Den fulde tekst
Bekendtgørelse om produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ
I medfør af § 6, stk. 1 og 4, og § 24 i
lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den
Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, fastsættes:
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Fjerkræ: Høns, kalkuner, ænder, gæs, emuer, nanduer og afrikanske strudse samt afkom heraf.
2) Slagtefjerkræ: Fjerkræ, som føres til et slagtested med henblik på slagtning inden 72 timer efter ankomsten.
3) Vildtfugle: Agerhøns (rødben og gråben) og fasaner.
§ 2. For
slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark, og som slagtes på et
autoriseret slagteri, skal der betales en afgift. Dette gælder også
slagterier, der er autoriserede i henhold til bekendtgørelse om
autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v., såfremt de
pågældende slagterier på dispensation fra Fødevarestyrelsen foretager
slagtninger af arterne anført i § 1.
Stk. 2. Afgiften på slagtekyllinger udgør 1 øre pr. kg levende vægt.
Stk. 3. Afgiften på afrikanske strudse udgør 30 kr. pr. stk. struds.
Stk. 4. Afgiften på emuer udgør 15 kr. pr. stk. emu.
Stk. 5. Afgiften på nanduer udgør 6 kr. pr. stk. nandu.
Stk. 6. For andet
fjerkræ udgør afgiften 0,5 øre pr. kg fjerkræ i opskåret (grydeklar)
stand, der ved offentlig kontrol ubetinget er godkendt til menneskeføde.
§ 3. For hvert
stykke slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark, og som udføres
levende fra landet, skal eksportøren betale en afgift.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgift udgør følgende beløb pr. 100 stk.:
|
1)
|
Slagtekyllinger
|
160 øre
|
|
2)
|
Udsætterhøns
|
60 øre
|
|
3)
|
Ænder
|
440 øre
|
|
4)
|
Gæs
|
275 øre
|
|
5)
|
Kalkuner indtil 14 uger
|
150 øre
|
|
6)
|
Kalkuner over 14 uger
|
700 øre
|
|
Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 3
og 6 nævnte afgift på ænder og kalkuner over 14 uger er gældende i
perioden 30. april 2012 - 28. april 2013. Med virkning fra 29. april
2013 udgør afgiften følgende beløb pr.100 stk.:
|
1)
|
Ænder
|
110 øre
|
|
2)
|
Kalkuner over 14 uger
|
500 øre
|
|
Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte afgift udgør følgende beløb pr. stk.:
|
1)
|
Afrikanske strudse
|
30 kr.
|
|
2)
|
Emuer
|
15 kr.
|
|
3)
|
Nanduer
|
6 kr.
|
|
§ 4. Ethvert pakkeri,
der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal betale en afgift
af den mængde æg, der er produceret i Danmark, og som er indgået til
autorisationshaveren.
Stk. 2. Enhver
virksomhed, der er autoriseret til produktion af ægprodukter, skal
betale en afgift af den mængde æg, der er produceret i Danmark, og som
er indgået til autorisationshaveren, medmindre æggene er modtaget fra et
autoriseret ægpakkeri, jf. stk. 1.
Stk. 3. Enhver
konsumægsproducent, der fra egen ejendom sælger konsumæg fra egen
produktion, skal betale en afgift af den mængde æg, der er solgt.
Afgiften skal betales første gang æggene afhændes til en modtager, der
ikke er afgiftspligtig efter stk. 1 eller stk. 2.
Stk. 4. Den i stk. 1-3 anførte afgift udgør 3,20 kr. pr. 1.000 stk. æg.
§ 5. Alle
registrerede rugerier skal betale en afgift for anvendte kyllinger,
ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger, der er produceret i Danmark.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgift udgør følgende beløb pr. stk.:
|
1)
|
Hønekyllinger til
|
10 øre
|
| |
konsumægsproduktion
|
|
|
2)
|
Slagtekyllinger
|
3 øre
|
|
3)
|
Ællinger
|
8 øre
|
|
4)
|
Kalkunkyllinger
|
6 øre
|
| |
og gæslinger
|
|
|
§ 6. Alle registrerede rugerier af vildtfugle skal betale en afgift af anvendte rugeæg, der er produceret i Danmark.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte
afgift udgør 33,6 øre pr. rugeæg i perioden 30. april 2012 - 28. april
2013. Med virkning fra 29. april 2013 udgør afgiften 20 øre pr. rugeæg.
Stk. 3. Enhver eksportør af rugeæg fra vildtfugle skal betale en afgift af de rugeæg, der er eksporteret.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte
afgift udgør 33,6 øre pr. rugeæg i perioden 30. april 2012 - 28. april
2013. Med virkning fra 29. april 2013 udgør afgiften 20 øre pr. rugeæg.
§ 7. De i
§§ 2-6 nævnte afgifter indgår i Fjerkræafgiftsfonden, c/o Det
Danske Fjerkræraad, Axelborg, Axeltorv 3, 7. sal, 1609 København V.
Stk. 2. De
autoriserede slagterier skal inden den 15. i hver måned indberette
virksomhedens samlede slagtninger af afgiftspligtigt fjerkræ i den
forudgående måned (afgiftsperioden) til Fjerkræafgiftsfonden og samtidig
indbetale den heraf skyldige afgift til fonden. Hvis slagteriernes
årlige afgiftsindbetaling er over 10.000 kr., skal slagterierne
endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning indsende en opgørelse over
virksomhedens samlede afgiftspligtige slagtninger af fjerkræ i det
forløbne regnskabsår til Fjerkræafgiftsfonden. Opgørelsen skal
attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Stk. 3. For afrikanske
strudse, emuer og nanduer, der slagtes på slagterier som anført i § 2,
stk. 1, påhviler det slagterierne at indbetale det i § 2 nævnte
afgiftsbeløb til Fjerkræafgiftsfonden senest 14 dage efter en foretagen
slagtning. Indbetalingskort fås hos den kontrollerende dyrlæge, hvem det
påhviler umiddelbart efter den foretagne kontrolstempling at indberette
antallet af slagtede strudse, emuer og nanduer til
Fjerkræafgiftsfonden. Hvis slagteriernes årlige afgiftsindbetaling er
over 10.000 kr., skal slagterierne endvidere ved hvert regnskabsårs
afslutning indsende en opgørelse over virksomhedens samlede
afgiftspligtige slagtninger i det forløbne regnskabsår til
Fjerkræafgiftsfonden. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret
eller registreret revisor.
Stk. 4. Eksportøren af
levende slagtefjerkræ, jf. § 3, og rugeæg fra vildtfugle, jf. § 6,
stk. 3, skal inden den 15. i hver måned indberette den stedfundne
eksport af levende slagtefjerkræ og rugeæg i den forudgående måned til
Fjerkræafgiftsfonden og samtidig indbetale den herefter skyldige afgift
til fonden. Indberetningen skal vedlægges kopier af de i måneden
udfærdigede dyrlægeattesterede sundhedscertifikater, jf. de til enhver
tid gældende regler herom. Hvis eksportørens årlige afgiftsindbetaling
er over 10.000 kr., skal eksportøren endvidere ved hvert regnskabsårs
afslutning indsende en opgørelse over virksomhedens samlede eksport af
levende slagtefjerkræ og rugeæg i det forløbne regnskabsår til
Fjerkræafgiftsfonden. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret
eller registreret revisor.
Stk. 5. De
autoriserede pakkerier, ægproduktvirksomheder og registrerede rugerier
skal indsende en opgørelse over henholdsvis indvejede afgiftspligtige æg
og anvendte afgiftspligtige rugeæg, kyllinger m.v. til
Fjerkræafgiftsfonden. De nærmere retningslinier herfor fastsættes af
fonden, hvortil de skyldige beløb indbetales. Indbetalingen sker
månedsvis med en indbetalingsfrist på en måned til Fjerkræafgiftsfonden.
Hvis pakkeriernes, ægproduktvirksomhedernes og rugeriernes årlige
afgiftsindbetaling er over 10.000 kr., skal pakkerierne,
ægproduktvirksomhederne og rugerierne endvidere ved hvert regnskabsårs
afslutning indsende en opgørelse over virksomhedens samlede henholdsvis
indvejede afgiftspligtige æg og anvendte afgiftspligtige rugeæg,
kyllinger m.v. i det forløbne regnskabsår til Fjerkræafgiftsfonden.
Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret
revisor eller af en driftsøkonomisk jordbrugskonsulent godkendt som
særligt sagkyndig efter reglerne om støtteordning for yngre jordbrugere.
§ 8.
Konsumægsproducenter, der agter at sælge konsumæg fra egen produktion
fra egen ejendom skal hvert år inden den 1. februar anmelde dette
skriftligt til Fjerkræafgiftsfonden med oplysning om antal høner på
ejendommen.
Stk. 2. Producenterne skal halvårligt udarbejde en opgørelse over produktion og salg af æg i de foregående 6 måneder.
Stk. 3. Opgørelsen skal indsendes til Fjerkræafgiftsfonden senest den 1. august og 1. februar.
Stk. 4. Forfaldne
afgifter skal indbetales til Fjerkræafgiftsfonden samtidig med
indsendelsen af de i stk. 3 nævnte opgørelser.
Konsumægsproducenterne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning
indsende en opgørelse over det samlede salg i det forløbne regnskabsår
til fonden.
§ 9. Såfremt det
fremgår af indberetningen til Fjerkræafgiftsfonden, jf. §§ 7 og 8,
at det samlede afgiftsbeløb er på 50 kr. eller derunder, opkræves
afgiften ikke.
§ 10. Beløb, der
ikke betales rettidigt, tillægges efter landbrugsstøttelovens § 20,
stk. 1, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold
til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente
udgør dog mindst 50 kr.
§ 11. Der er
udpantningsret for forfaldne beløb efter lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, herunder for de i § 10 nævnte rentebeløb.
§ 12.
Overtrædelse af §§ 7 og 8 straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik
finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. januar 2013.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 371 af 26. april 2012 om produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ ophæves.
NaturErhvervstyrelsen, den 24. januar 2013
Pernille Andersen
/ Elisabeth Demandt