Den fulde tekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)
(Landskabselement)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 50 af 23. januar 2013 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) foretages følgende ændringer:
1. § 7 affattes således:
»§ 7. Et fredet
fortidsminde, inkl. den dyrkningsfrie 2 m bræmme, jf. Lovbekendtgørelse
nr. 1505 af 14. december 2006 med senere ændringer (Museumsloven), samt
eventuel randbeplantning udgør et GLM-fortidsminde, såfremt hele
GLM-fortidsmindet er beliggende inden for en markblok og maksimalt
omfatter 2000 m2. GLM-fortidsmindet er
omfattet af normen vedrørende bevarelse af landskabstræk og må ikke
ødelægges eller reduceres i omfang. GLM-fortidsmindet fremgår af
NaturErhvervstyrelsens tema over GLM-fortidsminder pr. 1. februar 2013 i
Internet Markkort 2.0.«
2. Bilag 1, punkt 4.13, affattes således:
»4.13 GLM-fortidsminder (landskabselement) må ikke ødelægges eller reduceres i omfang.
Denne bekendtgørelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 337 af 25. marts 2013, § 7.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013.
NaturErhvervstyrelsen, den 25. marts 2013
Anders Munk Jensen
/ Steen Bonde