Datoen (måned, år) der er anført i bilag 4, afsnit 1, nr. 8 som udløbsdato
for det certifikat, der er udstedt for materiellet, skal anføres under
ovenstående klassifikationsmærke.
|
Eksempel: |
|
|
FRC |
02 = Måneden (februar) |
|
02-2011 |
2011=Året,
for udløb af
certifikat | |
Bilag 6
Overvågning af lufttemperaturerne ved transport af
letfordærvelige fødevarer, som er dybfrosne
Transportmateriellet skal være udstyret med et måleinstrument, som er egnet
til overvågning med hyppige og regelmæssige intervaller af de lufttemperaturer,
som dybfrosne fødevarer udsættes for.
Måleinstrumentet skal være godkendt af en akkrediteret myndighed.
Dokumentation herfor skal være tilgængelig med henblik på godkendelse af den
kompetente ATP-myndighed.
Måleinstrumentet skal leve op til standarderne EN12830 (Temperaturmålere til
transport, lager og distribution af kølede, frosne, dybfrosne fødevarer og
iscreme - kontrol, ydelse, egnethed) og EN 13486 ( temperaturmålere og
termometre til transport, lager og distribution af kølede, frosne, dybfrosne
fødevarer og iscreme – periodisk efterprøvning).
De registrerede temperaturer opnået på denne måde skal dateres og opbevares i
mindst et år eller længere, afhængig af typen af fødevarer.
Bilag 7
Fremgangsmåde for prøveudtagning og måling af temperaturer
ved transport af kølede, frosne og dybfrosne, letfordærvelige fødevarer
Kapitel 1
Generelle betragtninger
1) Kontrol og måling af
temperaturer angivet den harmoniserede EU-lovgivning og i §§ 17 og 18 skal
udføres, så fødevarerne ikke udsættes for forhold, der er ødelæggende for
sikkerheden eller kvaliteten. Måling af fødevaretemperaturer bør foretages i
kølede omgivelser og med mindst mulig forsinkelse og forstyrrelse af
transportvirksomheden.
2) Kontrol og måling skal så
vidt muligt udføres ved af- og pålæsning. Disse procedurer bør normalt ikke
udføres under transport, med mindre der er alvorlig tvivl om efterlevelse af
temperaturkravene angivet i §§ 17 og 18.
3) Når det er muligt, bør
målinger, som er taget under transporten med et temperaturmålingsinstrument,
tages i betragtning, før der udvælges partier af letfordærvelige fødevarer til
prøveudtagning og målinger. Der bør kun skrides til temperaturmålinger, hvis der
er alvorlig tvivl om målingerne foretaget under transporten.
4) Når en last er udvalgt, bør
en skånsom måling (mellem kasser eller pakker) først foretages. Kun hvis denne
skånsomme måling ikke lever op til ovennævnte temperaturkrav (når de tilladelige
udsving medregnes), kan en destruktiv målingsmetode anvendes. Hvis et parti
eller beholdere har været åbnet med henblik på kontrol, men der ikke er
foretaget yderligere, bør disse forsegles med tid, dato og sted for kontrollen,
samt det officielle stempel fra kontrolmyndigheden.
Kapitel 2
Prøveudtagning
5) Temperaturen på enheder, der
udvælges til temperaturmåling, skal være repræsentativ for det varmeste sted i
partiet.
6) Når det er nødvendigt at
udvælge prøver under transport, mens partiet er læsset, bør der udvælges to
prøver fra toppen og bunden af partiet, som er nær kanten af døråbningerne.
7) Når prøver udvælges under
aflæsning af partiet, bør fire prøver udvælges fra et af de følgende steder:
– Toppen og bunden af partiet
nær kanten af døråbningerne
– De bagerste øverste hjørner af
partiet (f.eks. længst fra køleenheden).
– Midten af partiet
– Midten af yderste lag af
partiet (f.eks. nærmest køleenheden).
– Øverste eller nederste hjørner
af yderste lag af partiet (f.eks. nærmest køleenhedens returindtag).
8) Kølede varer, jf. § 18, bør
også tages fra det koldeste sted for at sikre, at der ikke er sket frysning
under transporten.
Kapitel 3
Temperaturmåling af letfordærvelige fødevarer
9) Temperaturmåleren bør nedkøles til en temperatur så tæt som muligt på
produktets temperatur før måling.
Kølede varer
10) Ikke-destruktiv måling: Måling mellem pakker eller kasser bør foretages
med en temperaturmåler med et fladt hoved. Når temperaturmåleren placeres mellem
kasser eller pakker med fødevarer, skal der være tilstrækkeligt pres til at
sikre god kontakt, og måleren skal være tilstrækkeligt langt til at fejl fra
omgivelsernes luft undgås.
11) Destruktiv måling: Et ubøjeligt og robust temperaturmåler med en skarp
spids, som er lavet af et materiale, der er let at rengøre og desinficere, bør
benyttes. Måleren bør indsættes i midten af fødevareemballagen og temperaturen
aflæses, når den er stabil.
Frosne og dybfrosne fødevarer
12) Ikke-destruktiv måling: Som i punkt 10.
13) Destruktiv måling: Temperaturmåleren er ikke designet til kunne penetrere
frosne fødevarer. Det er derfor nødvendigt at lave et hul i produktet, som
måleren kan indsættes i. Hullet laves med et kølet, skarpt og spidst
metalinstrument, som f.eks. en issyl, et hårdt bor eller et jordbor. Hullets
diameter bør passe tæt om temperaturmåleren. Dybden, som temperaturmåleren
indsættes i, afhænger af hvilken type varer, der er tale om:
a) Når produktets dimensioner
tillader det, placeres temperaturmåleren i 2,5 cm dybde fra produktets
overflade.
b) Når a) ikke er muligt på
grund af produktets størrelse, bør måleren mindst indsættes i en dybde fra
overfladen svarende til 3 eller 4 gange diameteren på måleren.
c) Det er ikke praktisk eller
muligt at lave et hul i visse fødevarer på grund af deres størrelse eller deres
sammensætning, f.eks. grøntsager i tern. I disse tilfælde måles den indvendige
temperatur i fødevareemballagen ved at indsætte en passende, skarp
temperaturmåler i midten af emballagen for at måle den temperatur, som omgiver
fødevaren.
Når Temperaturmåleren er indsat, bør temperaturen aflæses, når måleren har
nået en stabil talværdi.
Kapitel 4
Generelle krav til målesystemet
14) Målesystemet (temperaturmåleren og aflæseren), som benyttes til at
fastslå temperaturer, skal opfylde følgende specifikationer:
|
a) 90 % af differencen mellem den første og
sidste aflæsning skal kunne nås inden for 3 minutter. |
|
b) Systemet skal måle med en præcision på ±
0,5 °C indenfor intervallet – 20 °C til + 30 °C. |
|
c) Målepræcisionen må ikke ændre sig mere
end 0,3 °C under brug i det omgivende temperaturinterval 20 °C til +
30 °C. |
|
d) Displayopløsningen på måleinstrumentet
bør være 0,1 °C. |
|
e) Systemets præcision kontrolleres med
jævne mellemrum. |
|
f) Systemet skal have et gyldigt
kalibreringscertifikat udstedt af en godkendt myndighed. |
|
g) Systemets elektriske dele skal beskyttes
imod uønskede skader som følge af
fugtkondensation. | |
Bilag 8
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 – Bekendtgørelsens område
Kapitel 2 – Godkendelse af isoleret transportmateriel
Kapitel 3 – Transportmateriellets hygiejniske konstruktion og indretning
Kapitel 4 – Transporttemperaturer
Kapitel 5 – ATP-materielkontrollen og ATP-udvalget
Kapitel 6 – Budget og regnskab
Kapitel 7 – Kontrol ved ind- og udførsel
Kapitel 8 – Ikrafttrædelses- og straffebestemmelser
Bilag 1 – Definitioner på og normer for specielt materiel til transport af
letfordærvelige fødevarer
– Kapitel 1 – Isoleret
Materiel
– Kapitel 2 – Kølet materiel
– Kapitel 3 – Maskinkølet
materiel
– Kapitel 4 – Opvarmet
materiel
Bilag 2 – Bestemmelser vedrørende kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet
eller opvarmet materiel for opfyldelse af normerne
Bilag 3 – Metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevnen
og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport
af letfordærvelige fødevarer
Afsnit I – Definitioner og almindelige principper
– Kapitel 1 – K-koefficient
– Kapitel 2 – Karosseriets
gennemsnitsoverfladeareal
– Kapitel 3 –
Temperaturmålingspunkter
– Kapitel 4 – Kontinuerlig drift
og varighed af testen
Afsnit II – Materiellets isolationsevne
– Kapitel 5 – Materiel,
eksklusive tanke til flydende fødevarer
– Kapitel 6 – Tanke til flydende
fødevarer
– Kapitel 7 – Bestemmelser, der
gælder for alle typer isoleret materiel
Afsnit III – Effektiviteten af materiellets termiske anlæg
– Kapitel 8 – Kølet materiel
– Kapitel 9 – Maskinkølet
materiel
– Kapitel 10 – Opvarmet
materiel
Afsnit IV – Fremgangsmåde til måling af en enheds effektive kuldeydelse Wo,
når fordamperen er rimfri
– Kapitel 11 – Generelle
principper
– Kapitel 12 – Testmetoder
– Kapitel 13 –
Afprøvningsprocedure
– Kapitel 14 – Resultater
Afsnit V – Kontrol af isolationsevnen for materiel i brug
– Kapitel 15 – Almindelig
undersøgelse af materiellet
– Kapitel 16 – Undersøgelse af
lufttæthed (gælder ikke for tankmateriale)
– Kapitel 17 – Afgørelser
Afsnit VI – Kontrol af effektiviteten af termiske tankanlæg i brug
– Kapitel 18 – Kølet materiel
uden eutektiske akkumulatorer
– Kapitel 19 – Maskinkølet
materiel
– Kapitel 20 – Opvarmet
materiel
– Kapitel 21 –
Temperaturmålingspunkter
– Kapitel 22 – Fælles
bestemmelser for kølet, maskinkølet og opvarmet materiel
Afsnit VII – Prøverapporter
– Bilag 4 – ATP-certifikat og
identifikationsplade
– Bilag 5 – Kendingsmærker, som
påsættes specielt materiel
– Bilag 6 – Overvågning af
lufttemperaturerne ved transport af letfordærvelige fødevarer, som er
dybfrosne
– Bilag 7 – Fremgangsmåde for
prøveudtagning og måling af temperaturer ved transport af kølede, frosne og
dybfrosne, letfordærvelige fødevarer
– Bilag 8 -
Indholdsfortegnelse
Officielle noter
1
I tilfælde af tankmateriel betyder udtrykket »karosseri« ifølge denne definition
selve tanken.
2
Også kaldet K-værdien i Danmark.
1
For at undgå frysning