Den fulde tekst
Bekendtgørelse om tilsyn med bræmmer langs vandløb og søer
I medfør af § 78, stk. 2 og 3, i lov om vandløb,
jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, som ændret ved lov
nr. 553 af 1. juni 2011, og efter forhandling med ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsættes:
§ 1. NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af bestemmelsen i lovens § 69, stk. 1.
Stk. 2. Medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen har uden retskendelse ret til færdsel langs vandløb og søer efter reglerne i lovens § 57.
§ 2. Hvis
NaturErhvervstyrelsen konstaterer en mulig overtrædelse af lovens § 69,
stk. 1, skal styrelsen underrette vandløbsmyndigheden herom.
Stk. 2. Vandløbsmyndigheden overtager efter underretning efter stk. 1 den videre behandling af sagen efter vandløbsloven.
Stk. 3. Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 vedrører ikke NaturErhvervstyrelsens kontrol af reglerne om
krydsoverensstemmelse i bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse.
§ 3.
NaturErhvervstyrelsens beslutning om at underrette vandløbsmyndigheden,
jf. § 2, stk. 1, kan ikke påklages til miljøministeren eller anden
administrativ myndighed.
§ 4. Miljøministeren kan give direktøren for NaturErhvervstyrelsen instruktion for udøvelse af opgaver efter bekendtgørelsen.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. maj 2013.
Miljøministeriet, den 30. april 2013
Ida Auken
/ Helle Pilsgaard