Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst
Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan
2013)
I medfør af § 3, stk. 1, og § 5 j, stk. 4, i lov om
planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, fastsættes:
Kapitel 1
Hovedstadsområdet
§ 1.
Hovedstadsområdet omfatter kommunerne i
Region Hovedstaden (bortset fra Bornholms Kommune) samt
Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.
§ 2.
Hovedstadsområdet er opdelt i 4 geografiske områdetyper:
1) det indre
storbyområde,
2) det ydre
storbyområde (byfingrene),
3) de grønne
kiler, og
4) det
øvrige hovedstadsområde.
Stk. 2.
Afgrænsningen af de 4 områdetyper er vist på kortbilag A. Der gælder særlige
regler for den kommunale planlægning i hver af de 4 områdetyper, jf. kapitlerne
3-6.
Kapitel 2
Hovedstruktur
§ 3.
Kommuneplanlægningen skal ske på grundlag af en vurdering af udviklingen i
hovedstadsområdet som helhed. Kommuneplanlægningen skal sikre, at
hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres.
Kommuneplanlægningen skal derfor sikre,
1) at
byudvikling og byomdannelse af regional betydning sker i det indre og ydre
storbyområde,
2) at
byudvikling og byomdannelse af regional betydning koordineres med udbygning af
hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den
kollektive trafikbetjening,
3) at
udlægning af ny byzone begrænses,
4) at
rækkefølgebestemmelser bidrager til at sikre, at byudvikling og byomdannelse
koordineres med den overordnede trafikale infrastruktur og den kollektive
trafikbetjening, et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder, som
dog ikke væsentligt overstiger forventet nybyggeri i hovedstadsområdet i
planperioden og en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i
hovedstadsområdet, og
5) at der
ikke udlægges nye sommerhusområder.
§ 4.
Forslag til kommuneplaner skal ledsages af en redegørelse med oplysninger, der
gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til
hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med hovedstrukturen.
Forslag til kommuneplaner skal ledsages af en redegørelse med en vurdering af de
trafikale og miljømæssige konsekvenser.
Kapitel 3
Det indre storbyområde (Fingerbyens håndflade)
§ 5.
Afgrænsning af det indre storbyområde fremgår af kortbilag A.
§ 6.
Kommuneplanlægningen i det indre storbyområde skal sikre,
1) at
byudvikling, byomdannelse og lokalisering af byfunktioner sker inden for den
eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den
kollektive trafikbetjening,
2) at
byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse
eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, placeres inden for stationsnære
områder og fortrinsvist inden for de stationsnære kerneområder.
Erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end 1.500
etagemeter, kan placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Tæt
boligbyggeri kan placeres i byområdet også uden for de stationsnære områder,
3) at
byfunktioner af regional karakter fortrinsvist lokaliseres stationsnært ved
knudepunktsstationer,
4) at
stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den
centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Ved knudepunktsstationer skal
tilstræbes, at en del af de stationsnære byggemuligheder forbeholdes regionale
funktioner, herunder kontorerhverv,
5) at de
områder, som er nævnt i stk. 6, fastholdes som lokaliseringsmuligheder for
virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og at der ikke gives tilladelse til
at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af
virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Den kommunale planlægning kan anvende
zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre
fremtidige muligheder for lokalisering af virksomheder med særlige
beliggenhedskrav og sikre eksisterende virksomheder udviklingsmuligheder.
Zoneringen fastlægges i den kommunale planlægning efter forudgående aftale
mellem kommunen og staten. Zoneringen indarbejdes i en efterfølgende revision af
Fingerplanen, og
6) at de
områder, som er nævnt i stk. 7, fastlægges som grønne bykiler af regional
betydning. Områderne skal overvejende forbeholdes alment tilgængelige frilufts-
og fritidsformål, idet de fredede områder kan anvendes i overensstemmelse med
fredningerne. Under forudsætning af at fredningsbestemmelserne respekteres, kan
der opføres mindre bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdernes
anvendelse til frilufts- og fritidsformål. Endvidere kan eksisterende bygninger
anvendes til særlige formål, som er forenelige med kilernes karakter af grønt
område og almene tilgængelighed. Områderne kan anvendes til klimatilpasning,
hvis det er foreneligt med hovedanvendelsen og fredningsbestemmelserne.
Stk. 2. Afgrænsning af
de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder sker i den kommunale
planlægning. Stationsnære områder og stationsnære kerneområder kan afgrænses
omkring alle eksisterende og besluttede stationer på det overordnede banenet
bestående af S-banerne, Kystbanen, Vestbanen, Øresundsbanen, metroen og
letbaner. I bilag B er angivet de stationer, som er udgangspunkt for afgrænsning
af stationsnære områder og stationsnære kerneområder, herunder de stationer som
er udpeget som knudepunktsstationer. Når der er truffet politisk beslutning om
nye stationer på det overordnede banenet optages de i bilag B. Det stationsnære
kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til
stationer på 600 m. Afgrænsningen af det stationsnære område kan række ud over
det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i principielle 1.000 m
cirkelslag. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal
adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport end generelt til og
fra byfunktioner i de ikke-stationsnære områder.
Stk. 3. Byfunktioner,
som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed eller besøgsmønstre har en
intensiv karakter, omfatter bl.a. kontor- og serviceerhverv,
beskæftigelsesintensive produktionserhverv, offentlige institutioner,
udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til
fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse o.l. Byfunktioner af regional
karakter omfatter de byfunktioner blandt ovenstående, som henvender sig til et
regionalt opland, dvs. et opland som rækker ud over kommunen og
nabokommunerne.
Stk. 4. Såfremt den
kommunale planlægning giver mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere
end 1.500 etagemeter i det stationsnære område men uden for det stationsnære
kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med
supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til
i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af
parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som
f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til
og fra stationen mv. Der kan dog uden videre planlægges for større
kontorbyggeri over 1.500 etagemeter i det stationsnære område i større afstand
fra stationerne end de 600 m, hvis én af følgende situationer gør sig
gældende:
1) Kommunen
vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære
kerneområde (”600 m”) i den pågældende egn (dvs. inklusive ved stationer i
nabokommuner på samme banestrækning),
2) kommunen
fastlægger normer for maksimalt antal parkeringspladser, som afhænger af
stationens beliggenhed i fingerbystrukturen: I centralkommunerne (København og
Frederiksberg Kommune) højst 1 parkeringsplads pr. 100 m²etageareal
erhvervsbyggeri, uden for centralkommunerne højst 1 parkeringsplads pr. 75 m²
etageareal erhvervsbyggeri ved en knudepunktsstation, og højst 1 parkeringsplads
pr. 50 m² etageareal erhvervsbyggeri ved øvrige stationer, eller
3) det
drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1. januar
2007.
Stk. 5. Allerede
etablerede regionshospitaler kan udvides til hospitalsformål, uanset om de
ligger uden for de stationsnære områder.
Stk. 6. Områder som er
udpeget som egnede lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige
beliggenhedskrav (klasse 6 og klasse 7 virksomheder): Delområder på Refshaleøen
(på og ved Renseanlægget Lynetten), på Amagerværket/Amager Forbrænding, Nordhavn
og på Prøvestenen (alle i Københavns Kommune). I Nordhavn kan området nærmest
den første etape og efterfølgende anden etape for byudvikling i Nordhavn zoneres
til virksomheder i lavere miljøklasser. På Nordhavn og Prøvestenen kan
lokaliseres havnerelaterede transporterhverv. Områderne er vist på kortbilag
C.
Stk. 7. Områder, som
er udpeget som grønne bykiler af regional betydning, omfatter: Kastellet, Østre
Anlæg, Botanisk Have, H. C. Ørstedparken, Tivoli, Christianshavns Voldanlæg,
Søerne, Kløvermarken, Grøndalsparken, Nørrebroparken, Assistens Kirkegaard,
Bispebjerg-Ryvangforløbet, Emdrup Sø, Kongens Have, Fælledparken, Valbyparken og
Kastrup Fort (alle Københavns Kommune), Frederiksberg Have og Søndermarken
(Frederiksberg Kommune), Bellevue Strandpark, Bernstorffsparken, Charlottenlund
Skov, Fort og Strandpark, Gentofte Sø og Brobæk Mose (Gentofte Kommune) samt
Skaftet og Trekanten (Tårnby Kommune). Områderne er vist på kortbilag D.
Stk. 8. I Københavns
Kommune fastlægger lov nr. 632 af 14. juni 2011 anvendelsen af et nærmere
angivet ca. 100 ha. stort areal ved Ydre Nordhavn til henholdsvis
containerterminal, rekreativ anvendelse mv. Loven overfører arealet til byzone,
fastlægger anvendelsen i 3 delområder, og fastlægger at anvendelsen kun kan
ændres ved lov. Området og de 3 delområder er vist på kortbilag E.
Stk. 9. I Københavns
Kommune kan de arealer, som er vist på kortbilag F, overføres fra landzone til
byzone.
Grønne bykiler langs Ring
3
§ 7.
I Gladsaxe Kommune skal kommuneplanlægningen sikre, at der som led i omdannelsen
af by- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlægges grønne bykiler, som primært
forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål, jf. stk. 2.
Stk. 2. Plangrundlaget
for de grønne bykiler skal bidrage til at sikre,
1) at der
skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i
Ring 3-korridoren,
2) at det
grønne og vandet integreres i byomdannelsen,
3) at der
skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye tætte byområder til
de eksisterende og eventuelt nye regionale friluftsområder (”grønne kiler”) og
grønne bykiler,
4) at hensyn
til klimatilpasning i kommunen og på tværs af kommunegrænserne tilgodeses,
5) at der
skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på
tværs af kommunegrænserne, og
6) at de
grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for
friluftsliv.
Stk. 3. De i
kommuneplanerne fastlagte grønne bykiler i Ring 3-korridoren indarbejdes i en
efterfølgende revision af Fingerplan 2013.
Rækkefølge
§ 8.
Kommuneplanlægningen i det indre storbyområde skal sikre, at der fastlægges en
rækkefølge for gennemførelsen af byudvikling og byomdannelse af regional
betydning. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af
udviklingen i området som helhed efter forudgående aftale mellem staten og
kommunen.
Stk. 2. Ved
fastlæggelse af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og
omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes.
Kapitel 4
Det ydre storbyområde (Byfingrene)
§ 9.
Afgrænsning af det ydre storbyområde fremgår af kortbilag A. Det ydre
storbyområde består af et byområde og et landområde.
§
10. Der kan i den kommunale planlægning udlægges ny byzone i det
afgrænsede landområde, når det respekterer overordnede interesser, herunder
reglerne i § 11 og § 15.
§
11. Kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde skal sikre,
1) at
byudvikling, byomdannelse og lokalisering af byfunktioner placeres under
hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne
for at styrke den kollektive trafikbetjening,
2) at
byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse
eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, placeres inden for de stationsnære
områder og fortrinsvist inden for de stationsnære kerneområder.
Erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end 1.500
etagemeter, kan placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Tæt
boligbyggeri kan placeres i byområdet også uden for de stationsnære områder,
3) at
byfunktioner af regional karakter fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved
knudepunktsstationer,
4) at
stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den
centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Ved knudepunktsstationer skal
tilstræbes, at en del af de stationsnære byggemuligheder forbeholdes regionale
funktioner, herunder kontorerhverv,
5) at ny
byudvikling tilrettelægges, således at der skabes sammenhæng med de eksisterende
byområder og en klar grænse mellem by og land,
6) at de
områder, som er nævnt i stk. 5, fastholdes som lokaliseringsmuligheder for
virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og at der ikke gives tilladelse til
at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af
virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Den kommunale planlægning kan anvende
zonering af områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre
fremtidige muligheder for lokalisering af virksomheder med særlige
beliggenhedskrav og sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder.
Zoneringen fastlægges efter forudgående aftale mellem kommunen og staten.
Zoneringen indarbejdes i en efterfølgende revision af Fingerplanen, og
7) at de
områder, som er nævnt i stk. 6, forbeholdes virksomheder inden for transport- og
distributionserhverv. Den kommunale planlægning kan anvende zonering af
områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige
muligheder for lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav og
sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. Zoneringen fastlægges
efter forudgående aftale mellem kommu- nen og staten. Zoneringen indarbejdes i
en efterfølgende revision af Fingerplanen. Der kan i forbindelse med transport-
og distributionsvirksomheder med mere end 30.000 etagemeter etableres
kontorlokaler med mere end 1.500 etagemeter til egen administration.
Stk. 2. Afgrænsning
af de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder sker i den kommunale
planlægning. Stationsnære områder og stationsnære kerneområder kan afgrænses
omkring alle eksisterende og besluttede stationer på det overordnede banenet
bestående af S-banerne, Kystbanen, Vestbanen, Øresundsbanen, metroen og
letbaner. I bilag B er angivet de stationer, som er udgangspunkt for afgrænsning
af stationsnære områder og stationsnære kerneområder, herunder de stationer som
er udpeget som knudepunktsstationer. Når der er truffet politisk beslutning om
nye stationer på det overordnede banenet, optages de i bilag B. Det stationsnære
kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til
stationer på 600 m. Afgrænsningen af det stationsnære område kan række ud over
det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i principielle 1.200 m
cirkelslag. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal
adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport end generelt til og
fra byfunktioner i de ikke-stationsnære områder.
Stk. 3. Byfunktioner,
som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønstre har en
intensiv karakter, omfatter bl.a. kontor- og serviceerhverv,
beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, udstillings- og
kongrescentre, større idrætsanlæg, multianvendelige anlæg til fritidsformål,
hoteller, tæt boligbebyggelse o.l. Byfunktioner af regional karakter omfatter de
byfunktioner blandt ovenstående, som henvender sig til et regionalt opland, dvs.
et opland, som rækker ud over kommunen og nabokommunerne.
Stk. 4. Hvis den
kommunale planlægning giver mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere
end 1.500 etagemeter i det stationsnære område men uden for det stationsnære
kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med
supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til
i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af
parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som
f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til
og fra stationen mv. Der kan dog uden videre planlægges for større
kontorbyggeri over 1.500 etagemeter i det stationsnære område i større afstand
fra stationerne end de 600 m, hvis én af følgende situationer gør sig
gældende:
1) Kommunen
vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære
kerneområde (”600 m”) i den pågældende egn (dvs. inklusive ved stationer i
nabokommuner på samme banestrækning),
2) kommunen
fastlægger normer for maksimalt antal parkeringspladser, som afhænger af
stationens beliggenhed i fingerbystrukturen: højst 1 parkeringsplads pr. 50 m²
etageareal erhvervsbyggeri ved knudepunktsstation, og højst 1 parkeringsplads
pr. 40 m² etageareal erhvervsbyggeri ved øvrige stationer, eller
3) det
drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1. januar
2007.
Stk. 5. Områder som
er udpeget som egnede lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige
beliggenhedskrav (klasse 6 og 7 virksomheder): Avedøre Holme (Hvidovre Kommune),
Rørtang (Helsingør Kommune), og Hedehusene Vest (Høje-Taastrup Kommune).
Områderne er vist på kortbilag C.
Stk. 6. Områder som
er udpeget som egnede lokaliseringsmuligheder for virksomheder inden for
transport- og distributionserhverv: Avedøre Holme (Hvidovre Kommune), Greve Main
(Greve Kommune), Kildebrønde Syd og Ventrupparken (Greve Kommune), nyt
Trekantområde (Ishøj Kommune), Kvistgaard Nord og Oldensvej Erhvervsområde
(Helsingør Kommune), Hedehusene Vest ved Nymølle og Høje-Taastrup
TransportCenter (Høje-Taastrup Kommune) og Nordhøj (Køge Kommune). Områderne er
vist på kortbilag C.
Stk. 7. Allerede
etablerede regionshospitaler kan udvides, uanset om de ligger uden for de
stationsnære områder.
Grønne bykiler langs Ring
3
§
12. I Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj,
Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk Kommuner skal kommuneplanlægningen sikre,
at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlægges
grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og
fritidsformål, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Plangrundlaget for de grønne bykiler skal bidrage til at sikre,
1) at der
skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i
Ring 3-korridoren,
2) at det
grønne og vandet integreres i byomdannelsen,
3) at der
skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye tætte byområder til
de eksisterende og eventuelt nye regionale friluftsområder (”grønne kiler”) og
grønne bykiler,
4) at
hensyn til klimatilpasning i kommunen og på tværs af kommunegrænserne
tilgodeses,
5) at der
skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på
tværs af kommunegrænserne, og
6) at de
grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for
friluftsliv.
Stk. 3. De i
Kommuneplaner 2013 fastlagte grønne bykiler i Ring 3-korridoren indarbejdes i en
efterfølgende revision af Fingerplan 2013.
DTU-området og Scion-DTU
/ Forskerparken
§
13. I DTU-området (Lyngby-Taarbæk Kommune) og Scion-DTU / Forskerparken
(Rudersdal Kommune) kan den allerede lokalplanlagte restrummelighed udnyttes,
herunder til større byggeri over 1.500 etagemeter til forsknings-,
undervisnings- og kontorformål.
DTU Risø Campus og
Forskerparken
§
14. Forskerparken ved DTU Risø Campus (Roskilde Kommune) forbeholdes
produktion, forskning og udvikling samt hertil knyttet administration inden for
clean-tech med relationer til DTU Risø Campus. Der kan samlet for DTU Risø
Campus og forskerparken maksimalt opføres 230.000 etagemeter, herunder etableres
større kontorbygninger med mere end 1.500 etagemeter inden for en ramme på op
til 75.000 etagemeter til de anførte formål. Der kan etableres hertil knyttede
fællesfaciliteter. Inden for en ramme på 30.000 etagemeter kan huses tilknyttede
serviceerhverv og lignende, ligesom der kan etableres daginstitutioner for børn,
boliger til gæsteforskere, kursus o.l. Den kommunale planlægning skal fastlægge
en rækkefølge for udbygningen. Arealerne, som er omfattet af forskerparken, er
vist på kortbilag A. 9c og Kortbilag H.
Rækkefølge
§
15. Kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde skal sikre, at der
fastlægges en rækkefølge for gennemførelsen af byudvikling og byomdannelse af
regional betydning. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af
udviklingen i området som helhed efter forudgående forhandling mellem staten og
kommunen.
Stk. 2. Ved
fastlæggelse af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og
omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes. Rækkefølge af
nyudlæg skal bidrage til, at der skabes bymæssige sammenhænge inden for
storbyområdet.
Stk. 3. Udlægning af
ny byzone i landområderne i ydre Hillerødfinger og ydre Frederikssundsfinger
forudsætter, at de berørte kommuner i hver af de ydre byfingre med staten har
aftalt et grundlag for at fastlægge afgrænsning og anvendelse af nye grønne
kiler langs med og på tværs af byfingrene, som er koordineret på tværs af
kommunegrænserne. Afgrænsning og anvendelse af de nye grønne kiler indarbejdes i
en efterfølgende revision af Fingerplan 2013.
Kapitel 5
De grønne kiler
§
16. Afgrænsning af de grønne kiler fremgår af kortbilag A. De grønne
kiler består af de indre grønne kiler og kystkilerne i byfingrene (de ”gamle”
grønne kiler) og de ydre grønne kiler. Der gælder forskellige regler for
placering af anlæg til fritidsformål i de indre og ydre kiler.
§
17. Kommuneplanlægningen i de indre grønne kiler og i kystkilerne i
byfingrene skal sikre,
1) at
områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med
mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse,
2) at
områderne ikke inddrages til byzone,
3) at
områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål,
4) at
områderne friholdes for yderligere etablering og udvidelse af store areal- og
bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder anlæg som har en lukket
karakter i forhold til almen brug,
5) at der
ikke placeres støjende friluftsanlæg, medmindre der er tale om allerede
støjbelastede arealer, der ikke kan støjbeskyttes, og
6) at
arealanvendelse og anlæg til friluftsformål, herunder støjfølsom anvendelse,
ikke er en hindring for udnyttelsen af de overordnede reservationer til
transportkorridorer, trafik- og forsyningsformål, som angivet på kortbilag I, J,
K, L, M og N.
Stk. 2. I følgende
lokaliseringsområder kan der uanset reglerne i stk. 1, nr. 1-5, placeres
specifikke fritidsanlæg: Vestamager (Københavns Kommune), Øst for Byvej
(Hvidovre Kommune), Hjortespringskilen (Egedal Kommune), Vestskoven, (Ballerup
Kommune), Albertslund Golfbane (Høje-Taastrup Kommune). Områderne er vist på
kortbilag G.
Stk. 3. Der kan
etableres mindre anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv og ske
mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene friluftsliv.
Stk. 4. Der kan
undtagelsesvis ske udvidelser af eksisterende kulturinstitutioner, som allerede
er placeret i kilerne.
Stk. 5. Der kan i de
dele af de grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationerne til
transportkorridorer, jf. § 23, etableres anlæg til klimatilpasning forudsat, at
det i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv.
§
18. Kommuneplanlægningen i de ydre grønne kiler skal sikre,
1) at
områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med
mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse,
2) at
områderne ikke inddrages til byzone,
3) at
områderne friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål,
4) at
areal- og bygningskrævende friluftsanlæg kan placeres eller udvides under
hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier,
5) at
støjende friluftsanlæg i videst muligt omfang undgås, men i givet fald placeres
således, at de ikke påvirker internationale naturbeskyttelsesområder og i
fornødent omfang støjbeskyttes, og
6) at
arealanvendelse og anlæg til friluftsformål, herunder støjfølsom anvendelse,
ikke er en hindring for udnyttelsen af de overordnede reservationer til
transportkorridorer, trafik- og forsyningsformål, som angivet på kortbilag I, J,
K, L, M og N.
Stk. 2. I følgende
lokaliseringsområder kan der uanset reglerne i stk. 1, nr. 1-5, placeres
specifikke fritidsanlæg: Hedeland (Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner), Farum
Kasernes øvelsesterræn (golfbane) og Flyvestation Værløse, begge i Furesø
Kommune. Områderne er vist på kortbilag G.
Stk. 3. Der kan i de
dele af de grønne kiler, som ikke er omfattet af arealreservationerne til
transportkorridorer, jf. § 23, etableres anlæg til klimatilpasning forudsat, at
det i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv.
Kapitel 6
Det øvrige hovedstadsområde
§
19. Afgrænsning af ”det øvrige hovedstadsområde” fremgår af kortbilag
A.
§
20. Der kan i den kommunale planlægning udlægges ny byzone, når det
respekterer overordnede interesser, herunder regler i § 21 og § 22.
§
21. Kommuneplanlægningen i det øvrige hovedstadsområde skal sikre,
1) at
byudvikling er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller
som afrunding af andre bysamfund,
2) at
eksisterende sommerhusområder fastholdes som rekreative områder til
ferieformål,
3) at
bymæssige fritidsanlæg placeres i byzone,
4) at der
ikke udlægges ny byzone i områder inden for den 4. grønne ring,
5) at de
områder, som er nævnt i stk. 4, fastholdes som lokaliseringsmuligheder for
virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og at der ikke gives tilladelse til
at placere virksomheder, der begrænser den fremtidige lokalisering af
virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Den kommunale planlægning kan anvende
zonering af områderne i zoner for forskellige miljøklasser, hvis det bidrager
til at sikre lokaliseringsmulighederne for virksomheder med særlige
beliggenhedskrav og sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder.
Zoneringen fastlægges efter forudgående aftale mellem kommunen og staten.
Zoneringen indarbejdes i en efterfølgende revision af Fingerplanen, og
6) at de
områder, som er nævnt i stk. 5, forbeholdes virksomheder inden for transport- og
distributionserhverv. Den kommunale planlægning kan anvende zonering af
områderne i forskellige miljøklasser, hvis det bidrager til at sikre fremtidige
muligheder for lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav og
sikrer eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder. Zoneringen fastlægges
efter forudgående aftale mellem kommunen og staten. Zoneringen indarbejdes i en
efterfølgende revision af Fingerplanen.
Stk. 2. Kommunecentre
udpeges i den kommunale planlægning.
Stk. 3. Ved
byudvikling af lokal karakter forstås udvikling med erhverv og byfunktioner, som
betjener et opland, der omfatter kommunen og nabokommuner, men ikke et regionalt
opland svarende til større dele af hovedstadsområdet. Tilsvarende skal
boligudbygning begrundes i lokale behov.
Stk. 4. Områder som
er udpeget som egnede lokaliseringsmuligheder for virksomheder med særlige
beliggenhedskrav (klasse 6 og 7 virksomheder): Vassingerød (Allerød Kommune) og
Gadstrup Erhvervspark (Roskilde Kommune). Områderne er vist på kortbilag C.
Stk. 5. Områder som
er forbeholdt transport- og distributionserhverv: Bjæverskov Vest (Køge
Kommune), nyt Vassingerød Nordøst (Allerød Kommune). Udlæg af nyt Vassingerød
Nordøst forudsætter, at Allerød Kommune i kommuneplanlægningen har afvejet
arealinteresserne, herunder hensynet til grundvandsinteressen. Områderne er vist
på kortbilag C.
Rækkefølge for
byudvikling
§
22. Kommuneplanlægningen i det øvrige hovedstadsområde skal sikre, at der
for ny byudvikling fastlægges rækkefølge. Rækkefølgeangivelserne skal bidrage
til at byudviklingen i det øvrige hovedstadsområde alene har lokal karakter, at
der skabes sammenhæng med de eksisterende byområder, og at byudviklingen
bidrager til at fastholde en skarp grænse mellem by og land. Rækkefølgen
fastlægges efter forudgående forhandling mellem staten og kommunen.
Kapitel 7
Tværgående emner
Transportkorridor
§
23. Den kommunale planlægning skal sikre,
1) at den
langsigtede reservation af transportkorridorer til fremtidig overordnet trafikal
infrastruktur og tekniske anlæg fastholdes,
2) at
transportkorridorernes landzonearealer friholdes for yderligere permanent
bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for
driften af landbrugsejendomme, og
3) at
udnyttelse af byzonearealer i transportkorridorerne ikke intensiveres eller sker
i strid med konkrete infrastrukturformål, jf. § 24, § 25 og § 28.
Stk. 2.
Transportkorridorerne er vist på kortbilag I.
Stk. 3. Fremtidige
trafikanlæg og tekniske anlæg i transportkorridoren skal placeres og udformes
med hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdier.
Overordnede
arealreservationer til trafik- og forsyningsanlæg
§
24. Den kommunale planlægning skal respektere følgende mulige, fremtidige
overordnede kollektive trafikanlæg:
1)
Baneforbindelse mellem København-Ringsted via Køge.
2) En
Metrocityring (Københavns og Frederiksberg kommuner).
3) En
skinnebåren kollektiv trafikforbindelse fra Lundtofte til Ishøj med mulig
afgrening mod Brøndby Strand (Lyngby-Tårbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup,
Brøndby, Vallensbæk og Ishøj kommuner).
4)
Dobbeltspor på banestrækningen Lejre-Vipperød (Lejre Kommune).
5)
Overhalingsspor på S-banen mellem Ny Ellebjerg og Hundige (Københavns,
Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve kommuner).
6)
Overhalingsspor på S-banen mellem Hellerup og Holte (Københavns, Gentofte,
Lyngby-Tårbæk og Rudersdal kommuner).
7)
S-togsstation Køge Nord (Køge Kommune).
8)
S-togsstation Vinge (Frederikssund Kommune).
9)
S-togsstation Hillerød Syd - Overdrevsvejen (Hillerød Kommune).
10)
S-togsstation Priorparken (Brøndby Kommune).
11)
S-togsstation Trylleskoven (Solrød Kommune).
12)
Station Køge Nord på København – Ringsted (Køge Kommune).
13)
Metroafgrening til Nordhavn – Østerport – Ved Orient Kaj (Københavns
Kommune).
14)
Metroafgrening fra København H over Sydhavnen til Ny Ellebjerg.
Stk. 2. Anlæggenes
forløb er vist på kortbilag J.
§
25. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservation til følgende
mulige fremtidige overordnede vejanlæg :
1)
Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen, Greve Syd - Sydmotorvej til 8 spor (Greve,
Solrød og Køge kommuner).
2)
Frederiksundssmotorvejen med forudsatte lokale forbindelsesveje (Albertslund,
Ballerup, Egedal, Roskilde og Frederikssund kommuner).
3)
Udvidelse af Helsingørmotorvejen Øverød-Isterød til 6 spor (Rudersdal og
Hørsholm kommuner).
4)
Udvidelse af Motorringvej 4 Holbækmotorvej-Frederikssundmotorvej til 6 spor
(Albertslund Kommune).
5)
Vejforbindelse Københavns Nordhavn-Lyngbyvej (Københavns Kommune).
6) Ring 5,
Tværvej mellem Holbækmotorvejen og Måløv (Høje-Tåstrup og Egedal kommuner).
7) Ring 5,
Tværvej mellem Frederikssundsvej og Nymøllevej (Ballerup, Egedal og Allerød
kommuner).
8) Ring 5,
Nymølle-Isterødvej, kapacitets- og sikkerhedsforbedringer (Allerød og Hørsholm
kommuner).
9) Ring 5,
Isterød-Helsingørmotorvejen (Hørsholm Kommune).
10)
Isterødvej, 3 spor (Hørsholm, Fredensborg og Hillerød kommuner).
11) Ring
6, Overdrevsvejens forlængelse, Hillerød-Humlebæk (Hillerød og Fredensborg
kommuner).
12) Ring
7, Tunnel/bro over Roskilde Fjord med forbindelse til Frederikssundsmotorvej og
vejnettet i Hornsherred (Frederikssund Kommune).
13)
Frederiksværk-Hillerød, 3 spor (Halsnæs og Hillerød kommuner).
14)
Frederiksværk-Frederikssund, 3 spor (Halsnæs og Frederikssund kommuner).
15)
Helsinge-Gilleleje vejen (Gribskov Kommune).
16)
Slangerup-Værebro, 3 spor (Egedal og Frederikssund kommuner).
17) Ring
5, Tværvej mellem Tune Landevej og Sydvej (Greve, Høje-Taastrup og Ishøj
kommuner).
18) Tune
Landevej, udvidelse mellem Tværvej og Køge Bugt Motorvej (Greve Kommune).
19) Ny vej
nord og øst om Trekroner (Roskilde Kommune).
20)
Salløvkrydset-Solrød 2+1 vej (Solrød og Roskilde kommuner).
21)
Omfartsvej Ll. Skensved (Solrød og Køge kommuner).
22)
Omfartsvej Borup (Møllevej-Ryeskovvej), (Køge Kommune).
23)
Forlægning af Billesborgvej nord om Herfølge (Køge Kommune).
24)
Forlægning øst om Strøby Egede (Stevns Kommune).
25)
Udbygning af Hillerødmotorvejen fra 4-6 spor mellem Motorringvej 3 og Værløse
(Gladsaxe og Furesø kommuner).
26)
Udbygning af Hillerødmotorvejen fra motortrafikvej til 4 sporet motorvej mellem
Allerød og Hillerød (mellem Nymøllevej ved Allerød og Isterødvejen ved Hillerød
– Allerød og Hillerød kommuner).
Stk. 2. Vejanlæggenes
forløb vist på kortbilag K er oversigtlig og kan være af principiel
karakter.
§
26. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til
overordnede cykelstinet for pendlere.
Stk. 2. Anlæggenes
forløb er principielle og vist på kortbilag L.
§
27. Den kommunale planlægning skal medtage arealreservationer til
overordnede, rekreative stinet.
Stk. 2. Anlæggenes
forløb er principielle og vist på kortbilag M.
§
28. Den kommunale planlægning skal respektere følgende mulige fremtidige,
overordnede energiforsyningsanlæg:
1)
Højspændingsanlæg:
a) 400
kV forbindelse fra Hovegaard til Bjæverskov (Egedal, Roskilde, Høje-Taastrup,
Ishøj, Greve, Solrød og Køge kommuner).
b) 400
kV forbindelse fra H. C. Ørstedsværket mod Sverige via Amagerværket (København,
Gladsaxe og Gentofte kommuner).
2)
Naturgasanlæg:
a)
Kompressorstation på Avedøre Holme (Hvidovre Kommune).
b)
Transmissionsledning fra Helsingør til Lynge (Helsingør, Fredensborg og Allerød
kommuner).
c)
Transmissionsledning fra Køge til Sonnerup (Køge Kommune).
Stk. 2. Anlæggene er
vist på kortbilag N.
§
29. Vedr. naturgassystemet på Avedøre Holme ophæves § 7, § 11 og § 13,
stk. 2 i Miljøministeriets cirkulære nr. 16 af 25. januar 2002 og erstattes af
følgende:
1) Der
udlægges areal til en kompressorstation på Avedøre Holme, Hvidovre Kommune, samt
til en transmissionsledning fra Ventilstation Hvidovre til kompressorstationen
som vist på Kortbilag N-1. Ledningen dimensioneres som en dobbeltledning på
2x0,5 m, der både opfylder kravet til transmissionsledninger på 80 bar og
fordelingsledninger på 19,6 bar.
2) Omkring
kompressorstationen fastsættes følgende sikkerhedsafstande omkring 80 bar
overjordiske trykbærende anlæg: En indre sikkerhedszone på 100 m og en ydre
sikkerhedszone på 200 m.
a)
Inden for de 100 m må der ikke planlægges for eller gives tilladelse til byggeri
eller anlæg.
b)
Inden for de 200 m må der ikke planlægges for eller gives tilladelse til
boligbyggeri eller institutioner. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til
brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer.
c)
Reglerne i pkt. 1 og 2 gælder ikke for anlæg, som er en del af Energinet.dk’s og
DONG Energy’s samlede energianlæg på Avedøre Holme. Sikkerhedsforholdene for
disse anlæg underkastes én samlet risikovurdering i henhold til
risikobekendtgørelsen.
3) Der
tinglyses servitutter for en sikkerhedszone på 40 m omkring ledningernes midte
med forbud mod at opføre bygninger til ophold for mennesker, samt fastsættes en
planlægningszone på 400 m. inden for denne zone skal Energinet.dk høres om
planforslag.
Støjkonsekvensområder ved
Københavns Lufthavn, Kastrup og Roskilde Lufthavn, Tune
§
30. Den kommunale planlægning skal respektere støjzoner ved Københavns
Lufthavn, Kastrup og ved Roskilde Lufthavn, Tune, som er vist på kortbilag O, P,
Q og R.
Københavns Lufthavn,
Kastrup
§
31. Københavns Lufthavns arealer i Kastrup er vist med tæt skravering på
kortbilag O. Arealerne skal anvendes til lufthavn, lufthavnsrelaterede erhvervs
og servicefunktioner og trafikanlæg, som fastlagt i Lov om udbygning af
Københavns Lufthavn, Kastrup, samt til anlæg af spor- og stationsanlæg til
Østamagerbanen. Området med åben skravering er arealer uden for lufthavnens
område, hvor der er særlige restriktioner på grund af støj. Ny bebyggelse
placeret på lufthavnens område skal i videst muligt omfang placeres således, at
den bidrager til at beskytte boligområderne omkring lufthavnen mod støj. Inden
for det med åben skravering viste område på kortet over lufthavnen og
restriktionsområderne gælder følgende bestemmelser:
1) Der må
ikke udlægges yderligere byzone eller sommerhusområder.
2)
Byzonearealer, der ikke er bebygget med boligbebyggelse, må ikke i en
kommuneplan eller i en lokalplan udlægges til boligbebyggelse.
3)
Arealanvendelsesbestemmelserne for byfornyelsesområder og for større ubebyggede
arealer, der i endeligt vedtagne eller godkendte planer er udlagt til bolig- og
sommerhusbebyggelse, skal søges ændret, således at disse områder forbeholdes
ikke-støjfølsom bebyggelse eller anvendelse samt servicefunktioner til forsyning
af det nuværende bysamfund.
Roskilde Lufthavn,
Tune.
§
32. I støjkonsekvensområdet ved Roskilde lufthavn, der er vist på
kortbilag R, er der i landzone nedenstående begrænsninger på arealanvendelsen,
medmindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige
problemer forbundet hermed:
1) Hvis
støjbelastningen overstiger 50 dB, kan der ikke gives tilladelse til udlæg af
rekreative områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyggelse bør det
sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende
grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30dB og LAmax = 45 dB.
2) Hvis
støjbelastningen overstiger 55 dB, kan der ikke gives tilladelse til opførelse
af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til landbrugs og
skovdrift. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering af rekreative
områder. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Industrivirksomheder samt offentlig og private institutioner, der ikke er
specielt støjfølsomme, kan normalt opføres.
3) Hvis
støjbelastningen overstiger 60 dB, kan der ikke gives tilladelse til opførelse
af (spredt) bebyggelse i det åbne land.
4) Inden
for området med særlige restriktioner omkring Roskilde Lufthavn, som er vist ved
lodret skravering på kortbilag R, kan der som hovedregel ikke gives tilladelse
til opførelse af ny boligbebyggelse. Undtaget er boliger med tilknytning til
landbrugs og skovdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt
tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og private institutioner, der
ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§
33. Landsplandirektivet træder i kraft den 30. august 2013.
Stk. 2. Cirkulære nr.
48 af 29. juni 2007 om Regler i Fingerplan 2007 ophæves.
Miljøministeriet, den 9. august 2013
Ida Auken
/ Sven Koefoed-Hansen
Kortbilag A
De 4 geografiske delområder
Kortbilag A.O
De 4 geografiske delområder
.png)
Kortbilag A.1
Ydre del af Helsingør-fingeren
.png)
Kortbilag A.2
Ydre del af Hillerød-fingeren og Farum-fingeren
.png)
Kortbilag A.3
Ydre del af Frederikssund-fingeren
.png)
Kortbilag A.4
Ydre del af Roskilde-fingeren
.png)
Kortbilag A.5
Ydre del af Køge-fingeren
.png)
Kortbilag A.6
Indre storbyområde
.png)
Kortbilag A.7
Ring 3-korridoren
.png)
Kortbilag A.8
Rækkefølge for arealer til byudvikling tidligst efter
2021
.png)
Kortbilag A.9
Ændrede afgrænsninger af byområdet og storbyområdets
landområde
.png)
Kortbilag A.9a
Ændrede afgrænsninger af byområdet og storbyområdets
landområde
.png)
Kortbilag A.9b
Ændrede afgrænsninger af byområdet og storbyområdets
landområde
.png)
Kortbilag A.9c
Udvidelse af Roskildefingeren (Ydre Storbyområde)
.png)
Kortbilag A.10
Nye Ændrede afgrænsninger af de grønne kiler
.png)
Kortbilag A.10a, A.10b og A.10c
Nye Ændrede afgrænsninger af de grønne kiler
.png)
Bilag B
Stationer og knudepunktstationer
.png)
Kortbilag B.1
Linjeføring og stationer på kommende letbane på Ring 3
.png)
Kortbilag C
Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og
til transport- og distributionserhverv
.png)
Kortbilag D
Grønne bykiler
.png)
Kortbilag E
Område til Containerterminal mv. i Københavns ydre
Nordhavn
.png)
Kortbilag F
Arealer som Københavns Kommune kan overføre til byzone
.png)
Kortbilag G
Mulige placeringer af friluftsanlæg i grønne kiler
.png)
Kortbilag H
Forskerpark og DTU Risø Campus
.png)
Kortbilag I
Reservation til transportkorridor
.png)
Kortbilag I1
Revision af transportkorridor
.png)
Kortbilag J
Reservationer til overordnede kollektive trafikanlæg
.png)
Kortbilag K
Reservationer til overordnede vejanlæg
.png)
Kortbilag L
Reservationer til overordnede transport/pendlercykelstier,
herunder cykelsuperstier
.png)
Kortbilag M
Reservationer til overordnede rekreative stier
.png)
Kortbilag N
Reservationer til overordnede energiforsyningsanlæg
.png)
Kortbilag N1
Ændring af trace for naturgashovedtransmissionsledning
.png)
Kortbilag O og P
Restriktionsområder ved Københavns Lufthavn, Kastrup og
støjzone ved Københavns Lufthavn, Kastrup
.png)
Kortbilag Q og R
Afgrænsning af Roskilde Lufthavns område og støjzone ved
Roskilde Lufthavn, Tune
.png)