Bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg m.v.1)

I medfør af § 4 a, § 18, stk. 6, §§ 43-44,§ 61, stk. 4, og § 72, stk. 1, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, fastsættes:

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på konstruktion og indretning af mobile offshoreanlæg som defineret i offshoresikkerhedslovens § 2, stk. 3, samt udstyr på disse, og som har eller skal have tilladelse til at operere på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1.

Stk. 2. For så vidt angår konstruktion, indretning og udstyr finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse på de aktiviteter med tilhørende arbejdspladser og indkvarteringsfaciliteter på andre skibe og indretninger end dem, der er nævnt i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3 og 4 (specialfartøjer m.v.), og som ikke er omfattet af definitionen i offshoresikkerhedslovens § 2, stk. 1, i det omfang aktiviteterne er direkte eller indirekte knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter, jf. § 3 i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven.

Stk. 3. For så vidt angår konstruktion, indretning og udstyr finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger, som ikke er omfattet af offshoresikkerhedslovens definition i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang, det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer, jf. § 2 i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven.

Stk. 4. For så vidt angår konstruktion, indretning og udstyr finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse på de aktiviteter på mobile offshoreanlæg, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, og som er omfattet af undergrundsloven og har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, jf. § 4 i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Arbejdsrum: Ethvert rum på offshoreanlægget, hvor der findes arbejdspladser.

2) Arbejdsplads: Et sted på offshoreanlægget, hvor der udføres et arbejde.

3) Boreudstyr: Udstyr, der indgår i boreprocessen eller andre brøndoperationer, samt rørforbindelser mellem disse.

4) Design: En overordnet beskrivelse af offshoreanlægget.

5) Hjælpeudstyr: Udstyr, der ikke direkte indgår i bore- eller produktionsprocessen, jf. nr. 13 og 14, såsom generatorer, nødgeneratorer, løfteudstyr og pumper.

6) Indkvarteringen: Den del af offshoreanlægget eller på tilknyttede skibe, der indeholder opholdsrum.

7) Indretning: Placering af udstyr, inventar og anlægsdele i forhold til hinanden på offshoreanlægget.

8) Inventar: Løse dele, der ikke kan karakteriseres som udstyr.

9) MODU-koden: »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units« udarbejdet af IMO (International Maritime Organization).

10) Offshoreanlæg: Mobile offshoreanlæg.

11) Offshoreanlæggets konstruktion: Udformning, dimensionering og opbygning af elementer til anlægsdele samt samling af anlægsdele med hinanden.

12) Opholdsrum: De til brug for de ombordværende bestemte soverum, spiserum, toiletter, baderum og fritidsrum.

13) Personførende elevator: Fast installeret løfteapparat til transport af personer eller gods eller personer og gods mellem faste niveauer ved hjælp af en stol (kabine), hvis dimensioner og indretning klart giver adgang for personer.

14) Produktionsudstyr: Udstyr, der indgår i produktionsprocessen, hvor offshoreanlægget anvendes til produktion af kulbrinter.

15) Sikkerheds- og sundhedsredegørelse: Redegørelse som nævnt i Energistyrelsens bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg, m.v.

16) Trykbærende udstyr: Trykbeholdere som defineret i følgende:

a) Arbejdstilsynets bekendtgørelse om visse EF-direktiver om trykbeholdere,

b) Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om indretning m.v. af simple trykbeholdere på offshoreanlæg m.v.,

c) Energistyrelsens bekendtgørelse om indretning m.v. af aerosoler der anvendes på offshoreanlæg m.v. og

d) Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om indretning m.v. af transportabelt trykbærende udstyr

17) Udstyr:

a) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der anvendes ved forarbejdning af et produkt eller til frembringelse af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller tjener til udførelse af en teknisk proces.

b) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

§ 3. Hvor ejer eller bruger er nævnt i de bekendtgørelser, som denne bekendtgørelse henviser til, skal ejer eller bruger forstås som den driftsansvarlige virksomhed.

Generelt

§ 4. Offshoreanlæggets konstruktion, indretning og udstyr, herunder elektriske systemer, software, hardware m.v., skal være således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt under hensyn til anvendelsen og vedligeholdelse.

Stk. 2. Produktionsudstyr skal følge reglerne for faste offshoreanlæg, jf. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om faste offshoreanlægs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.

Normer og standarder

§ 5. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for offshoreanlæggets konstruktion, indretning og udstyr, skal følges, jf. § 42, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven.

Stk. 2. Mobile offshoreanlæg, der anvendes som flytbare boreenheder (Mobile Offshore Drilling Units), skal som minimum opfylde bestemmelserne i MODU-koden, konsolideret udgave 2001, jf. dog § 117.

Stk. 3. Flytbare boreenheder, som er bygget efter den 1. januar 2001, skal, udover kravene i stk. 2, som minimum opfylde de supplerende krav, der er fastsat i bilaget til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om teknisk forskrift om flytbare boreenheders bygning og udstyr m.v.

Stk. 4. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt jf. § 42, stk. 2 i offshoresikkerhedsloven.

Stk. 5. Såfremt der ikke findes anerkendte normer og standarder som nævnt i stk. 1, skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med offshoreanlæggets konstruktion identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens § 33.

Afsnit II

Konstruktion

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

Design

§ 6. Udstyr, arbejdsrum, arbejdspladser og indkvartering mv. på offshoreanlæg skal være placeret i forhold til hinanden under hensyn til risikoen for brand, eksplosion og risikoen for ophobning af sundhedsskadelige stoffer, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 7. Offshoreanlægget skal være udformet i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Bærende konstruktioner

§ 8. Bærende konstruktioner skal være designet og bygget således, at de kan modstå de belastninger, som de kan blive udsat for under installation og drift.

Stk. 2. Bærende konstruktioner skal være udformet således, at fejl i enkeltkomponenter eller indtrængning af vand ikke kan medføre uacceptable konsekvenser.

Stk. 3. Konstruktionernes bæreevne skal være tilstrækkelig til at

1) muliggøre en evakuering i en ulykkessituation og

2) beskytte mod strukturel kollaps, indtil evakuering har fundet sted i en ulykkessituation.

Stk. 4. De bærende konstruktioner skal være sådan konstrueret, at konsekvenserne af eventuelle eksplosioner er taget i betragtning.

Afsnit III

Indretning

Kapitel 3

Offshoreanlægget

Indretning af offshoreanlægget

§ 9. De sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med indretningen af offshoreanlægget skal, jf. § 4, identificeres og vurderes med henblik på både en enkeltvis og en samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed og således, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås.

§ 10. Indretning af offshoreanlægget, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles hermed, skal planlægges og gennemføres således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med udførelsen af arbejdet som helhed er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal herunder navnlig iagttages, at arbejdsrum og arbejdspladser, m.v. dimensioneres, indrettes og indbyrdes placeres således, at

1) der kan etableres en arbejdsgang, herunder forhold for transport og oplagring med anvendelse af udstyr i tilstrækkeligt omfang, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt,

2) eventuelle risici og gener fra arbejdsprocesser, herunder udvikling af dampe, støv eller anden luftforurening, stråling, ekstreme temperaturer m.v., kan begrænses mest muligt, og unødige påvirkninger undgås,

3) anlæg m.v. kan anvendes, herunder rengøres, vedligeholdes og efterses m.v., på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for såvel dem, der udfører arbejdet, som andre på stedet, er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt,

4) der anvendes konstruktioner og materialer af en sådan beskaffenhed, at der opnås en efter rummenes anvendelse tilstrækkelig isolering samt tilfredsstillende lyd-, klima- og lysforhold,

5) der ikke anvendes materialer, der afgiver dampe eller støv, som kan danne sundhedsskadelige eller generende koncentrationer, eller som kan ophobe statisk elektricitet,

6) der, hvor arbejdet kan medføre kraftig støvudvikling eller sundhedsskadelig forurening, ikke anvendes konstruktioner eller materialer, der kan opsamle forureningen, eller som er vanskelige at rengøre,

7) arbejde, der ikke efter sin art er udendørs, kan foregå i forsvarlige arbejdsrum, medmindre dette vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt, og

8) de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med oprydning, rengøring og vedligeholdelse er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 11. Offshoreanlægget skal indrettes således, at arbejdspladser, inventar og udstyr, under hensyntagen til den teknologiske udvikling, er tilpasset til de ansatte og således at de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Adgangsveje

§ 12. Der skal på offshoreanlægget være indrettet tilstrækkelige adgangsveje og -arealer af en sådan størrelse og beskaffenhed, at de ansatte kan færdes uhindret samt udføre deres arbejde uden sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko og med anvendelse af udstyr i fornødent omfang.

§ 13. Offshoreanlæg med mere end én etage skal være indrettet med et passende antal trapper.

Stk. 2. Offshoreanlægget skal være indrettet med udstyr, herunder navnlig mekanisk udstyr, på en sådan måde, at det undgås, at de ansatte skal transportere byrder manuelt, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg.

Stk. 3. Trapper og udstyr skal placeres under hensyntagen til den tilsigtede brug, jf. stk. 1 og 2.

§ 14. I det omfang, det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering og af hensyn til, at de ansatte kan færdes sikkert, skal adgangsveje og -arealer samt flugtveje have en tydelig markering af retninger, udgange og uventede niveauforskelle.

§ 15. Placeringen, antallet og dimensionerne af døre, porte, lemme m.v. skal være således, at de sikkerhedsmæssige risici, under hensyn til arbejdets art og forholdene i øvrigt, ved brug eller passage, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 16. Gennemsigtige døre skal synliggøres.

Stk. 2. Svingdøre og -porte skal være gennemsigtige eller have gennemsigtige fyldninger.

Stk. 3. Hvis gennemsigtige eller halvgennemsigtige døre og porte ikke er udført i sikkerhedsmateriale, og hvis der er risiko for, at ombordværende kan komme til skade, såfremt døre eller porte splintres, skal disse flader beskyttes mod sprængning.

§ 17. Gennemsigtige eller halvgennemsigtige skillevægge, og navnlig skillevægge udelukkende bestående af glas, i arbejdsrum eller i nærheden af arbejdspladser eller adgangsveje, skal være klart afmærket og fremstillet af sikkerhedsmaterialer eller være adskilt fra disse arbejdspladser og adgangsveje på en sådan måde, at ombordværende hverken kan komme i kontakt med skillevæggene eller blive ramt, hvis væggene splintres.

§ 18. Belysningsinstallationer på forbindelsesveje skal være anbragt således, at den valgte belysningsform ikke frembyder nogen ulykkesrisiko for de ansatte.

§ 19. Adgangsveje på offshoreanlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til behandlingsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.

Flugtveje m.v.

§ 20. Offshoreanlægget skal være indrettet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved flugt, evakuering og redning af ombordværende i tilfælde af brand og andre ulykker er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt. Dette skal godtgøres ved en evakueringsanalyse, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg.

§ 21. Der skal til enhver tid være let og uhindret adgang til flugtveje og nødudgange, og disse skal så direkte som muligt føre til et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

Stk. 2. Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på offshoreanlægget i en faresituation kan komme i sikkerhed.

Stk. 3. Fra områder, hvor ansatte normalt er beskæftiget, skal der findes to af hinanden uafhængige flugtveje til et evakueringssted eller sikkert samlingssted.

§ 22. Ved placeringen af trapper skal der bl.a. tages hensyn til, at flugtvejene fra alle dele af offshoreanlægget skal være korte og logiske.

Stk. 2. Døre og porte i flugtveje skal åbne i flugtretningen under hensyntagen til stk. 3, eller, hvis dette ikke er muligt, være udformet som skydedøre, og de skal kunne betjenes på en nem og sikker måde uden brug af nøgle.

Stk. 3. Døre og porte må ved åbning ikke blokere flugtvejen.

§ 23. Flugtveje og nødudgange, hvor der er behov for belysning, skal være forsynet med tilstrækkelig nødbelysning under alle forhold.

Stk. 2. Flugtveje skal være forsynet med tydelig og hensigtsmæssigt placeret skiltning og afmærkning, der viser vej til et sikkert samlingssted eller evakueringssted.

§ 24. Der skal træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at afskærme flugtveje, evakueringssteder og samlingssteder mod varme og røg samt, i det omfang det er muligt, mod virkningerne af eksplosioner og til at sikre, at flugtveje til og fra evakueringsstederne og samlingsstederne er anvendelige.

Stk. 2. Disse foranstaltninger skal være af en sådan art, at de beskytter ombordværende tilstrækkeligt længe til, at en eventuel evakuerings- og redningsaktion kan gennemføres i sikkerhed.

Belysning

§ 25. Offshoreanlægget skal være forsynet med tilstrækkelig belysning til, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet og færdsel på anlægget er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Belysningen skal med hensyn til lysfordeling, lysstyrke og lyskvalitet, være afpasset efter forholdene og efter arbejdets art.

Stk. 3. Belysningen må ikke i sig selv give anledning til en sundhedsskadelig påvirkning, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om beskyttelse mod risici fra kunstig optisk stråling på offshoreanlæg.

Stk. 4. Belysningen skal være indrettet således, at den ikke giver generende blænding eller reflekser eller medfører generende varme.

Stk. 5. Belysningen skal være udformet således, at driftskontrolposter, flugtveje, samlingssteder, indskibningssteder og risikoområder forbliver oplyste.

§ 26. Hvis arbejdet er af en sådan art, at det kan være forbundet med en særlig risiko, hvis belysningen svigter, skal der være indrettet en nødbelysning, således at den sikkerhedsmæssige risiko, som følge af svigt af belysningen, er så lav, som det er rimeligt praktisk muligt.

Kapitel 4

Områder med særlige risici

§ 27. Områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, eller hvor der i øvrigt er særlig stor sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal være sikret ved rækværk, afskærmning, afspærring, overdækning eller anden passende foranstaltning.

Stk. 2. Områder, hvor der foretages trykprøvning af udstyr eller hvor der foretages andre særligt risikofyldte aktiviteter, skal være afspærret.

Stk. 3. Områderne, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal være afmærket og forsynet med advarselstavler.

§ 28. Områder, hvor der er risiko for ophobning af sundhedsskadelige stoffer, skal være indrettet således, at disse stoffer indfanges ved kilden og fjernes.

§ 29. Forbrændingsluft skal tages fra uklassificeret område.

Stk. 2. Udstødning fra forbrændingsmotorer og fyrede enheder skal føres til uklassificeret område.

Stk. 3. Udstødningsgasser skal så vidt muligt ledes bort fra offshoreanlægget, således at de ikke er til gene for de ombordværende eller skaber farlige situationer for helikopterflyvning.

Kapitel 5

Arbejdsrum

Generelt

§ 30. Arbejdsrum skal være indrettet og placeret under hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Arbejdsrum skal endvidere være indrettet således, at unødige påvirkninger fra sundhedsskadelige stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, træk eller vibrationer m.v. fra andre dele af offshoreanlægget og omgivelserne i øvrigt så vidt muligt er undgået.

§ 31. Arbejdspladser skal være placeret i arbejdsrummet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Hvis der i et arbejdsrum er særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici på grund af arbejdets art, særlige arbejdsprocesser m.v., skal arbejdsrummet være placeret, indrettet og udstyret, så risiciene er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 32. Arbejdsrum skal under hensyntagen til arbejdets art, samt de ansattes fysiske aktivitet, være isoleret så meget, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici holdes så lave, som det er rimeligt praktisk muligt.

Indeklima

§ 33. Arbejdsrum skal være indrettet med tilstrækkelige installationer til passende opvarmning, køling, ventilation og udsugning. Disse installationer må ikke afgive generende stråling eller træk.

Stk. 2. Temperaturen i arbejdsrum skal være passende for den menneskelige organisme under hensyntagen til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning.

§ 34. Lukkede arbejdspladser skal, under hensyntagen til arbejdsmetoderne og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for, være forsynet med frisk luft i tilstrækkelig mængde.

Stk. 2. En opstået defekt i ventilations- eller udsugningsanlægget skal udløse en alarm, såfremt defekten er af betydning for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

§ 35. Temperaturen i opholdsrum, rum til ansatte med vagttjeneste, sanitære rum, spiserum og rum beregnet til førstehjælp skal være afpasset til disse rums specifikke formål.

Lysforhold

§ 36. Arbejdsrum skal være velbelyste, så vidt muligt ved hjælp af dagslys og ellers ved hjælp af passende kunstig belysning.

Stk. 2. Vinduer, ovenlys og skillevægge af glas skal være udformet på en sådan måde, at en for kraftig solbelysning på arbejdspladsen undgås, under hensyntagen til arbejdets art og arbejdspladsens beskaffenhed.

Stk. 3. Belysningsinstallationer i arbejdsrum skal være anbragt således, at den valgte belysningsform ikke frembyder nogen ulykkesrisiko for de ansatte.

§ 37. Arbejdsrum skal være betryggende indrettet med nødbelysning.

Dimensioner, overflader og luftrum

§ 38. Arbejdsrummenes gulvareal, rumhøjde og luftrum skal være afpasset efter arbejdets art, det udstyr, de materialer og det inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal ansatte, der normalt færdes eller opholder sig der, med henblik på at gøre det muligt for de ansatte at udføre arbejdet med så lille en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Arbejdsrummenes gulve skal være fri for buler, huller og niveauforskelle, der kan indebære en sikkerhedsmæssig risiko. Gulvbelægningen skal være tilpasset det arbejde, der udføres i arbejdsrummet, og have en under hensyn til arbejdets art passende stabilitet og skridsikkerhed.

Stk. 3. Arbejdsrummets overflader må ikke afgive dampe eller støv til arbejdsrummet eller kunne give anledning til dannelse af statisk elektricitet, så de ansatte udsættes for sundhedsskadelige eller kraftigt generende påvirkninger. I arbejdsrum, hvor der kan være eksplosionsrisiko, skal gulvbelægningen være egnet og ikke gnistgivende.

Stk. 4. Overfladerne på gulve, vægge og lofter i arbejdsrum skal være af en sådan beskaffenhed, at det ved rengøring og rensning kan sikres, at de sundhedsmæssige risici hidrørende fra overfladerne er så lave som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 39. Arbejdsrum og deres udstyr og inventar skal så vidt muligt være indrettet med ubrændbare eller brandhæmmende materialer.

Stk. 2. Hvis der benyttes brændbare materialer, må de ikke kunne udvikle giftig røg ved forbrænding.

Kapitel 6

Arbejdsplads

Generelt

§ 40. Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet efter ergonomiske principper og således, at den ansatte fra sin arbejdsplads kan følge relevante processer.

§ 41. Arbejdspladsen skal være placeret og indrettet, så den ansatte ikke påvirkes unødigt af stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, træk eller vibrationer m.v.

Inventar, hjælpemidler og materialer

§ 42. Der skal på arbejdspladsen findes passende inventar, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende ansatte, skal i fornødent omfang være indstillelige

Stk. 3. Inventaret skal være fremstillet af materialer, der ikke frembyder sundhedsmæssige risici. Udformning og materialer skal være af en sådan art, at inventaret kan renholdes effektivt på hensigtsmæssig måde for de forureninger, det udsættes for.

§ 43. Arbejdspladsen skal være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes således, at alle sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Hvor arbejdet uden ulempe kan foregå siddende, skal der findes en hensigtsmæssig arbejdsplads til dette. Ved stående og gående arbejde skal der, så vidt det er muligt, findes siddepladser, der kan benyttes ved afbrydelse i arbejdet.

Stk. 3. Adgangsveje og flugtveje i forbindelse med arbejdspladsen skal være udformet således, at den sikkerhedsmæssige risiko ved brug af disse i normale situationer og i nødsituationer er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Ventilation

§ 44. Arbejdspladsen skal være forsynet med tilstrækkelig frisk luft, om nødvendigt ved hjælp af mekanisk ventilation.

§ 45. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdspladsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Udsuget luft, der udelukkende stammer fra sandblæsning, hvor der er krav om, at der skal bruges luftforsynet åndedrætsværn, kan dog, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 4, forinden den føres tilbage, er effektivt renset, således at luftens indhold af mineralsk støv (inert, respirabel) ikke overstiger 10 pct. af grænseværdien. Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.

Stk. 6. De i stk. 2 og 3 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 5, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller arbejdsprocessen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig.

Lysforhold

§ 46. Lysforholdene på den enkelte arbejdsplads skal være af en sådan beskaffenhed, at den medvirker til, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Arbejdspladserne skal, under hensyn til de særlige forhold på mobile offshoreanlæg, så vidt muligt have tilstrækkelig naturlig belysning og derudover være udstyret med tilstrækkelig kunstig belysning.

Sundhedsskadelige stoffer og materialer

§ 47. Hvor der er risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i nærheden af arbejdspladsen findes passende og tilstrækkelige hjælpemidler hertil.

Udendørs arbejdspladser

§ 48. Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal der så vidt muligt etableres foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget og om nødvendigt mod nedfaldende genstande.

Kapitel 7

Sanitære forhold

Omklædningsrum og garderobeskabe

§ 49. Der skal stilles passende omklædningsrum til rådighed for de ansatte, hvis de skal bære særligt arbejdstøj, og man af sundheds- eller anstændighedsgrunde ikke kan kræve, at de klæder om andre steder.

Stk. 2. Omklædningsrummene skal være lettilgængelige, have tilstrækkelig stor kapacitet og være udstyret med siddepladser.

Stk. 3. Omklædningsrummene skal være tilstrækkelig store og være således udstyret, at hver ansat får mulighed for at låse tøjet inde i arbejdstiden.

Stk. 4. Hvis forholdene gør det påkrævet, skal der være separate skabe til arbejdstøj og privat tøj.

Stk. 5. Der skal forefindes faciliteter, således at hver ansat kan tørre sit våde arbejdstøj.

§ 50. Der skal være separate omklædningsrum eller separat benyttelse af disse for mænd og kvinder.

Stk. 2. Hvis omklædningsrum ikke er nødvendige efter stk. 1, skal hver ansat råde over et sted til sit tøj.

Brusere og håndvaske

§ 51. Ud over de faciliteter, der findes i indkvarteringen, skal de ansatte om nødvendigt have adgang til et tilstrækkeligt antal brusere og håndvaske i nærheden af deres arbejdspladser.

Stk. 2. Der skal være separate brusere eller separat benyttelse af disse for mænd og kvinder.

Toiletter og håndvaske

§ 52. Ud over de faciliteter, der findes i indkvarteringen, skal de ansatte om nødvendigt have adgang til toiletter med håndvask i nærheden af deres arbejdspladser.

Stk. 2. Der skal være separate toiletter eller separat benyttelse af disse for mænd og kvinder.

Stk. 3. Toiletter skal være vandskyllende eller tilsluttet vakuumudsugningsanlæg.

Stk. 4. Håndvaske skal være tilsluttet rindende koldt og varmt vand.

Kapitel 8

Indretning med henblik på nødstilfælde

Generelt

§ 53. Offshoreanlægget skal være inddelt i områder efter risiko for brand og eksplosion, og de risikofyldte områder skal være klassificeret.

§ 54. Elektriske installationer, elektrisk materiel og mekanisk udstyr på offshoreanlægget skal være eksplosionssikret til det niveau, området er klassificeret til.

Forebyggelse af eksplosionsfare

§ 55. Offshoreanlægget skal være indrettet med alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge forekomst og dannelse af en potentiel eksplosionsfarlig atmosfære.

Stk. 2. I områder med potentiel eksplosionsfare skal der være truffet alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære.

Branddetektion og -bekæmpelse

§ 56. Der skal være truffet passende foranstaltninger, der fastlægges i offshoreanlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand.

Stk. 2. Om nødvendigt skal der været foretaget brandsektionering for at udskille områder med særlig brandfare.

§ 57. På offshoreanlægget skal der forefindes egnede systemer til detektion af og sikring mod brand samt brandslukningssystemer og -alarmer for at imødegå de risici, der er defineret i offshoreanlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse.

Stk. 2. Disse systemer kan omfatte, men er ikke begrænset til

1) systemer til detektion af brand,

2) brandalarmer,

3) hovedbrandvandssystemer,

4) brandhaner og -slanger,

5) overskylningssystemer og vandkanoner,

6) automatiske sprinkleranlæg,

7) anlæg til slukning af gasflammer,

8) slukningssystemer med luftarter som slukningsmiddel,

9) skumslukningsanlæg,

10) bærbare ildslukkere og

11) brandmandsudstyr.

Stk. 3. Ikke-automatiske brandslukningsanordninger skal være lettilgængelige, ukomplicerede at betjene og om nødvendigt beskyttet mod beskadigelse.

Stk. 4. Nødsystemer skal være adskilt eller på anden måde beskyttet mod uheld, således at nødfunktionerne forbliver driftsklare i nødstilfælde.

Stk. 5. Om nødvendigt skal der være to sideordnede nødsystemer.

Stk. 6. Der skal være passende faciliteter til at offshoreanlæggets brandslukningshold kan iføre sig brandmandsudstyr.

§ 58. Arbejdsrum, som er af betydning for bekæmpelse af ulykkeshændelser, skal være særligt beskyttet mod brand og eksplosion, således at de så vidt muligt kan være operative indtil evakuering har fundet sted.

Nødbelysning

§ 59. På offshoreanlæg, hvor de ansatte er særligt udsat for risiko i tilfælde af, at den kunstige belysning svigter, skal der være etableret tilstrækkelig kraftig nødbelysning.

Behandlingsrum

§ 60. I indkvarteringen skal et passende rum være indrettet og udstyret til udvidet førstehjælpsbehandling.

Stk. 2. Behandlingsrummet skal være indrettet, så det kan rumme passende faciliteter samt, jf. Energistyrelsens bekendtgørelse om beredskab m.v. på offshoreanlæg m.v., medicinsk udstyr og lægemidler.

Kapitel 9

Ansatte med særlige behov

§ 61. Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende, skal beskyttes mod de risici, som er særligt alvorlige for dem.

Stk. 2. Beskyttelsesforanstaltningerne skal så vidt muligt bestå i tekniske foranstaltninger på offshoreanlægget.

§ 62. Gravide skal have mulighed for at hvile sig liggende under passende forhold.

§ 63. Offshoreanlægget skal om nødvendigt indrettes under hensyn til handicappede ansatte.

Kapitel 10

Indkvartering

Indkvarteringsforhold

§ 64. Indkvarteringen skal, hvor andet ikke er anført i denne bekendtgørelse, følge bestemmelserne om opholdsrum i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v.

§ 65. Indkvarteringen skal i videst mulig udstrækning være adskilt fra områder med bore- eller produktionsaktiviteter, klassificerede områder og andre risikofyldte områder.

Stk. 2. Soverum og fritidsrum skal, med henblik på sikring af uforstyrret hvile og restitution, være passende anbragt i forhold til indkvarteringens øvrige aktiviteter.

§ 66. Indkvarteringen som helhed og de enkelte opholdsrum skal være isoleret og beskyttet mod varme og kulde samt støj, vibrationer og luftforurening.

§ 67. Indkvarteringen skal være indrettet således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med rengøring og andet servicearbejde nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 68. Indkvarteringen skal på hvert niveau være udstyret med mindst to af hinanden uafhængige udgange med direkte forbindelse til flugtveje, der fører til et sikkert område, et sikkert samlingssted eller et sikkert evakueringssted.

§ 69. Der skal et passende sted i indkvarteringen være anbragt et aflåseligt skab til brug for sikkerhedsrepræsentanter til opbevaring af dokumenter m.v. til brug for deres hverv.

§ 70. Der skal være adgang til internet og telefon for de ansatte, så de har mulighed for rimelig kommunikation under private forhold.

Indeklima

§ 71. Indkvarteringen skal være forsynet med tilstrækkelige installationer til opvarmning, køling, ventilation og belysning. Disse installationer må ikke afgive generende stråling, støj eller træk.

Dagslys og belysning

§ 72. Soverum, spise- og fritidsrum skal så vidt muligt have adgang til dagslys.

Materialer og inventar

§ 73. Indkvarteringen skal være indrettet med ubrændbare eller brandhæmmende materialer.

Stk. 2. Inventar i indkvarteringen skal være af ubrændbare eller brandhæmmende materialer så vidt det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Hvis der benyttes brændbare materialer, må de ikke kunne udvikle giftig røg ved forbrænding.

Stk. 4. Indkvarteringen skal endvidere være indrettet med hensigtsmæssigt placerede og dimensionerede brandadskillelser.

Soverum

§ 74. Indkvarteringen skal være indrettet med et antal sovepladser tilpasset det antal personer, der forventes at skulle overnatte på offshoreanlægget på samme tid i forbindelse med normal drift og vedligehold.

Stk. 2. Antallet af soverum skal så vidt muligt være således, at hver af de overnattende personer er tildelt sit eget rum.

Stk. 3. I det omfang stk. 2 ikke kan opfyldes, skal antallet af soverum, der ikke er tildelt én person alene, være således, at hvert soverum tildeles højst to personer.

Stk. 4. Soverummene skal være hensigtsmæssigt indrettet, så de er egnet både til overnatning, afslapning og skrivebordsarbejde, samt at der er plads til opbevaring af den ansattes tøj og ejendele.

Stk. 5. Hvert soverum skal så vidt muligt have umiddelbar adgang til toiletrum med håndvask og bad indrettet til brug for dette soverum alene,

Stk. 6. Hvor det ikke er rimeligt praktisk muligt at opfylde kravet i stk. 5, kan det tillades, at der i stedet er umiddelbar adgang til et toiletrum efter stk. 5, som er indrettet til brug for dette soverum og et tilstødende soverum alene.

Rekreationsområde, spiserum m.v.

§ 75. Ansatte som ikke er tjenestegørende skal i indkvarteringen have adgang til et aflåseligt skab til brug for opbevaring af deres personlige udstyr.

§ 76. Indkvarteringen skal indeholde et passende rekreationsområde, som skal være indrettet med henblik på, at de ansatte har mulighed for adspredelse og motion i fritiden.

§ 77. Indkvarteringen skal omfatte spiserum (messerum), som skal være indrettet med plads til, at et passende antal af de personer, som det er hensigten skal benytte spiserummet, kan indtage deres måltider uden unødig ventetid.

Stk. 2. I tilknytning til spiserummet skal der være indrettet kabys med mulighed for at tilberede varm og kold mad for det antal personer, som det er hensigten skal benytte spiserummet på offshoreanlægget.

Stk. 3. Endvidere skal der i indkvarteringen eller et andet passende sted på offshoreanlægget i bekvem afstand fra offshoreanlæggets arbejdspladser og med umiddelbar adgang fra disse være indrettet et rum, hvor de ansatte uden at klæde om fra arbejdstøj, kan indtage varme og kolde drikkevarer og eventuelt mindre måltider.

§ 78. I forbindelse med rekreationsområdet skal der være adgang til et passende antal toiletrum med en eller flere håndvaske.

Stk. 2. Der skal være mulighed for særskilt benyttelse af toiletrummene for mænd og kvinder.

Stk. 3. Toiletrummene skal være placeret hensigtsmæssigt i forhold til fritids-, spise og omklædningsrum.

Tøjvask

§ 79. Der skal ved indretning af offshoreanlægget tages hensyn til, at de ansatte skal have mulighed for at få vasket tøj.

Afsnit IV

Udstyr

Kapitel 11

Almindelige bestemmelser om udstyr

Generelt

§ 80. Opstilling af udstyr skal være således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimelig praktisk muligt.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at

1) underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet ikke medfører sikkerhedsmæssige risici under hensyn til udstyrets vægt, form og anvendelse,

2) støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra udstyret, er imødegået så effektivt som muligt ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller andre foranstaltninger,

3) risici og gener fra varme, støv, røg, dampe og gasser m.v., som bortledes fra udstyret, og eventuelle andre risici ved dette er effektivt imødegået,

4) placering og opstillingsmåde er forsvarlig under hensyn til de omgivende forhold, og

5) placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og andet arbejde ved udstyret kan udføres, så sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 81. I det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med anvendelse af udstyr, skal der foreligge en brugsanvisning.

Stk. 2. Brugsanvisningen skal forefindes let tilgængeligt og, i det omfang det er muligt, være angivet direkte på udstyret.

Stk. 3. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved udstyret kan medføre risiko for sikkerhed eller sundhed, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og, i det omfang det er muligt, instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer.

Stk. 4. Brugsanvisninger skal udformes på et eller flere sprog, så alle relevante ombordværende forstår indholdet. Brugsanvisninger skal løbende holdes opdateret, bl.a. på grundlag af de erfaringer, der bliver gjort med anvendelsen af udstyret.

Mekanisk udstyr og mekaniske installationer

§ 82. Mekanisk udstyr og mekaniske installationer skal have en tilstrækkelig styrke, være fri for væsentlige mangler og være egnet til de formål, hvortil de anvendes.

Elektriske installationer og elektrisk materiel

§ 83. Elektriske installationer og elektrisk materiel skal med hensyn til kapacitet og effekt være afpasset efter formålet.

Stk. 2. Elektriske installationer og elektrisk materiel skal være i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder på offshoreområdet, jf. § 5.

Konstruktion, fremstilling og udformning

§ 84. Udstyr skal være konstrueret og udført af egnede materialer under hensyn til de påvirkninger, som det kan påregnes at blive udsat for, så det har den fornødne styrke og holdbarhed, således at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici fra udstyret og brugen af det er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 85. Udstyr, hvori der er eller kan opstå tryk, temperaturer, materialespændinger eller andre påvirkninger, som kan medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, skal være således konstrueret og udført eller være forsynet med sådant udstyr til begrænsning af påvirkningerne, at de forsvarlige og eventuelt fastsatte grænser herfor ikke overskrides. Om nødvendigt skal udstyret være forsynet med varslingsudstyr, der automatisk træder i funktion, hvis sådanne grænser overskrides.

§ 86. I konstruktionen af udstyr skal indgå sikring mod sikkerhedsmæssige risici ved udstyret. Det skal herunder sikres, at

1) personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller sundhedsskadelige stoffer og materialer,

2) værktøj, emner eller dele heraf, stænk og lignende ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og

3) varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af udstyret, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Stk. 2. Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved afskærmning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler.

Stk. 3. Afskærmninger og andre beskyttelsesanordninger

1) skal være solidt fremstillet,

2) må ikke forårsage yderligere risici,

3) må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift,

4) skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det risikofyldte område,

5) må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt og

6) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse og udskiftning af dele såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, og så vidt muligt uden afmontering af afskærmning eller anden beskyttelsesanordning.

§ 87. Udstyr for energitilførsel skal være konstrueret, udført og monteret således, at det ikke frembyder fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 88. Udstyr skal være konstrueret, udført og indrettet således, at betjening af udstyret og andet arbejde ved udstyret kan foregå således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 89. Den måde, hvorpå indkobling, styring og afbrydelse af energi til udstyr, eller andre former for påvirkning af funktioner eller arbejdsprocesser i udstyret, sker, skal i videst muligt omfang sikre, at der ikke opstår fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at betjeningen kan ske under de bedst mulige oversigts- og kontrolforhold, og om nødvendigt skal udstyret være forsynet med udstyr, som automatisk giver signal forud for igangsætning, standsning eller andre påvirkninger. Igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udført på et styresystem, der er beregnet hertil.

Stk. 3. Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser skal, medmindre afbrydelse af disse kan medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici, kunne ske hurtigt fra hensigtsmæssige steder på eller ved udstyret.

Stk. 4. Hvor sikkerhedsmæssige grunde taler for det, skal standsning kunne indtræde automatisk. Om fornødent skal standsning være kombineret med en bremsning.

Stk. 5. Stopordre skal have højere prioritet end igangsætningsordre.

Stk. 6. Hvis unormale driftsforhold, herunder variationer eller afbrydelse i energitilførslen til udstyret, kan frembyde en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, skal udstyret have effektiv sikring herimod.

Stk. 7. Om nødvendigt skal udstyret være forsynet med automatisk og hensigtsmæssigt virkende varslingsanordning.

§ 90. Belysning, der er indbygget eller påmonteret et udstyr, skal være hensigtsmæssigt udformet, herunder være blændfri.

§ 91. Betjeningsanordninger og styresystemer skal være konstrueret, udført og udformet på en sådan måde, at risiko for utilsigtet eller fejlagtig udløsning, ændring eller standsning af funktioner, hvorved der kan opstå en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, er forhindret eller imødegået.

Stk. 2. Styresystemer skal være sikre og skal være valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser og belastninger, som kan forudses i forbindelse med den påtænkte anvendelse.

Stk. 3. Betjeningsanordninger skal være let tilgængelige, tydelige, lette at få øje på, passende afmærket og være anbragt og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt samt være godt belyst.

Særligt udstyr

§ 92. Automatisk drevet, styret eller overvåget udstyr skal, i det omfang det kan have sikkerhedsmæssig betydning, være udstyret med anordninger til nedregulering af processerne, udkobling af den automatiske styring og udstyr til manuel betjening samt eventuelt nødstop.

Stk. 2. Et sådant udstyr skal desuden være forsynet med anvisninger, diagrammer, planer eller lignende dokumentation, som i tilfælde af automatikkens svigt eller andre ekstraordinære situationer giver grundlag for fuldt ud at vurdere den sikkerhedsmæssige betydning heraf og at gennemføre de foranstaltninger eller indgreb, som måtte være nødvendige til imødegåelse af sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Stk. 3. Dokumentationens tekst og de instruktioner, der knytter sig hertil, skal udformes på et eller flere sprog, således at indholdet kan forstås af alle relevante ombordværende.

Stk. 4. Dokumentationen skal befinde sig på udstyret eller i tilknytning til dette på en måde, der er hensigtsmæssig for dets anvendelse.

§ 93. Udstyr, hvis sikkerhed er afhængig af driftstilstanden, skal i nødvendigt omfang være forsynet med komponenter til overvågning, kontrol og styring heraf.

Stk. 2. Overvågnings- og kontroludstyr skal være konstrueret og anbragt således, at de ikke uforsætligt kan bringes ud af indstilling. Deres visning skal være korrekt, tydelig og godt belyst. Aflæsning og indstilling skal kunne foretages fra et let tilgængeligt og sikkert sted, hvorfra det skal være muligt at foretage nødvendige justeringer eller udskiftninger.

§ 94. Hvor der ved eller på udstyr skal ske færdsel eller ophold af hensyn til betjening, vedligeholdelse, eftersyn eller anden pasning, skal der indrettes passende adgangs- og færdselsveje samt arbejdsplatforme i nødvendigt omfang.

Stk. 2. Disse skal være således udformet og udført, sikret og belyst således, at den sikkerhedsmæssige risiko ved deres benyttelse er nedbragt så meget som det rimeligt praktisk muligt.

Udformning

§ 95. Hvor form eller farve af udstyr eller dele heraf kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal der i videst muligt omfang være taget hensyn hertil.

§ 96. Markeringsfarver og -symboler skal være tydelige og holdbare, og af hensyn til synsopfattelsen skal der i det hele tilstræbes en hensigtsmæssig form- og farvegivning af udstyret.

§ 97. Tilgængelige dele af udstyret skal, i den udstrækning dets anvendelse efter bestemmelsen tillader det, være udformet således, at skarpe hjørner, kanter, ru overflader og lignende, som kan medføre personskade, ikke forekommer.

Stk. 2. Udformningen skal så vidt muligt sikre, at udstyret nemt kan renholdes, og at rengøringen af og ved det kan ske uden fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 98. Udstyr som må påregnes at kunne blive genstand for flytning, transport, opstilling og montage, skal udformes under hensyn hertil og om nødvendigt forsynes med anordninger, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved flytning m.v. er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Brugsanvisning og mærkning

§ 99. Med leveringen af et udstyr skal følge tilstrækkelig instruktion og vejledning i form af en brugsanvisning, som er nødvendigt for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelse, transport og opstilling af udstyret er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt og at udstyret holdes i forskriftsmæssig stand. Hertil hører fornødne angivelser, planer, diagrammer og lignende for udstyrets indretning og funktion, oplysning om sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici eller andre særlige forhold ved udstyret, herunder begrænsninger i brugen, som kan have betydning for sikkerhed og sundhed, og som ikke er almindeligt kendt.

Stk. 2. Brugsanvisningen skal desuden indeholde oplysning om eventuelle særlige sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med udstyrets anvendelse, transport, opstilling og vedligeholdelse.

Stk. 3. Er personlige værnemidler nødvendige, skal brugsanvisningen give oplysning om disses art og anvendelse, som er i overensstemmelse med regler, der måtte være fastsat herom.

Stk. 4. Brugsanvisningen skal være fyldestgørende og let forståelig for dem, der kan påregnes at skulle benytte den.

Stk. 5. Brugsanvisningen skal være affattet på et eller flere sprog, således at indholdet forstås af alle relevante personer om bord.

Stk. 6. I det omfang det kan have sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen, væsentlige dele heraf eller henvisninger til den, være angivet direkte på udstyret eller på skilt, opslag eller lignende, til opsætning ved dette.

Stk. 7. Enhver maskine, der udleveres til brug på offshoreanlægget, skal være forsynet med fremstillerens, eller for importerede maskiners vedkommende. importørens navn og adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.

Yderligere minimumsforskrifter

§ 100. Yderligere minimumsforskrifter for udstyr findes i bilaget til denne bekendtgørelse.

Kapitel 12

Trykbærende udstyr

Trykbeholdere

§ 101. Trykbeholdere, der er omfattet af Rådets direktiv 76/767/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelse for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse, som ændret ved Rådets direktiv 88/665/EØF af 21. december 1988 om ændring af en række direktiver om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende af de i direktiverne omhandlede attester og certifikater, Rådets direktiv 84/525/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af stål, Rådets direktiv 84/526/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af ren aluminium og af aluminiumlegering samt Rådets direktiv 84/527/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om svejste gasflasker af ulegeret stål, skal være i overensstemmelse med §§ 1-3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 564 af 1. juli 1997 om visse EF-direktiver om trykbeholdere.

§ 102. Transportabelt trykbærende udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr, som senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/525/EF af 18. juli 2003, skal være i overensstemmelse med §§ 1-19, § 29, § 30, stk. 1, §§ 32-34, 36-39, 41-44 og 54 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr med senere ændringer.

Boreudstyr samt rørsystemer

§ 103. Boreudstyr skal udformes, dimensioneres og opbygges således, at udstyret på sikker og effektiv måde kan behandle væsker og luftarter i udstyret ved alle de forhold, der kan forekomme.

Stk. 2. Udstyret skal være placeret og opbygget på offshoreanlægget således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 104. Rørsystemer skal være tydeligt og entydigt mærkede. De skal være indrettet, så de er lette at kontrollere, betjene og vedligeholde.

Stk. 2. Rørsystemer under tryk skal være indrettet, så udstyret kan trykaflastes, tømmes, gennemluftes og eventuelt fyldes med inert gas.

Stk. 3. Rørsystemer skal dimensioneres efter det største tryk og de farligste temperaturforhold, der kan forekomme under nogen driftstilstand, herunder ved opstart og nedlukning af boreprocessen samt start og stop af pumper.

Kontroludstyr for boreprocessen

§ 105. Boreprocessen skal være forsynet med relevante alarmer, der udløses, når driftstilstanden overskrider de for processen fastlagte alarmgrænser for normal drift.

§ 106. Boreudstyr skal være forsynet med afspærringsventilsystem (blow-out-preventer) til afspærring af brønden i nødstilfælde.

Stk. 2. Afspærringsventilsystemet skal være udformet således, at ingen enkelt fejl i systemet gør dette funktionsudygtigt.

Stk. 3. Afspærringsventilsystemet skal være uafhængigt af boreprocesreguleringssystemet.

§ 107. Der skal udarbejdes et system til fjernbetjening af udstyr i nødstilfælde.

Stk. 2. Systemet skal omfatte kontrolstationer, der er anbragt på passende steder og kan anvendes i nødstilfælde, herunder om nødvendigt kontrolstationer på sikre samlingssteder og evakueringssteder.

Stk. 3. Udstyr, der kan fjernbetjenes, jf. stk. 1, skal mindst omfatte systemer til

1) ventilation,

2) nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse,

3) forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter,

4) brandsikring og

5) kontrol med boringer.

Kapitel 13

Øvrigt udstyr

§ 108. Personførende elevatorer skal være i overensstemmelse med §§ 2-6 og § 7, stk. 2, i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om teknisk forskrift om personførende elevatorer i skibe.

§ 109. Udstyr til anvendelse i potentiel eksplosionsfarlig atmosfære skal opfylde bestemmelserne i kapitel 6 i MODU-koden, konsolideret udgave 2001, eller tilsvarende normer og standarder.

§ 110. Offshoreanlægget skal være udstyret med et nødkraftsystem, som opfylder bestemmelserne i kapitel 5.3 og 5.4 i MODU-koden, konsolideret udgave 2001, eller tilsvarende normer og standarder.

Stk. 2. Opholdsrum, kontrolrum, arbejdspladser, flugtveje, evakueringssteder og helikopterdæk skal være forsynet med nødbelysning, som er tilsluttet nødkraftsystemet.

§ 111. Offshoreanlægget skal være forsynet med

1) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af offshoreanlægget,

2) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af offshoreanlægget, hvor der hyppigt er ombordværende tilstede, og

3) et kommunikationssystem, der blandt andet muliggør konstant forbindelse til land og til nødtjenesterne såvel til lands som til søs og i luften.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte systemer skal kunne forblive driftsklare i nødsituationer

Stk. 3. Det akustiske system skal suppleres med kommunikationssystemer, der ikke er afhængige af sårbare strømforsyningssystemer.

Stk. 4. Der skal på egnede steder være mulighed for at slå alarm.

Afsnit V

Øvrige bestemmelser

Kapitel 14

Tilsyn, m.v.

§ 112. Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen fører tilsyn med forhold omfattet af denne bekendtgørelses bestemmelser og varetager de opgaver, der er tillagt Arbejdstilsynet i de bekendtgørelser, der er nævnt i §§ 101 og 102.

Stk. 2. Fordelingen af opgaverne mellem Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen finder sted efter indbyrdes aftale i henhold til Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om Søfartsstyrelsens opgaver.

Stk. 3. Tilsynsopgaver vedrørende udstyr samt undersøgelser og kontrolopgaver, der kræver særlig ekspertise, kan udføres af bemyndigede organer, inspektionsorganer eller sagkyndige virksomheder i det omfang, der ikke i denne bekendtgørelse er fastsat andre bestemmelser for udførelsen af de pågældende opgaver. Ved bemyndigede organer forstås virksomheder som omtalt i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om indretning m.v. af simple trykbeholdere, og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om indretning, m.v. af transportabelt trykudstyr.

Stk. 4. Ved inspektionsorganer og sagkyndige virksomheder forstås virksomheder som defineret i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v.

Kapitel 15

Dispensation, straf og ikrafttræden m.v.

Ækvivalens og dispensation

§ 113. Energistyrelsen kan tillade fravigelser fra §§ 5-111 i denne bekendtgørelse, i det omfang det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, såfremt Energistyrelsen finder det godtgjort, at fravigelserne giver sådanne fordele, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, taget som helhed, mindst har samme niveau som anvendelse af denne bekendtgørelses bestemmelser ville medføre.

§ 114. Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger og det vurderes rimeligt, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ikke øges væsentligt, samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse.

Straf

§ 115. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 4, § 5, stk. 2, 3 og 5, §§ 6-44, § 45, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 46-56, § 57, stk. 1 og 3-6 og §§ 58-63, §§ 65-100, 103-107 og 109,

2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i §§ 64, 101, 102, og 108 i det omfang bestemmelserne er strafbelagte i medfør af de bekendtgørelser, som der henvises til, eller

3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, udpegninger og bemyndigelser efter bekendtgørelsen.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden, overgangsregler m.v.

§ 116. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1481 af 14. december 2010 om mobile offshoreanlæg m.v.: Konstruktion, indretning og udstyr.

§ 117. For et offshoreanlæg, som før den 1. juli 2013 har fået meddelt en tilladelse, der er omfattet af offshoresikkerhedsloven, gælder tilladelsen, for så vidt angår forhold, der er omfattet af denne bekendtgørelse, fortsat indtil tilladelsen skal fornys, bortfalder eller udløber, jf. offshoresikkerhedslovens § 75, stk. 1.

Stk. 2. Foretages der ændringer på offshoreanlægget, hvortil der skal indhentes tilladelse efter § 29 i offshoresikkerhedsloven, skal ændringerne være i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, jf. offshoresikkerhedslovens § 75, stk. 1.

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelser efter offshoresikkerhedslovens §§ 28 eller 29, som er sendt eller afleveret til Energistyrelsen før den 1. juli 2013, færdigbehandles af Energistyrelsen efter de hidtil gældende regler.

§ 118. Energistyrelsens udpegning af bemyndigede organer, tredjepartsorganer eller godkendte organer, der er meddelt før den 1. juli 2013 bevarer deres gyldighed, indtil de udløber eller bortfalder i medfør af overgangsbestemmelserne.

§ 119. De internationale vedtagelser, som er nævnt i § 2, nr. 9, § 5, stk. 2, og §§ 109 og 110, kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser ligger til gennemsyn hos Energistyrelsen eller Søfartsstyrelsen.

Bilag 1

Yderligere minimumsforskrifter for udstyr, jf. § 100

Bilag 2

Indholdsfortegnelse

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 76/767/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelser for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse, EF-Tidende 1976, nr. L 262, side 153, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol — Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol — Del 1, EU Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 84/525/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af stål, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 1, dele af Rådets direktiv 84/526/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sømløse gasflasker af renaluminium og af aluminiumlegering, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 20, dele af Rådets direktiv 84/527/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om svjeste gasflasker af ulegeret stål, EF-Tidende 1984, nr. L 300, side 48, dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989 nr. L 183, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol — Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol — Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer, EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Rådets direktiv 1999/36/EF af 29. april 1999 om transportabelt trykbærende udstyr, EF-Tidende 1999, nr. L 138, side 20, som senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/525/EF af 18. juli 2003 om udsættelse af anvendelsesdatoen for Rådets direktiv 1999/36/EF for så vidt angår visse former for transportabelt trykbærende udstyr (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 2591), EF-Tidende 2003, nr. L 183, side 45, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (kodificeret udgave), EU-Tidende 2006, nr. L 374, side 10, dele af Rådets direktiv 2009/104/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, EF-Tidende 2009, nr. L 260, side 5,